Sophie Ohmsen – NTTM Studio Nordhavn

Menneskemøder i Afrika har givet Sophie Ohmsen nyt energifelt at male af

Hun er ellers vant til at rejse, kunstneren, 29-årige Sophie Ohmsen. Men en seks-måneders rundrejse blev til noget af en dannelsesrejse, da hun besøgte Mozambique, Tanzania og Soweto – forstaden ved Johannesburg i Sydafrika. Og ikke mindst hjemkomsten til de køligere, danske hverdage fik refleksionerne frem.

Nu maler hun sine brændende følelser – glødende, som Paul Gauguin gjorde på Tahiti – og stiller eksistentielle spørgsmål gennem sin kunst.

I et åbent studio i Københavns Nordhavn får jeg Sophie Ohmsens nye billeder at se. De er betydeligt større, fordi lokaliteten tillader det, end tidligere, hvor hun typisk har arbejdet i plakatstørrelser, og solgt dem via sin webshop.

En tid har hun haft fokus på Pausen og på nærværet mellem vennerne i sine velkomponerede motiver med spor af Modigliani og Picasso.

Rødt er farven for Eksistens

Sophie Ohmsen – Welcome Home

I billedet Welcome Home sidder en opgivende figur, klædt i et pænt jakkesæt i et hjørne af det røde rum med armene tabt ned langs siderne. Håret er lyst. Ansigtet er brunt.

– Ansigtet repræsenterer oplevelsen af en vis form for indespærring ved at komme hjem og føle sig fremmed i sin egen kultur. På det afrikanske kontinent var der en anden frekvens end her. Der var jeg mere på bølgelængde med den energi, jeg var omgivet af, fortæller Sophie Ohmsen.

– Kulturmødet var fra starten fuld af kontrast, for der viste sig en anden afrikansk virkelighed, end den, vi får et manipuleret kendskab til fra kampagner med lerhytter, krige og sultende børn.

– I Mozambique, som har været under portugisisk kolonistyre, var der en imødekommende atmosfære, og der var så meget gang i samfundet ved havet.
– Mens besøget i Sydafrika rummede en ret anderledes energi, endnu mærket af apartheid.

Sophie Ohmsen – Don’t Forget to Live

– Vi blev budt velkommen i kulturelle og sociale sammenhænge fx af BCUC’s bandmusikere, kunstnere og naboens børn. Det var supernemt og sjovt at male side om side, eller sammen på samme værk.

– Jeg var på udkig efter relationer, og blev inviteret ind i fællesskabet. Flere ville gerne møde den nyankomne gæst, og høre om vores danske kultur. De fleste havde ikke selv muligheden for at rejse rundt og opleve, som os, men de ville gerne vide mere om Danmark.

Der er et yndigt land
– At blive bedt om at fortælle om dansk kultur var en øjenåbner. Det var svært for mig at svare på, hvad der er dansk kultur?
– Jo, dansk design og sådan, men trods velfærdsstaten kniber det gevaldigt med omsorgen for fx ældre mennesker, når eksempelvis fysioterapeuten bliver det menneske, du får en venlig berøring af.
– Og her er der afsat alt for lidt tid.

– Tid og aftaler i det sydøstlige Afrika er af en anden kaliber, hvor det er nuet og fællesskabet, der tæller. Og der er en glad stolthed ved de afrikanske, kulturelle udtryk.

Motivet med masken, som jeg kalder The Sun and the Moon er en hyldest til dette – iblandet en lille snert af misundelse.

Sophie Ohmsen – The Sun and The Moon

– Men, hun er glad, kvinden bag masken, fortæller kunstneren.

Det, vi mødes om
– Herhjemme blev jeg ramt af det fortravlede liv med tætpakkede kalendere af perfekthed, og af den massive drukkultur. Der skal oftest alkohol på bordet, når vi mødes, ja – det er næsten det, vi mødes om. Eller, sådan lyder det.

– Alle de pæne ambitioner stiller mange krav, og hæmningerne letter ikke på samme måde, når vi drikker et glas Hyldeblomst.

– Jeg savner et alternativ til det hyperindividuelle fokus, men kan ikke sætte ord på. Derfor maler jeg mine spørgsmål ud.

Det, jeg kommer fra
– Jeg har malet, siden jeg var barn. Min Mor lagde vægt på, at jeg skulle opdage noget andet end at se TV, så hun opmuntrede mig til at prøve forskellige ting af, uden at være bange for, hvad andre tænkte. Samtidig var der den pæne side, hvor det var godt at få en ordentlig uddannelse.

– Som teenager holdt jeg en pause, indtil en ven spurgte, om jeg ikke skulle male et maleri til hans lejlighed? Der opdagede jeg det frirum, jeg havde glemt. Det fandtes!

