Rasmus Aagaard portrætterer Ghita Nørby på DR1

For mig er Danmarks bedste portrætmaler både professionel, talentfuld, ekspressiv og malerisk, sagde dommer Bente Scavenius ved afgørelsen på DR1

Og det er han, 30-årige Rasmus Aagaard, som vandt portræt konkurrencen på DR1 her i foråret. Kunstavisens udsendte mødte Rasmus Aagaard på Glyptoteket, hvor vinderportrættet af Ghita Nørby kan ses frem til 26. maj. Vi fik en snak om det malede portræt, talent og klassisk dannelse.

Rasmus Aagaard kan godt lide at male og tegne efter levende model. Mange af konkurrenterne på DR brugte i udpræget grad at fotografere deres model, og arbejde fokuseret ud fra materialet på deres tablet. Rasmus Aagaard stod derimod og arbejdede direkte, energisk og frit i kraftfulde strøg på lærredet. 

– I maleprocessen foran den levende model skal man nødvendigvis træffe nogle valg om det vigtige og mindre vigtige, forklarer han, og heri ligger kunstnerens bevægelse. At arbejde efter et foto er som sådan ikke snyd, det bliver bare mindre interessant, mener Rasmus Aagaard, der åbenlyst udgår fra en mere klassisk metode.
– Fotorealisme tenderer for mig i retning af dårligt håndværk, siger Rasmus Aagaard, og det risikerer at være bare håndværk, når det tredimensionelle på forhånd er gjort todimensionelt, og dermed til noget der ikke kræver at blive fortolket, men kan kopieres 1:1. Fraværet af et kunstnerisk udtryk er et symptom på manglende kunnen. Man skal kunne se kunstnerens arbejde med billedet, udtaler Rasmus Aagaard. 

Rasmus Aagaard – Selvportræt, 2017 for DR1

Dansen med billedet
På Østerbro i København har han dannet sin egen skole, TegneskoleKBH. Her opdyrker han talent. Begrebet talent stammer fra Bibelen, hvor det er en møntfod.
– Talent svarer til en arbejders årsløn, det er altså noget, som kræver tid.
– Teknik er bare et middel, og man kan se, når eleverne får styr på det, fortæller Aagaard.
– Jeg lærer mine elever at konstruere det, de ser, i stedet for at kopiere. Har de en mørk opstilling foran sig, så er de ikke derfor tvunget til at tegne mørket. Sådan er det ikke. Man tager det, man har brug for til sit billede, fastslår han.
– Motivet ser jeg som en inspiration, lige som når man danser til musik. Dansen tager udgangspunkt i musikken, og må nødvendigvis forholde sig til den, men ikke for at kopiere den. Det er umuligt. Man kan tage nogle rytmer fra motivet med ind i sine streger, og arbejde med kompositionen. Klassisk kunst har meget mere tilfælles med musik og dans, end f.eks. med fotografi.

– I maleriet er lærredet som et optageapparat, som fastfryser en tidslig handling. Video og scenekunst opfattes pr. tradition som tidslige kunstarter i modsætning til malerkunsten, men tiden er også en faktor i maleriet. Jeg ser det malede portræt som en sammenpresning af tid, hvor der kommer forskellige facetter til syne. Også ubeviste og underbevidste, forklarer Aagaard. 

Ghita Nørby – portræt malet af Rasmus Aagaard på DR1

Det må siges at være lykkedes i billedet af Ghita Nørby. Ved kåringen af vinderen udtrykte galleristen og dommeren Jesper Elg følgende begrundelse: – Vi har valgt en meget talentfuld kunstner, som har leveret et meget intenst og ekspressivt portræt, der giver den portrætterede den styrke, hun fortjener. 

Optakten
I Guldalderen fjerner man penselstrøgene, men dem står man ved i Impressionismen, som jeg finder betydeligt mere inspirerende, som kunstner. Interessen for at tegne og male fik Rasmus Aagaard først gennem nogle kurser på Københavns Kommunes Ungdomsskole, hvor underviseren Iben Aagaard, som han deler efternavn, men ikke slægtskab med, præsenterede en lang række muligheder. Hun udfordrede talentet f.eks. med hurtige skitser, som også genererer en kropslig bevidsthed. Rasmus Aagaard, der har en bachelorgrad i Filosofi, er kunstnerisk uddannet fra The Drawing Akademy i Viborg, og har bl.a. studeret figurmaleri i Sct. Petersborg.
– Her lærte jeg virkelig at bruge lang tid på et billede. I klassen stod vi om formiddagen og tegnede, og så malede vi om eftermiddagen. Den slags klassisk grundighed savner jeg virkelig herhjemme, og derfor har jeg oprettet TegneskoleKBH, fortæller Aagaard. 

