Som Vor Mor lavede det – Af Jonna Pedersen, 134×170 cm, akryl på lærred.

Billedkunstner Jonna Pedersen ser det upåagtede og bringer dig tilstede i tilværelsen med tolkninger af hverdagens ikoner

Det begyndte med en gulvklud, fæstnet fuldstændigt uprætentiøst med sikkerhedsnåle på en tekstil-og papir-collage. Eller, nej, det begyndte faktisk med en artikel i Berlingske Tidende i sensommeren 2006, om billedkunstner Jonna Pedersens malerier af Jørgens Autohal, udstillet i København. Jonna Pedersens frimodige tilgang til at male det rå autoværksted fascinerede mig, og hendes materialevalg til tekstilcollagerne, som var med på Forårsudstillingen på Charlottenborg 2005, fascinerede mig. Siden 2007 har jeg fulgt Jonna Pedersen og har nydt gode samtaler om kunst og hverdag i Atelier legeHUSET i Rødovre. Her i juni-juli 2017 er Jonna Pedersen udstillingsaktuel i Thy med værkserien Brændende Kærlighed – der handler om danske middagsretter og madens betydning i hverdag og kunst.

Frokosten – af Fritz Syberg, olie på lærred, 1906.

Ved Frokosten
– For mig er madkultur et oplagt emne for samtidskunsten. Mad er en del af vores identitet og er forbundet med en masse fortællinger, mener Jonna Pedersen, som i flere værksuiter har dyrket genren stilleben.
– Jeg havde fortolket ikoniske emballager, fx Kæmpe Pålæg, melposen Gluten Flour, Ga-jol, Heinz Ketchup, Nutella, Familiebudding. Efter et møde med Fritz Sybergs Ved Frokosten gik jeg hjem, tilberedte min egen frokostopstilling, anrettede tallerkenen og dækkede bordet for at få det hele med. Derefter malede jeg opstillingen, som jeg så den. Jeg tog maden ud af emballagen, og blev inspireret til at portrættere kendte, danske middagsretter, som de ser ud. Jeg ønskede at skabe parafraser over kunsthistoriens fantastiske,  overdådige bordopstillinger i en nutidig udgave, baseret på min egen teknik og farvepalet.
Hendes Frokosthyldest til Fritz Syberg er et mindre billede, men nu blev det magtpåliggende, at motiverne kom op i de store størrelser, blev monumentale og maden dermed meget nærværende. Synsfeltet spændes helt ud, så billedet byder på en nærmest kropslig oplevelse, når vi kommer det i møde.

En dansk klassiker – Jonna Pedersen, akryl på lærred, 60×80, 2014.

Pirring af sanserne
Maden i motiverne er blevet tilberedt efter klassiske opskrifter, og anretningerne har alle stået model i kunstnerens atelier. Jeg har valgt at vise maden oppefra, set på tallerkenen, som om man lige skal til at spise. Jeg har arbejdet intenst med at få det sanselige frem gennem detaljerne. Alle risene i retten boller i karry er med. De kulørte sukkerkugler er tydelige på hindbærsnitten, og karsen på smørrebrødet med roastbeef er også gengivet ganske tydeligt. Det må gerne kalde mundvandet frem! Jeg vil gerne nå frem til at billedet berører med en opløftende oplevelse, som pirker til sanser og erindringer. Processen har inspireret mig selv til at skrive prosadigte om mad, fortæller Jonna Pedersen.

Kompanis – et madfællesskab
Udstillingen Velbekomme! finder sted i samarbejde med Corner-kunstneren Lars Heiberg og smørrebrøds-encyklopædist Jesper Aabille, som også fokuserer på madens lag af betydninger. Den kan ses frem til 9. juli i Kunstforeningen Det Ny Kastet i Thisted. Udstillingen rummer godt 30 af Jonna Pedersens malerier og 12 collager. Værkserien er netop udgivet i et katalog, der har form som et helt lille opskriftshæfte i bedste Karoline-stil.

Kunsten vælger kunstneren
Omkring årtusindskiftet 2000 valgte kunsten Jonna Pedersen, og viste hende, at hvis livet skulle have mening og mål, så var det kunsten, der skulle være hendes livsbane. Hun skiftede spor fra reklamebranchens heftige tonus til en uddannelse på Bjørn Ignatius Øckenholts Billedskole og inspiration i givende værkstedsfællesskaber. På en rejse til New York fik Jonna Pedersen øje på byens gader og facader, og malede løs, da hun kom hjem. Motiver fra New York, fra Jyllingevej og Husum Torv kom til, sammen med udstillinger i New York og Barcelona, og processen blev yderligere stimuleret af bogen København Con Amore af Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde. Jonna Pedersen leverede i 2007 en udsmykning til Finansforbundet på Christianshavn med bl.a. Lagkagehuset og værtshuset Eiffel Bar på setlisten.