– Her kunne jeg få ro og give plads til mig selv, uden jeg skulle omfavne og rumme andre først.
– Det var jeg blevet vant til i ekstrem grad, også i mit fag i sundhedsvæsnet.
– Når noget er ekstremt, er det jo ikke sundt, men her i maleriet kunne jeg være autentisk og egoistisk i positiv forstand.

Søren Kirkegaards ord om at ‘vælge sig selv’ i bogen Enten – Eller sætter Sophie Ohmsens beskrivelse i relief. Ham læser og kender hun.

Sophie Ohmsen – PAUSE #5

Der skal vi hen
– På rejsen havde jeg oplevelser, der ramte mig så stærkt, at alt andet måtte vente, til jeg havde fået dem fysisk bearbejdet ved at lave en skitse, jeg så kunne male senere.
– Jeg blev ramt af splittelsen mellem de forskellige omgangsformer og klasseskel.

– Vi skal lære noget af de sydøstafrikanske communities, hvor jeg kan stole på, at min nabo hjælper mig! Er man sin egen lykkes smed, får vi nogle ensomme liv. Vi kan godt være mere nysgerrige og få de rummelige samtaler.

– Når jeg nu skalerer motiverne fra skitserne op, så skaleres følelserne dobbelt op.

– Mit kærlighedssprog er TID, slutter Sophie Ohmsen, og det kan ses i de rolige, farvemættede flader, som bliver til under refleksionens gnistrende himmel i Københavns Nordhavn.

Her viser hun malerierne frem i slutningen af juni måned.

NTTM STUDIO
Århusgade 128K – 2150 Nordhavn
Frem til 30. juni

… … … 
Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024

Illustrationer:
Sophie Ohmsen – Studioview, Foto: Anne Ohmsen
Sophie Ohmsen – Welcome Home. Foto: Kasper Bechsgaard
Sophie Ohmsen – Don’t Forget to Live. Foto: Kasper Bechsgaard
Sophie Ohmsen – The Sun & The Moon. Foto: Kasper Bechsgaard
Sophie Ohmsen – Pause #5 – Tre veninder. Foto: Emil Monty Freddie

Sigrun Gunnarsdóttir – Liljerne

Færøske Sigrun Gunnarsdóttir viser hjertevarme fortællinger i København

På Nordatlantens Brygge i København finder vi malerier af stor enkelhed fra en varm stemme i Rigsfællesskabet. Billederne rummer på én gang den nøjsomhed, vi møder i egne, hvor havet, kysten, landet og himlen synger stærkest omkring os – og dertil en særegen intensitet i fortællingerne i et naivistisk-surrealistisk formsprog, fortalt til os af maleren, færøske Sigrun Gunnarsdóttir.

Motiverne på de to etager i udstillingen handler om nære ting, om samvær, om afsked, om gensyn, bekymringer, leg og håb i familiens skød – og om taknemmelighed for slægters gang under en stor himmel.

Midt i Bryggehusets første udstillingssal møder vi Spurven, skabt af skrøbelig papmaché – lysende orange, så den er til at få øje på. Den er en påmindelse om livskraften. En påmindelse om at se det store i det små – og om at være det, vi kan for hinanden, i al ydmyghed.

Arven
Sigrun Gunnarsdóttir er født på Færøerne i 1950 og uddannet i på Kunstakademiet
i København 1973-80 hos Sven Dalsgaard og Wilhelm Freddie.

Sigrun Gunnarsdóttir – I Bedstefars båd

I hendes barndomshjem var der kunst på væggene, malet af morfaderen Niels Kruse. Fra begyndelsen var der god opbakning til Sigruns levevej, og hendes valg virkede lette. Mere modstand viste sig, og lidt større etapespring udfordrede den unge elev til at kaste sig over opgaverne i studietiden.
Hjemme igen fortsatte hun en tid med at male et naturalistisk udtryk, men en tragisk begivenhed i familien fik hende til at stille skarpt, og vælge helt nye virkemidler – symbolerne, for livet er kort!

Op! Al den ting, som Gud har gjort
Rundt om på malerierne møder vi Spurven igen i forskellige formater, sammen med den gule lilje, Bedstemoderen, barnet, storken, fisken, Bibelen, brudeparret og Bedstefaderen. Men slet ikke det hele på én gang!

Malerierne er underspillede med centrerede kompositioner, åbne som hos David Hockney – der i bedste ‘AI’-stil krydses med Míro’s mættede flademaleri, og et farvevalg, neddæmpet som Hammershøi.

Sigrun Gunnarsdóttir – Udsigt

– Vi er jo på Færøerne, hvor de regntunge grå skyer glider hen over det lysende, grønne bjerglandskab med dramatiske klippesider og blide engdrag – uden træer. Hvor kun enkelte blomster bryder markens græstæppe.

