Maleren Camilla West er kendt for sine landskabsbilleder, karakteristisk malet i fede strøg, kontrastfyldte, farvemættede, og samtidigt meditative.
West indfanger sansninger af himmellys og landskabsrum, og fæstner det i olie på lærred. Oplevelser, hentet fra hjemstavnen omkring Vindeby på Tåsinge, udsigter over det sydfynske øhav eller rejseindtryk fra fjernere himmelstrøg, dem reducerer hun, koger ind, og lader kun essensen tilbage i penslen.
Camilla Wests landskabsabstraktioner appellerer, de inviterer beskueren til at se efter, og blive medskaber. Blikket løftes mod horisonten, ind i kimningen eller helt ind i nattemørket mod lysspor i det fjerne, og fremkalder erindringer, aftrykt i den enkeltes sind. Ind imellem buldrer et bål, og sender gnister mod himlen, hvor ellers natten er så stille, som en lille fugl, der tier*.
Billederne står åbne, de er som vinduer for udlængsel og hjemlængsel, tørst og trøst.
For kunstneren gælder det, at hun altid har været der selv, for at kunne male det enkelte motiv.
– Jeg skal se det, før jeg maler det. Jeg forholder mig meget til oplevelsen. Jeg henter ikke mine motiver i det, som jeg så for fjorten dage siden, eller fra fotos. Når jeg løber en tur og kigger ud over landskabet, så må jeg ofte vende om på stedet, og tage hjem og male det, jeg har set. Sådan fortalte West, da vi mødtes i Vindeby på Tåsinge i foråret 2015, hvor hun fortalte om sin tour-de-force frem til det kunstneriske udtryk og den kunstneriske karriere, som de seneste år har ført hende vidt omkring, både i Danmark og i udlandet. North Art Magazine bragte dengang min portrætartikel om kunstneren under titlen Landskabet // Genfortryllet – en titel inspireret af kunsthistoriker Lisbeth Bonde.
Med sine billeder deler Camilla West den livsalighed, som maleriet er for hende selv. Maleren her deler skæbne med så mange andre af de helt store kunstnere, som har været bundet til et sygeleje. Hvor malegrej, pensler og lærred bliver den virkningsfulde healing, der fører til at talentet endeligt rejser sig og bryder frem fra de tunge dages hængedynd. Det tema kendes alt for godt fra Frida Kahlo, Munch og Van Gogh – alle kunstnere, som i den grad fandt frem til deres egen udtryksform på den hårde måde. Camilla West brød igennem og har fået et godt tag i et stort publikum, som gribes af farvestrøgenes kraftfuldhed, enkelhed.
I dag er hun medlem af kunstnergruppen Visuel, der udsprang af inspirerede kunstnermøder i galleriet Nordahl & Nissen, som i 2015 havde til huse i Indre København.
Camilla West er uddannet fra det Fynske Kunstakademi 1997, og har en række udstillinger bag sig i ind- og udland, bl.a. Sverige, Tyskland og USA. Hun har udført udsmykninger, bl.a. af den nye retsbygning i Svendborg.
Camilla West deltager i januar – februar 2018 på gruppeudstillingen Remix#3 – Vinter – i Kunstmix
Odensegade, København Ø.
* Natten er så stille er et citat fra Halfdan Rasmussens sangdigt, Noget om stjernefangst.
Af Inge Schjødt
inge@komkunst.dk