Jonas Pihl bidrager godt til kunstinteressen for Danmarks ungdom. Science fiction, film og bøger, bl.a. ’Et Bestiarium over Tolkien’ ligger i hans mentale arkiv sammen med kendskabet til akvarelmaling, opera og systemarkitektur.

Han forstår at bygge broer mellem kunst og videnskab med sin helt personlige stil, hvor han inddrager både natur og arkitektur elementer i sit fantastiske univers.

De seneste par år har budt på en række udsmykningsopgaver på større uddannelsesinstitutioner. Senest har Roskilde Katedralskole modtaget en stor udsmykning. Sidste år var det VUC Syd i Haderslev. 

Ved et interview til Kunstavisen har Jonas Pihl tidligere fortalt noget om sine temaer, inspirationskilder og teknik: 
– Princippet med ’Selfsimilarity’, hvor noget kopierer sig selv, igen og igen. Ligesom træernes stammer og grene, og naturelementer, som jordens svampemycelier, havets tentaklede radiolarier med svampelignende skeletstrukturer gør det, det interesserer mig. Universets største mysterier og mindste dele bliver tegnet, klippet, bygget og bearbejdet på alle mulige måder. Og matematikgeniet Benoit Mandelbrots computerskabte fraktaler og spiralstrukturer – alle disse fantastiske former spejles i ornamentale kompositioner. 

– Der opstår nogle strukturer på lærredet i decalcomania-teknikken, som jeg er blevet inspireret til at arbejde med af blandt andre surrealisterne Oscar Domínguez og Max Ernst, fortæller Pihl. Sporene i overfladen minder om monotypiens efterladte farvetråde.

Han har altid tegnet og bygget. Et møde på vejen med et par kunstneriske ildsjæle i Thy var med til at asfaltere kunstnerens vej til  Kunstakademiet i København. Siden 1999 har han deltaget i en lang række udstillinger og flere udsmykninger, bl.a. til Metroen i Kastrup Lufthavn, Novo Nordisk og som nævnt, VUC SYD i Haderslev og Roskilde Katedralskole.

Jonas Pihl er medlem af kunstnergruppen Visuel, som udstiller i ind- og udland. VISUEL & venner har fernisering d. 23. februar og herefter åbent d. 24. og 25. februar på adressen Kattesundet 10 i København K.
Allerede i januar kan han opleves på gruppeudstillingen Remix # 3 – Vinter hos Kunstmix, Odensegade 26B, 2100 København Ø. 

Fakta: Jonas Pihl, f. 1978, dimitteret fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 2008, Det Fynske Kunstakademi 2002, Holbæk Kunsthøjskole 2001. Siden 1999 udstillinger på museer og gallerier i ind- og udland. Charlottenborgs Forårsudstilling 2002 og Kunstnernes Efterårsudstilling 2003 og 2004, repræsenteret på bl.a. Frederikshavn Kunstmuseum og Kunsten i Aalborg.
www.jonaspihl.com.

Gruppeudstillingen Remix # 3 – Vinter
Kunstmix, Odensegade 26B, 2100 København Ø
Fernisering: torsdag d. 18. januar 2018 kl. 17 – 20 // Finissage: fredag d. 2. marts 2018 kl. 17 – 20
Udstilling: 19. januar – 01. marts 2018 //
Åbent: tirsdag + torsdag kl. 12 – 16 eller efter aftale

Af Inge Schjødt // inge@komkunst
Publiceret på Kunstavisen.dk

En dansk-svensk design klassiker er kommet frem af gemmerne. Hos auktionshuset Bruun Rasmussen sælges her i efteråret 2017 værker af Torsten Johansson.  Mest kendt er Tivolaj – legepladsen i Tivoli, som han skabte i samarbejde med bl.a. PH, men han har efterladt sig en perlerække af værker. 
– Jeg har besøgt hans søn.