I de to bryllupsbilleder, hvor de forelskede helt mister jordforbindelsen i begejstring over at have fået en sjæleven, vedkender kunstneren sig inspiration fra Chagall.

Sigrun Gunnarsdóttir er repræsenteret ved udsmykninger på skoler, sygehuse og med et malet portræt, en gave til HM Dronning Margrethe, overrakt ved Majestætens besøg.

Kunstneren er portrætteret i filmen Heartist, som kan ses på DR2,
– og på udstillingen, som varmt anbefales!

Nordatlantens Brygge
Strandgade 91 – København K
Frem til 22. september

… … … 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024

Kunstnere med Vingefang – foto: Marianne Leth

Sigrun Gunnarsdóttir – Spurven

Külli Suitso – mellem roser

Külli Suitso fylder 50 år
Snart – nærmere bestemt 2. juli 2024 fylder den herboende, estiskfødte billedkunstner og kunstpædagog Külli Suitso 50 år. Hun er født og opvokset i Tartu, og uddannet i maleri og kunstpædagogik fra Universitetet i Tartu.

Herhjemme er hun kendt af mange som en skattet underviser, på bl.a. Aarhus Kunstakademi.

Få kunstnere kan som Külli Suitso arbejde med lyset – og med håbet, selv, når hun arbejder med dystopiske, militære hjelme.

Bogen Hellmet between Peace and War, redigeret af filmskaberen Imbi Paju, blev i 2017 en milepæl i værkserien med hjelme, der startede efter det russiske angreb på Krim-halvøen i 2014 og optog hendes lærreder en årrække.

I 2019 blev det til Missa-suiten med gennemsigtige hjelme fyldt af livstegn, som debuterede på Tinghuset i Ebeltoft, og herefter fulgte Secret Garden. Senest har hun skabt en unik billedserie, inspireret af Højsangen og af kinesisk poesi.

Külli Suitso, der er bosat udenfor Middelfart, er medlem af BKF og Den Fynske Forårsudstilling, og har siddet i dommerpanelet på flere censurerede udstillinger.

Külli Suitso på SAK – Secret Garden

Hun har medvirket på Vestjyllandsudstillingen i Tistrup, hun udstiller bl.a. hos Galerie Progress i Hundslund ved Horsens og hos Davis Gallery i København.

Sidst på året åbner en retrospektiv udstilling i Kunsthuset i Tartu og sætter en ny milepæl på hendes første halve århundrede på kunstscenen.

Foreløbig Tak! Og Tillykke med den runde fødselsdag!

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024

Bogen med de første Hellmets, 2017 

Udstilling i Tartu 2017

Jeppe Højholt ved tegnebordet – Gubbalyckan

Jeppe Højholt fejrer 60 år
Vi kender ham alle sammen, måske uden at være helt klar over det!
– Jeppe Højholt er født 8. juni 1964 i Kgs. Lyngby, uddannet med speciale i tegneserier fra Skolen for Brugskunst, Designskolen i København. Jeppe Højholt har skrevet og tegnet til universer i DR’s børnekanal ‘Ramasjang’, samt instrueret og produceret.

Mest kendt er Bamse, Kaj & Andrea, de skøre bøger med Carsten & Gitte fra Ramasjang, Pandaerne for Morgenthaler og DR, samt tegninger til Rasmus Klump og Fætter BR.

På DR blev han tegneserietegner, musiker, lydkunstner og vindharpebygger. I fritiden lavede han rock-tegneserie, pladecover, stickers og plakater for Dieters Lieder, og samarbejdede med Søren Rislund fra  Monrad&Rislund om tegneserien Rislund og Højholt i magasinet KystbaneKomix, samt leverede tegninger til det nordiske ungdoms-månedsmagasin, GameReactor.

Jeppe Højholt – Levende lys

Med bureauet Savannah har han lavet animationer til computerspil. Skabt en portal for Danmarks Kirkelige Mediecenter, og undervist i tegneserier på Ungdoms- og billedskoler i København.

Som billedkunstner har han udstillet på Det Franske Institut, i Nikolaj Kirke i København, og med Katherine Whitehouse i Höörs Konsthal i 2022. Arbejder i dag som illustrator, animator, forfatter, samt billedkunstlærer i Kulturskolan i Hässleholm i Skåne.

60-års dagen blev fejret hos Davis Gallery, Contemporary Art i Bredgade i København, hvor nye værker kan opleves på Sommerudstillingen.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret på navnesiderne i Politiken (8. juni), i Kristeligt Dagblad (8. juni)
og Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024

Fødselaren gav en sang med vennerne 8. juni

PS!
Jeppe Højholt tegnede Adventskalenderen for Kunstavisen.dk i 2023:
– Mens vi venter på lysets komme – Jeppe Højholt

Copenhagen Photo Festival – Ulla Hauer i proces

Copenhagen Photo Festival fejrer 15 års jubilæum 6. – 16. juni

Med en vifte af begivenheder rundt i København og i Sydsverige inviterer Copenhagen Photo Festival til fejring af festivalens 15 års jubilæum fra 6. – 16. juni.

