White Dog af Krogstrup
Kunstavisen nr 09/2017

Den hvide Greyhound på Kunstavisens forside pirrer opmærksomheden. Hvorfor maler en maler, det han gør? Carsten Krogstrup og Steen Larsen lader os komme med på en tur gennem deres personlige kunsthistorie på Nordic Noir Art i Rundetårn 

Under en Artists Walk-and-Talk på udstillingen Nordic Noir Art i Rundetårn fortæller Carsten Krogstrup og Steen Larsen indledningsvis, hvordan de i dag følger hinanden via facebook og før udstillingen ellers kun kender hinanden ret sporadisk fra studieårene i 1980’erne i Aarhus. Her oplever de begge to trykket fra den kunstretning, som går under betegnelsen De Unge Vilde, som kom til at beherske kunstscenen i DK efter den legendariske udstilling ’Kniven på Hovedet’ på Tranegården i Gentofte i 1982. En flok akademielever fra Kunstakademiet i København slog nye toner an, der dog ikke huede alle de unge kunstnere, som netop var på vej i startboksen. Malere, som Peter Martensen, for eksempel, og aftenens to hovedpersoner ville noget andet, end det ekspressive, figurative maleri, inspireret af italiensk transavantgarde og tyske Neuen Wilden. 

Carsten Krogstrup fik modellerne for sig selv i studiesalen, og Steen Larsen drog udenlands, til England, hvor han stiftede bekendtskab med nye forbilleder som Edward Hopper, og The School of London.
– En gruppe figurative kunstnere med bl.a. Francis Bacon og Lucien Freud, der netop nu er udstillingsaktuelle på Kunstmuseet AROS, frem til 4. februar. 

Bjerringbro by Night
Steen Larsen, olie på lærred, 2017

Vejen
Steen Larsen blev i London grebet af film, af roadmovies som Paris – Texas, af biler og musik af Ray Cooder. Larsen studerede fotografi under uddannelsen på Dartington College 1984-86, og i 1992-93 rejste han ud på et 8 måneder langt road-trip i en Toyota Hiace med tid til at tænke over livet, som sådan. Det kom der tusindvis af fotos ud af.

Der kom maleriudstillinger som By the Way med landskabsbilleder fra vejen mellem Viborg og Aarhus ud af det. Og der kom ROAD udstillingen på Silkeborg Bad og Sophienholm – efter et langt roadtrip ad E45 fra Nordnorge til Sicilien. 

Med Hidden Moments gik kunstneren Guldaldervejen i sine studier af clair obscure teknikken, hvor modellerne for Steen Larsens vedkommende var bilmodeller – lækre Mercere og Folkevogne. Detaljer, som mystiske lysvirkninger inde i kabinen og de rød-hvide refleksbånd blev intense dele af kompositionerne. 

På Græs – Båsnäs
Steen Larsen, olie på lærred

På senere rejser i USA og Sverige har vejen og bilen fortsat holdt facinationen, mens den vedvarende udvikling i maleri, fotos og filmteknik sætter momentum. Dengang som nu rummer motiverne en spænding mellem lys og mørke, mellem figurativt og abstrakt, mellem fravær og nærvær. 

Racing II

Nærvær. Ja.
Vi mennesker!
Hvad ER det vi gør?
Ved dyrene? Naturen?
Ved os selv? Ved hinanden? 

Naturen indhenter os, som det ses i de skovdækkede bilkirkegårde, både Steen Larsen og Carsten Krogstrup har gennemfotograferet og malet en del motiver fra. Tiden indhenter os – uanset, hvor meget vi ræser. Så, der er en del mål og værdier at række ud efter undervejs i løbet. 

Carsten Krogstrup fortæller historier ’en noir’ – mystiske, melankolske, dramatiske, intimiderende, lokkende. Stilen er hypernaturalisme, og som Larsens malerier, skabt i clair obscure, hvor lyset lokkes ud af mørke baggrunde. På en gang er det skarpt og følsomt gjort. 

Opdrift
Kunsten mødte Krogstrup som helt ung på Herning-egnen mellem bøger om Munch og Picasso, hvor han opdagede, hvordan billedkunst, lige som digte og litteratur, kan fortælle noget om at være menneske.

Han begyndte at male. Parafraser, efterligninger af de store, som de fleste har lært det. Som ca. 20 årig flyttede han fra Herning til Aarhus, og han mellemlandede i et udtryk, han opfattede som sit eget, inspireret dels af Lundstrøm, dels af Giacometti, som Carsten Krogstrup bl.a. havde oplevet i det vestjyske, hvor skulpturen Maren o’ æ’ Wogn’ / Kvinde på Kærre under stor bevågenhed i 1960’erne var kommet til at stå på torvet i Holstebro. I dag et højt skattet værk. 

Milano 1 Krogstrup, 1999

Rejser
Efter sit møde med 80’ernes Unge Vilde og en kort tid som ekspressionist valgte Krogstrup dels at rejse til Leningrad og London, dels at fordybe sig i det figurative maleri. Med Anders Kirkegaard som professor på kunstakademiet og som inspirator søgte Krogstrup efter sandhed i maleriet, og gav sig til at lære forfra.
Det blev til mange studier og ikke mindst værkserien Spejlinger, en serie ekvilibristiske kompositioner om storbyliv fra Milano, London, Rom og Barcelona.