Præstationen Brændende Kærlighed føjer Jonna Pedersens kunstneriske arbejde ind i verdenskunstens lange tradition for at gengive hverdagens energi og historiefortælling via stilleben-genren. Det mestrer kunstneren i dag i en personlig koloristisk stil, der refererer til konstruktivismen i den amerikanske udgave ved blandt andre Stuart Davis, som kan ses på Whitney Museum og MoMa i New York med collager og emballagemotiver, malet endnu før Warhols forbrugerisme kom på lærred.

Sommertid – Jonna Pedersen, akryl på lærred, 60×80 cm, 2014

For Jonna Pedersen handler det ikke om popkunst eller reklame, men om en undersøgelse, en dokumentation og fortolkning af kulturelle tidsbilleder, udtrykt bl.a. i værkserien Etikette, i stribevis af bymotiver, i serien om danske måltider og senest med tolkninger af Grøn Cecil og andre minderige cigaretpakker, omsat i Jonna Pedersens karakteristiske, farvestærke palet. Det er en begejstring for det upåagtede, som kalibrerer kunstnerens optik. Det er en fornemmelse for det nære, hvor humoren ligger i ske med alvoren, som er grundslaget i Jonna Pedersens tematik. Jonna Pedersens kunst får os til at se på det, vi kender med nye øjne, til at genfortælle livshistorier, og mærke, hvor vi kommer fra.

Til 9. juli – Velbekomme! Kunstforeningen Det Ny Kastet, Store Torv, 7700 Thisted
www.detnykastet.dk
www.jonnapedersen.dk

Glimt fra en Samling – værker af Jonna Pedersen, midterst ‘Kasseliv’, Charlottenborgs Forårsudstilling 2005.

Samtale med kunstneren, Kunstavisen 06/2017
Af Inge Schjødt
inge@komkunst.dk
tel 29 64 92 21

Læs også – fra Kunstliv.dk 2016
Pop – Guldkorn og Urbane fortællinger

Jens Thordal – Elementary Doverodde – 2017.

En treklang af eksperimenterende, østjyske billedkunstnere
Sarah Jo Fischer, Xenia Lassen og Jens Thordal udfordrer materialer og rum på sommerens første store udstilling i Doverodde Købmandsgård i Sydthy.
Stedet har for nyligt indgået samarbejdsaftale med SMK – Statens Museum for Kunst om udflytning, således at her bliver skabt et udstillingssted for vekslende dele af det statslige museums samling, som derved bliver tilgængelig, til glæde for tilrejsende publikum, og til gavn for Thyegnen i vid forstand. Med aftalen og med udstillingen Elementary er der taget hul på at forvandle det gamle industrielle bygningskompleks til et ekspanderende kulturpunkt.

Sarah Jo Fischer former i koldt porcelænsler universelle, naturinspirerede, rumlige strukturer.
– Jeg fascineres af hvor lidt der skal til for at skabe en form, der bliver genkendelig og levende, fortæller Sarah Jo Fischer om de sarte, hvide porcelænsskaller, elegant monteret på glas i Købmandsgårdens rustikke silo. Med sin arkitektuddannelse i bagagen var vejen kort for Fischer til at gå videre og udforske det skulpturelle formsprog.

Sarah Jo Fischer – Former i koldt porcelæn – Elementary Doverodde 2017

Sarah Jo Fischer – Form i koldt porcelæn – Elementary Doverodde 2017

– Når der arbejdes med fysiske modeller får jeg små gaver, fortæller Sarah Jo Fischer. Det kan være fra materialet, der måske reflekterer eller tager imod lyset på en særlig måde, en samling der har forskudt sig lidt og nu skaber en helt forrygende niche eller måske fungerer det hele først når alt er vendt på hovedet.
– Jeg begyndte at undersøge former, der blev mere abstrakte. De kom til at afsløre min interesse for former og mønstre i naturen og jeg oplever efterhånden disse knoglelignende strukturer, som udtryk med forskellige personligheder. Hvor de bliver levende for mig er de samtidig frosset fast i ubevægelige skeletter, som kunne være gamle forsteninger. Hvordan mon de ville se ud med kød, hud, skæl, fjer?
Som kunstneriske objekter rummer Fischers former såvel spontane som lovmæssige udtryk, og på samme tid en sart og stærk skønhed.