Rasmus Aagaard på Glyptoteket i Kbh, 2018

Udfoldelse
Blandt sine forbilleder nævner han kunstneren Søren Behncke, også kendt som Papfar, og begrunder, at Behncke er en dygtig håndværker, som fortolker vilde ideer i forskellige stilarter, både når han arbejder med pap og ligeledes i malerier på lærred.
-Tyskeren Ruprecht Von Kaufmann er også vild og sej med sine figurative, halvt skulpturelle værker. Her er også en solid teknik bag, og så kan man gøre hvad man vil, siger Rasmus Aagaard.  
– Danmarks bedste portrætmaler har været i stand til at tage hele vejen fra antikken, at lande her på Glyptoteket, få Ægget i spil med Danmarks største karakterskuespiller og få det helt frem i hovedet på os, så vi lander lige præcis i nutiden og får et suverænt, helstøbt maleri og portræt, sagde udsendelsens tredje dommer i sin begrundelse for at tildele Aagaard vindertitlen. Han har en suveræn, elegant malemåde, som i den grad rydder bordet, mente Simone Aaberg Kern. Det bliver interessant at følge ham videre frem.
www.rasmusaagaard.com. 

Rasmus Aagaard med portrættet af Ghita Nørby på Glyptoteket, 2018

Fakta:
Vinderportrættet af Rasmus Aagaard kan ses på Glyptoteket,
frem til 26. maj 2018.

Fra 26. maj – 10. juni 2018 kan værker fra konkurrencen opleves i Langes Magasin i Frederikssund, hvor konkurrencedeltager og kunstner Xenia Michaelsen har inviteret Amanda Schwarz-Nielsen, Cecilie Lund-Rasmussen, Anne Elisabeth Sanddal Koldsø, Tine Møller, Jørgen Bitsch, Helle Flindt-Rasmussen og Rasmus Aagaard til at udstille deres værker. 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret i Kunstavisen no 04/2018

Nana Bastrup – Die Aufrüstung, 140×180 cm 2018

Nana R. H. Bastrup omplanter udstillingen Art, Love & War fra Jylland til Sjælland og udstiller sine markante sejldugsværker i det kunstnerdrevne galleri Kunstmix på Østerbro i København

Billedkunstner Nana Rosenørn Holland Bastrup har hentet en stribe værker hjem til København fra Art, Love & War-udstillingen, som i årets første måneder fandt sted hos Galleri NB i Viborg, og hun har glædet sig til at præsentere de imponerende sejldugsværker for endnu et publikum.

Nana Bastrup bruger løs af kunsthistorien, udfolder kunstscenens mangefacetterede spændingsfelter, og sætter sit liv som kunstner i spil i motivrækken, der fra 12. april til 25. maj eksponeres under eget dørskilt i udstillingsstedet Kunstmix på Østerbro.

Stedet driver hun sammen med sin kunstnerkollega og partner Matvey Slavin, med hvem hun siden studietiden har udført en række kunstneriske aktioner under navnet Duo Enfants Terribles i både Danmark og Tyskland. Begge er uddannede på Hochschule für bildende Künste i Hamburg, og har i syv år boet og arbejdet i Tyskland med enkelte afstikkere. På det seneste har de søgt nye vinde og har drejet kursen mod de nordiske himmelstrøg. Velgørende er det, for os, der bor her. Kaster du en snøre ud i samtalen med Bastrup og Slavin, så kan du være sikker på gevinst. Mod og generøsitet er et gennemgående tema som tilbydes den, der standser op og tager del. 

