Jeppe Højholt – Natteskyer over Gubbalyckan

Kunstavisen deler på årets Adventssøndage forventningsstemninger fra Jeppe Højholts tegnebord

Tegner og illustrator Jeppe Højholt bor og arbejder på ødegården Gubbalyckan i de svenske skove udenfor Vittsjö. Herfra hans verden går denne vinter, mens hans hjertes skat er draget mod den jyske hovedstad for at få lidt mere civilisation indenfor rækkevidde, mens regndråberne falder og bliver til iskrystaller på denne årstids mørke, gråtunge himmel. Hun er også kunstner, Katherine Whitehouse, med et særligt talent.

Jeg fandt på at forstyrre tegneren i Skoven med en spontan idé:
– Jeg kom i tanke om en af de traditioner, jeg selv værdsætter i december – synet af min fint tegnede Julekrybbe, skabt af en svensk tegner, og udgivet af avisen Kristeligt Dagblad i 1985. Den lyser op hvert år i mit vindue. Måske kunne nogle af Jeppe Højholts fine, stemningsfulde tegninger bruges til at bringe lidt lys til Kunstavisens læsere her i Adventstiden? Jeg sender en forespørgsel til manden i Skoven.

Jeppe Højholt – 1. søndag i Advent

Fluks sender han svar og sender mig denne fine tegning af det enlige lys i køkkenet. Det er da en fin begyndelse til en Adventskalender, tænker jeg, og får lov at dele Jeppe Højholts tegninger på Kunstavisens facebookside.

Kunstneren har masser at lave her op til jul, men jeg får hurtigt endnu en tegning med et lys og to fine himmelrum over mørke fyrretræer i indbakken. De kan bestemt også fortælle noget om Advent, som betyder ’komme’.

Alle børn kender Jeppe Højholts streger
Vi kender ham alle sammen, uden at vi ved det. Jeppe Højholt har en flot karriere bag sig, med masser af produktioner for børn og voksne.
– Jeg har tegnet, skrevet og instrueret til Bamses Billedbog, Kaj og Andrea, Morgenthalers ‘Carsten & Gitte’ og til Folkekirken.
– Og jeg har illustreret et par Rasmus Klump-bøger. Det er vist de mest kendte ting, fortæller Jeppe Højholt via messengerbeskeder fra Skoven. Af de mere kommercielle ting nævner han en pladeproduktion, Dieters Lieder i 80’erne, og tegninger til forskellige magasiner – og så lige denne her opgave:
– Jeg tegnede Fætter BR i en årrække.

Jeppe Højholt – Legehuset på Gubbalyckan

Hvor kommer talentet og inspirationen fra, det er jeg som skribent altid interesseret i at høre. Hvor lå nøglen og omdrejningspunktet, som betød, at der kom en karriere ud af det? Det tror jeg, at læserne også gerne vil høre om. Vi ringer sammen og jeg får lidt mere at vide om Jeppe Højholt.

– Var dine forældre også kreative, musiske?
– Min mor Ruth Højholt udstillede på Den Frie, men da hun fik mig, lagde hun kunstnerkarrieren på hylden. Min onkel Per blev berømt med Gittes Monologer og har stadig en stor stjerne i litterære kredse. Han var sygt inspirerende at være sammen med. Og sjov. Jeg besøgte ham indimellem i ferierne, fortæller Jeppe Højholt.

– Hvor startede du selv med at tegne?
– Jeg begyndte ret tidligt med at tegne. Og har blandt andet lavet mange tegneserier. Også mens jeg gik på Skolen for Brugskunst i København, mens rektoren hed Peter Bysted.
– Mit speciale handlede om tegneserier.

Sammen med bureauet Savannah har jeg lavet en del animationer til computerspil, jeg har skrevet manus og instrueret skuespillere til Bamses Billedbog, Kaj og Andrea og flere andre serier. Jeg har arbejdet for Danmarks Kirkelige Mediecenter, hvor der blev skabt en særlig portal.
– Og så har jeg spillet en masse musik, fortæller Jeppe Højholt.
– I dag underviser jeg på Kulturskolan i Hässleholm i tegning, maleri og 3D. Det er fint, jeg holder meget af at undervise. Det gjorde jeg også i København, før jeg traf Katherine og vi flyttede herop.

Jeppe Højholt – Familien Offersens torp i Sverige

Skønheden i skoven
På egnen har Jeppe Højholt fået interesserede kunder, der bestiller fine skildringer af de typiske svenske rødmalede træhuse og gårde, der ligger pittoresk i landskabet. De bliver kaldt frem og foreviget på papiret med den fineste akkuratesse.

Ind imellem bliver der tid til den private tegneblok, hvor nye inspirationer tager form. Foreløbigt i små formater, som de, der blev vist på sommerens udstilling sammen med Katherine Whitehouse i Höörs Konsthal.
– Når jeg sætter mig på terrassen om aftenen, så kommer der noget ind i det, som ikke er entydigt. Det er jeg ret optaget af. Jeg er på vej et nyt sted hen, fortæller manden i Skoven, med spændt forventning i stemmen.

Sådan kommer vi omkring nogle lange, mørke timer, og en god bid livshistorie. Der er håb forude.

