Bag det formidable maleri af kunstens gudinde står hyperrealistiske Søren Hagen

Billedkunstner Søren Hagen har malet en ode, en hyldest til kunstens gudinde Athene i skikkelse af ingen ringere end kgl. skuespiller Ghita Nørby.

Athene – af Søren Hagen

Maleriet på 205 x 205 cm blev i samarbejde med Galleri Christoffer Egelund medio september overdraget til Det Kgl. Teater og placeret i Skuespilhuset ved Københavns Havn.

– For mig har Ghita Nørby været den eneste, der kunne udfylde rollen som kunstens gudinde, Athene, fortæller Søren Hagen.
– Samarbejdet har været fuldt af tillid og rigtig hyggeligt, og jeg har ikke tal på de gange, hun har stået model i atelieret, iført en enkel, brandrød kjole, som jeg fik lov at udpege i hendes garderobe.

Myten, kulturhistorien og samtiden
Arbejdet med maleriet begyndte dog på en ganske anden lokation.
Som barn stiftede Søren Hagen bekendtskab med nogle gamle fotos af en gigantisk naturkatastrofe, et formodet meteornedslag, der indtraf over Tunguska i Sibirien i 1908. Ubegribelige naturkræfter udløstes, skovene faldt omkuld som pindebrænde, og efterlod et martret landskab, der taler mysteriets sprog.
– Som kunstner har jeg altid vidst, at jeg en dag ville bruge dette i min kunst, fortæller Søren Hagen.
– Vi ser i dag, som dengang, civilisationer gå under og nye opstå under indflydelse af såvel naturens kræfter som menneskehedens forehavender.
– I værket Athene reflekterer jeg over det, at kunsten består gennem alle tider og tilskikkelser, og det er faktisk ganske berigende at arbejde med.

Athene i Værløse
Så langt som Sibirien har Søren Hagen dog ikke rejst med sin guddommelige model. Et sted i Værløse findes en lysning med en flot træstub mellem brændenælderne, hvor lyset falder helt rigtigt, når man ellers har tålmodighed til at vente på det rette tidspunkt på dagen. Her trådte Ghita Nørby op i bare tæer og så kunne Søren Hagen ellers indfange motivet på en række skitser.

I det endelige maleri ses Athene stå på træstubben midt i et dekonstrueret skovlandskab. I baggrunden sidder en opmærksom ugle, et af Athenes kendetegn og symbolet på visdom. På jorden til venstre ligger en antik, græsk tallerken, knust imellem græstotter, der trods alt spirer frem foran og lige omkring hovedpersonen, som ser direkte på dig, smilende sit dobbelttydige Mona Lisa-smil.

Athene er gudinde for krig, kunst og håndværk – og alle tre elementer har været til stede under processen med det markante værk, hvor alene detaljerigdommen i skovbundens grenstumper og af mennesket afsavede stykker, suger beskuerens opmærksomhed til sig.

Kunsten overlever alt!

Det kgl. Teater – Skuespilhuset
Sankt Annæ Plads 36
København 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 8 / 2023 – september 2023

Aleksander Kosmala – Project 042

Aleksander Kosmala frisætter sig selv i skildringer af det moderne menneske

Zbigniew Aleksander Kosmala er født i Polen i 1954 og er uddannet fra Kunstakademiet i Gdansk i 1979. I 1986 valgte kunstneren og hans hustru at flytte til Danmark og blev respektfuldt modtaget.

På Falster knyttede han kontakt til kunstnerkollega, designer og grafiker Erik Mortensen, og siden 1988 har Aleksander Kosmala været med i kunstnersammenslutningen CIRRUS – en gruppe af ny-surrealister med relation til de svenske surrealister i Halmstadgruppen.

Her sættes barren højt for såvel ideernes verden som den håndværksmæssige kunnen, og det passer godt til Kosmalas temperament og kunstfaglige baggrund.

Taktilitetens kildevæld
Kosmala har altid tegnet, og mestrer at gengive næsten ethvert materiale. Han elsker at fordybe sig i stregen, fladen, strukturen og overfladen, og elsker at udforske, hvad der skal til for at løse en given opgave: Om det er materialet eller lysindfaldet, så fastlægges det med den yderste grad af præcision og finurlig variation i de enkelte arbejder.

Aleksander Kosmala – Short Pencils

Kunstneren udforsker lystfyldt taktiliteten. Med akryl i tynde lag og derpå kraftigere strøg modellerer hans pensler formerne frem, indtil objektets spænding er bygget op, og det næsten vokser håndgribeligt ud af lærredet. Valget af farver er til gengæld minimalistisk – det er indholdet mellem stregerne, det drejer sig om. Og her gemmer sig altid noget.

Kosmala elsker at registrere. Han er eminent til at se detaljer. En værdifuld færdighed i arbejdet som computergrafiker, hvor han behersker finesserne i Photoshop og skaber knivskarpe produktioner af illustrationer, bogomslag, udstillingsdesign, plakater og kataloger. Senest for Kunstudstillingen LF, for Carsten Krogstrups soloudstilling Demons & Passions i København og for CIRRUS.

Mennesket har han et indsigtsfuldt blik for. Ofte kan Kosmala ses i gadebilledet i Roskilde med et kamera i hånden, hvor han indfanger mennesker på vej til og fra deres personlige gøremål.
Som typer og arketyper henter han dem ind i sine kompositioner, hvor de i computergrafikken figurerer på baggrund af fotografier, men i malerierne tager han dem over på lærredet i fri hånd. Det kan han, og undgår dermed projektorens fristelser og faldgruber.

Aleksander Kosmala – Comrade in Arms, 2021

In eller outdated
Motivmæssigt har Kosmala over længere tid beskæftiget sig med sin egen version af stilleben – opstillinger, der ofte involverer menneskelige figurer i en metafysisk, drømmeagtig lyssætning, som har givet en særlig karakter til billedets rum og fortælling. Heri har menneskene bevæget sig på afstand af klassiske, kulturelle artefakter, og ind imellem har en vinduesrude sat skel mellem ude og inde.

Kosmala stiller spørgsmål til lidenskabens plads i tiden – og kunstens ditto.
– Er historiens rødder såvel som nuets ansvar visket ud af ligegyldighed eller selvoptagethed, når et vinglas skødesløst er efterladt på samme podie som skulpturen i motivet Exhibition, eller pizzabakken flyder i gadebilledet Sculpture?