I det samlede program medvirker museer, gallerier og fotoskoler fordelt over København og Sydsverige, og der er meget at gå på opdagelse i eksempelvis hos Fotografisk Center, Galleri Banja Rathnov, Galleri Krebsen, Kunst 86 og mange flere.

På Refshaleøen ud for Copenhagen Contemporary og Skabelonloftet vises en udendørs udstilling af elevværker fra nordiske fotoskoler.

Festivalen har siden 2019 udnyttet mulighederne for en anderledes udstilling på B&W’s nedlagte bedding på Refshaleøen og forædlet festivalformatet på banebrydende vis, hvor det rå urbane vildnis giver den besøgende en kropsligt sanselig kunstoplevelse. 

Cph Photo Festival – Etna finder du i vildnisset

– En værkserie, fotograferet på den Sicilianske vulkan Etna, præsenteres således gemt i terrænet, så du selv skal klatre lidt for at se det hele, og en anden serie, som beretter om dramatiske flugtforsøg vises i grænselandet mellem industrielle bygninger og krat – det er godt tænkt. 

– Her forbindes bynatur således med festivalens fotografier, workshops, events og fester til glæde for fotoentusiaster og publikum også indenfor i store Tipi-telte og i containerbyen på stedet.

Forbundethed – ’Entanglement’

Årets tema er Forbundethed – Entanglement, som tolkes bredt. Nogle forholder sig til menneske og natur, nogle til politiske strømninger, sociale afhængigheder – og nogle forholder sig kun til sig selv. Et træk, der træder stærkt frem blandt elevarbejderne, hvor den enkelte sætter sig selv i fokus, bogstaveligt talt.

Andre forholder sig til vores forbundethed gennem tid. Eksempelvis tolker kunstneren Ulla Hauer gamle fotografiske portrætter ind i nutidens teknologiske muligheder, hvor mobiltelefonen bliver et værktøj i den kunstneriske bearbejdningsproces.

I en tid med overstrømmende mængder af visuelle indtryk og udtryk, ikke mindst fordi det er blevet muligt for den enkelte at bidrage med håndholdte mobilfotos, er det blevet til noget af en jungle at forholde sig til fotografisk kvalitet.

Ulla Hauer – Female Ancestor in digital recreation

– Det er så at sige lagt ud i egne hænder.

Fra at være en lokal festival med fortrinsvis amatører er det i dag en global festival også for semi-professionelle og professionelle, som ses præsenteret i gallerierne.

– Gennem årene har Copenhagen Photo Festival skærpet sit internationale fokus og med et ’open call’ tiltrukket fotografer til Danmark fra hele verden. I år modtog festivalen således hele 639 ansøgninger fra ikke mindre end 68 lande.

– Copenhagen Photo Festival 2024 står i fællesskabets tegn med både flere publikumsinvolverende tiltag og flere aktiviteter, der bygger bro mellem de udstillende fotografer og knytter tættere bånd mellem festivalens mange partnere, fortæller festivaldirektør Maja Dyrehauge Gregersen.

Tjek det samlede program på https://copenhagenphotofestival.com/
Nogle udstillinger kan have kortere/længere varighed.

Copenhagen Photo Festival
Festivalplads Refshaleøen 173 C
1432 København K
Til 16. juni

Cph Photo Festival 2024 på Refshaleøen

… … …

Festival kontor
Copenhagen Photo Festival
Villa Kultur · Krausesvej 3
2100 København Ø

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juni 2024

… … … 

Copenhagen Photo Festival 2024

Danskeren i rummet
Kunstavisen 5 / 2024

Maria Wandels store portræt af den danske astronaut Andreas Mogensen går én under huden

Vægtløst svæver han dig i møde, den danske astronaut Andreas Mogensen på billedkunstner Maria Wandels markante portræt. Det er malet på glas og belyst indefra i den specialfremstillede, dybe, boksramme af mahogni, tappet sammen af ahorn og forsynet med et element af uendelighed – den såkaldte Infinityboks – midt i billedet.

Det måler 210 x 150 cm, og man skal bestemt møde det billede i virkeligheden.

På den ene side af glasfladen har Maria Wandel skabt en farverig, abstrakt baggrund, der indeholder glimt af universet, som Andreas Mogensen har set og sendt til Jorden på sin 199 dage lange færd på Den Internationale Rumstation.