Siden skar Krogstrup ind til benet, og kogte det menneskelige, det maskuline/feminine, magtforhold/parforhold helt ind i motiverne, bl.a. i serierne Submission og Obsessions – en række iscenesættelser med levende modeller, hvoraf nogle er flyttet ud til bilkirkegården og den diskrete, lurvede campingvogn. I af- og påklædning og i lyssætning dirigerer Krogstrup associationerne.

Alvorsfulde portrætter er det også blevet til, bestillingsarbejder. Senest har Krogstrup malet sin moder, liggende med den sidste blomsterbuket i hånden. Her går tid og ord i stå.

Racing II – Carsten Krogstrup, olie på lærred, 2007

White Dog // Greyhounds
Inspirationen fra Francis Bacons eminente menneskeskildringer kaldte på et nyt drama for Krogstrup, og han så sig om efter levende væsner, han kunne gengive. Hunden, som er menneskets bedste ven, kunne noget, som f.eks. de yndefulde heste ikke kan, uden at forfalde til det sentimentale. Hos hundene, her var det farlige, det legende, det vilde, det venlige, det genkendelige, det uforudsigelige.

Krogstrup fandt frem til et svensk væddeløb med greyhounds, som vi – i parentes bemærket – som beskuere ikke behøver at have særligt ondt af. De bliver behandlet omtrent lige så godt som ejernes børn!
– Men i øvrigt er det noget rod at blande etik med æstetik, mener Krogstrup, for det er maleriet, det handler om.

Nordic Noir ART
Maleriet, kunstarten, der ikke vil dø! er her lyslevende. Fra kulisserne dukker flere frem, som har dyrket realismen, Thomas Kluge, Daniel Goldenberg, Ulrik Møller, som hver for sig er malere og samtidens historiefortællere med passion for lys og skygge, som Steen Larsen og Carsten Krogstrup. Fotografiet er nutidens værktøj, film og dramaserier sætter nye processer i gang, og imens er begge kunstnere i fuld gang med at give færdighederne videre til næste generation.

De står distancen, de to grå ulve på Nordic Noir Art i Rundetårn. 

The Biker, Krogstrup, 2009

Nordic Noir Art i Rundetårn
Købmagergade 52A
København
Frem til 12. november

Af Inge Schjødt, KOMKUNST.dk 

Hos KOMWORK gør vi idé til virksomhed og ord til handling. Motiv af Jonna Pedersen.

// Tag godt imod KOMWORK.dk //

Virksomhedskommunikation er mit primære felt, fagligt, erfaringsmæssigt.
– Har du eller dit netværk brug for tekster til PR, hjemmeside, ansøgning, projektbeskrivelse, eller sparring omkring produktudvikling, ståsted og strategi, så byder jeg nu indenfor hos KOMWORK.dk.
Forretningsområdet indenfor erhvervskommunikation skal have fornyet opmærksomhed.

– Nogle af mine virksomhedskunder i byggeri og erhvervsliv har kigget lidt skeptisk, så længe der stod KOMKUNST.dk på visitkortet. Ikke fordi teksten eller produktet fejler noget! Blot fordi det er en uvant profil og signalværdi.
– Med Kommunikationsbureauet Komkunst.dk udleves stor passion, men kunstformidlingen bidrager kun lidt til huslejen, rigtig meget bliver til ’con amore’ – ved en frivillig arbejdsindsats.

– Derfor har KOMKUNST.dk fået en tvillingsøster – sat i verden med eget brand og egen hjemmeside: KOMWORK.dk

Her glæder jeg mig til at fortsætte samarbejdet med bl.a. Gizmow Robots, EKJ rådgivende ingeniører, Walbeck.dk, Lykkegaarden, m.fl. – og til at udbygge kundekredsen med nye freelance opgaver.

VELKOMMEN hos KOMWORK.dk
Inge Schjødt – tel 29 64 92 21 

Græsrobot – Ambrogio L 250E
Promotion for Gizmow Robots 

Projekter, ansøgninger, arbejdsmiljø
– KOMWORK gør tanker til tekst

King’s Parade – Søren Flygenring Basset

Det er første gang, de udstiller sammen, Far, Erik Flygenring Christensen og Søn, Søren Flygenring Basset, som sidste søndag slog dørene op i Galleriet 1. tv., der er et lejlighedsgalleri på Østerbro i København.
Når man ser deres fantasifulde og til tider ganske surrealistiske værker, så skulle man tro, at de har delt skitseblok og værksted i årevis. Men talenterne har de udviklet hver for sig, sideløbende med travle erhvervskarrierer i hver sin landsdel.
Det er et unikt møde mellem de to underfundige Flygenring sjæle, som her finder sted.

Erik Flygenring Christensen har et langt liv som landmåler på CV’et, men han har altid tegnet og malet og arbejdet i træ. De skæve sider af tilværelsen har han med fra sin opvækst i Nykøbing Sjælland, hvor begge forældre arbejdede på en institution for sindslidende. Her vænnede man sig til at se stort på de syrede syn, der måtte forekomme, og se glæden i hverdagen hos de enfoldige. Jobbet som landmåler har også bragt Flygenring Christensen vidt omkring. Alle profiler har han mødt på sin vej, som det ses afspejlet her i det lille dusin træskulpturer, som udgør Flygenring Seniors bidrag til udstillingen. 