Tilbage til Advent
Gennem de fire adventssøndage dukker en hilsen til Kunstavisens læsere
op på facebook – Mens vi venter på lysets komme.

Jeppe Højholt – Tre Hyacinter

…

Kunstavisens facebookside
Fire søndage
Frem til 24. december

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – december 2023
Klik – og se tegningerne i en bedre version

Jeppe Højholt – Katherine under dyneskyer på Gubbalyckan

Anita Viola – Blue Island

Stilhed og poesi går hånd i hånd på Anita Viola Nielsens tusmørkebilleder

Til soloudstillingen Twilight, som kan opleves hos Galleri Lars Borella i Ordrup nord for København, har billedkunstneren Anita Viola Nielsen blandt andet fundet inspirationen til sine stemningsfulde malerier i Villa Borgheses store park i Rom.
Vi følger hende villigt til Den Evige Stad endnu engang, for hun har mange gange før bevist sit blik for Villa Borgheseparkens sjæl og skønhed.

Her er hun kommet siden 2011, hvor hun blev grebet af stedets ånd, naturens vildskab og det tæmmede, samt former og farvespil. Ind imellem pinjer og cypresser møder man klassiske skulpturer, gadelygter, bænke og pavilloner, som befolker parken på en særlig måde i de stille natte- og morgentimer, hvor kunstneren nyder at færdes her. I tusmørket er der ro til at se med andre øjne – både indad og udad på omgivelserne.

Klangen af Den blå time

Anita Viola Nielsen – Spirit of Asklepios

Lydene og lyset i den blå time lægger sig blidt som et sjal om skuldrene, og stemmer sindet til lavmælthed, mens solsortene fra de højeste toppe synger solen ned. De sidste stråler får træernes kroner til at stå skarpt mod den blå himmel og sender farveglimt ind mellem stammer og bladværk. Når lygterne tændes over stierne, summer ildfluer op og lyser som gnister over bevoksningens mørke skygger. Sanserne skærpes, mens detaljerne svinder i synsfeltet.
Den blå time rummer sine egne muligheder, og netop her har kunstneren fundet nye motiver, og nye materialer også, fx stykker af emballagepap, der tilsammen fungerer som et åndehul. 

Anita Violas malerier er transparente, lag på lag, gjort i rytmiske strøg, som betragterens perception gives at mosle med.

Anita Viola Nielsen – Garden Meditation

Former og farver lever deres eget liv i forgrund og mellemgrund på en måde, der sætter blikket i gang i en afsøgende panorering. Her mødes det af blot nogle enkle tegn og spor af det genkendelige.

Vi får naturens natfarvede silhuetter, en fugl, et vandspejl, en bro, en tempelbygning, men kun antydet i det allermest nødvendige. Så vi selv kan meddigte på resten, og tak for det.

Evighedsblomster

På sine rejser gennem Italien og Frankrig har Anita Viola som så mange andre besøgt kirker og kirkegårde. Blomsterbuketterne i Sydeuropa har nogle steder karakter af evighedsblomster – sådan forstået, at de kan være fremstillet af forskellige materialer, der kan holde til både sol og varme.
Så strunke står de og lyser deres fred og kærlighed over minder og savn.

Blomsternes forgængelighed og naturens kraft bliver ved med at kalde energien frem i penslerne.

Tak for turen i tusmørket til Anita Viola Nielsen og galleriet.
Varme anbefalinger til denne intime udstilling, som stemmer sindet mod lys i en mørk tid.

Anita Viola Nielsen – Spirit

Galleri Lars Borella
Ordrupvej 98 – Ordrup
Frem til 16. december

. . . . . . . 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – november 2023

. . . . . . . 

Anita Viola Nielsen – Fireflies

Anita Viola Nielsen – Two Flowers

Heidi Stibæk Kaiser – Perceptions 2023

Det non-objektive maleri handler hos Heidi Stibæk Kaiser om farve, om komposition og gestik

Billedkunstner Heidi Stibæk Kaiser tager imod og viser rundt på udstillingen Perceptions, der fandt sted i sensommeren i værkstedsfællesskabets GANG galleri i Københavns Nordvestkvarter. I det centrale rum står en samling skulpturer i spraymalet PU-skum, som er skabt til udstillingen.

– Jeg har altid været fascineret af huler og spor, fortæller kunstneren, der er født i 1964, og arkitektuddannet i 1995 på Det Kgl. Kunstakademis Arkitektskole.
– På mine rejser har jeg opsøgt særlige rum, ruiner og spor efter tidligere civilisationer eller naturskabte stier og grotter.
– Til at flankere malerierne på udstillingen fik jeg ideen til disse hybrider mellem abstrakte, organiske former og konstruktioner, der har reminiscenser af noget menneskeskabt.
Skulpturerne går fint i dialog med Heidi Stibæk Kaisers store, non-figurative eller non-objektive malerier, som hun selv kalder dem. Begge dele har hun destilleret sig frem til gennem et forløb af ekspressive eksperimenter.