Det er som at træde ind i et skatkammer. I entreen møder mit blik et elegant, lysende lakrødt, væghængt stykke inventar – en snild hylde med indbygget opbevaringsmulighed. I arbejdsværelset står elegante skulpturer af metal side om side, og i stuen er der flere eksempler på kunst, møbler og designgenstande af høj karat, nogle i en meget moderigtig, retroagtig stil.
Jeg besøger en tidligere kollega i København, som venligt viser rundt og fortæller om arven efter sin far, som var en af de hotte og eksperimenterende formgivere tilbage i de glade tressere. På LinkedIn er jeg faldet over kollegaens opslag om den hjemmeside, han har produceret om sin fars oeuvre, og så er videbegærligheden vakt. Det talent, de værker bør da komme nutiden til gode! Men hvordan?

Torsten Johanssons navn er nyt for mig, men en af hans væsentligste udsmykninger i det offentlige rum sidder dybt i min krop: TIVOLIs smukke, skulpturelle legeplads – TIVOLAJ: her gjorde jeg i begyndelsen af 1960’erne mine første susende rutjebaneerfaring på Torsten Johanssons flotte rutsjebane. Også det udfordrende, glatte klatretræ og tegnetavlerne kommer frem fra erindringen, da jeg ser fotos fra dette fantasifulde sted, som blev opført i 1958 og nedtaget så sent som i 2009.

Heldigvis har Køge Skitsesamling fået overdraget modellen og et pænt antal skitser, og kunstneren er optaget i både Weilbachs Kunstnerleksikon og Kunst Indeks Danmark. 

 

Men der er så meget mere end det!

– Egentlig startede han som kunstmaler, fortæller Jesper Johansson om sin far, men han blev utilfreds med sin egen kunnen, og brændte hele baduljen og startede om igen. Forfra! – dels som billedhugger, dels som industriel designer. Han flyttede familien og atelieret til en moderne villa i Vedbæk, og kom til at samarbejdede med kapaciteter som arkitekten Ole Helweg, møbeldesigner Nanna Ditzel og Poul Henningsen, der i en periode faktisk var arkitekt i Tivoli.

Sammen med kredsen omkring P.H. blev Torsten Johansson involveret i udviklingen af Forum-udstillingen ’Huset i Overmorgen’ og flere funktionalistiske møbeltyper, som blev produceret af blandt andre Bo-Ex og den navnkundige snedkermester A.J. Iversen. Johanssons eksempler er super enkle, nærmest arkitektonisk-skulpturelle. I dag ville vi kalde dem minimalistiske.
Han arbejdede med tidens materialer, stål og formbøjet træ, og en serie tableware i træ så også dagens lys. Den runde bakke og eksempelvis en vinreol, ses ind imellem på auktion.

Efter TIVOLAJ fik han flere udsmykningsopgaver, hvor nogle står endnu – bl.a. i Tårnby, og i Japan gennemførtes et eksperimenterende undervisningsforløb, Paperroom, som findes gennemfotograferet i arkivet. 

Johanssons personskitser og hans erotiske tegninger er en genre for sig selv. Frivole, i hvert fald i datiden, og skraverede – som netop en designer kan gøre det – sådan står de originalt i fortrinsvis sort og rødt. En helt unik serie af tegninger fra sønnens fødsel var en anden milepæl. Og sådan kan vi blive ved. 

På hylderne er der mapper med tegninger og dokumentation af Torsten Johanssons vidtspændende produktion. Et sted i København står en hel container fyldt med de af kunstnerens markante skulpturer, små og store, som kom med fra kunstnerens hjem, da han faldt bort.
– Hvad skal der dog ske med dette fantastiske materiale? Hvor går arven hen, når tidens tand tager sin uomgængelige rutsjebanetur med os, efterkommere? Torsten Johansson blev født i 1917 og døde i 1996. Måske bliver 2017 et godt år for hans eftermæle? Det kan vi håbe! 

Danske kunstsamlere og museer er forhåbentligt vågne, nu nogle af skulpturerne er kommet på auktion.

Se website: johansson.byethost7.com 

Af Inge Schjødt
Artiklen er publiceret i North Art Magasine 158. 

 

Ind imellem får man den fornøjelse at opdage en kunstners talent, og blive så ganske revet med. Simon Fensholm maler livet bag skærmene, og får Vanitas til at smile.