Kunstneren har her transformeret reminiscenser af Andreas Mogensens videoer, set fra hans yndlingsrum Cupola med maleriets akrylmaling og spejlglas på en måde, der får beskueren til at gå på opdagelse i værkets mange lag. Hist og her anes et landskab, måske en af de 16 daglige solopgange og -nedgange, som rumstationen gennemløb på jorddøgnets 24 timer.

Et anderledes astronautportræt
På forsiden af den tunge glasflade har Maria Wandel skabt et vellignende, men overraskende portræt af Andreas Mogensen.

Vi møder ham i et eftertænksomt øjeblik, i et frikvarter uden PR-smilet og uniformens glamourøse emblemer. I stedet holder han med en vis alvor den gådefulde Infinityboks, formet i 3D af spejle, lys og en cirkel af bladguld. Her er symbolet på det, det hele handler om – opdagelserne, forskningen, menneskets uendelige længsel efter at få overblik over universet – dets skabelse, og alt hvad der mon må være derude.

Portrætafsløring på Frederiksborg 2024

Med sin på én gang abstrakte og konkrete tilgang har kunstneren formået at give os et værk at undres over. Vi inviteres med i rummet og inspireres til at dele astronautens og videnskabsmandens urtrang til at opdage og undersøge. Det flerdimensionelle forlener det klassiske portræt med et element af den teknologi, vi præges af i dag. Det ajourfører hermed kunsthistorien.

Universets gåde
Værket blev afsløret af hovedpersonen selv og kulturminister Jakob Engel-Schmidt 4. maj i Frederiksborg Nationalhistoriske Museums Portrætgalleri, efterfulgt af et offentligt arrangement i Riddersalen, hvor børn og voksne kunne opleve at komme tæt på den verdensberømte dansker, som gerne delte sin veneration for Jorden og fremtiden i rumforskningen.

På Frederiksborg Nationalhistoriske Portrætgalleri var alle så starstruck, at kunstneren end ikke blev nævnt i velkomsten. Så meget mere velfortjent var klapsalverne til Maria Wandel ved præsentationen i Riddersalen, hvor hyldesten bekræftede portrættets berettigelse.

Frederiksborg ∙ Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Permanent i portrætsamlingen

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Forsideartiklen på Kunstavisen 5 / 2024 – maj 2024
… … … 

Lisa Bjerregaard i forgrunden – Andreas Mogensens Mor genkendte glimt i udstillingen

Børnene tegnede, mens voksne fortalte i Riddersalen 4. maj 2024

Detalje med spejl

Møbelsnedker Asger Mahnecke Traelala, 2024

.

.. … …

PS: Møbelsnedker Asger Mahnecke har lavet rammen i mahogni og ahorn
– Læs mere hos Traelala 

Foto: det færdige portræt krediteres
Frederiksborg ∙ Nationalhistorisk Museum.
Jonathan Damslund 

Fotos fra afsløringen af Inge Schjødt, komkunst.dk

Torben Thim – Klippede former

Atelierudstilling på Rosenplanteskolen i Løve med Torben Thims egne værker

Nogle kunstnere besidder en palet af talenter fra forskellige faglige felter, der får vekslende fokus i livets løb. For snart 45 år siden skifter Torben Thim atelieradressen i København ud med et stråtækt bondehus i Løve på Vestsjælland, midtpunktet i en usædvanlig rosenplanteskole, skabt af den aldrende rosenkender Valdemar Petersen (1901-1986).

Torben Thim, der er blevet grebet af roserne og deres vidtspændende fortællinger, flytter ind på sin 33 års fødselsdag i 1979, og tager videreførelsen af den historiske rosensamling til sig. Arkitektur- og filosofistudier bliver sammen med tegne- og malerkunsten ikke lagt helt på hylden, men må for en tid sættes i anden række.

Kunsten, som han skabte fra midten af 1970’erne med udstillinger på Charlottenborg og på Den Frie i godt selskab med blandt andre powerparret fra Birkerød, maleren Bent Stubbe Teglbjærg og keramiker Conny Walther, kalder igen og igen.

Den snart 78-årige Torben Thim har netop åbnet Planteskolens glashus og atelierbygning for en udstilling af egne værker.

Hvad byder vi Jorden?

Torben Thim – installation

En installation af ti glascylindre er det første, man ser. Hver af dem er fyldt til randen med håndstore og mindre objekter, som enhver anden ville have smidt i skraldespanden. Kontrasten er markant i forhold til Glashusets Clematis og italienske terracotta.

– Det begyndte med et barns glemte hårspænde, og derefter smed jeg lommens overflødige dimser samme sted hen. Over ti år er der akkumuleret utallige stumper.

– Hvad bliver det ikke til for vores Jord, når flere milliarder forbruger på den måde? spørger Torben Thim.