Erik Flygenring – Tower 99, bemalet eg fra 1700 tallet og nutidige Gemytter.
foto: Mireille Flygenring Basset

Materialer med historier
Træstykker fra renoveringen af familiens bindingsværkshus på Taasinge fik ikke lov at gå til spilde. Ej heller de store håndsmedede søm, som af og til dukkede op ude omkring på de ejendomme, landmåler Flygenring besøgte med sit job. Svendborg Skibsværft var også leveringsdygtige i stumper og stykker af solidt egetræ.
For Erik Flygenring er det blevet en stor glæde at give nyt liv til endestykker af eg fra 1700-tals huse. Det får lov at danne base for kunstnerens tårne og de tætte par af tangoturtelduer, han får skabt af de gamle, håndsmedede søm.
På flere af skulpturerne står og går fint udskårne skikkelser i kirsebærtræ på trapper og stiger, Gemytter, kalder han dem selv – og titlerne fortæller om Erik Flygenrings fornemmelse for skæbne. På den runde skulptur Samfundsstigen finder vi således borgere og bisper på vej og Narren på toppen. Stemningen fra den klassiske Commedia del’ Arte, som rummer det meste, er ikke til at tage fejl af.

Parade på Marmorbroen
– Jeg forstår ikke, hvordan han får tid til at male så meget. Det må være sådan at han slapper af, siger Erik Flygenring om sin søn, Søren.
Søren Flygenring Basset er betroet en lederstilling i Novo-koncernen, hvorfra  han forstår at fordele sin opmærksomhed og sætte pris på det gode i tilværelsen, sammen med sin viv, Mireille, der står for driften af Galleriet 1. tv. De to er sammen også tingfindere med smag og fantasi. 

Søren Flygenring Basset – Coffee is served – oil on canvas – 39 x 48 cm, 2017

Søren og Mireille Flygenring Basset stod med et gammelt arvestykke, et maleri fra en svunden tid, som ikke umiddelbart passede til indretningen, da de to skulle bo under samme tag. Men det fandt Søren råd for ved at tilføje nogle farver og figurer til det gamle motiv. Snart væltede livsglæden ind over flere gamle lærreder, ofte på rad og række, parader af teatralske skikkelser.
Nogle er som taget ud af Disneys ’Skønheden og Udyret’, f.eks. tjeneren, som serverer kaffe i Sypigens stue. I et gårdmiljø udfoldes en sydlandsk inspireret version af Hip-Hip-Hurra! Og i Skovens dybe stille ro er der måske ikke så roligt, som det lyder.
– Det er ikke altid, jeg har en plan på forhånd, fortæller Søren Flygenring Basset om sine motiver, hvor penslernes dans river ham med. 

For Far og Søn er det en fornøjelse at lade fantasien flyde ud af hænder og humor.

Der er finissage i Willemoesgade 44, i Galleriet 1. tv., søndag den 12. november kl. 13-16. 

Freak Show – maleri af Søren Flygenring Basset. Tower 122 – skulptur af Erik Flygenring Christensen, 2017. 

Strenge tider, To til Tango, Jomfruer med Tømmermænd – tre skulpturer af Erik Flygenring, 2017. 

Far Erik Flygenring Christensen og søn Søren Flygenring Basset i Galleriet 1. tv.

Carsten Krogstrup & Steen Larsen udstiller dobbelt Solo Nordic Noir ART 2017

To grå ulve slentrer lydløst over stien, og stirrer tilbage på dig, idet du stiger ud af bilen i regnvejret. Månelyset falder på ruden og reflekterer om kap med dråberne fra hattens skygge. Inde i mørket bjæffer et par hunde om kap. En filmisk stemning er fremkaldt hos de to malere Carsten Krogstrup og Steen Larsen, som har indtaget den smukke bibliotekssal over Trinitatis ved Rundetaarn i København, hvor de præsenterer deres første fællesudstilling, Nordic Noir Art.  Fælles er fascinationen af lyset i mørket, bilers blankpotente overflader, og det rustne forfald i skovglemte bilkirkegårde. Her er efterladt en lugt af menneskeliv, af intentioner og afmagt, af status og magtdemonstrationer, der er løbet bort med hundenes væddeløb og regndråberne på den slørede bilrude. Det forstår de to kunstnere så eminent at indfange i deres penslers arbejde. 

Mindernes transformation
Krogstrup viser et stærkt portræt af sin afdøde mor. Ved siden af står Pontius Pilatus (Claus Flygare) og vasker hænder. Larsen har med verdenshistorie og familiens billeder skabt installationen Black Box/Erased i kærlighed til sin nu demente flyvelederfar, som engang kontrollerede luftrummet over Kastrup Lufthavn. Selv de stærkeste ulve får med tiden en sårbarhed. 

Steen Larsen – Blackbox Erased
Nordic Noir Art 2017

Carsten Krogstrup – Mother Mattæus
Nordic Noir ART 2017

Carsten Krogstrup, f. 1963, er uddannet fra det Jyske Kunstakademi hos Anders Kirkegaard, m.fl. Med klassisk clair obscure teknik kalder Krogstrup motiverne frem og skaber stærke kontraster mellem lys og skygge, og det hyperrealistiske udtryk fremmaner dramaet. Krogstrup har i en årrække været inspireret af den amerikanske fotorealisme, og har udforsket genren i værksuiterne Obsessions, Submission, Racing, Posing, Car Crash, Abandoned Cars. På kunstnerens CV er solo- og gruppeudstillinger, censurerede udstillinger, portrætopgaver og salg, bl.a. til Statens Kunstfond, Retten i Nykøbing Falster og Rønnebæksholm. Carsten Krogstrup bor og arbejder i Nykøbing Falster og er et aktiv i kulturlivet i Guldborgsund. 