Via det sociale medie Instagram får jeg øje på værker af billedkunstner Simon Fensholm. Allerede samme dag besøger jeg udstillingen Xmas Show 17 hos Galleri Oxholm på Frederiksberg, og kan ved selvsyn opleve kunstnerens værker.

Oplevelsen blæser mig gennem et kalejdoskop af kunstneriske indtryk fra en stor skare af samtidens aktuelle navne. Blandt tunge drenge, som Arne Haugen Sørensen, Martin Bigum, Michael Kvium, Bjørn Eriksen, og dertil Louise Hindsgavls stærke porcelæn.
Her træder Simon Fensholm ind på scenen.
Han er vokset frem af autodidakt graffiti, tegneserier og illustration, via Kunstakademiets Designskole for Visuelt Design. Han blander sig med kunstnere som Allan Bestle, Dorte Naomi, Frederik Næblerød, Osv Cph, Papi Chulo, Jonas Pihl og hertil Lene Winters satiriske, keramiske skulpturer.

Simon Fensholm får kalejdoskopet til at krystallisere i en sjælden syntese på samtidens kunstscene.

Allergisk overfor kranier
Ind imellem har jeg været allergisk overfor kranier, men her må jeg overgive mig! Simon Fensholm sætter en stribet Adidas trøje på det udmagrede Skull-væsen bag skærmen, og sætter lyset på denne trøje, så jeg kan se, at han har noget på hjerte. Det er ikke ren kranieautomatik, der her er tale om. I værket Offline Romance virker lyssætningen også særdeles overbevisende på den kvindelige, halvnøgne model, som ser søgende efter likes og ligesindede. Vanitas er hendes navn.
Paletten er den syrede, negative palet, som opstår af mørklagte rum, hvor nøgne elpærer eller blege tablets og computere oplyser ansigter og de brugte glas på bordet. Men der er mere end det. Der er også en livgivende, orange rød-rød, når det skal til, og himle blå.

Himmelske vingefang
Netop Fensholms borde fanger mit blik. Han spænder rummet ud og vipper billedplanet. Når jeg nævner Haugen Sørensen, svarer Fensholm, at de dækkede borde kommer af arketypen på bordets fællesskab, der svinger mellem sorrig og glæde – både nadver og fest – præcis, som jeg ser det.
Når jeg nævner Næblerød, opdager jeg en tydelig forskel i tempo. Næblerød og Fensholm har været kolleger i en tid med graffiti, men kunstnerisk træder de hver sin sti i hver sin takt.

Fensholm dyrker sine historier. Her er indlevelse i figurerne. Her er himle over, og mudder på skoene. Her er et før og et nu, her er levet liv, her er gnister og masser af fortællinger, gengivet med en frit sansende pensel eller pen, og et interessant filter af tanker bag. Fensholm kan male, han kan udtrykke sig rumligt i både billeder og små skulpturer, og han kan tegne, så tårerne triller.

På nettet finder jeg flere værker, og Connie Boe Boss fra Cobobobloggen sender mig et interview fra 2016. Måske har mine sanser været sløve i forhold til Fensholm. Men fra nu vil jeg meget gerne følge med og se mere.

CV: Simon Fensholm er født 1985, uddannet fra Det Kongelige Kunstakademis Designskole for Visuelt Design. Han har udstillet på Charlottenborg Forårsudstillingen 2016, Kunstnernes Efterårsudstilling 2015,  Æglageret Holbæk 2015, og er her i december 2017 aktuel hos Galleri Oxholm Frederiksberg, hos VÆG Gallery Aalborg, Galerie Contour Skagen, og på gruppeudstillingen Remix2 hos Kunstmix på Østerbro i København.

Illustrationer:
Simon Fensholm: Offline Romance, akryl på lærred, 30 x 24 cm, 2017
Simon Fensholm: Skull, akryl på lærred, 30 x 24 cm, 2017
Simon Fensholm: Waiting for nothing to happen, 100 x 80 cm, 2017
Simon Fensholm: Self Portrait (revisited) 24 x 18 cm, 2017

Xmas Show 2017
Galleri Oxholm
Pile Allé – Frederiksberg
Frem til 7. januar 2018 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst
Publiceret: Kunstavisen Online, 2017.