Xenia Lassen – 3DLIGHTWORKS – Elementary Doverodde 2017

Xenia Lassen arbejder med lysobjekter og udforsker lysets fænomenologi i geometriske 3DLIGHTWORKS, der i dag består af 4 store prototyper og 18 skitsemodeller, skabt for installation og udsmykning.
– Ved at anvende materialer, som bryder lyset i farver, kunne jeg arbejde med lys og farver på selve lysets præmisser, og videregive oplevelser af lysets fænomener på en meget levende og direkte måde, forklarer Xenia Lassen om værkerne i akryl og plexiglas.
– Det er et lys, man kan lade op ved, et lys, som forbandt mig med universet, og gør det muligt for mig at transmittere og kommunikere med det. Formerne er krystallinske, de kommer indefra og omgiver mig. De afspejler både lys- og himmelfænomener, samt vækstprincipper og former fra naturen, fortæller Xenia Lassen.

Jens Thordal – Elementary Detail – Doverodde 2017

Jens Thordal ætser, maler, lakerer, sliber og smelter motiver på metal i en alkymistisk fusionsproces, inspireret af kinesisk I Ching-filosofi, poeten Richard Rudd og det menneskelige potentiale i DNA kodernes 64 aminosyreforbindelser. I den præhistoriske filosofi og moderne videnskab er der et sammenfald omkring tallet 64, hvorfor Thordal har valgt at udføre et tilsvarende antal motiviske eksperimenter til udstillingen, som er på en gang abstrakte, ekspressionistiske og rundet af naturens spil i flade og farve.

Udstillingens værker står i stærk kontrast til det historiske pakhus på kanten af Limfjorden, og udfordrer gæsten til at åbne sind og sanser og meditere, fx over de tre tilstande: såvel skyggeside, som gave og guddommelig mulighed – i kunsten, i stedet og i menneskene selv.

Jens Thordal – Elementary Doverodde, 2017

Frem til 29. juni
Doverodde Købmandsgård
Fjordstræde 1, Doverodde
Hurup Thy

Af Inge Schjødt, KOMKUNST.dk

Som livets frontsoldat må enhver tage sine egne kampe, siger billedkunstner Külli Suitso 

Külli Suitso – Hjelm fyldt med Æbler, 120×130 cm, feb 2015

Billedkunstner Külli Suitso kommer ud i kulden og tager godt imod ved hjemmet på Nordfyn. Længe har jeg ønsket at høre Külli Suitso fortælle om den billedserie med militærhjelme, som har optaget hendes pensler de seneste tre års tid. Værkerne er kontrastfyldte, provokerende, overraskende, poetiske, og teknisk såvel som kompositorisk stærke præstationer. Et udsnit af dem har været vist på gallerier herhjemme. Serien er nu nået op på hele 37 malerier, kortfilm og flere installationer, og her til sommer er der soloudstilling i Tartu Kunsthalle i kunstnerens fødeby i Estland.

Fisk og fugle
Indenfor i køkkenet fortæller Külli Suitso, at hun som barn drømte om at blive biolog og at have med dyrenes liv at gøre. Bedsteforældrene boede i de mørke skove, og fantastiske naturscenerier lejrede sig som skønhed i sindet. Derfor ville hun være god til at tegne, og som 10-årig kom hun ind på en tegneskole, hvor hun kunne gå tre eftermiddage om ugen og lære tegning, maleri, komposition, kunsthistorie og skulptur. Efter fem år her og kreative linjefag på gymnasiet faldt valget på Kunstakademiet i Tartu, hvor hun i 1998 fik sin kunstpædagogiske uddannelse. Nogle år med undervisning og udstillinger fulgte, indtil Külli Suitso traf sin danske mand og familien i 2004 slog sig ned i nærheden af hans arbejdsplads på Fyn. En tid boede kunstneren, i hvert fald mentalt, fortsat i en flyttekasse. Papkasser kom til at danne baggrund for en serie billeder, indtil der en dag kom uniformerede folk til syne på lærredet.

Hellmet Between Peace and War – ArtBook cover – Külli Suitso, paintings, 2017.