Kort sagt er der betydelige eksistentielle og kulturelle temaer på spil i billedets eftertænksomhedsrum.

I grafikken er han gået mere direkte til konfliktstof, og illustrerer krigens meningsløshed.

Aleksander Kosmala – Project 010

Her kan han bruge sit kendskab til det tunge, russiske krigsmateriel i tankevækkende computergrafik. Ind imellem får vi også humorens løssluppenhed i surrealistiske settings. Nogle af dem minder om det gådefuldt finurlige hos Magritte. Smilets livseliksir skal der være plads til.

Kunstens regler
I kunsthistorien har Kosmala flere favoritter, men ikke egentlige forbilleder. Eksempelvis har han nydt at besøge hollandske Johannes Vermeer van Delft på internationale museer, senest i Amsterdam, og at betragte Rembrandts imponerende pastose penselstrøg, som de fx ses i Den Jødiske Brud, men også Pollock og moderne amerikansk kunst fanger hans blik, hvorefter vitaminerne lagres i hukommelsen.

Matisse er citeret for at beundre sin egen hånds kunnen, uden at hvert strøg er bevidst. Kunstneren ved ikke hele tiden, hvad der sker på lærredet, men vælger naturligvis, hvad der skal med i billedet.

– Der skal være et problem at løse i billedet, ellers er det børneleg, citerer Kosmala sin professor på Kunstakademiet i Gdansk, Wladyslaw Jackiewicz. Denne ønskede i øvrigt mest at sætte de unge talenter fri, og så sig selv som en lygte, hvorunder de studerende selv skulle vælge retning.

Frihed må der være i kunsten, hvor regler og benspænd er til stadig diskussion, men, den er ingen selvfølge.

Eksperimenterende

Aleksander Kosmala – suddenly

Efter i en lang periode at have fokuseret på at få de reneste linjer på plads i motiverne gennem en intens retoucheringsproces, har Kosmala fundet ind til et mere eksperimenterende og frit udtryk, hvor der er gjort plads til at lade penslerne danse.

Figurerne er samplet ind på lærredet fra fotografiske, computerbearbejdede forlæg og ligger frit på fladen, uden et narrativt rum til at styre betragterens blik. Tvært imod står det åbent, hvordan maleriet aflæses.

Her ser vi det moderne menneske, fritstillet, og kyndigt skildret med kunstnerens eget, genkendelige aftryk i stregens fysik.
– En særlig intensitet er der i de grafiske værker.

Se og læs mere: https://www.kosmala.dk/

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2023 – august 2023 

Heerup i Annette Sjølunds præsentation

Sommerens udstilling fortæller med værker af den 60 år gamle kunstnersammenslutning PRO om samtalens ædle kunst

Indenfor i Heerup Museet i Rødovre tager mesteren selv imod. Han kommer cyklende på en genbrugt masonitplade med en skulptur foran sig, livagtigt tuschtegnet af Annette Sjølund.

I museets arkiv fandt hun og kollegerne i Kunstnersammenslutningen PRO hver nogle bidrag til en dialog med Heerup, og derfra har de skabt deres egne bud på en samtale til sommerens udstilling, der har kunstnersammenslutninger som undertema. Heerup har været medlem af Linjen, Høst, CoBrA, Corner og Decembristerne, og der vises eksempler på grafiske arbejder, plakater og katalogforsider, som Heerups symbolske koncentrater var velegnede til.

PRO fejrer sit 60 års jubilæum med den særdeles livskraftige udstilling Heerup og Pro på opdagelsesrejse, og Annette Sjølund, Bjørn Eriksen, Gunnar Bay, Hans Kjær, Hans Tyrrestrup, Jan Jensen, Henriette Lorentz, Jonna Pedersen, Jon Gislason, Ole Bach Sørensen og Karsten Vogel har set Heerups værker, tegninger og fotos som skitser til fri fortolkning.

Kunsten som opdagelsesrejse
At gå på opdagelse, det ligger implicit i den kunstneriske udfoldelse, beskriver Heerup selv i 1954:
– ”Som jeg blander farver på paletten, blander jeg motiver på lærredet eller masonitpladen. Selv om man arbejder efter en skitse kan der ske forandring under det afgørende arbejde.
Jeg er på opdagelsesrejse.”

Jonna Pedersens tørresnor

I arkivet fandt Rødovre-kunstneren Jonna Pedersen motivet Dansende Pige, og skabte sin egen Sommerdans under en tørresnor, fyldt af linoleumstryk, kollegernes skitser og fotos af Heerup, som selv hængte sine tryk til tørre på samme vis. Dertil inviterer hun på en imaginær samtale med Heerup i LegeHuset, udført i digt, collage og installation, den besøgende må sidde med i.

Heerups skraldeskulptur Trafikuglen fangede Hans Kjærs blik, og han har skabt en finurlig uglekoloni. 

Jan Jensen husker Heerups litografi Rummanden fra Firenze-Hjælpen i 1967, og har transformeret det til en klimarelevant, humoristisk ubådsfører i træ. Henriette Lorentz bearbejder De fire årstider i fiberskulpturer, og i Hans Tyrrestrups skitser dukker Heerups formkraft frem.

Jon Gislason faldt over erotiske motiver, og har givet energien frit løb, stimuleret af sin egen ny-forelskelse. Gunnar Bay viser kvindefremstillinger i mixed media.

Ole Bach Sørensen parafraserer bl.a. over Heerups stærke Danmarksbillede fra 1942, og Karsten Vogel har komponeret lydspor ud fra mødet med Heerups blokfløjter.

Udenfor Heerup Museum står hans totempæl, og den har Bjørn Eriksen nyfortolket i sit maleri, hvor det nu er kvinden, der er det bærende køn.

Sådan har PRO-kunstnerne lyttet sig ind, og hver fundet en resonans i mester Heerups variable udtryk.

Jonna Pedersen – Kommer du over til kaffe

Heerup Museum
Kirkesvinget 1 – Rødovre
Frem til 17. september

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2023 – august 2023

Søren Martinsen – STILL LAND/SKAB – Wet/dry bassin

Behersket biodiversitet og nylakerede minkbure rokker ved landskabsidyllen på soloudstillingen Still af Søren Martinsen

Der er så dejligt ude på landet – eller er der? Kontrasterne står i kø i den landskabelige idyl på Søren Martinsens soloudstilling Still hos Galerie MøllerWitt i København. Indenfor på de bonede parketgulve i københavnske Bredgade lyser hypnotiske blomster op i grøftekanten.