Steen Larsen, f. 1960, er uddannet fra Dartington College of Arts i England. Kunstneren er kendt for sine roadscapes, hvor billygter, trafiklys og hvidmalede autostriber udspænder billedfladen under regnvåde skyformationer i såvel video som maleri. Motiverne er hentet fra trips i USA, England, Norge og Sverige. Steen Larsen har udstillet på Silkeborg Bad, Sophienholm, Galleri NB og V58 og i flere udlande. Bor og arbejder i Aarhus, underviser i billedkunst på Testrup Højskole. Under udstillingen vises Steen Larsens krimiinspirerede kunstfilm med musik af Emil Nissen. 

Steen Larsen Telegraph Hill
Nordic Noir ART 2017

Steen Larsen – Afternoon at Portreo Hill
Nordic Noir ART 2017

Nordic Noir Art i Rundetårn, Købmagergade 52A, København. Frem til 12. november 2017.

Tirsdag 24. oktober kl. 19-21 er der Artists Walk and Talk i Rundetaarn, hvor kunstnerne følger med og fortæller. 

Steen Larsen – Come rain or come shine. Oil on canvas 100×140 cm

Af Inge Schjødt, inge@komkunst.dk

Artiklen er publiceret i Kunstavisen nr 9 – 2017
Forsidemotiv: White Dog af Carsten Krogstrup. 

Külli Suitso at Tartu Art House – Preparations, Helmet Vol 3. Solo, 2017.

Estiskfødte billedkunstner Külli Suitso rakte stafetten til sommerens kunstrejse, København-Tallinn-Tartu-København. Anledningen var udstillingen Helmet Vol 3. i Tartu, og udgivelse af kunstbogen, ’Hellmet between peace and war’ om Külli Suitsos værksuite med hjelme, som nærede interessen for det på én gang nærliggende og fjerne Baltikum. Estland ligger med sit store kulturudbud kun halvanden times flyrejse fra København, og er således i tid ikke meget længere væk end danske storbyer er fra hinanden. Men her er en verden til forskel, og den er værd at stifte bekendtskab med. Ikke mindst fordi danske soldater snart udstationeres i landet mod øst.

’Bjørnen sover, Bjørnen sover, i sin lune bolig
Den er ikke farlig, når man blot er varlig
Men man kan dog, men man kan dog
ALDRIG på ham TRO!’

– Sådan lyder sangen fra en børneleg, hvor det gjaldt om at vide, hvor man havde ’bjørnen’ og så løbe til sikker afstand. Den spænding eksisterer fortsat i det estiske folk.

Peeter Allik, Millits, oil on cardboard, 1988. Tartu Art Museum, 2017.

Estland danner sammen med Letland, Hviderusland og Ukraine den europæiske grænse mod Rusland, og det er et anstrengende forhold, som gør sig gældende i temperamenter og handlekraft, blandt andet også på den estiske kunstscene. Estland har været et frit land i godt 25 år.
Den lange fortid med skiftende besættelsesmagter, smagen af frihed 1918-1940, krigen, det sovjetiske herredømme og årene efter med rekonstruktion, udvikling og forsoning, det er en voldsom ballast, der siden Den Syngende Revolution i 1990’erne og frem til i dag har ligget tungt i landets 1,3 mio indbyggere. Ingen og intet går fri af historien, når den har vist sig fra sin mest voldsomme og vulgære side i flere generationer.

Peeter Allik – I saw that! State Secret – Fuck the people. Tartu Art Museum, 2017.

Modvind er basis for dannelse
Blandt estiske kunstnere, uddannet omkring landets befrielse, er der en stærk politisk bevidsthed og et højt kunstnerisk niveau. Uden det sidstnævnte kalder man sig ikke kunstner i Estland. I universitetsbyen Tartu ligger flere kunstskoler og Tartu Art House, som rummer atelier for omkring 30 kunstnere samt udstillingslokaler. Her virker flere af folkene fra kunstnergruppen Kursi Koolkond: Peeter Allik, Albert Gulk, Ilmar Kruusamäe, Imat Suumann m.fl og herboende Külli Suitso. De har formået at transformere historien og tidsånden, og at etablere en stærk integritet ind imellem den tummel og forfængelighed, der er skyggesiden af enhver organisation.

Albert Gulk – Værk i grafit på papir. Omvisning ved kunstneren, 2013.

Den kunstnerisk udtrykte statskritik kan desværre også passe på dele af bureaukratiet herhjemme, som forhåbentlig får nogle streger med på vejen i efterårets danske regions- og kommunalvalg.

Mødet med estisk alvor, livskraft og humoristiske sans er stærkt inspirerende.
Rejs en tur og se det selv!

Af Inge Schjødt, 
inge@komkunst.dk
Artiklen er bragt på Kunstavisen.dk, august 2017.

Den vilde poesi og råheden – en billedbog om Vestkysten

Tyske bunkers på den jyske vestkyst
Den vilde poesi og råheden, udgivet af
Michael Ruby, 2015.

Langs den jyske vestkyst ligger sporene af Det Tredje Rige strøet ud i klitter og strandenes blankskinnende brændinger. De tyske bunkers fra 2. verdenskrig står ikke mere helt hvor de stod, som den magtdemonstrative Atlantvold, for naturen har været der og tidens tand har taget en ordentlig mundfuld. Kystdirektoratet har tillige fjernet de farligste, hvor armeringsjern og andet udgjorde en risiko for strandgæster og dyr. Men voldsomt indtryk gør de stadig, de forladte krigerspor, som rummer en særegen, stærk skønhed i forfaldet.