En god kombination
Heidi Stibæk Kaiser er ud af en håndværker- og arkitektslægt med interesse for musik, kunst og matematiske formler.
– Ikke nogen dårlig kombination for en arkitekt, kommenterede en af underviserne på akademiet.

Indenfor arkitektfaget har hun bl.a. tegnet metro, svømmehaller og institutioner i et fortrinsvis minimalistisk formsprog. I 2015 skiftede hun retning og helligede sig det billedkunstnerisk skabende. Hertil har hun modtaget undervisning i flere forløb, blandt andet på Holbæk Kunsthøjskole og på Kunstskolen Spektrum. I dag maler hun på fuld tid – om sommeren i Tisvilde og ellers i København, hvor hun er en af de drivende kræfter bag værkstedsfællesskabet GANG.

Heidi Stibæk Kaiser – Det nonobjektive i spi

Sammen med GANG-kolleger har Heidi Stibæk Kaiser deltaget i en række gruppeudstillinger, kurateret flere udstillinger, bl.a. med Louise Simony på cityhotellet SP34 i København, og hun har deltaget på censurerede udstillinger.

Indenfor rammen
Kaisers udtryk har skiftet nogle gange undervejs fra det abstrakte til det naturalistiske, til non-figurative farve-puslespil, som har optaget hende i flere værkserier. På det seneste har hun sat penslerne fri i et særegent, dynamisk, musikalsk-abstrakt formsprog.

– Malerierne har deres egen logik og væren, uden budskaber eller illusion. Det er her, det er indenfor fladen, det foregår, fastslår Heidi Stibæk Kaiser foran det første billede.
– Jeg har hørt en asiatisk kunstner citeret for at udtale, at i Vesten handler maleriet ofte om elementer udenfor fladen, uden for selve maleriet, mens det i Østen foregår indenfor fladen. Maleriet er meningen i sig selv. Det er sådan jeg selv arbejder med en kombination af erfaring og spontanitet.

Krydsfelter af action painting og colourfield
Flertallet af malerierne er i betydeligt store formater, som skiftevis er malet på gulvet og på en væg. Kunstneren har kraftfuldt påført lærrederne malede strøg i en tempereret farveskala, og vekslet mellem flydende eller helt detaljeret bearbejdede mellemgrunde, som er påført med største præcision og små pensler, så farveflade møder farveflade og penselstrøg møder baggrunden – helt bevidst.

Heidi Stibæk Kaiser – Perceptions 2023

Matte flader møder blanke. Mættede felter møder transparente. Klart afgrænsede strøg giver rummet karakter, ovenpå områder med spray.
– Ind imellem danner penslen en ’Bløp’ – en figur af abstrakt-organisk karakter, oftest sat i én farve, som får sit eget liv på fladen, fortæller kunstneren. Navnet er tydeligvis et lydord, der spejler figurens tilblivelsesproces, som det også kendes fra generationen af amerikanske ekspressionister og popkunstnere.

Det, som ved første øjekast kan se tilfældigt ud, giver mindelser om den amerikanske action-painting hos kunstnere som Jackson Pollock, Arshile Gorky, Franz Kline, og det krydses med colourfield traditionens mere styrede lag. Det minder om vores egen Per Kirkeby.

– I processen er alt tilladt, alle former for materialer kan sættes ind på lærrederne. I blandingerne mellem akryl og oliemaling opstår spor og krakeleringer, der tilfører en egen energi til overfladen. Og ved at lægge lag-på-lag af tekstile lapper og male hen over dem, så opstår der nye strukturer, nye elementer, som giver noget at arbejde videre med, udtaler Kaiser.

Farve, komposition og gestik
– Om sommeren, hvor jeg opholder mig i Tisvilde, ser jeg havets, himlens og skovenes farver veksle hen over døgnet. De fæstner sig bag nethinden som solnedgange med mørkegrønne kontraster, der underbevidst påvirker mit valg af palet.
Kaiser udfordrer fladen med eksempelvis passive, støvgrønne farver i forgrunden og aktive koralrøde bløps i mellemgrunden, så billedet kommer til at stå og sitre af energi ved den ukonventionelle komposition.

Heidi Stibæk Kaiser i GANG

– Jeg lytter til meget forskelligt musik, når jeg arbejder. I mit hjem var det mere Santana end Raquel Rastenni, men også jazzens improvisationer har en stor plads. Min musikersøn sammensatte en playliste til udstillingen, som fuldendte stemningerne i værkerne.

Den musikalske energi flyder over i maleriet, hvor bevægelserne sættes fri, og udfoldelsen af gestikken er medskabende i det non-objektive billede. Der dannes helt nye rum med og uden huler og tegn – frirum.

Atelierfællesskabet GANG
Rentemestervej
2400 København NV

Af Inge Schjødt, komkunst.dk 
Publiceret: Kunstavisen 10 / 2023 – november 2023 

…………………..

Udstillingen Perceptions fandt sted i sommeren 2023.
Tjek aktuel udstilling hos GANG, Rentemestervej, 2400 Kbh NV.