Smukt ser det ud ved første øjekast, maleriet LAND/SKAB i det anseelige format på 195×300 cm, der viser en gold, nyhøstet stubmark med letskyet blå himmel over den korngyldne forgrund – yndigt, som vi husker det hos J.Th. Lundbye og L.A. Ring.

På gulvet foran maleriet er stumper og stykker af udpint lerjord placeret i samme arealstørrelse som maleriet – og det får rent fysisk beskueren til at standse op.
– Hvad er der gang i? Landskabsidyllen slår bogstaveligt talt revner.

Stilheden sænker sig
Engang var det hvide grundmurede hus med det røde tegltag måske en pryd og en perle i landskabet? Nu ligger Haunted House øde hen med krakeleret gavl. Et stort skilt foran det varsler forandring, uden at vi rigtigt kan se, hvad der vil komme.

Søren Martinsen – Solskin i en forladt stue

Et andet motiv, Solskin i en forladt stue, rammer lige i hjertet på den, der har set tiden gå, og forældregenerationen gå ’al kødets gang’.
– Vemodigheden og melankolien i det tomme rum med nøgne træers skyggedans i et solnedgangsgult felt på væggen sætter for alvor tonearten i mol. Aluminiumsstigen varsler også her en forandring.

Fortid, nutid, fremtid
Søren Martinsen har installeret nogle minkbure – nydeligt nylakerede i guld og grønt – som en kommentar til den genoptagne minkavl.

-Selvom samfundet fik dyre lektier af den mildt sagt problematiske minkavl i forbindelse med corona-pandemien, så ser det ikke ud til, at vi er sluppet af med det modbydelige pensum.

Chancen for at få stoppet det dyreplagende, grådighedens erhverv blev forpasset i politisk og bureaukratisk tovtrækkeri – og nu er der vel ingen, der tør gøre det eneste rigtige?
Burene står klar til blød pels og endnu mere død.

Søren Martinsen – STILL – Mink

When will we ever learn?
Et fint vinterbillede bærer den sigende titel Den ene dag med sne, som endnu et rap til bevidstheden om den måde, naturen arter sig på, når mennesket negligerer sit ansvar. Vintrene forsvinder, og somrene bliver varme – for en tid.

Motivet Den nye vej gennem skoven lyser af sommer og solskin. Træerne bøjer sig eventyrligt ind over den solplettede, smalle vejbane og minder én om udflugter i vores meget smukke land.
– Endnu er der ikke gjort plads til transport af tonstunge bygningselementer eller de gigantiske landbrugsmaskiner, der har pløjet menneskespor hen over tidligere værker i Søren Martinsens produktion.

Måske er det ment som en pause – en udvej, det billede?

Kunstneren inviterer til eftertænksomhed på udstillingen Still. Den anbefales.
Kontrasterne kradser.

Søren Martinsen, født 1966, er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1989-1995 og Goldsmiths College, University of London 1993-94, har udstillet solo på SMK, Sorø Kunstmuseum, og Trapholt, og solgt til SMK, Kastrupgårdsamlingen, ARoS, Trapholt og Malmø Kunstmuseum. Offentlige udsmykninger i Næstved, Slagelse, Aarhus m.m. Præmieret med bl.a. Eckersberg Medaljen 2014. Fyldigt CV kan ses på gmw.dk

Søren Martinsen – Haunted House

Galerie MøllerWitt
Bredgade 67 – København
Frem til 23. september 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – august 2023

Klik ind og få en bedre billedvisning 

Søren Martinsen – Den nye vej gennem skoven 

Mathilde Fengers Positive portræt – Kicki

De er tragiske og opløftende på samme tid Mathilde Fengers skæbneportrætter af personer med HIV

Der blev jeg klogere på HIV – betydeligt klogere. Immunsygdommen, der ramte verden for omkring 40 år siden og skræmte med sin dødelighed, kan i dag tackles med behandling, der fjerner smitterisikoen.
– Den viden må deles, så stigmatiseringen kan mindskes, og mennesker, der lever med HIV, kan få mildere livsbetingelser. Der er sket en meget opløftende udvikling, medicinsk.
– Nu er der brug for, at det bliver almen viden.

AIDS-fondet har bedt historiemaler Mathilde Fenger om at bidrage til den positive fortælling, så det kan blive en del af Danmarkshistorien, at HIV ikke mere er en smitsom dødsdom.

Mathilde Fenger har med stor respekt og ydmyghed mødt og malet portrætter af en perlerække af mennesker midt i livet, der af vidt forskellige årsager har fået HIV. De 12 malerier kan ses på Københavns Rådhus frem til 24. august.

En mangfoldighed af måder

De medvirkende mænd og kvinder, yngre som ældre har et vidt spekter af livshistorier og baggrunde, der lige så godt kunne tilhøre hvem som helst. HIV-smitten har de nemlig fået på vidt forskellige måder: en er født med HIV, en er som dreng blevet smittet gennem blødermedicin, en fik HIV efter en voldtægt, en blev smittet af en ægtefælle og nogle er blevet smittet i det homoseksuelle, LGBT+ miljø. I dag lever omkring 6.800 personer i Danmark med HIV.

Mathilde Fengers positive portræt af Jannick

Modigt er det af portrætmodellerne, som har stillet sig til rådighed for at medvirke. Med tilsagnet har flere forklaret, at det var en kærkommen mulighed for at dele ud af deres livserfaringer.

De helt individuelle beretninger har Mathilde Fenger formidlet i maleriernes attributter, i de inkorporerede genstande og i skyggespillet bag de enkelte.

I et billede ser vi et kendt stykke legetøj, i et andet ses et reagensglas med blod, som viser hen til den aktuelle persons skæbnefortælling.
Og baggrunden i malerierne er nok dyster og grå, men personerne lyser op på hver deres måde.

En vigtig pointe i de individuelle beretninger er dog værd at bemærke: det, at sygdommen uventet kan dukke op, så opmærksomhed på test og symptomer må ikke gå i glemmebogen. Blot kan den paniske frygtreaktion aflyses, og vores menneskemøder kan oplyses af tillid og håb, så vi giver hinanden lidt mere end blot fire minutters høflighed.

– Som vi så det med Corona-smitten, kan der ske en medicinsk udvikling, som sætter sygdom i skak, og som betyder, at vi kan løfte blikket og uden frygt møde mennesker, der er lever et liv med HIV.