Nattens drøm er dagens motiv

I malerierne møder vi en blanding af abstraktioner og figurative elementer, nogle med reference til havekunsten, som de to motiver med Topiaries, rundt klippede former, set i en tysk specialplanteskole.

I en serie motiver med kvindekroppe har modellerne røde, næblignende masker for ansigtet?

– Kvindens væsen er for mig et mysterium. Det har jeg altid ønsket at afsløre, men jeg har aldrig kunnet male mig frem til hendes ansigt. Der kommer en maske på undervejs, fortæller han.

Torben Thim – Den korsfæstede

Kristendommens korsfæstede Kristus er et tilsvarende mysterium i kunstnerens motivverden.

Allegorier fra litteraturen og gedigent indrammede rene, maleriske abstraktioner optræder side om side i en farvepalet, skabt på gehør.

– Når jeg sætter mig i min malestol og griber om malekrykken – om jeg har smerter, bekymringer eller et sind fyldt af glæde, så går der snildt 6-8 timer i den særlige tilstand af fordybelse. Det er metamorfose i farver!

Vi tror ham på hans ord. 

… … …

Rosenplanteskolen Løve
Plantevej 3 – Høng
Frem til 1. juni 

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2024 – maj 2024 

… … …

Af Torben Thim

Jubilaren Annegrethe Davis i Bredgade

Annegrethe Davis fejrede 1. maj 25 års jubilæum som gallerist i Bredgade i København. Her repræsenterer hun danske og internationale kunstnere, viser glaskunst og keramik og skaber udstillinger og events, ofte relateret til udenlandske ambassader, baltiske og nordatlantiske repræsentationer.

Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en bred vifte af udstillinger fra klassisk modernisme, over 1980’ernes poetisk-narrative fortællinger til de lærde figurative realister i udstillingsrækken Realistisk Set.

Hun har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten, såvel danske Næblerød, som svenske og islandske malere, og hun har taget klimadiskussionen I Sagens Natur.

Annegrethe H. Davis fik grundlagt sin interesse for kunst fra 11-års alderen, idet hendes far, Kurt Hansen drev Bredgade Kunsthandel i København. Her lærte hun lærte indramning, og mødte talrige af tidens kunstnere. Efter studentereksamen arbejdede hun med kunstformidling i USA og Tyskland.

I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted og har videreført kunsthandlen, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art.

Samtidskunstnere i Bredgade 69

Gennem en årrække har hun bidraget til branchens udvikling gennem sin indsats i sammenslutningen Danske Gallerier og ved messeaktivitet i ind- og udland.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2024 – Navne
… … …               

Internationalt anerkendte glaskunstner Lene Bødker udstiller My Inner Garden

Realisterne Håkan Nyström og Thor Lindeneg 

Af Rikke Bjørn – Untitled

Den sfæriske geometri i Rikke Bjørns optisk-konkrete værker er meditativ som en solnedgang

Der er den smukkeste udsigt over Isefjordens udløb i Kattegat fra udstillingsstedet Fyrgården i Hundested. Kun et stenkast derfra ligger grønlandsfareren Knud Rasmussens Hus, så der er flere gode grunde til at sætte kursen mod Hundested og besøge Rikke Bjørns udstilling hos Hundested Kunstforening.

Indenfor på de to etager i den gamle fyrmesterbolig præsenterer Rikke Bjørn et tværsnit af værkserier, skabt indenfor de seneste 5 år. Hun maler en elegant og farvemæssigt moderne udgave af optisk-konkret kunst.

Visuelt har værkerne ikke direkte så meget med traditionelle solnedgangsbilleder at gøre – og dog. Den meditative effekt ved at betragte dem minder meget om solnedgangens enkle, varierende og beroligende perspektiv. Pulsen sænkes!

Rikke Bjørn – Untitled

Optisk kunst er for alle
Den klassiske variant af Op-Art, optisk kunst fra starten af det 20. århundrede ved Victor Vasarely og Bridget Riley, var skabt med det demokratiske formål, at kunstoplevelsen skulle være for alle uden krav om særlige analytiske færdigheder.

– Her er ikke en hel masse at fortolke, fortæller Rikke Bjørn om den maleriske genre, hun arbejder med.
– Det er den enkle komposition og de forskellige optiske virkninger, som er interessante.
– De fremkommer undervejs, som jeg arbejder mig frem med pensel og tape, fortæller Rikke Bjørn.

Som matematiker og systematiker skabte hun i gymnasietiden sin egen farvelære ved at farvelægge blokkevis af ternet papir. Farveøvelserne kommer hende nu til gode. Intuitivt i maleprocessen vælger hun farvernes rækkefølge.