Heidi Stibæk Kaiser – Perceptions 2023

Heidi Stibæk Kaiser – Perceptions 2023

Linda Sandbjerg – Outside In

I en tid med krige og katastrofer peger Linda Sandbjerg på vigtigheden af at holde fast i værdierne, håbet og overbevisningen om at udveje venter på den anden side

Billedkunstner Linda Sandbjerg præsenterer en serie fornemme collageværker med udstillingen Entry to EXIT hos Galleri Norup, der ligger på et af Frederiksbergs mondæne gadehjørner – lige der, hvor Gammel Kongevej og Bülowsvej skærer hinanden.

Gennem de seneste par år har Linda Sandbjerg komponeret elegante collager ud fra egne fotos af de nære omgivelser, hvor værkstedsfællesskabet GANG i Københavns Nordvestkvarter har inspireret med et interiør af rå, industrielle betonsøjler, hvide døre og en belysning af kølige lysstofrør i fællesarealerne på Rentemestervej. Her deler Linda Sandbjerg og en gruppe af erfarne kunstnere et berigende atelier.

Mønstermageren
– Det er vist meget menneskeligt at gå efter at skabe mønstre og struktur, udtaler Linda Sandbjerg, der har skabt en serie grafisk flotte paneler i det anseelige format på 180 x 60 cm, som hun kalder Behind Patterns.

Ved at gentage, kopiere og vende op og ned på fotograferede elementer fra gangene er der ’vævet’ nogle skønne gobeliner til væggene – metaforisk set – alene gennem arbejdet med papircollage, lim og lak. De visuelt simple rum og rammer får nyt liv og ny mening i hænderne på Linda Sandbjerg.

Linda Sandbjerg – Entry to EXIT 2023

– At skabe en billedlig orden i det kaos, som vores tid byder på med krige og naturkatastrofer, flygtningestrømme og overforbrug, er blevet udvej til at være i verden, forklarer kunstneren.

– Jeg har ubevidst ledt efter udveje med en serie værker kaldet No Way Out, hvor der var en masse trapper med i motiverne.
– I en anden serie kaldet Hideaway har jeg skabt nogle ’gemmesteder’ med de tredimensionelle strukturer og ’gardiner’ af papirstrimler, der gjorde hele installationen uigennemsigtig, som en hule.

Udefrakommende
Forud for de serier kiggede hun sig omkring i den aktuelle diskurs, og fandt motiver og temaer i den eksterne påvirkning. Således har værkerne under titlen Outside In givet form til fortællinger om menneskeskæbner og flygtningestrømme, som pludseligt kom nærmere i overraskende grad. Også fotos af  plastik og flydende affald er blevet omdannet til floder og landskabsstrukturer til eftertanke.

Mens vi venter på det grønne lys ved udgangen
– Retrospekt kan jeg se, at meget af det, jeg har gået og moslet med er en bestandig søgen, hvor jeg ikke kender svaret på, hvad der er på den anden side af de ultimativt store bekymringer, som fylder horisonten rundt.

Linda Sandbjerg – EXIT 7

Hvor går vi hen? Hvad er der mon på den anden side af alle dørene, der er i mine nye billeder, spørger Linda Sandbjerg retorisk.

På et direkte spørgsmål, om hun har troen på, at der viser sig noget, der bringer opklaring og forløsning svarer hun uden tøven og med eftertryk:
– Jeg ved det er der, jeg kan bare ikke se det lige nu.

Og mens vi kan varme os ved styrken og overbevisningen hos denne kunstner, kan vi kun se til og fordybe os i det univers, hendes billeder lægger frem. For der er strejf af det livgivende blå fra himlen over os og havet under, og så formår hun at maximere værdien af de ressourcer, der ligger lige for – hverdagen og samtalen ikke mindst.

I Galleri Norup på Frederiksberg forenes en skøn atmosfære af rammeværksted og galleri bag den flotte facade, hvor Vibeke Norup for blot et par år siden overtog en virksomhed efter sin far. Her er der højt til loftet og plads til at eksperimentere, så der skubbes til fantasiens og kunstens rum med månedligt skiftende udstillinger.

Linda Sandbjergs collageværker klæder stedet – hvor kunsten absolut skal ses i virkeligheden.

Linda Sandbjerg – No Way Out

Galleri Norup
Gammel Kongevej 131
Frem til 8. november

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – november 2023 

Klik på fotos og se bedre gengivelse.

Linda Sandbjerg – Unity 2023

Linda Sandbjerg – EXIT 3

Fools’ Paradise – et Kviumsk blik på mennesket

Teaterforestillingen Fools’ Paradise er en menuet i medfølelse

Tavst skrider processionen af fem gule olietønder ind på scenen, ført frem af hver sin blege, naragtige figur i Kviumsk antræk – grimt undertøj, bandager og tophue. Med det besvær, som synes naturligt for de fem akavede menneskevæsner, kravler de op af tønderne, og mimer med fagter og kropssprog en forestilling om social samhørighed, individualitet, udstødelse, inklusion, roller og autoritet, død og liv, baseret på maleren Michael Kviums groteske persongalleri.

De møder Den spidse Hat, individualitetens Limelight, Relationer i lyst og længsel, samt Døden og Barnet. Iført vekslende udgaver af Kviumhatte, strutskørt, dommerparyk, kasket og stortromme bevæger figurerne sig i en stringent scenografi af tekstile sætstykker, birketræer og lyssætning, ordløst, som i en dans.
– Stemmer har de, men ikke noget artikuleret sprog, og det er heller ikke nødvendigt.