Som knægt kom Michael Ruby til stranden ved Hvide Sande på sine feriedage. Som velvoksen, bosat i Agger, har dagene ved Vesterhavet været vigtige for den kreative billedmager, skulptør, fotokunstner, art-director og nu direktør for Nordvest Safari i Doverodde og et visionært samarbejde med SMK – Statens Museum for Kunst, som er på vej til at leje sig ind i pakhuset i Doverodde Købmandsgård i Sydthy.

Michael Ruby tager aftryk af bunker – bly. Foto: Britta Bauer.

Gennem fem år gennemfotograferede Michael Ruby bunkernes beton, jerndragere, træbjælker, og indfangede havsaltets arbejde i overfladerne, bølgernes nedbrydning, sandets aflejringer inde og udenom de markante bygningsstrukturer, som langsomt synker ned i naturens opslugende glemsel.

I forbindelse med Kystdirektoratets oprydning opstod ønsket om at udføre et kunstprojekt, som i forskellige formater skulle dokumentere bunkernes tilstande og udtryk. Michael Ruby fik mulighed for at tage bunkeraftryk i bly, og at følge arbejdet fra Blåvandshuk til Skagen.

Råhed og vild poesi – bunkerfoto og blyplade af Michael Ruby.

Det kom der udstillingsmateriale ud af, og de 25 blyafstøbninger fik Michael Ruby gennem nåleøjet til den censurerede kunstudstilling Nordkraft i Aalborg i 2014.

Den vilde poesi og råheden – Af Michael Ruby.
192 sider, Udgivet i Agger, 2015.

Det kom der i 2015 også en kunstbog ud af, hvor Michael Ruby har skabt en stemningsfuld forbindelse mellem betonbunkernes råhed, og den vilde poesi, der ses i de forladte, nedbrudte og nærmest besjælede, skulpturelle bunkers, som runger af havets bølger og historiens vingesus. I bogen kombinerer Ruby bunkerbillederne med fotocollager af egne værker, dels grafiske tryk, dels malerier, hvoraf nogle er udført ude på stedet, hvor kunstneren har bearbejdet metalplader med hammer, farver og voks, og ladet vejr og vind og vand påvirke tilblivelsesprocessen. Derved er opstået en egen, flerdimensionel verden.

Sideopslagene er forsynet med korte billedtekster på dansk og på tysk, som afspejler såvel motivernes som bunkernes oprindelige baggrund. Fortællingen er hermed delagtiggjort for historiens og landskabets arvinger.

For nogle læsere er her måske tale om endnu en smuk coffetablebook. For den, der har klatret i klitterne, vandret på Vestkysten og måske selv vovet at bestige de dystre og fascinerende bunkers, så river bogen i erindringer og sansninger. Den viser, hvordan vi er betinget af det (kultur)landskab, vi er kommet af, og giver et bud på, hvad det kan bruges til!

Billedbogen – Den vilde poesi og råheden af Michael Ruby, 2015.

TAK for historien, til ophavsmanden, Michael Ruby – Tak for bogen om Den Vilde Poesi og Råheden.
192 sider. Udgivet i Agger, 2015.

Læs mere på www.michaelruby.dk
– Følg også det nye kunstprojekt Regelbau 411 ved Oddesund i Nordvestjylland, hvor en lyskasterbunker er blevet omdannet til en del af udstillingskonceptet ”Regelbau 411 Art Space – video, light & sound”.
Her vises udstilling med installation ved Kim Grønborg 15. juli – 30. august 2017.

Af Inge Schjødt // komkunst.dk        Tip! -> Klik på fotos og se dem i bedre opløsning! ->

Af Michael Ruby – Bunker interiør, maleri, fotocollage, 2015.

Den vilde poesi – Løkken Strand, foto af Michael Ruby.

Den vilde poesi og råheden – opslag bunkerfoto, metalmaleri.  Af Michael Ruby

Strandview Thyborøn – foto af Michael Ruby

Bunker interiør – foto af Michael Ruby.

Som Vor Mor lavede det – Af Jonna Pedersen, 134×170 cm, akryl på lærred.

Billedkunstner Jonna Pedersen ser det upåagtede og bringer dig tilstede i tilværelsen med tolkninger af hverdagens ikoner

Det begyndte med en gulvklud, fæstnet fuldstændigt uprætentiøst med sikkerhedsnåle på en tekstil-og papir-collage. Eller, nej, det begyndte faktisk med en artikel i Berlingske Tidende i sensommeren 2006, om billedkunstner Jonna Pedersens malerier af Jørgens Autohal, udstillet i København. Jonna Pedersens frimodige tilgang til at male det rå autoværksted fascinerede mig, og hendes materialevalg til tekstilcollagerne, som var med på Forårsudstillingen på Charlottenborg 2005, fascinerede mig. Siden 2007 har jeg fulgt Jonna Pedersen og har nydt gode samtaler om kunst og hverdag i Atelier legeHUSET i Rødovre. Her i juni-juli 2017 er Jonna Pedersen udstillingsaktuel i Thy med værkserien Brændende Kærlighed – der handler om danske middagsretter og madens betydning i hverdag og kunst.

Frokosten – af Fritz Syberg, olie på lærred, 1906.