De første eksperimenter i en ny serie er gerne legemsstore for at få en sanselig dialog i gang. Billederne bliver til på helt hvide lærreder, hvor hun starter med figuren i midten, og derfra bearbejder kompositionen ud på fladen. Her danner hun optiske forløb af stribede farvelag med flader og rum, der har mere eller mindre mættede overlap. Den samme hvide baggrund ser pludseligt forskellig ud, og det giver nogle unikt visuelle effekter, når farverne spiller op til hinanden.

Striber og cirkler

Rikke Bjørn – Untitled

Linjeløbene optræder perspektivisk som et trompe-d’oeil, der udfordrer synssansen. En elipseform bliver kuglerund, og i de stribede vægge i et frontalt perspektiv ændres rummets form ganske overraskende, når du flytter dig i forhold til billedet. En anden stribet flade træder frem, for derpå at træde tilbage i en ny dybdevirkning, mens du betragter den.

Oplevelsen af Bjørns indfarvede 3D-epoxyværker, de lange lærredsstokke og malerierne er som at blive givet en pause i en verden af visuelt overload.
– Her skal vi ikke forarges eller stødes, men blot være – og forundres for en stund.

Hundested Kunstforening
Fyrgården – Fyrstien 1 – Hundested
Frem til 16. juni 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – maj 2024

Se flere fotos fra udstillingen på facebook
komkunst.dk – 14. maj 2024

Rikke Bjørn – Untitled

NB! Kunst skal ses i virkeligheden
– særligt for farvegengivelse og proportioner

Objekter – Rikke Bjørn

Maria Engholm – Skuer ind i verden, udsnit

Maria Engholms udsmykning til Øregård Gymnasium blev til i tæt dialog med modtagerne

Billedkunstner Maria Engholm fuldendte i slutningen af januar en stor bestillingsopgave til Øregård Gymnasium i Hellerup. Efter et halvt års arbejde kunne hun endelig aflevere maleriet Skuer Ind i Verden.

For nyligt fik en kreds af kunstinteresserede Maria Engholms egen beretning om udsmykningens uortodokse tilblivelse og hørte om hendes ståsted i den kunstneriske praksis.
– Her er et sammendrag fra et berigende kunstnermøde.

Kunstnermøde på Gyldendal
På staffeliet i storstuen på gården Gyldendal i Lille Rørbæk står den grafisk fremstillede version af Maria Engholms udsmykning til Øregård Gymnasium. Billedet er optrykt i en begrænset edition af Giclée-tryk, hvor hvert eksemplar er blevet særskilt bearbejdet inden den omhyggelige indramning.

47-årige Maria Engholm blev sammen med 9 andre kunstnere inviteret ind i en udvælgelsesproces af kulturudvalget på Øregård. Her medvirkede både lærere og repræsentanter for eleverne, og det lykkedes for kunstneren gennem dialog ved udvalgets besøg i studiet for alvor at få fat i de unges interesse.

Maria Engholm – This Is Not the End of the World, udsnit

Maria Engholm har gennem nogle år været optaget af såvel den æstetiske som den politisk-aktuelle samtid, og hendes værker afspejler diskursen om klimaproblematikker samtidig med venerationen for naturens skønhed og kraft.
– I hendes værker ser vi både det skønne, det grimme og et glimt af fremtiden, fremstillet i et sanseligt malerisk sprog med collage, pastose og tynde farvelag og en ret stor detaljeringsgrad i de genkendelige elementer.

Ofte maler hun på plader af birkefinér, hvor træets årringe inkorporeres i værket.
– Naturen kommer til at spille førsteviolin, helt konkret. Kunstneren røres af træets livscyklus, når hun så direkte kan aflæse, hvordan træet har haft det i sin tid i jorden.

De unges perspektiv
Gennem flere dialoger med nogle af gymnasiets elever fandt Maria Engholm frem til en række emner, der skulle indgå i maleriet. Eleverne nævnte fx sport, fester, fællesskaber, venskaber, kærlighed og knuste hjerter, kilder til både nervøsitet og boblende livsglæde. Men også en følelse af pres for at kunne følge med, og for at kunne se “godt nok ud” sammen med den voksende teknologiske udvikling, skærmens og sociale mediers magt!

– Fortællingen om skolen og dens historie formes i forskudte tidslinjer, hvor hver elev har sin individuelle fortælling og opfattelse af tid, situation og rum, forklarer kunstneren.

Maria Engholm – Skuer ind i verden, udsnit

Maria Engholm lod sig inspirere af gymnasiets markante, funktionalistiske arkitektur med dens symmetriske opbygning, marmorsøjler, trapper og store vinduespartier.

Hun besøgte både det trapperum, hvor maleriet skulle installeres overfor et marinemaleri af Christian Mølsted og den storslåede aula, som gør indtryk og virker som skolens kerne, ‘torvet i byen’, mødestedet, hvorfra der er åbninger til forskellige rum, fagligheder, fællesskaber og en verden af muligheder udenfor.