Tyl og trusler
Hjelmen er et stærkt symbol. Hjelmen fascinerer. Den både tiltrækker og frastøder. Som en del af den militære uniformering er hjelmen på én gang med til at give soldaten rang, status, styrke og beskyttelse. Samtidig gør den soldaten anonym og skjuler mennesket som et individuelt væsen med drømme, planer, tanker og behov.
Hjelmene ramte for alvor lærredet hos Külli Suitso, da de russiske militære styrker rullede ind og annekterede Krimhalvøen i marts 2014. Begivenheden gav anledning til ekkoer af bekymring. Külli Suitso var gymnasieelev, da Estland blev frit og selvstændigt i starten af 1990’erne.
Men i stedet for at anspore til en form for propagandistisk reportagekunst, så blev der hos kunstneren vakt andre inspirationer, ressourcer og modstandskraft til live. Blandt andet den sorte, surrealistiske humor, som er mere velegnet til at få folk til at stoppe op og stille spørgsmålstegn. Motivet med et kranie, liggende i en hjelm med en sut i munden, er et eksempel.

Külli Suitso – Hjelm og det ægte kranie, olie på lærred (60×80 cm), 2016

– Propaganda bliver gennemskuet, siger Külli Suitso, for vi mennesker er heldigvis lidt krøllede, smiler hun.
I sin visuelle bagage har kunstneren tv-billeder af yndige russiske piger med lange fletninger, sløjfet op i kunstfærdige frisurer, som vandrer side om side med militære paradesoldater. Den erindring blev til motivet Sovjet Girl, hvor militærhjelmen har fået store tylssløjfer ved ørerne. I maleriet Dance Macabre – og ligeså i den senere installation med en kreds af hjelme, er der en åbning for håbet imellem hjelmenes bånd. I endnu flere motiver er det hverdagen, som får vendt hjelmene på hovedet, så de bliver fyldt med æbler, eller brugt til at bage brød i. Sidstnævnte er blevet til en happening, illustreret på kortfilm, med en poetisk fortælling om livets cyklus. Sådan har den ene motivmæssige opstilling med hjelm givet inspiration til den næste.

Paraden på loftet
Vi går over gårdspladsen til stalden, som danner ramme om Külli Suitso’s galleri, atelier og undervisningslokaler. På atelierloftet åbner kunstneren nogle papkasser fyldt af militærhjelme, som ved første øjekast ser helt fredelige ud. Hun pakker dem ud, og vi lægger dem op på række og geled.
– Jeg troede, at jeg var færdig med hjelme, fortæller Külli Suitso, da galleristen fra Galleri 5000 i Odense ringede og spurgte, om han måtte komme forbi med noget til mig. Han medbragte de her 17 hjelme, som nu har fået hver sit motiv, kreeret ved hjælp af reklamefolie og et udvalg af motiver. Denne her med Mariehønen er en af mine ynglinge, fortæller Külli Suitso. Motiverne leger med det kitchede, de balancerer på kanten af det banale. Det er kontrasterne, der får dem til at holde, til at fungere.

Külli Suitso – WAR IS OVER. HELMET WITH ROTTEN APPLES, oil on canvas 120×150 cm, 2016

– I processen med hjelmene har jeg gang på gang oplevet, at malerierne – med et citat fra min gamle læremester i Tartu, Boris Lukats – at malerierne er klogere end maleren. Jordbærrene og de grønne bær her, hvis de blev præsenteret i en almindelig skål, så kunne de ikke sige ret meget. Men i hjelmene, der får de en stemme. Realismen er ikke alt for udpenslet. Der skal være noget for beskueren at arbejde med.
– Kunsten kommer ikke fra et elfenbenstårn. Den kommer af den tid, man er rundet af. Man lever i tiden, og bliver berørt og influeret, og man influerer også selv på sin samtid, på sin egen måde, understreger Külli Suitso.

Udenfor i haven går der en fasan og finder korn fra musvitternes foderbræt. Fasanen er i kinesisk og japansk symbolik et tegn på lys, velstand og beskyttelse. Godt at den bor på Fyn.

FAKTA om Külli Suitso:  
Külli Suitso (f. 1974) Maleri, grafik, kortfilm
Uddannet fra Kunstakademiet i Tartu 1998
Underviser på Aarhus Kunstakademi
Medlem af BKF.
Separat- og gruppeudstillinger i Estland, Letland,
Finland, Sverige, Rusland, Østrig, Mexico og DK
Charlottenborg Forårsudstilling 2005, 2012
KE 2005, 2009, 2010; DCK#2007;
Kunstnernes Sommerudstilling 2010.
Viborg Int. Billboard Painting Festival 2012
2017: Separatudstilling i Tartu, Estland.

Citat fra poesibogen:
Den, som kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt – han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.
– Piet Hein.

Af Inge Schjødt
inge@komkunst.dk
Samtalen er bragt i Kunstavisen 05/maj/juni 2017