Mathilde Fengers Positive portræt af Michael P

Det er tanken, at portrætterne skal ud på en turné, hvor de kan være med til at gøre udviklingen alment kendt, også for medarbejdere i sundhedsvæsnet, hvor der nok er en jævnlig berøringsflade, men ikke lige stor viden. Det er nu op til AIDS-fondet at lægge en køreplan for de positive portrætters historiefortælling.

Netop historiefortælling er Mathilde Fengers felt. Sidste efterår så vi hendes fremstilling af Inger Støjberg for Rigsretten, fortalt i en række personstudier og et stort hovedværk til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

Tidligere har hun arbejdet som decideret Bataljemaler med fremstillinger af Det danske Forsvars tilstedeværelse i Afghanistan. Værkerne kan ses på SMK og museet på Frederiksborg.
– Kunstneren er således ikke ubekendt med at skulle leve sig ind i såvel tragiske som opløftende livsfortællinger, og det gør hun her med stort hjerterum og finesse for de medvirkende, som er skildret næsten legemsstore, så vi kan mødes i øjenhøjde.

AIDS-fondets præsident Susse Wold takkede ved åbningen de medvirkende – Anders, Michael, Zama-Zulu, Jannick, Lars Christian, Wilson, Michael, Palle, Mikkel, Steffen, Pia, Jens Peder og Kicki – samt kunstneren og sponsorerne. Udstillingen er støttet af Gilead Science, GSK, Gangstedfonden og Københavns Kommune.

Mathilde Fengers Positive portræt af Wilson

Positive Portrætter
Københavns Rådhushal
Frem til 24. august 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Foto: Kaare Smith for AIDS-fondet
Publiceret: Kunstavisen – august 2023

Aids-fondets direktør, præsident Susse Wold og kunstneren Mathilde Fenger, Kbh 2023

Eva Toft – Floating Chairs I

Eva Toft går til maleriets yderligheder i Eks-rummet

Billedkunstner Eva Toft har fyldt Eks-rummet på Amager med maleri og mixedmedia i et stærkt taktilt udtryk, der klæder de rå rum på Prags Boulevard. Værkerne er en fin blanding af helt nye ting, og af nogle, der bygger videre på tidligere, stadigt pulserende procesforløb, recycled og transformeret til et nyt format.

Råt og robust kombineres lakeret broderi med maleri og fotocollage både inden- og udenfor rammerne – med en stor og frigørende selvfølgelighed, som er kendetegnende hos Eva Toft.

Frihed og benspænd
De klassiske elementer, som form, farve, komposition, format, rum, relation til beskueren med mere, har været igangsættende benspænd i begyndelsen af processen,
fortæller kunstneren, der er gået ned i værkstørrelse til den aktuelle udstilling, hvor det todimensionelle maleri er i fokus.

ET – Islandsbrygge lackered B

I det første Eks-rum lyser en neapelgul med logisk komplementær-blå indslag, som flyder over i næste afdelings violette og orange felter til variationer af grønt og rødbrunt. En behersket bevægelse, der accentueres af forskelligheder i formater og udtryk.

Dernæst er det dialogen med materialerne, som uafladeligt inducerer energi, når kunstneren føjer lag til lag eller vender billedet om, så bagsiden bliver forsiden. Transformation på transformation er, som åndedraget, nødvendigt – og fortsætter endog gennem udstillingsperioden med tilføjelse af flere værker.

Fortællinger og opgør
Mellem lagene gemmer sig narrativer, som har befordret processen, men som ikke nødvendigvis behøver at være tilgængelige for beskueren, fortæller Eva Toft. Tidligere lod hun gerne det formulerede mål være ledende. Men ordene og følelserne har hun holdt hen denne gang, og det har givet rummelighed for en friere udforskning.

Motivmæssigt er der fra forrige års produktion medtaget repetetive cirkler og brøndens mursten, som opløses i frigørende humor, samt malerier, hvor strøgenes mere tilfældige bevægelser og spor af materialet  får plads.
– Vender man det om, prøver sig selv af, giver lov og plads til at fejle
– så bliver det først rigtig interessant, udtaler kunstneren.

Eva Toft er født i 1974 og opvokset i Hellerup. Hun søgte den akademiske vej og studerede Kunsthistorie på KUA, hvorefter det fysisk-taktile for alvor trak i retning af den kunstneriske uddannelse, bl.a. via Ærø Kunsthøjskole og Kunstskolen Spektrum i 2010-2012.

Eva Toft – No. 9.

Eva Toft debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling Tistrup 2008, og derpå fulgte Forårsudstillingen Charlottenborg 2009, Kunstnernes Efterårsudstilling 2009 og 2015, samt Kunstnernes Påskeudstilling 2016. Sidenhen soloudstillinger på Æglageret Holbæk og Kirsten Kjærs Museum i Thy 2014 og 2020, samt i Cobra-rummet ved Sophienholm i 2021.

De første galleriudstillinger var hos Jytte Arntzen på Østerbro i København i 2010 og 2011, hos Galleri BLAA, Galleri VESS, og i Bredgade Kunsthandel, hvor hun var medkurator på ’Tell A Friend’. I 2021 og 2022 har hun medvirket på udstillinger i Kunstsalonens regi. 

Signatur
Den evige søgen – kampen med stoffet – kampen mod konventioner og fastkursaftaler – også de indre, idémæssige kampe afspejles lag for lag i udstillingens værker, hvor Eva Toft undervejs genfremkalder sin egen signatur i vekselvirkningen mellem ståsted og bevægelse.

Læg vejen om ad Eks-rummet i Atelierfællesskabet 61 på Prags Boulevard – og mød et sansemættet,  malerisk univers, som genlyder af galaktisk energi.

PS. Intet foto yder værkerne retfærdighed. Kunst skal ses i virkeligheden.

Eks-rummet
Prags Boulevard 61 – Kbh. S
Frem til 19. august

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – august 2023

Eva Toft – Eks-rummet

Annette Nylev – Håb for Afghanistan, 2022

Tekstilkunsten gør sig bedst på Sommerudstillingen MSØ 23

Det var med spændt forventning, at jeg trådte ned i det godt ethundrede år gamle militære fort på Madsnedø ved Vordingborg for at opleve Sommerudstillingen MSØ – der har fundet sted siden 1997. Fortets specielle atmosfære uden vinduer og med ekko fra de tykke mure gør sit til at sætte fokus på de udstillede værker.