Ved Frokosten
– For mig er madkultur et oplagt emne for samtidskunsten. Mad er en del af vores identitet og er forbundet med en masse fortællinger, mener Jonna Pedersen, som i flere værksuiter har dyrket genren stilleben.
– Jeg havde fortolket ikoniske emballager, fx Kæmpe Pålæg, melposen Gluten Flour, Ga-jol, Heinz Ketchup, Nutella, Familiebudding. Efter et møde med Fritz Sybergs Ved Frokosten gik jeg hjem, tilberedte min egen frokostopstilling, anrettede tallerkenen og dækkede bordet for at få det hele med. Derefter malede jeg opstillingen, som jeg så den. Jeg tog maden ud af emballagen, og blev inspireret til at portrættere kendte, danske middagsretter, som de ser ud. Jeg ønskede at skabe parafraser over kunsthistoriens fantastiske,  overdådige bordopstillinger i en nutidig udgave, baseret på min egen teknik og farvepalet.
Hendes Frokosthyldest til Fritz Syberg er et mindre billede, men nu blev det magtpåliggende, at motiverne kom op i de store størrelser, blev monumentale og maden dermed meget nærværende. Synsfeltet spændes helt ud, så billedet byder på en nærmest kropslig oplevelse, når vi kommer det i møde.

En dansk klassiker – Jonna Pedersen, akryl på lærred, 60×80, 2014.

Pirring af sanserne
Maden i motiverne er blevet tilberedt efter klassiske opskrifter, og anretningerne har alle stået model i kunstnerens atelier. Jeg har valgt at vise maden oppefra, set på tallerkenen, som om man lige skal til at spise. Jeg har arbejdet intenst med at få det sanselige frem gennem detaljerne. Alle risene i retten boller i karry er med. De kulørte sukkerkugler er tydelige på hindbærsnitten, og karsen på smørrebrødet med roastbeef er også gengivet ganske tydeligt. Det må gerne kalde mundvandet frem! Jeg vil gerne nå frem til at billedet berører med en opløftende oplevelse, som pirker til sanser og erindringer. Processen har inspireret mig selv til at skrive prosadigte om mad, fortæller Jonna Pedersen.

Kompanis – et madfællesskab
Udstillingen Velbekomme! finder sted i samarbejde med Corner-kunstneren Lars Heiberg og smørrebrøds-encyklopædist Jesper Aabille, som også fokuserer på madens lag af betydninger. Den kan ses frem til 9. juli i Kunstforeningen Det Ny Kastet i Thisted. Udstillingen rummer godt 30 af Jonna Pedersens malerier og 12 collager. Værkserien er netop udgivet i et katalog, der har form som et helt lille opskriftshæfte i bedste Karoline-stil.

Kunsten vælger kunstneren
Omkring årtusindskiftet 2000 valgte kunsten Jonna Pedersen, og viste hende, at hvis livet skulle have mening og mål, så var det kunsten, der skulle være hendes livsbane. Hun skiftede spor fra reklamebranchens heftige tonus til en uddannelse på Bjørn Ignatius Øckenholts Billedskole og inspiration i givende værkstedsfællesskaber. På en rejse til New York fik Jonna Pedersen øje på byens gader og facader, og malede løs, da hun kom hjem. Motiver fra New York, fra Jyllingevej og Husum Torv kom til, sammen med udstillinger i New York og Barcelona, og processen blev yderligere stimuleret af bogen København Con Amore af Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde. Jonna Pedersen leverede i 2007 en udsmykning til Finansforbundet på Christianshavn med bl.a. Lagkagehuset og værtshuset Eiffel Bar på setlisten.

Præstationen Brændende Kærlighed føjer Jonna Pedersens kunstneriske arbejde ind i verdenskunstens lange tradition for at gengive hverdagens energi og historiefortælling via stilleben-genren. Det mestrer kunstneren i dag i en personlig koloristisk stil, der refererer til konstruktivismen i den amerikanske udgave ved blandt andre Stuart Davis, som kan ses på Whitney Museum og MoMa i New York med collager og emballagemotiver, malet endnu før Warhols forbrugerisme kom på lærred.

Sommertid – Jonna Pedersen, akryl på lærred, 60×80 cm, 2014

For Jonna Pedersen handler det ikke om popkunst eller reklame, men om en undersøgelse, en dokumentation og fortolkning af kulturelle tidsbilleder, udtrykt bl.a. i værkserien Etikette, i stribevis af bymotiver, i serien om danske måltider og senest med tolkninger af Grøn Cecil og andre minderige cigaretpakker, omsat i Jonna Pedersens karakteristiske, farvestærke palet. Det er en begejstring for det upåagtede, som kalibrerer kunstnerens optik. Det er en fornemmelse for det nære, hvor humoren ligger i ske med alvoren, som er grundslaget i Jonna Pedersens tematik. Jonna Pedersens kunst får os til at se på det, vi kender med nye øjne, til at genfortælle livshistorier, og mærke, hvor vi kommer fra.

Til 9. juli – Velbekomme! Kunstforeningen Det Ny Kastet, Store Torv, 7700 Thisted
www.detnykastet.dk
www.jonnapedersen.dk

Glimt fra en Samling – værker af Jonna Pedersen, midterst ‘Kasseliv’, Charlottenborgs Forårsudstilling 2005.

Samtale med kunstneren, Kunstavisen 06/2017
Af Inge Schjødt
inge@komkunst.dk
tel 29 64 92 21

Læs også – fra Kunstliv.dk 2016
Pop – Guldkorn og Urbane fortællinger

Jens Thordal – Elementary Doverodde – 2017.