Lige så snart gruppen har kæmpet, udfordret hinanden og fundet sig til rette, tæt sammenslyngede, forstyrres idyllen af lyde og lys udefra, og tilpasningen, afprøvningen, udfordringen sætter af i en ny retning.

Fools’ Paradise – Relationer, foto Gitte Valente

Relationer og individualitet

Fools’ Paradise er sat i scene af instruktør og scenograf Giacomo Ravicchio, der har skabt den vemodigt groteske fortælling om mennesket i dialog med Michael Kvium.
– Giacomo Ravicchio vækker figurerne til live og skaber en hudløst ærlig og tragikomisk karikatur af et samfund, hvor dybt ensomme mennesker hovmodigt fører sig frem med egoisme, selviscenesættelse, grådighed og magtbegær.
– Ligesom kunstværkerne ligner også denne forestilling selve livet. Hjulpet af latteren kan vi frit spejle os i de overdrevne skabninger og deres absurde handlinger, genkende os selv og hinanden i dem og forstå, hvordan deres vrede og ondskab gemmer på fortabthed og angst for at blive oversete og skubbet ud af fællesskabet”, skriver teateret i præsentationen.

Hvem er jeg nu? Fools’ Paradise – foto Gitte Valente

Italiensk inspireret iscenesættelse

Giaccomo Ravicchio er uddannet i Torino i Italien, og efter at have skabt over 40 forestillinger for teatre i bl.a. Paris, Madrid, Montreal og Tel Aviv kom han til Danmark i 1996 og blev sammen med skuespillerne Elise Müller og Lars Begtrup medstifter af Meridiano Teatret. Fools’ Paradise er en ny co-produktion mellem Meridiano Teatret, Operaen i Midten og ZeBU.

Forestillingen er akkompagneret af komponist og lyddesigner Jérôme Baurs lydkulisse. De medvirkende er danser Therese Glahn, operasanger Karin Norrinder samt de tre skuespillere Jan Overgaard Mogensen, Lars Begtrup og Serafín Ziquer Xavier.

Det er alt sammen gjort med stor medfølelse.
– Og uanset, om du kender maleren Michael Kviums univers eller ej, så er der en unik og ganske anderledes teater- og kunstoplevelse at få i mødet med forestillingen Fools’ Paradise i Teater ZeBU, der nabo til spillestedet Amager Bio på Øresundsvej i København.

Læs mere og find billetterne her:  https://www.zebu.nu/shows/fools-paradise/

Teater ZeBU
Øresundsvej 6 – København S
Frem til 5. november 

Fools’ Paradise 2023

Pressefotos: Gitte Valente
Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – oktober 2023

Varm anbefaling!
Fem ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Glimt fra Dalí Cybernetics. Foto: IDEAL Studio Barcelona

Det surrealistiske ikon nærede selv stor begejstring for teknologiske landvindinger

Den virtuelle version af kunstneren Salvador Dalís magisk-surrealistiske univers er nået til København. Først indtog udstillingen Barcelona og dernæst blev det London og snart går det løs i Berlin, Tel Aviv og tyve andre storbyer verden over, hvor publikum i alle aldre strømmer til.

Festen er nu kommet til Otto Busses Vej i København, takket være det catalanske, digitale kunstcenter IDEAL med base i Barcelona, samt The Gala-Salvador Dalí Foundation og indholdsproducenterne, Layers of Reality, m.fl.

Salvador Dalí var gennem sit lange liv (1904-1989) begejstret for videnskabens fremskridt indenfor Kvantefysik, Atomfysik, DNA-forskning, Kybernetik og Tiden som fjerde dimension, fortæller skaberne af oplevelsen Dalí Cybernetics.

Dalí malede fysikkens verden

Udstillingen begynder med en dokumentation af denne påstand gennem filmklip og citater tilbage fra 1965, hvor vi blandt andet følger Dalí et døgn i New York. Her udtrykker han sin begejstring for tidens tigerspring.

Herefter får publikum en 28 minutters rejse gennem 150 værker, som i store, skiftende formater er animeret ud fra temaerne Atomfysik, Kvantefysik, DNA, Hellig Geometri – Det Gyldne Snit, samt Tiden som den fjerde dimension. Alt sammen akkompagneret af en lige så varieret musikalsk lydside.

I næste afdeling er der mulighed for at gå kunstneren og animatorerne i bedene med egne kreationer. Her kan man i Familiehjørnet tegne sit eget værk, og se det projiceret ind i den flerdimensionelle verden.

Med virtuel reality ud i det blå
I udstillingens fjerde sektion kan man tage en maske på, som giver den magiske oplevelse af et virtual reality besøg i Dalís surreelle verden. Ombord på et skib rejser man virtuelt gennem et drømmeunivers, baseret på elementer fra kunstnerens oeuvre. På den 12 minutters nærmest vægtløse færd bevæger man sig mellem de langbenede elefanter ud i ørkenen og gennem himmelrummet med silhouetten af Dalís museum i Figueres, som skibets styrehus.

