In is the only way out – Jeppe Hein, Cisternerne 2018
Cisternerne i Søndermarken er et anbefalelsesværdigt sted at gå ned, hvis du har brug for at komme dig fra sommervarmen eller måske fra livets tungere tildragelser. En time hen mod aften er her godt at gå.
De rå industrielle rums stilhed og kølighed er kærkommen, mens dit syn indstiller sig i mørket, og de nærmest sakrale buegange åbenbarer sine søjler og drypsten. Naturen er i gang med at overtage det gamle vandreservoir under Valby Bakke og det fortæller os enkelt og direkte, at vi menneskebørn kun er her en liden stund – at der er kræfter, vi ikke behersker.
Ild ∙ vand
Vi forsøger alligevel.
Som i filmen ’Lokkeduen’, hvor Sean Connery træner sin tyvekollega Catherine Zeta-Jones i behændigt at bevæge sig udenom alarmer og følere for at få grebet om skatten, der brydes usynlige laserstråler foran en gylden port ved mine skridt, og et sværd af ild blusser imod mig og spejles i vandpytterne på gulvet.
– Jeg stopper op, bakker, og går lidt frem, indtil ilden er tæmmet.
Smukt er synet. Længslen mod mere af den voldsomt larmende energi er vakt.
Blikket søger videre. Bag tykke, sedimentfarvede mure findes femten runde spejlmobiler i tavs bevægelse. Her kan man se sig selv og sine nærmeste fra flere vinkler. De forsvinder et sted i mørket, og dukker glimtvis frem på ny.
Sandt er det, at stykkevis erkender vi, som i et spejl, i en gåde. Det dilemma stiller kunstneren Jeppe Hein os overfor med installationen i Cisternerne, som bærer navnet IN IS THE ONLY WAY OUT.
Rummet mellem spejlene drager, og de forskellige spejlformer afprøves i et labyrintisk forløb, indtil endnu en muråbning skal forceres, og et nyt univers åbenbarer sig. Her med fjerne klange.
Gammelt ∙ Nyt
På en trebenet piedestal står en tibetansk syngeskål i hamret messing og lyser i sit spotlight. En hvid trækugle kommer farende i luften, rammer skålen i farten, og suser videre. Dooong, lyder det fra skålen. Både lyden og kuglen bevæger sig væk i mørket. Under loftet hænger en moderne skinne, hvis snoretrækkende motorer summer over hovedet og ved siden af én, så jeg føres fremad efter lyden og lyset.
Flere messingskåle står og lyser op, som stationer i nattemørket. Et nyt møde mellem skål og kugle høres. Uvilkårligt følger jeg skinnerne gennem rummet, og træder undvigende til siden, da endnu en kugle kommer susende i sin snor, strejfer mig og rammer en skål, jeg endnu ikke havde set.
Flere kugler fletter sig pludseligt ind i hinanden, eller slår sving, så det næste rene Dooong udebliver. Hvilken uorden i det ellers så renfærdige univers.
Der er noget ved mødet mellem mørket og den lysende ild, tavsheden og sangene fra syngeskålene, som på én gang er meditativt, andagtsfuldt. På samme tid sker dog et clash mellem rituel urform og teknologisk ny form, som ophæver en del af fortryllelsen, når koden i installationerne knækkes.
Med mig op og ud kan jeg dog tage endnu en rensende lyd, idet jeg på vejen forbi ildsværdet passerer en gylden Gong-Gong, og mærker hvordan det er mit eget slag, der lader lydbølger følge mig tilbage til jordens overflade.
Jeppe Hein (f. 1974) bor og arbejder i Berlin. Han er udlært tømrer og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1997) og Städelschule – State Academy of Fine Arts in Frankfurt am Main (1999). Jeppe Hein er særligt kendt for sine aktiverende og legende kunstinstallationer og skulpturer, heriblandt hans spejllabyrinter (Ordrupgaard), vandpavilloner og de såkaldte serier af Modified Social Benches, der udfordrer vores måde at være sammen på i det offentlige rum. Kendetegnende for Heins værker er, at de først fuldendes i mødet med sit publikum, der altid inviteres til at deltage, skriver Cisternerne i udstillingens præsentation.
IN IS THE ONLY WAY OUT – udstillingen i Cisternerne under Søndermarken kan opleves frem til 30. november.