En treklang af eksperimenterende, østjyske billedkunstnere
Sarah Jo Fischer, Xenia Lassen og Jens Thordal udfordrer materialer og rum på sommerens første store udstilling i Doverodde Købmandsgård i Sydthy.
Stedet har for nyligt indgået samarbejdsaftale med SMK – Statens Museum for Kunst om udflytning, således at her bliver skabt et udstillingssted for vekslende dele af det statslige museums samling, som derved bliver tilgængelig, til glæde for tilrejsende publikum, og til gavn for Thyegnen i vid forstand. Med aftalen og med udstillingen Elementary er der taget hul på at forvandle det gamle industrielle bygningskompleks til et ekspanderende kulturpunkt.

Sarah Jo Fischer former i koldt porcelænsler universelle, naturinspirerede, rumlige strukturer.
– Jeg fascineres af hvor lidt der skal til for at skabe en form, der bliver genkendelig og levende, fortæller Sarah Jo Fischer om de sarte, hvide porcelænsskaller, elegant monteret på glas i Købmandsgårdens rustikke silo. Med sin arkitektuddannelse i bagagen var vejen kort for Fischer til at gå videre og udforske det skulpturelle formsprog.

Sarah Jo Fischer – Former i koldt porcelæn – Elementary Doverodde 2017

Sarah Jo Fischer – Form i koldt porcelæn – Elementary Doverodde 2017

– Når der arbejdes med fysiske modeller får jeg små gaver, fortæller Sarah Jo Fischer. Det kan være fra materialet, der måske reflekterer eller tager imod lyset på en særlig måde, en samling der har forskudt sig lidt og nu skaber en helt forrygende niche eller måske fungerer det hele først når alt er vendt på hovedet.
– Jeg begyndte at undersøge former, der blev mere abstrakte. De kom til at afsløre min interesse for former og mønstre i naturen og jeg oplever efterhånden disse knoglelignende strukturer, som udtryk med forskellige personligheder. Hvor de bliver levende for mig er de samtidig frosset fast i ubevægelige skeletter, som kunne være gamle forsteninger. Hvordan mon de ville se ud med kød, hud, skæl, fjer?
Som kunstneriske objekter rummer Fischers former såvel spontane som lovmæssige udtryk, og på samme tid en sart og stærk skønhed.

Xenia Lassen – 3DLIGHTWORKS – Elementary Doverodde 2017

Xenia Lassen arbejder med lysobjekter og udforsker lysets fænomenologi i geometriske 3DLIGHTWORKS, der i dag består af 4 store prototyper og 18 skitsemodeller, skabt for installation og udsmykning.
– Ved at anvende materialer, som bryder lyset i farver, kunne jeg arbejde med lys og farver på selve lysets præmisser, og videregive oplevelser af lysets fænomener på en meget levende og direkte måde, forklarer Xenia Lassen om værkerne i akryl og plexiglas.
– Det er et lys, man kan lade op ved, et lys, som forbandt mig med universet, og gør det muligt for mig at transmittere og kommunikere med det. Formerne er krystallinske, de kommer indefra og omgiver mig. De afspejler både lys- og himmelfænomener, samt vækstprincipper og former fra naturen, fortæller Xenia Lassen.

Jens Thordal – Elementary Detail – Doverodde 2017

Jens Thordal ætser, maler, lakerer, sliber og smelter motiver på metal i en alkymistisk fusionsproces, inspireret af kinesisk I Ching-filosofi, poeten Richard Rudd og det menneskelige potentiale i DNA kodernes 64 aminosyreforbindelser. I den præhistoriske filosofi og moderne videnskab er der et sammenfald omkring tallet 64, hvorfor Thordal har valgt at udføre et tilsvarende antal motiviske eksperimenter til udstillingen, som er på en gang abstrakte, ekspressionistiske og rundet af naturens spil i flade og farve.

Udstillingens værker står i stærk kontrast til det historiske pakhus på kanten af Limfjorden, og udfordrer gæsten til at åbne sind og sanser og meditere, fx over de tre tilstande: såvel skyggeside, som gave og guddommelig mulighed – i kunsten, i stedet og i menneskene selv.

Jens Thordal – Elementary Doverodde, 2017

Frem til 29. juni
Doverodde Købmandsgård
Fjordstræde 1, Doverodde
Hurup Thy

Af Inge Schjødt, KOMKUNST.dk

Som livets frontsoldat må enhver tage sine egne kampe, siger billedkunstner Külli Suitso 

Külli Suitso – Hjelm fyldt med Æbler, 120×130 cm, feb 2015

Billedkunstner Külli Suitso kommer ud i kulden og tager godt imod ved hjemmet på Nordfyn. Længe har jeg ønsket at høre Külli Suitso fortælle om den billedserie med militærhjelme, som har optaget hendes pensler de seneste tre års tid. Værkerne er kontrastfyldte, provokerende, overraskende, poetiske, og teknisk såvel som kompositorisk stærke præstationer. Et udsnit af dem har været vist på gallerier herhjemme. Serien er nu nået op på hele 37 malerier, kortfilm og flere installationer, og her til sommer er der soloudstilling i Tartu Kunsthalle i kunstnerens fødeby i Estland.

Fisk og fugle
Indenfor i køkkenet fortæller Külli Suitso, at hun som barn drømte om at blive biolog og at have med dyrenes liv at gøre. Bedsteforældrene boede i de mørke skove, og fantastiske naturscenerier lejrede sig som skønhed i sindet. Derfor ville hun være god til at tegne, og som 10-årig kom hun ind på en tegneskole, hvor hun kunne gå tre eftermiddage om ugen og lære tegning, maleri, komposition, kunsthistorie og skulptur. Efter fem år her og kreative linjefag på gymnasiet faldt valget på Kunstakademiet i Tartu, hvor hun i 1998 fik sin kunstpædagogiske uddannelse. Nogle år med undervisning og udstillinger fulgte, indtil Külli Suitso traf sin danske mand og familien i 2004 slog sig ned i nærheden af hans arbejdsplads på Fyn. En tid boede kunstneren, i hvert fald mentalt, fortsat i en flyttekasse. Papkasser kom til at danne baggrund for en serie billeder, indtil der en dag kom uniformerede folk til syne på lærredet.