På førstesalen præsenterer 13 vævere særudstillingen Soft & Raw, en hyldest til deres svensk-norske kollega Hannah Ryggen (1894-1970), som udviste et særligt, atypisk mod i sine motivvalg.

I stueetagen viser de 30 medvirkende kunstnere en blandet buket af maleri, tekstilkunst, blandform, grafik og skulpturelle værker, og her er det de tekstile og skulpturelle indslag, som klarer sig bedst på de givne præmisser. Især i de rum, hvor kunstnerne udstiller enkeltvis.

Inger Odgaard – New Skin #9

Skulpturel og monumental tekstilkunst
I stueetagens bageste kanontårn viser knit-art kunstneren Inger Odgaard værket New Skin #9, som er skabt specifikt til den cirkulære niche på Madsnedø Fort.

Siden 2016 har hun udviklet sit helt særlige formsprog med udgangspunkt i det strikkede, som undergår en lagvis transformation hen mod det organisk-skulpturelle udtryk, der er hendes kendetegn. I New Skin-serien kombinerer Odgaard de nøgne garner med de imprægnerede for at finde tilbage til noget af det oprindelige, som tekstilerne kan byde på – fortællingen om nærværet og langsomheden, der giver rum for et dybere åndedrag.

Der har gennem årene været en fin interesse omkring Odgaards værker, og hun udstiller ligeledes på årets censurerede KS – Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup.

I rummet ved siden af viser gobelinvæveren Ulrikka Mokdad en hjerteskærende fortælling med en faldende engel med brændende vinger: Asyl i Himlen, hedder motivet. Inspirationen til det monumentale værk fik kunstneren fra en avisartikel, der handlede om pigen Malak, som uden skyld var fanget i det danske asylsystem.
– Malak udtalte et håb om at kunne få Asyl i Himlen, når paragrafrytteriet ved myndighedsalderen sandsynligvis ville dræbe de sidste appelmuligheder, og
livsmodet måske svigtede hende.

Ulrikka Mokdad – Asyl i Himlen, 2023

Det er kendetegnende for Ulrikka Mokdads værker, at hun byder på motiver med en tydelig diskursiv kant, formidlet i den bløde uld, så billederne går rent i ind, hos den der har øjne at se med.
– En stærk stemme i koret af markante tekstilkunstnere herhjemme.

Gæsten Frans Peter Valbjørn Knudsen fylder sit rum ud med en mere humoristisk tilgang. I værket It is a man’s world, but it is a woman’s world too hænger der fx en stribe praktiske redskaber klar i gjordbåndene, som manden helst skal have ved hånden for at kunne leve op til forventningerne i dagligdagen – incl. et håndspejl, for man må meget gerne se lidt godt ud, imens man saver, tjener penge og laver mad, forklarer kunstneren, der selv er far til fire.

Det er i øvrigt selve materialerne, garnet, det patinerede metal, de forskellige procesforløb undervejs, der tiltaler Frans Peter Valbjørn Knudsen, som også er repræsenteret på årets censurerede KS-udstilling i Tistrup og er nyt medlem af Billedhuggersamfundet.
– Tillykke og på godt gensyn!

Malerkunstens eksperimenter
Billedkunstneren Aleksander Kosmala, der er klassisk uddannet fra Kunstakademiet
i polske Gdansk, viser tre figurmalerier på udstillingen i et nyt udtryk og i en ny
malemåde, hvor han i svævende kompositioner og lettere strøg
udforsker maleriets flade.

Aleksander Kosmala – Suddenly, 2023

Kosmala er eminent til at fange menneskers attituder, gående med en mobil i hånden, klædt i lærred eller læder. Alle overflader mestrer han til perfektion.
Men denne gang har han valgt at sakse, sample og gengive figurerne mere frit i ønsket om at skildre samtiden så aktuelt og relevant, som muligt.
– Stærkt udtrykt til eftertanke!

Den græskfødte kunstner Evi Apostolou er uddannet i visuel kommunikation og i religion, og det er med ønsket om at fremkalde en sanselig, spirituel sfære, at hun maler sine billeder i serien Synergy.
Billedrummet ulmer i komplementære farvespil af gyldent, violet og hvide og mørke kontraster i et intenst, rytmisk fabulerende og opløftende udtryk i seriens abstrakte værker.
– Kunstneren bevæger sig videre fra et biomorft formsprog, inspireret af kroppen og videnskaben, mod en åndeligt-æterisk motivverden.

Thomas Kolding – Splash

Thomas Kolding iscenesætter politiske temaer i surrealistisk kontekst, når han fx maler en tom flygtningebåd med spøgelsesveste, og en visuel gåtur over en bro, hvor den realistiske malemåde indfanger betragteren.

Fanget bliver man også af Roland Schneidereits version af det surrealistiske, hvor metoden minder meget om læremesteren Vilhelm Freddies mere organisk-vulgære udtryk.
– Schneidereit fortæller historier med stor snilde og humor.

Pia Fonnesbech beriger udstillingen med både stilleben og kvindefigurer i ubrændt ler, et af de ellers få skulpturelle indslag.

Kit Kjærbye samler op på en katastrofal behandling af skulpturen We Can Do It, som ved en tidligere udstilling blev hærget af hærværksfødder og trampet til ukendelighed. Her genopstår værket og indtager sit eget rum.
– We Can Do It – er kommet stærkt tilbage.

Kitt Kjærbye – We Can Do It II 

Selvkritik savnedes
Enkelte deltagere har udført deres værker på papir, og i Fortets underjordiske rum, hvor der hen over udstillingsperioden afgives en del fugtighed, der kommer papirværkerne – med få undtagelser – til kort.

På deltagerholdet er både faste, rutinerede deltagere, og gæster, som præsenterer papirværker, hvor materialet bare ikke fungerer, men kommer til at slå sig, uhensigtsmæssigt.
– Og det er synd for den samlede oplevelse.

Blandt de malede motiver ses også værker af mere illustrativt tilsnit med yndige dameben og svaner, som hører til på listen over fiduskunst i min optik. Det er ærgerligt for de ellers seriøst udøvende kunstnere med mere på hjerte, at kredsen er en tand for ukritisk sammensat, for det går ud over koncentrationen og helhedsoplevelsen hos den besøgende. 

I sommerens række af store gruppeudstillinger får Sommerudstillingen MSØ 23 derfor kun tre stjerner, mens Kunstudstillingen LF i Reventlows Ridehus får fem stjerner og KS 23 – Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup får fuldt hus med seks stjerner for kuratering og udvælgelse – hos denne skribent. 