– Det smukke, matterede glastag lukker et blødt lys ind, og får måske den besøgende til at kigge op og -tankemæssigt – komme helt ud i universet, fortæller kunstneren.

Maleriets bestanddele

– Maleriet består af 4 dele, med forskydninger, brudte flader og mellemrum. Studenten står i centrum af maleriet i et rum, der har elementer og loft som i aulaen. Han eller hun står i et lidt uvirkeligt abstrakt landskab. I siderne er der åbninger til andre universer og verdener, hvor flere sidefortællinger folder sig ud. Studenten står og skuer ind, men også ud i verden.

– Vi kan se livets træ, eller måske kundskabens træ, eller måske bare et træ, og Slangen, der kigger på dig. Slangen med kontrastfylde betydninger – alt efter hvilken kulturel, religiøs eller filosofisk kontekst, du sætter den i – fx ondskab, synd, fristelse, men også helbredelse, fornyelse, død og genfødsel, lys og mørke osv.
– Æblet findes også i maleriet, men kun et æbleskrog ligger der tilbage!

– Der ligger forskellige bøger på noget, der ligner et bord, og på en af dem står en tekst: “Wherever you go, there you are”. Den handler om at acceptere og forstå dig selv i nuet, uanset din fysiske placering eller livssituation.

Maria Engholm – klik ind og se de mange detaljer i maleriet Skuer ind i verden

På en anden bog står der We are all connected – en sætning, der leder vores tanker mod alt levende på vores smukke planet, Jorden.
– Jeg tror, vi mangler at føle en større forbundethed med alt levende omkring os. Mennesket er på de fleste niveauer forandringskraften. Spørgsmålet er, om vi kan leve op til det ansvar?

– Vi er alle naboer. Hele verden kalder på nye måder, alle væsener leder efter nye veje, naturen søger efter ny energi både indefra og udefra.

– Klimakrisen berører mig utrolig meget. Til venstre i maleriet ser vi et paradis i forfald. Pga. stigende temperaturer er der udtørret natur, visne knækkede palmer, træer i brand. Midt i det hele ligger der efterladte redningsveste på jorden. I vandet er der plastik, og der ligger døde bier.

– Men i alt mørket og alvoren findes der lys og optimisme i horisonten.
– Tunge, alvorlige budskaber er man nødt til at servere med en del optimisme,
for ellers tror jeg ikke på, at du kigger på det, tænker over det og derved måske vælger at handle på det!

Kunstnerens egne notater til billedet

– Nogle af tingene i maleriet er lavet for at fange de studerendes opmærksomhed, og få dem til at stoppe op, det er ting jeg har observeret en del unge gå rundt med, f.eks. Red Bull dåsen og Snuspakken. Skakspillet i græsset repræsenterer bl.a. temaer som strategi, taktik, beslutningstagning og balance mellem kontrol og usikkerhed.

– Jeg har valgt at lægge John Lennon og Yoko Onos plakat på bordet, der siger ”WAR IS OVER, If You Want It” som kommentar til tidens krige.
– Og jeg malede mit notepapir under plakaten med WAR IS OVER med mine håndskrevne noter.
– Derpå er noteret flere af de vigtige emner, jeg gerne ville have med i maleriet, bl.a. FREEDOM, Fællesskab, Verdensmål, USA, Fear Eats The Soul, LOVE og sætningen: HUSK DU ER VIGTIG!

Således kommer vi rundt om det fornemt detaljerede værk, der i virkeligheden måler 2,5 x 2 meter, og nu indgår i samlingen på Øregård Gymnasium.

Naturens stærkere kraft

Maria Engholms nordiske farvepalet og fokus på naturen giver nogle appetitvækkende værker, som får os til at se nærmere til. Vi opdager så, at egespiren vokser på en skraldebunke, og der flyder plastik i vandkanten, men det genkendelige holder blikket fast.

Kunstneren fortæller om udsmykningen Skuer ind i verden

Maria Engholm har stor tiltro til naturens egen kraft, og lader os se, hvordan elementerne får overtaget.

Indadtil fokuserer hun på relationer mellem omverden, krop og nuet, og fascineres eksempelvis af performancekunstneren par excellence, Marina Abramovic, der opfordrer os til at se i spejlet og hvordan vi kaster skygger – Look at your Reflection, siger hun.

Ungdommen på Øregård Gymnasium har i hvert fald fået et storslået værk at spejle sig i med Maria Engholms aktuelle udsmykning.

… … …

Øregård Gymnasium
Gersonsvej 32 – 2900 Hellerup
Permanent udsmykning

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – april 2024
Klik ind på illustrationerne og se dem i en bedre version

Skuer ind i verden – nu på Øregård Gymnasium

Motivet til Øregård – her i Giclee-tryk, limited edition