Hellmet Between Peace and War – ArtBook cover – Külli Suitso, paintings, 2017.

Tyl og trusler
Hjelmen er et stærkt symbol. Hjelmen fascinerer. Den både tiltrækker og frastøder. Som en del af den militære uniformering er hjelmen på én gang med til at give soldaten rang, status, styrke og beskyttelse. Samtidig gør den soldaten anonym og skjuler mennesket som et individuelt væsen med drømme, planer, tanker og behov.
Hjelmene ramte for alvor lærredet hos Külli Suitso, da de russiske militære styrker rullede ind og annekterede Krimhalvøen i marts 2014. Begivenheden gav anledning til ekkoer af bekymring. Külli Suitso var gymnasieelev, da Estland blev frit og selvstændigt i starten af 1990’erne.
Men i stedet for at anspore til en form for propagandistisk reportagekunst, så blev der hos kunstneren vakt andre inspirationer, ressourcer og modstandskraft til live. Blandt andet den sorte, surrealistiske humor, som er mere velegnet til at få folk til at stoppe op og stille spørgsmålstegn. Motivet med et kranie, liggende i en hjelm med en sut i munden, er et eksempel.

Külli Suitso – Hjelm og det ægte kranie, olie på lærred (60×80 cm), 2016

– Propaganda bliver gennemskuet, siger Külli Suitso, for vi mennesker er heldigvis lidt krøllede, smiler hun.
I sin visuelle bagage har kunstneren tv-billeder af yndige russiske piger med lange fletninger, sløjfet op i kunstfærdige frisurer, som vandrer side om side med militære paradesoldater. Den erindring blev til motivet Sovjet Girl, hvor militærhjelmen har fået store tylssløjfer ved ørerne. I maleriet Dance Macabre – og ligeså i den senere installation med en kreds af hjelme, er der en åbning for håbet imellem hjelmenes bånd. I endnu flere motiver er det hverdagen, som får vendt hjelmene på hovedet, så de bliver fyldt med æbler, eller brugt til at bage brød i. Sidstnævnte er blevet til en happening, illustreret på kortfilm, med en poetisk fortælling om livets cyklus. Sådan har den ene motivmæssige opstilling med hjelm givet inspiration til den næste.

Paraden på loftet
Vi går over gårdspladsen til stalden, som danner ramme om Külli Suitso’s galleri, atelier og undervisningslokaler. På atelierloftet åbner kunstneren nogle papkasser fyldt af militærhjelme, som ved første øjekast ser helt fredelige ud. Hun pakker dem ud, og vi lægger dem op på række og geled.
– Jeg troede, at jeg var færdig med hjelme, fortæller Külli Suitso, da galleristen fra Galleri 5000 i Odense ringede og spurgte, om han måtte komme forbi med noget til mig. Han medbragte de her 17 hjelme, som nu har fået hver sit motiv, kreeret ved hjælp af reklamefolie og et udvalg af motiver. Denne her med Mariehønen er en af mine ynglinge, fortæller Külli Suitso. Motiverne leger med det kitchede, de balancerer på kanten af det banale. Det er kontrasterne, der får dem til at holde, til at fungere.

Külli Suitso – WAR IS OVER. HELMET WITH ROTTEN APPLES, oil on canvas 120×150 cm, 2016

– I processen med hjelmene har jeg gang på gang oplevet, at malerierne – med et citat fra min gamle læremester i Tartu, Boris Lukats – at malerierne er klogere end maleren. Jordbærrene og de grønne bær her, hvis de blev præsenteret i en almindelig skål, så kunne de ikke sige ret meget. Men i hjelmene, der får de en stemme. Realismen er ikke alt for udpenslet. Der skal være noget for beskueren at arbejde med.
– Kunsten kommer ikke fra et elfenbenstårn. Den kommer af den tid, man er rundet af. Man lever i tiden, og bliver berørt og influeret, og man influerer også selv på sin samtid, på sin egen måde, understreger Külli Suitso.

Udenfor i haven går der en fasan og finder korn fra musvitternes foderbræt. Fasanen er i kinesisk og japansk symbolik et tegn på lys, velstand og beskyttelse. Godt at den bor på Fyn.

FAKTA om Külli Suitso:  
Külli Suitso (f. 1974) Maleri, grafik, kortfilm
Uddannet fra Kunstakademiet i Tartu 1998
Underviser på Aarhus Kunstakademi
Medlem af BKF.
Separat- og gruppeudstillinger i Estland, Letland,
Finland, Sverige, Rusland, Østrig, Mexico og DK
Charlottenborg Forårsudstilling 2005, 2012
KE 2005, 2009, 2010; DCK#2007;
Kunstnernes Sommerudstilling 2010.
Viborg Int. Billboard Painting Festival 2012
2017: Separatudstilling i Tartu, Estland.

Citat fra poesibogen:
Den, som kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt – han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.
– Piet Hein.

Af Inge Schjødt
inge@komkunst.dk
Samtalen er bragt i Kunstavisen 05/maj/juni 2017