Alligevel anbefales et besøg på Madsnedø, hvis muligheden viser sig.
Se selv og døm selv.
– Tekstilkunsten løfter og bærer i 2023.

…

Sommerudstillingen MSØ23
Madsnedø Fort – Vordingborg
Frem til 6. august

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk

Evi Apostolou – I am whole, 2023

Frans P. Valbjørn Knudsen – Its a man’s world…

Børge Christiansen, marts 2023

– en storartet maler, skulptør og poet med herligt originale visioner er gået ud af vor tid

Børge Christiansen var født i 1945 med en fabelagtig visuel fantasi og fortælleglæde. Kendetegnende var fra begyndelsen den frie kunstnersjæls visionære og stærke vilje. Ved mødet med Børge Christiansens originale personlighed og lange, produktive kunstnerliv fristes jeg til – perifert – at sammenligne med Aarhusianske Ovartaci, der heldigvis har fået sit eget museum. Der bliver nok at gøre nu med at sikre Børge Christiansens kunstneriske arv og eftermæle.

Mortensensk surrealist
Som helt ung lykkedes det på et myggemavehår for Børge Christiansen at komme ind på Kunstakademiet. Han var udfordret på koncentrationen, for der var både en uddannelse som silketrykker og en udstilling i Kunstnergården på Nørrebro, som han var travlt optaget af, så det kneb at få de obligatoriske modeltegninger færdige. Men gode fortalere fik ham ind.

BC: Den brune forms Morgen med hvid sol

En årrække gik han hos Richard Mortensen, samt Søren Hjorth Nielsen, Palle Nielsen, Dan Sterup Hansen og Gottfred Eickhoff fra 1964 til 1971. Surrealismen var og blev Børge Christiansens ståsted og i 1968 fik han et kortere, men betydningsfuldt studieophold hos surrealisten Max Ernst i Berlin.

Han debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1966 og blev en del af kunstnergruppen Surrealisterne fra 1966, i dag under navnet CIRRUS, som bl.a. udstillede på Charlottenborg og i Mjällby Konstgård i Halmstad.

Han skrev digte og surrealistiske katalogtekster, og modtog flere legater, bl.a. Heerup-legatet i 1975 – en Cobrakunstner, han delte et tydeligt, kunstnerisk slægtskab med.

Som i Aladdins Hule

Børge Christiansen driller fotografen Marianne Leth

Rejst har Børge Christiansen i flere europæiske lande samt England, Skotland og Tunesien, men lige så eventyrlige var hans utallige udflugter til marskandisere, loppemarkeder og containere i København.

Han samlede på alverdens vidunderlige genstande fra gebisser, etnografica, masker, figurer og perlekæder til tændstikæsker, værktøj, køkkengrej, samt cirkusrekvisitter og keramik. Sine mange fund transformerede han gennem kombinationer af collage og maleri og skabte farverige, skulpturelle assemblager.

– Hver eneste genstand har en historie og Børge Christiansen elskede at dele fakta og associationer med tilhørerne. Perlekæderne var et kendetegn i hans påklædning, og hver eneste perle deri har en historie.

Blandt hans sidste udstillinger blev LF-udstillingen 2023.
Som en svanesang var han selv med på Lolland og aflevere værker til årets LF-udstilling i Ridehuset i Reventlow Parken.

Lyden af surrealisten Børge Christiansens ivrige, humørfyldte stemme er gået ud af tiden, men hans drømme lever videre i arv og værk. 
Børge Christiansen 23. marts 1945 – 30. maj 2023
Bisættelsen fandt sted 22. juni 2023 på Nørrebro.
– Æret være Børges minde – 

Kunstudstillingen LF 2023
Reventlow Parken, Pederstrup
Frem til 9. juli 

Børge Christiansens ravkæde, 2023

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
Fotograf: Marianne Leth
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2023

Læs om Kunstudstillingen LF her:
De sure gamle mænd i Ridehuset – Kunstudstillingen LF

Læs portræt af kunstneren her:
Den ægte vare – Børge Christiansen

Af Børge Christiansen  

Børge Christiansen med et portræt af sin bror

To modne prismodtagere på KS Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup viser, at det innovative også findes i det erfarent gennemarbejdede – KS 23 kan ses frem til 6. august

Mette H Buch – Kvinde i balje, foto JPihl

Til regnens trommen og himmelsk blitzlys åbnedes KS 23 – Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup 17. juni, og Vibeke Gøtzsche og Janusz Walentynowicz fik hver overrakt KS Prisen på 5.000 kroner. Udstillingen, den 51. i rækken, kan det varmt anbefales at besøge en gang eller mere, for der er usædvanlig meget god kunst at se.

– Blandt 1640 værker fra 311 ansøgere havde censorerne udvalgt 127 værker af 75 kunstnere – 56 kvinder og 19 mænd.

De fem censorer Karen Gabel Madsen, Mette Rishøj, Ulla Gerd Christensen, Peter Land og Jonas Pihl var repræsenteret med deres egen eksklusive del af udstillingen under titlen Find Fem Fejl, så der var en mulighed for at se dem nøjere efter i sømmene.

Billedkunstner Jonas Pihl holdt årets åbningstale, og spurgte efter introduktionen på vegne af publikum:
– Og er der så nogle tendenser, man kan spotte?
– Hvad foregår der ude blandt græsrødderne på den ulmende, danske kunsteng?
– KS23 kan omtrent deles op i kategorierne: Det organiske og stofligt skulpturelle – herunder også keramiske eksperimenter, Det surrealistiske, Interiører og Portrætter, Det konceptuelle og eksperimenterende foto og video, svarede han, og nævnte eksempler fra det omfattende katalog med årets udvalgte medvirkende.

Rørlige erindringer
Blandt indholdsmæssige tematikker er det kombinationer af erindring og taktilitet, der springer i øjnene hos denne skribent. Således hos Nirvi Bennich, hvor en alderdomspræget mor har inspireret til motiverne, og i Anne Sofie Vang Ditlevs Spejderpige, malet i lejrbålets kul på udtjent teltdug.

Nirvi Bennich – Sommardörren

Hos Mette H Buch peger motivet Kvinde i rød balje tilbage i den klassiske kunsthistories kvindefigurer, mens baljen hun står i peger frem mod en diskussion om det rimelige i de hjemligt begrænsede vilkår. Det overfladebroderede fotografi var et velvalgt plakatmotiv for KS 23 – et sanseligt blikfang.