Dalí Cybernetics er et flot tredimensionelt show

Bliver kunstscenen virtuel fra nu af?
Den teknologiske udvikling giver os nogle muligheder, og virker samtidig overvældende, men man kan ikke standse en bølge. I stedet må vi lære at ride på den! Og lære at skelne godt og skidt.

Kunstcenter IDEAL kunne ikke skabe disse animationer, som samtidig peger tilbage på den utrolige teknologiske og humanistiske udvikling i Dalís levetid – uden hans værker og tankegange, som vi derfor gives et gensyn med.

– Tag roligt børn og venner under armen, og lad jer rive med af oplevelsen, som kun bliver mere interessant af at blive delt og diskuteret.

Kedelhallen/Kedelsmedjen, et stenkast fra Lokomotivværkstedets store messehal, er omdannet til en udmærket ramme.

Kedelhallen/Kedelsmedjen på Lokomotivværkstedet
Otto Busses Vej 5A – København V
Frem til 3. januar

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen no 9 / 2023 – oktober 2023

Illustrationer: The Gala-Salvador Dalí Foundation & IDEAL Barcelona,
samt Inge Schjødt

H.C. Andersen som gipsmodel hos Københavns Kunsthandel

Henry Luckow-Nielsens model af H.C. Andersen-statuen er sat til salg, når mere end 60 værker af den danske billedhugger ser dagens lys hos Københavns Kunsthandel

Billedhugger Henry Luckow-Nielsen er kendt verden over for bronzestatuen af H.C. Andersen, som dagligt fotograferes af alverdens turister på Rådhuspladsen i København. Kunstnerens efterkommere lader nu et udvalg på 60 fine værker udstille hos Københavns Kunsthandel.

– Udstillingen rummer et væld af naturalistiske skulpturer, heraf både buster, dyrefigurer, portrætter, relieffer og tegninger. Man kan opleve skulpturer i bronze, brændt ler, gips, stentøj og træ. En lystvandring i klassiske skulpturelle dyder, udtaler kunsthandler Johs Schmidt.

Værker af Henry Luckow-Nielsen

Henry Luckow-Nielsen, født i Næstved i 1902 og død i København i 1992, nåede gennem sit lange liv at sætte betydelige aftryk. Han studerede på kunstakademiet fra 1923 til 1930 hos billedhugger Einar Utzon-Frank. I 1929 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling og i 1930 på Forårsudstillingen. Efter uddannelsen arbejdede Luckow-Nielsen med skulpturer, udsmykninger og relieffer, og modtog en række præmieringer og legater. Hans navn ses i mange kunstnerbiografier, idet han underviste på Frederiksberg Tekniske Skole og fik indflydelse på flere kunstneres karrierer.

Skønne danske mænd, kvinder og børn
På torvet ved Rådhuset i Maribo ses en formidabel skulptur af digterpræsten og modstandsmanden Kaj Munk. Der er både liv og andagt i den tænksomme skikkelse, som havde sin opvækst i byen.
Holmegaard-billedhuggeren Arne Bang priser ham for nogle skønne kvindeskulpturer, hvoraf nogle kan ses i Københavnske parkanlæg. Bang nævner også, at Den Kgl. Porcelainsfabrik genskabte nogle Luckow-Nielsen figurer.

Henry Luckow-Nielsen – Hønemor med kyllinger

Hos skribenten her er det særligt nogle fine barneskildringer i brændt ler, der fanger blikket. De er meget indlevende gjort, de små hænder og det sovende ansigt hos den nyfødte Jane.
– Heldigvis forsvinder fascinationen over livets under ikke ud af synsfeltet. Blandt nutidens kunstnere ses en række skildringer af det nyfødte barn hos Nour Fog. Også denne kunstner er optaget af lerets muligheder.

Henry Luckow-Nielsen er mest kendt for den store bronzestatue af H.C. Andersen, som i 1961 blev placeret ved Københavns Rådhus. Han har lavet den efter udkast af læremesteren Einar Utzon-Frank, som vandt konkurrencen, men døde i 1955 inden projektets realisering.

Kopier af H.C. Andersen-statuen ses i mindre udgaver i Shanghai i Kina og Kurashiki i Japan.
– Spændende, hvor gipsmodellen af den ender!

H. Luckow-Nielsen – Hønsegården

Luckow-Nielsen fik i 1976 mulighed for at skabe endnu en H.C. Andersen skildring i form af en buste til det dansk-skandinavisk prægede samfund Solvang i USA.

Jo, Henry Luckow-Nielsen blev verdenskendt. 

Læs mere om udstillingen her

… … …

Københavns Kunsthandel
Sønder Boulevard 81
Frem til 7. november

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – oktober 2023 
… … …

H. Luckow-Nielsen – Barneportræt

HCA af Henry Luckow-Nielsen, 1961

Anna U Davis – Face it

Svenskfødte Anna U Davis leverer nutidens budskaber i formstærke découpager

Anna U Davis gæster for anden gang det københavnske Davis Gallery Contemporary Art, som med stor fornøjelse præsenterer soloudstillingen Reality Check.