Nana Bastrup – DER KÜNSTLER UND SEINE MUSE 90×120 cm2018

Dialogiske motiver som (kunst)livet selv

Kaster du et blik – eller flere – på Nana Bastrups kunst, så flyder du fluks med ind i en kalejdoskopisk verden af fortællinger og flermedialitet, af performance og perspektiv, af billeder med bid, som hager sig fast i kunst- og samtidshistorien med næb og kulør.
Det bliver vedkommende, pirrende at undersøge, hvad det er, der foregår i de eksplosive kompositioner, hvor kunstneren skaber forbindelser til den konkrete nutid ved eksplicit at lade sig selv indgå i værkerne. Kunstneren bygger i hvert værk videre på underliggende, ældre værker, der således bliver en substantiel og bærbar bagage.

Fotos af forudgående referencer, dels til kunstnerens egne værker og dels til kunsthistoriens ikoniske symboler, printes og pyntes med bemaling på store duge, som opspændes som trampolinpresenninger, der er gennembrudt med ringe til snor og træk langs kantmarginen. Billederne viser os livet som kunstner gennem fortolkninger af ideer og stereotyper, vi kender, f.eks. myten om kunstneren og hans muse. Men det bliver ikke ved Absinthflasken og modellen med den livgivende fantasi, som Bastrup har for hånden. Leg og alvor mødes, og fortid og nutid mødes, så ny musik opstår på de spændstige trampolinduge. 

Nana Rosenørn Holland Bastrup – MEIN KLEINER GRÜNER KAKTUS, DER STICHT, STICHT, STICHT | 180 x 140 cm

International ballast
Nana Rosenørn Holland Bastrup, født 1987, har søgt den kunstneriske vej via Holbæk Kunsthøjskole, Krabbesholm Højskole og Kunstskolen Spektrum. Er uddannet på kunstakademier i Tyskland og Østrig 2010-2015, debuterede på KP Kunstnernes Påskeudstilling 2010-2011 og på KP Spring 2012. Har deltaget på KS – Kunstnernes Sommerudstilling, Janusbygningen Tistrup, på KE, Kunstnernes Efterårsudstilling i Den Frie, København, og har udstillet på gallerier i ind- og udland. Med duoen Enfants Terribles har Bastrup og Slavin skabt markante aktioner og performances, dels i Hamborg, dels i Cuxhaven og Berlin. Særligt i samarbejdet er kunstnerparrets Laufbilder, hvor de konkrete værker skabes af begge kunstnere. Dem kommer vi helt sikkert tilbage til.

Udstillingen Art, Love & War
Kunstmix, Odensegade 26B
2100 København Ø
12. april – 25. maj

ASMC – Happy Fifties, Sad Sixties, 2017

DAZZLE CAMOUFLAGE er titlen på en elegant udstilling, billedkunstner Astrid Marie Christiansen udfolder i Østerbrogalleriet Boulevard156.

Tolv malede og installatoriske værker smyger sig gennem rummene.
Nærhed og alligevel afstand signalerer materialer, konstruktioner, farver og kompositioner, der er skulpturelt udformet og behandlet med akrylmaling, akvarel, farveblyant, pastelblyant og lak på lærred. 

DAZZLE CAMOUFLAGE-begrebet stammer fra det militære univers og fra naturen, hvor f.eks. zebraer i flok er svære for rovdyrene at nedlægge, når individernes striber flimrer for øjnene i farten. I militært regi bruges denne form for beskyttende camouflage på eksempelvis fly, kampvogne og flådefartøjer.

På udstillingen her udfordrer kunstneren rumfornemmelse og tyngdekraft, samt galleriets arkitektoniske elementer i den vellykkede præsentation.

Astrid Marie Christiansen, f. 1981 er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006-2012. 

Til Komkunst.dk har kunstneren tidligere fortalt følgende om sin fremgangsmåde:

View – Dazzled Camouflage by ASMC, 2018

– Jeg startede figurativt med at gengive ting, der var i mit hjem.
På et tidspunkt gik det op for mig, at jeg gik mere op i baggrunde udenom tingene, tapeterne, referencerne, og så kom baggrundene i forgrunden.
Derudover stod jeg med en problematik, som alle andre malere vist også står overfor: Hvad gør man ved siderne på lærrederne? Kanterne? 

Så begyndte jeg at bygge mine egne rammer, og billederne blev mere og mere enkle, rent malerisk. Rammerne skiftede form, så kanterne blev mere fremtrædende, og formerne skiftede på lærrederne og blev til forløb med fejl, jeg søger at rette op på i maleriet.

