En lakridsbuket til KKS’ 100 år

Kvindelige Kunstneres Samfund fejrer 100 års jubilæum med en række aktiviteter og udstillinger
– landet over, året rundt i 2016.
 

Oplev KKS’ 100 års jubilæum

Jubilæumsåret 2016 markeres med over tyve arrangementer rundt i moderlandet, bl.a. arkivudstilling ved Dronningesalen i Den Sorte Diamant, en konference om kønsperspektiv i samarbejde med Kvindemuseet i Aarhus
den 9. marts 2016, Open Call udstilling på Kirsten Kjærs Museum fra 4. juni, En hyldest til Anna Ancher på Skagen Odde fra 1. maj – medio juli samt en virtuel jubilæumsudstilling på KKS hjemmeside, et jubilæumsskrift m.m.

Af Jonna Pedersen - Hyldest til KKS 100 års jubilæum

En Lakridsbuket af Jonna Pedersen

På Gammelgaard i Herlev vises frem til 20. marts udstillingen ‘100’ med værker af et halvt hundrede kunstnere. Blandt dem er ‘En Lakridsbuket’ af billedkunstneren Jonna Pedersen, Rødovre.

De 100 år er dokumenteret i bogen: “100 års øjeblikke – Kvindelige Kunstneres Samfund”, hvor 20 kunsthistorikere, kunstnere og forskere har fortalt om kvindelige kunstneres og kunsthåndværkeres vilkår på baggrund af KKS arkiv.
Bogen udkom på forlaget SAXO i oktober 2014.