– Jeg er vild med hendes grafiske blik, siger galleristen Annegrethe Davis om den svenskfødte og amerikansk bosatte kunstner Anna U Davis, der præsenterer découpager med klare budskaber i et unikt og særegent formsprog. Blandt andet har hun formet sine egne mennesketyper, som hun kalder Frocasians – et mix mellem afro- og caucasians, som ofte optræder i værkernes forskellige scenerier.

Hun spilder ikke tiden, kunstneren, men stiller skarpt på aktuelle problemstillinger og formidler emner, som rummer stof til eftertanke – fx diskussionen om ligeløn, relationer mellem kvinder og mænd, mænds forhold til kvindekroppen, og hvordan vi handler – eller netop ikke handler
i sociale sammenhænge.

Anna U Davis – Diffusion of Responsibility

Ansvarsflugt // Diffusion of Responsibility
Kunstneren er bosat i Washington og beretter om en tragisk hændelse, som rystede mange: En ung kvinde blev overfaldet på vej hjem fra job en sen aften, og der var 35 vidner – men ingen kontaktede myndighederne. Tilsyneladende var der opstået en forventning om, at andre nok havde gjort noget.
Det ledte til et forskningsprojekt og en debat, som viste, at jo flere, der ser noget mistænkeligt, jo større er risikoen for, at ingen griber ind.

Anna U Davis valgte derpå at skildre en serie forskellige mennesker, som vi kan møde på gaden i storbyen, og det blev til serien Diffusion of Responsibility på netop 36 værker, der kan opleves på udstillingen.

Desværre kan vi nok ikke henvise denne triste erfaring til hylden med Kulturforskelle og Amerikanske tilstande. Herhjemme ser vi en trist ligegyldighed overfor medmennesker på gader og stræder, tag blot et kig på trafikkulturen i storbyerne, det er dybt beskæmmende, hvor lidt der gives plads til venlighed og medmenneskelighed. Kunstnerens statement er topaktuelt.

Ligesom Dronningen
Værkerne er skabt i papir, genbrugspapir af forskellig slags, som er limet op på et emne og lakeret – i Anna U Davis’ tilfælde er det på lærreder.

Det er i princippet samme teknik, som vores Dronning benytter, når hun skaber scenografien til eksempelvis Karen Blixens Ehrengard, eller den tidligere produktion med H.C. Andersens eventyr om Snedronningen.
– Der er dog en tand mere glamour over de auktionskataloger, som ofte ligger på Dronningens arbejdsbord.

Anna U Davis – Reality Check

Anna U Davis finder sit materiale i magasiner, reklamer og hun har endog arbejdet med at sammensy tekstiler i en periode.
– Det var noget, jeg havde lært i skolen hjemme i Sverige, fortæller hun.

Svenske tekstilmønstre og motiver har fundet vej til nogle af værkerne. Fx ser vi det typiske røde træhus i billedet Pay Gap Trap, som illustrerer kampen for ligeløn og respekt for arbejdet i hjemmet.

Enkelte af materialerne har kunstneren selv farvesat eller forsynet med tegninger af kropshår, men alt er skåret ud og sammensat i mosaik i et fornemt håndarbejde.

Mandens blik på kvinden
I værket Shark-Cuteri har kunstneren fundet paralleller mellem mænds blik på et uidentificeret kvindeligt individ og ’explaineren’ på et kødmarked med opmærkede kødstykker.

I det markant, store værk er opmærkningen fordelt over en kvindes krop. Hen over det bortvendte hoved står der Waste med samme typografi, som Arm, Leg, Breast. Igen må vi indrømme kunstneren et provokerende godt klarsyn.

Der er anledning til et Reality Check, og til at se nærmere på verden og vores nærvær i den. Udstillingen kan varmt anbefales. 

Anna U Davis – Shark Cuteri

Fakta: Anna U Davis er født i Lund i Sverige, Bachelor of Arts fra University of Columbia og har udstillet solo og i gruppeudstillinger i USA, Europa, Cuba (13th Havana Biennial), i Qatar samt for nyligt på The Swedish American Museum (Chicago), Galerie Myrtis (Baltimore) og på Embassy of Sweden (Washington, D.C.)

Davis Gallery Contemporary Art
Bredgade 69 – København K
Frem til 21. oktober

… … … … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2023
… … … … … … 

Anna U Davis – Reconstruction

Anna U Davis – Diffusion of Resposibility

Signe Adrian – Knitwear’s Nightmare

Hos Signe Adrian er der mod til at eksperimentere og skabe ud af det uperfekte

Udstillingen Knitwear’s Nightmare med værker af Signe Adrian er en hyldest til det bøvlede, det uperfekte og hverdagens poetiske fumlerier. Kunstneren undersøger kontraster i strik, skitseagtige tegninger, tekst og maleri, og arbejder indenfor og udenfor rammen med et humoristisk overskud, som en anden Stand Upper.

Noget om taktilitet
De taktile fumlerier vidner om et dybt menneskeligt behov for at frembringe noget med hænderne. Under Corona pandemiens isolationsperiode fik flere og flere en tilskyndelse til at mosle med hjemmesysler som strikketøj, tegning og maling – således også soloudstillingens øvede kunstner og BKF-medlem Signe Adrian.