Der er flere fortællinger, fortrinsvis skabt i tekstile materialer.
– I Inga Jager Nykrogs motiv Mejetærsker i Vestjylland er broderiet gjort på karklude, og dem ser vi igen hos Søren Nielsen, som også har taget de genkendelige skuresvampe under mere formel behandling. 
– Charlotte Sølling Knudsens Klokkestrenge rummer en egenartet mystik, og det samme gør Inger Odgaards strikkede og hæklede organisk-skulpturelle værker i serien New Skin, hvor det rå og ubehandlede garn er vendt tilbage i hænderne på knit-art kunstneren. Det taktile er i øjenhøjde.

Naturinspirationer og tidens fokus på miljø er mere indirekte temaer i værkerne hos de to vindere af KS Prisen. Vibeke Gøtzsche viser en dramatisk kraftfuldhed, som det kendes fra naturens gennembrydende evne i sine skulpturer, der er syet i indfarvet læder – et på en gang stærkt og usædvanligt materiale i kunstnerisk sammenhæng. 

Janusz Walentynowicz har skabt sine rørformede skulpturer i formstøbt glas, og det skrøbelige materialevalg imponerer og overrasker beskueren, så man for sit indre øre måske sætter både lyd og levende billeder på oplevelsen af Processor 557 m.fl.

Fotografier med historie

Josefine Amalie – Extra Ordinary Selfportrait

Josefine Amalie præsenterer sig selv i et Extra Ordinary Selfportrait, og giver os en ung, hugsiddende kvinde på en piedestal, der frimodigt ser på beskueren fra et højloftet rum, som leder tankerne hen på hollandsk renaissance med lysindfald fra et stort, sprosset vinduesparti.
– Motivet kalder flere eksempler fra kunsthistorien frem på nethinden. Ud over maleren Vermeer også skulpturen BOY på ARoS. Et tankevækkende værk med flere vinkler. 

Thomas Petri viser dobbeltportrættet YOUTH I+II fotograferet i 1981, som ligeledes fremkalder associationer til fortiden ved synet af fastnettelefonen og kæresten i sengen. Også her er fotografen identisk med modellen. 

Susanne Luup har brugt skolefotos som forlæg for malerierne The Dance og 1971 – klassebilledet i krappe farver. Også Luups motiver henter energi i erindringen, så det knitrer i øregangene, når der relateres til de enkeltes skæbner. Der fremkaldes en form for nænsom healing i mødet med kammeraterne mange år efter. 

Konceptuelle kager og bløde bananer
Museumskunsten får kommentarer med på vejen af Jørn Hulgaard Sørensens indrammede roulader, bagels, og citronmåne. Kent Larsens skulptur, Banangyngen, kommenterer på italieneren Maurizio Cattelans, storsælgende bananer på den internationale kunstmesse Art Basel Miami Beach i 2019 – og senere museumsversioner. Her på KS var bananerne dog udstoppede.

Kent Larsen – Banangyngen, detalje

Kitt Buchs At the Museum I+II sender bolden tilbage til beskueren med sine popsurrealistiske skildringer. Hvad er det, der er værd at se på inde i museet og ude i den vide verden? Hvad passer vi sådan på?

Keramikken af Tina Hvid tegner også surrealistiske elementer på menukortet i vellykkede installationer. 

De Fem
Udstillingens fem censorer leverer en stilfuld præsentation – de klæder oven i købet hinanden med Mette Rishøjs to keramiske krukker midt i rummet til at koncentrere energien.

Der er i det hele taget fundet plads til en del skulpturer på KS 23 – både keramiske og anderledes stofligt eksperimenterende, og alt i alt er det en særdeles afvekslende, men velkomponeret udstilling.

Tag endelig turen til Tistrup – og sæt god tid af, hvis kunstnernes ihærdige indsats skal belønnes med den opmærksomhed, de helt og fuldt har fortjent.

Niveauet er højt, hele raden rundt.

. . . . . 

Peter Land – Planen

KS 2023 Kunstnernes Sommerudstilling
Janus – Vestjyllands Kunstmuseum
Frem til 6. august

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juni 2023

Klik og se illustrationer i bedre kvalitet!

Charlotte Sølling – Klokkestrenge

Kitt Buch At the Museum

Af Prisvinder Janusz Walentynowicz

Af Prisvinder Vibeke Gøtzsche

Skulptur af kurator Jens Flensted Andersen

Der gives ikke ved dørene hos LF-udstillingen, som for 10. gang fylder Ridehuset ved Reventlow Museet på Vestlolland med værker i et højt kunstnerisk niveau. Udstillingen kan ses frem til 9. juli

Det er kunstnere med modenhed og meninger, som det varmt kan anbefales at besøge i Ridehuset ved Pederstrup Gods på Lolland. Der har LF-udstillingen for 10. gang samlet den rutinerede LF-gruppe med gæster fra Tyskland, Polen, Sverige, Holland, Jylland, Fyn og Sjælland til sommerens udstilling, og her ses  kunstnerisk solide værker med ret forskellige udtryk. Maleriet som medium er i højsædet – i modsætning til det, der kendetegner den nyere del af kunstscenen, som af nogen kan opleves noget fjern og uvedkommende derinde på stenbroen.

– I år udstiller Jens Flensted Andersen (kurator), Lotte Frederiksen, Eva Kobberød, Aleksander Kosmala (katalog), Carsten Krogstrup, Erik Mortensen, Palle Rud Christoffersen, Roland Schneidereit og Helge Strufe, og som gæster Børge Christiansen (mindeudstilling), Henriette Hagelskjær, Leif Hallstrøm, Anne Skamstrup Heiberg, Finn Heiberg, Palle Rico Hjorth, Mads Jacobsen, Anders Kirkegaard og Poul Lee, samt Joeri Lefévre (NL), Frauke Bohge (DE), Janko Göttlicher (DE), Miriam Hilker (DE), og Corinna Michelangela Weiner (DE).

Carsten Krogstrup holder åbningstalen

Sammen på trods
Kunstneren Carsten Krogstrup holdt åbningstalen i Ridehuset, lørdag 10. juni, og perspektiverede samarbejdet om LF-Udstillingen:
– Det er i år 10 gang, vi udstiller som Kunstudstilling LF – og jeg må indrømme, at da vi i sin tid begyndte dette projekt, troede jeg ikke, det ville få ret lang levetid. For vi er jo meget forskellige kunstnere – med hver vores univers og ideer. Men vi er alle forankret i en tro på de traditionelle værdier i kunsten – og måske netop derfor er det lykkes med de 10 udstillinger – vi skriver os således ind i traditionen med kunstnersammenslutninger, indledte Krogstrup.

