Det er første gang, de udstiller sammen, Far, Erik Flygenring Christensen og Søn, Søren Flygenring Basset, som sidste søndag slog dørene op i Galleriet 1. tv., der er et lejlighedsgalleri på Østerbro i København.
Når man ser deres fantasifulde og til tider ganske surrealistiske værker, så skulle man tro, at de har delt skitseblok og værksted i årevis. Men talenterne har de udviklet hver for sig, sideløbende med travle erhvervskarrierer i hver sin landsdel.
Det er et unikt møde mellem de to underfundige Flygenring sjæle, som her finder sted.
Erik Flygenring Christensen har et langt liv som landmåler på CV’et, men han har altid tegnet og malet og arbejdet i træ. De skæve sider af tilværelsen har han med fra sin opvækst i Nykøbing Sjælland, hvor begge forældre arbejdede på en institution for sindslidende. Her vænnede man sig til at se stort på de syrede syn, der måtte forekomme, og se glæden i hverdagen hos de enfoldige. Jobbet som landmåler har også bragt Flygenring Christensen vidt omkring. Alle profiler har han mødt på sin vej, som det ses afspejlet her i det lille dusin træskulpturer, som udgør Flygenring Seniors bidrag til udstillingen.
Materialer med historier
Træstykker fra renoveringen af familiens bindingsværkshus på Taasinge fik ikke lov at gå til spilde. Ej heller de store håndsmedede søm, som af og til dukkede op ude omkring på de ejendomme, landmåler Flygenring besøgte med sit job. Svendborg Skibsværft var også leveringsdygtige i stumper og stykker af solidt egetræ.
For Erik Flygenring er det blevet en stor glæde at give nyt liv til endestykker af eg fra 1700-tals huse. Det får lov at danne base for kunstnerens tårne og de tætte par af tangoturtelduer, han får skabt af de gamle, håndsmedede søm.
På flere af skulpturerne står og går fint udskårne skikkelser i kirsebærtræ på trapper og stiger, Gemytter, kalder han dem selv – og titlerne fortæller om Erik Flygenrings fornemmelse for skæbne. På den runde skulptur Samfundsstigen finder vi således borgere og bisper på vej og Narren på toppen. Stemningen fra den klassiske Commedia del’ Arte, som rummer det meste, er ikke til at tage fejl af.
Parade på Marmorbroen
– Jeg forstår ikke, hvordan han får tid til at male så meget. Det må være sådan at han slapper af, siger Erik Flygenring om sin søn, Søren.
Søren Flygenring Basset er betroet en lederstilling i Novo-koncernen, hvorfra han forstår at fordele sin opmærksomhed og sætte pris på det gode i tilværelsen, sammen med sin viv, Mireille, der står for driften af Galleriet 1. tv. De to er sammen også tingfindere med smag og fantasi.
Søren og Mireille Flygenring Basset stod med et gammelt arvestykke, et maleri fra en svunden tid, som ikke umiddelbart passede til indretningen, da de to skulle bo under samme tag. Men det fandt Søren råd for ved at tilføje nogle farver og figurer til det gamle motiv. Snart væltede livsglæden ind over flere gamle lærreder, ofte på rad og række, parader af teatralske skikkelser.
Nogle er som taget ud af Disneys ’Skønheden og Udyret’, f.eks. tjeneren, som serverer kaffe i Sypigens stue. I et gårdmiljø udfoldes en sydlandsk inspireret version af Hip-Hip-Hurra! Og i Skovens dybe stille ro er der måske ikke så roligt, som det lyder.
– Det er ikke altid, jeg har en plan på forhånd, fortæller Søren Flygenring Basset om sine motiver, hvor penslernes dans river ham med.
For Far og Søn er det en fornøjelse at lade fantasien flyde ud af hænder og humor.
Der er finissage i Willemoesgade 44, i Galleriet 1. tv., søndag den 12. november kl. 13-16.