Der var bare den krølle på historien, at hun egentlig ikke var så vild med det der håndarbejde, og at det faktisk drillede en hel del. Det kunne hun heldigvis se ved siden af, og brugte processerne til at komme frem til det aktuelle udtryksfulde resultat, som kan opleves i galleriet Kunst86 i Ryesgade i København.

Signe Adrian – udstillingsview 2023

Forvandling // Forhindring // Erindring
Signe Adrian indfanger hverdagens forviklinger lige på kornet i en række mixed media arbejder med titler som fx Earring Meets Scarf og Jewelry Caught Yarn, hvor tegning bliver til maleri, som bliver til strik – både indenfor og udenfor rammen.

– Hvor tit har man ikke skullet vriste sig fri af noget, som pludselig standsede det arbejde, man var optaget af eller den bevægelse, man var undervejs med?

– Coronapandemien gjorde det, præcis som den fastkørte lynlås eller trøjen, der hænger i, når man klatrer over et hegn, gør ved os. Den fik os til at holde livet ud i strakt arm, og tjekke ud og ind.

Genkendelige situationer er det Signe Adrian viser her. Og hun gør det med glimt i øjet.

Signe Adrian – Ear Stud Bites Cardigan

Standser og forvandler en strikket optakt, en vante, en sok, en nørklet bikini til en fortælling om at være undervejs, at tillade fejl og ’forsagere’, og at skifte retning, så der kommer noget ud af anstrengelserne. Selvom resultatet udstikker en noget anden kurs, end den, man lagde ud med.

Af udstillingens nyeste værker ses, hvordan Signe Adrian vender sig mod det mere abstraherende maleri. 

Kunstnerisk inspiration og uddannelse har Signe Adrian hentet på Holbæk Kunsthøjskole, Ærø Kunsthøjskole og med års mellemrum også på Kunstskolen Spektrum.

Hun har arbejdet med det uperfekte i flere serier, bl.a. en serie med titlen Morgenhår. Dertil er hun lektor i musikundervisning og underviser lærerstuderende. Det er helt sikkert ikke kedeligt, for her er humor og overskud med om bord.

Knitwear’s Nightmare af Signe Adrian

Kunst86
Ryesgade 86 – København
Frem til 7. oktober

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2023 

Susanne Luup med motivet 1971

Maleren Susanne Luup kaster et blik ind i erindringens krinkelkroge med udstillingen Down Memory Lane hos Lyngby Kunstforening

Hvad husker vi hver især? Var tiden ren idyl?
Hvilke andre aspekter gemmer der sig i personernes nydelige opstillinger? Også i dag er der grund til at se lidt nøjere på menneskers ægthed og samspil i den billedstrøm, vi møder.

Med inspiration fra barndommens og ungdommens fotoalbums har Susanne Luup malet minder og oplevelser i et dramatiseret, farverigt udtryk, som med sin ekspressive stil stiller sig åbent for en fortolkning, som beskueren kan spejle sig i.

Den lille pige med cowboyhat, Teenageren i top-bluse, Skolefesten, hvor vi klædte os ud, Mor-mig-og Mormor på bænken i fint tøj.
– Fint ser det ud, men hvordan var det egentlig at være til stede i relationerne? Fotografier fra barndom og ungdom har bragt kunstneren i dialog med nutid og fortid.

Susanne Luup maler passioneret, i skiftevis laserende lag-på-lag og mættede flader – altid i olie på det hvide lærred.

Blandt kunsthistoriens inspirationskilder tæller hun J.F. Willumsen og særligt kunstmaleren William Scharff, som med sine karske penselstrøg og kontrastfulde kulører kunne fremkalde nærmest skulpturelle udtryk.

Susanne Luup – Attitude

Susanne Luup er født i Sverige, kunstnerisk uddannet via talrige kurser i ind- og udland, senest fra Kunstskolen Spektrum.

Hun tegnede fra en tidlig alder, og havde sans for – og lyst til det taktile. Men hun blev ikke opmuntret hjemmefra til en kreativ løbebane. I stedet blev der udstukket en vej med boglige studier.
Gennem årene kompenserede hun med kreative aktiviteter og et stort antal kurser i tegning og maling i forskellige formsprog – indtil hun fandt frem til sit udtryk og skiftede livsbane. Det er således en moden kunstner, der kigger tilbage på erindringens energi.

I 2023 er hun kommet gennem censuren på KS-Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup, på VK-udstillingen i Holbæk samt den censurerede udstilling hos Mississippi Kunst & Kultur på Thyholm, og har bl.a. udstillet sammen med en gruppe koloristiske kolleger i Aspekt 2 på det nyåbnede Riises Landsted på Frederiksberg.

På Møn, hvor hun har boet godt tyve år, finder hun ind imellem maleriske input i øens særlige horisont og markante natur, hvilket også kan opleves på udstillingen i nogle små studier.

Lyngby Kunstforening
Nybrovej 401 A – Kgs Lyngby
Frem til 24. september 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2023
Portrætfoto: Marianne Leth 

Susanne Luup – Down Memory Lane 2023