– Det har ikke altid været sådan at kunstnerne arrangerede deres egne udstillinger. Men i 1870`erne blev impressionismen afvist på Salonen i Paris, og herefter åbnede kunstnerne deres egen udstilling.

– I Danmark er det blevet en helt særlig tradition at kunstnere slutter sig sammen og fast udstiller en gang om året. Det begyndte med Den Frie Udstilling i 1891. Og herefter opstod sammenslutningerne som perler på en snor: Corner, Grønningen, Decembristerne, Koloristerne, Kammeraterne, Cromisterne osv. osv.
– Ja man kan faktisk godt sige at kunstnersammenslutninger, i lighed med andelsbevægelsen og højskolen, er et unikt, dansk fænomen.

Anders Kirkegaard taler

Takket være ildsjæle og nøglepersoner, et velvilligt udstillingssted og en vilje til at støtte udstillingerne økonomisk har arbejdet kunnet lade sig gøre, fremhævede Krogstrup, og takkede også gæsteudstillerne:

– Gode gæstekunstnere er utrolig vigtige. Som kunstner udvikler og forandrer man sig selvfølgelig med tiden, men der sker jo ikke nødvendigvis store forandringer fra det ene til det andet år. Derfor er det vigtigt, at der altid er forskellige gæstekunstnere, som giver udstillingen fornyelse, dynamik og liv.

Det er også spændende og inspirerende for faste udstillere at møde nye kolleger, sagde Carsten Krogstrup.

Gæsten Anders Kirkegaard supplerede med et kompliment til de medvirkende, ironisk formuleret, hvor han glædede sig over den trofaste flok af bonderøvskunstnere, der ikke sådan lod sig rive med af det nymodens, og udtrykte anerkendelse af kollegernes indsats.

Anders Kirkegaard viser værker fra serien Nature Vivante – Hjemstavn med referencer til L.A. Rings motiv af Roskilde Fjord, og en optakt fra hans monumentale kirkeudsmykning til Sct. Nicolai Kirke i Vejle. Det er sublime værker. 

Aleksander Kosmala – Sculpture 2411

Male – det kan de
Polskfødte Aleksander Kosmala kommenterer gennem sine motiver samtidens bekymrende strømninger. Hvordan klassisk dannelse forsvinder mellem pizzabakker og mobiltelefoner, og et vinglas på ferniseringen ubetænksomt efterlades foran skulpturen på det nærmeste podium.
– Som én ud af en kær gruppe af livskloge, men ’sure gamle mænd’ stiller han krav og udfordrer tidens omgangsformer i et udsøgt, præcist malerisk sprog, så man må både le og græde sammen med ham.

Cornerkunstneren Finn Heiberg viser os sit køkkenbord i en abstrakt-formel leg med perspektivet og farven. Vasken ses oppefra, mens kanden er en opstalt, så vi genkender den ikoniske form. Krydsningen mellem ægyptisk profil og den tegnede brugsanvisning fremkalder et unikt resultat i Heibergs delikate og sikkert disponerede kolorit.

Delikate og stoflige er ligeledes panelerne af fynboen Poul Lee. De ville have været skønne at få op i øjenhøjde, men der er rift om vægpladsen, når mere end tyve kunstnere udstiller. Heldigvis påkalder værkerne sig publikums opmærksomhed.

Corinna – Golden Dress

Frauke Bohge, Miriam Hilker og Corinna Michelangela Weiner arbejder alle tre med menneskets position i billed-rummet og i det psykologiske rum – ved søen, i ødemarken og foran spejlet.

Carsten Krogstrup har siden 2020 arbejdet med figurmalerier i samarbejde med modellen Natasha Davies. Indledningsvis stillede hun op til malerens masterclass i portrætfotografi, hvorfra der vises et udsnit på udstillingen, men formålet dermed var for kunstneren egentlig en yderligere fordybelse i skildringen af Mennesket, som er lykkedes til fulde.

– Natasha rummer i sin spinkle krop mange af tilværelsens facetter, og malerierne skubber til beskuerens komfortzone med de melankolske udtryk.
– Dukkerne har fået deres egen dramatiske plads på udstillingen.

Drama er der ligeledes i Roland Schneidereits strandbilleder, tydeligt inspireret af surrealisten Freddies formsprog. Og det tyste drama er der i en helt anden farveskala i Erik Mortensens imponerende præsentation af grafik og maleri.

Farvel til en original surrealist
En særlig plads var reserveret surrealisten og Cirrus-kunstneren Børge Christiansen, som nogle nok husker for stolen på væggen, og især for hans særegne malede assemblager, hvori marskandiser- og containerfund kom til ære og værdighed, syet fast, som dagens og nattens visioner.

Mindeophængning for Børge Christiansen

Kunstneren døde ved udgangen af maj efter nogen tids sygdom. På LF-udstillingen vises således en mindeophængning og et udsnit af Børge Christiansens righoldige eftermæle.
– Lokalt er kunstneren repræsenteret med en udsmykning på Nykøbing Falster Gymnasium og i private samlinger.

Udstillingen anbefales varmt!
– Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde! Heldigvis gælder det, for så vidt også kunstnere – og der mangler endnu nogle, men præsentationen af LF-udstillingens i alt 23 deltagere runder vi af her.

Ridehuset ved Reventlow Museet på Vestlolland er, trods charmen og formatet, ikke det letteste at udstille så stort antal kunstnere i.
– En del af placeringerne kan i hvert fald diskuteres.
– De medvirkendes arbejde er på et fornemt niveau! ingen tvivl om det.

LF-Udstillingen anbefales og ønskes Tillykke med den 10. udstilling i rækken.

LF-Udstillingen 2023
Reventlow Parken, Pederstrup
Frem til 9. juli 

Anders Kirkegaard – forlæg til kirkeudsmykning

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juni 2023

Illustrationer:
Anders Kirkegaard – Nedstigning, Opstigning.
Foto: Inge Schjødt

Installation:
Carsten Krogstrup og Jens Flensted-Andersen 

Carsten Krogstrup – Dukkespil  

Carsten Krogstrups Natasha på LF-udstillingen