Martin Burridge -Brave New World – Abandoned by God. Science Takes Over
Gådefulde værker af den moderne, ironiske surrealist Martin Burridge
Velkommen, byder Martin Burridge, grafisk designer og billedkunstner, da vi mødes uden håndtryk og med passende afstand i herreværelset på Bispebjerg i København.
På tegnebordet ligger skitser til kommende malerier, og på langvæggen er pladsen fyldt op af oliemalerier i proces. Et af dem viser et dystopisk, historisk sceneri, hvor hovedfiguren bærer Pestlægens karakteristiske, middelalderlige mundbind, mens rotterne svinser og svanser i mørke kroge.
I november oplevede jeg et udvalg af Martin Burridge’s værker på udstillingen Den Vågne Drøm på Sophienholm, bl.a. motivet Brave New World – Abandoned by God. Science takes over.
I flere billeder er Dystopia et gennemgående fænomen med rygende, røde skorstene og smoggen som bagtæppe. I værket Brave New World – Better Safe than Sorry ses en figur, formummet bag en apokalyptisk hjelm og gasmaske med en kanariefugl dinglende foran hjelmen på vej ind i et underjordisk tunnelsystem.
– Nu er det uhyggeligt at opleve, hvordan fantasien indhentes af virkeligheden, fastslår kunstneren med en kommentar til restriktioner og coronalockdown.
Martin Burridge er uddannet fra Grafisk Højskole, og porteføljen rummer erfaringer fra bl.a. bogforlag, reklamebranchen og kommunikation i offentlige organisationer.
Gennem en årrække har han tegnet en del pladecovers for metalmusikgenren, hvori det ses, at han er søn af tiden, uden at fantasy-genren dog får ret meget tag i det figurative plan i hans malerier. Siden 2007 har han dyrket oliemaleriet med surrealisten Håkan Nyström som underviser og sparringspartner.
Og i årevis har Burridge selv fordybet sig i kunstens store bagkatalog.
Martin Burridge – Better Safe than Sorry
Vidunderligt blik for absurditet
Italienernes voluminøse barokinteriører med draperinger blandes med sci-fi i motivet Viva la Muerte: The Last Rose. 2020, som vi diskuterer en stund. Der er ikke noget at stille op imod metalfascinationen og kraniets dragen hos den evige dreng, men motivet er ekvilibristisk gengivet i clair-obscure.
Nederlandske Rembrandt og tyske Albrecht Dürer er blandt forbillederne, men især spaniernes store dramaer og den religiøse tyngde inspirerer kunstneren.
– Renaissancen og barokken er mine foretrukne tidsaldre, fortæller Martin Burridge, og udpeger motivet Hommage á Zurbarán (1598-1664), hvor en bleg, pietetsfuld munk på en rustrød grund ser længselsfuldt mod himmelrummet.
Malet, så man et øjeblik tror, at billedet har sin oprindelse i Sydeuropa, indtil man ser et robotkranie i hånden på figuren.
Burridge studerer sine forbilleders arbejdsmetoder gennem sit eget eksperiment, og han skaber referencer og udveje med en glimtende humor midt i motivets dunkelhed.
– Jeg elsker museer, men ret tidligt undrede jeg mig over, at man skød et dyr, udstoppede det, og satte det ind i et tableau på et museum, for at vise det vilde dyr, analyserer Burridge, og ironiserer over de menneskelige mistakes ved at skrive Fox på den udstoppede grævling og Badger på ræven, der gerne optræder i hans billeder.
Martin Burridge – Dimension, The Crooked Tree
Elefanten i rummet
Der er en evig kamp mellem mennesket og naturen, og teknologien forårsager en både fascinerende og foruroligende indkapsling af livet, mens kulturhistoriske ikoner som Frihedsgudinden, samt ægyptiske og græske statuer forvandles til ruiner.
På et af staffelierne kommer vi ind i et klassisk jagtværelse med trofæer på væggene og Jagtens gudinde i marmor.
Ved den tomme lænestol står jagtgeværet. Menneskets spor skræmmer. Martin Burridge fortæller om det med indirekte, ironiske meddelelser i symbolladede tableauer.
– Fuglene og dyrene er håbssymboler, som helst skal være der.
– Dog er de tit udstoppede eller forbundet med ledninger, påpeger Martin Burridge, der gerne provokerer uden at propagandere.
– Jeg maler ikke politisk, siger han tidligt i samtalen, men reviderer senere udsagnet.
– Jeg maler det, jeg føler.
Martin Burridge – Dimensions – What the…II
En vandring i flere dimensioner
Datteren minder ham en dag om de fortællinger, han digtede til hende som Godnathistorier, for hun genkender nogle af temaerne og fremgangsmåden i værkerne, hvor naturelementer og symbolske elementer går igen fra billede til billede i en helt surrealistisk verden.
Sammen med Lænestolen og Bogen er de udstoppede dyr faste ingredienser i serien Dimensions, hvor tyngdekraften er ophævet og alt kan ske.
Vi går igennem labyrintiske museumsgange og skumle sale en-suite.
En astronaut dumper ind fra himmelrummet og forsvinder ud igen.
I loftets vandspejl ses undersiden af en båd.
Der er kig gennem døre og åbninger, hvor det nogle steder er maleriet på væggen, der forvandles til et natursceneri med rindende kildevæld, andre steder er det tapetet, der står som en Tsunami af vand, mens ilden kontrastfuldt brænder inde i det næste rum.
Hvor er vi, og hvor går vi hen? Beskueren føres hele tiden på nye veje.
– Det interessante er det, du selv skal arbejde videre på, slutter kunstneren.
Martin Burridge kerer sig om sin tid og omverden med sin kunst, og nyder den langsomme fordybelse i lærrederne i herreværelset på Bispebjerg. Dog ikke uden en vis skepsis over menneskenes ageren og naturens svar.
Tekst: Inge Schjødt, komkunst.dk
Foto: Trendshots
Publiceret: Kunstavisen nr. 1 / 2021