Marc Chagall er blandt mine kunstneriske favoritter. Han er for mig, hvad store musikidoler er for mange af mine jævnaldrende. Det kendte motiv ’Over Byen’ – med ham selv og Bella tæt omslyngede over tilværelsens grå ironi – udtrykker for mig grundlængslen efter at ophæve tyngdekraften – det, ’at blive ét’ med den elskede…
Maleriet så jeg på Louisiana i 1983, og min elskede dengang var en meget smuk mand med træk, som en græsk yndling. Brune øjne og silkeblød hud. Jeg drømte mig i den syvende himmel og fik tre smukke børn. Med blågrønne øjne.
Denne sommer tog mine tre+ unge mig med til Middelhavet, hvor vi dykkede ned til fiskene i havets dyb, og fulgtes gennem smalle gader til trøffelduftende måltider. Turen sluttede i Nice, hvor vi sammen så Chagalls Museum – og en skildring af Paradisets Have, hvor Adam og Eva er sammen i livslængslen – og er lige gode om at række ud efter den – på godt og ondt. Chagall stillede mand og kvinde lige. Endnu en god grund til at ’like’ det gamle idol.
Mine nye helte er mine++ unge, som rækker ind i fremtiden på så forskellige felter som fysik, medicin, it, marketing og journalistik. De gør deres indsatser, og sætter friske blomster i livstræets krone, så jeg roligt kan hvile på skyen blå i glad og stolt fortrøstning. Tak til Chagall – og til de unge – og til deres far, som var med til at sætte de her fine skabninger i Verden på vandringen mellem sky og by.
Hvilken ferietur, jeg fik – hvilken fantastisk sommer, 2016.