– Jeg har kigget rigtigt meget på 5-døgnsprognoser og matematik, på illustrationerne i en bog om kemiske opstillinger, det fascineres jeg af. Tydeligvis indeholder det viden, noget potentiale…
– De graduerede farveskalaer handler helt klart om noget med TID – den tid, det tager at male dem, og den fortælling, der ligger i hver enkelt, fortalte Astrid Marie Christiansen.
Læs hele artiklen her: Laboratoriet for potentiel viden 

Opening – Dazzled Camouflage, 2018

Kunstneren har for nylig afleveret en større udsmykning til Børne- og Ungdomspsykiatriske Afsnit på Bispebjerg Hospital.

Dazzle Camouflage kan ses hos Boulevard156
Strandboulevarden 156, 2100 Østerbro
Frem til 29. april

Af Inge Schjødt, komkunst.dk

Maleri af Rayna Cunningham, 2018, 100×100 cm

Rayna Cunningham lyttede i årevis ikke på andres forslag om at udøve sit talent som billedkunstner

– Det er SANDT! Endelig!
– Det giver mening nu, fortæller Rayna Cunningham, som i en alder af 45 år for alvor debuterer som billedkunstner. Opvokset i Glasriket i de svenske skove som datter af to kunsthåndværkere, så var FINE ARTIST det sidste, hun skulle være.

Rayna Cunningham blev født 1972 i Danmark, og er opvokset i Sverige. I hjemmet hos glaskunstner Maja Cunningham og skulptør og keramiker Carl Cunningham-Cole blev der som sådan ikke talt så meget om kunst, men der var jo masser af billeder på væggene og forældrenes kreds rummede flere kunsthåndværkere. Der var et implicit summende, kunstnerisk skabende miljø omkring hende, og hun malede altid, har faktisk altid malet.

Ud og hjem, som Peer Gynt 
Som helt ung var Rayna Cunningham ganske søgende, besøgte BZ-miljøet i København en tid og uddannede sig i England en tid. Her oplevede hun flere gange, at undervisere og andre ville dreje hendes bane i retning af den frie kunst. Men kunstlivet forbandt hun med en livsform, som ikke tiltalte hende, så hun gik en anden vej.

Rayna Cunningham uddannede sig fra Blake College, Cavendish College og begyndte uddannelsen som fashiondesigner på Middlesex University i England. Hun arbejdede en årrække, dels som designer af fashionable tasker, dels som producent og værkstedsleder i Stockholm.
Efter en lang livsrejse omkring København, Australien, Indien og London har hun nu fundet hjem i bogstaveligste forstand. Kunstneren er atter bosat i barndomshjemmet i de svenske skove og har fået masser at male af.
– Jeg gjorde modstand langt hen ad vejen, men så kommer universet, og skubber dig derhen. Nu er jeg endelig klar, siger kunstneren, som ser frem til at dele sin kunst med et større publikum. 

Maleri af Rayna Cunningham, 2018.

Sindets natur
Inspirationen udfolder hun gerne i store, bevægende formater i olie på lærred, når der er tid nok, og i akryl, blyant og mixed media, når det skal gå stærkt. Rayna Cunninghams motiver er sælsomt tvetydige. Her er en stor skrøbelighed og en stor styrke. 

– Ligesom skoven ved solskin og skoven ved nat er mennesket selv et rimeligt komplekst univers, hvor det til tider ser pænt ud, og til tider ser ubehageligt ud. Det er spændende for mig at dykke ned i, siger Rayna Cunningham.
– Jeg kan også lide fejl. Jeg elsker, når der kommer noget fantastisk ud af en fejltagelse, og tænker, at det er nok det, vi er mest bange for og det, der egentlig er det vigtigste og bedste, der findes, raisonnerer Rayna Cunningham.

Kilderne på vejen
Spørgsmålet om, hvem der i dag inspirerer hende, besvarer hun således:
– Kunstnere, der er så enormt mange dygtige, gamle som nye.

Jeg bliver overvældet og lykkelig, når jeg ser noget, der går lige igennem!! Jeg kan for eksempel virkelig godt lide en marokkansk kunstner, der hedder Abdella El Haitout, for ikke at nævne japanernes smukke enkelhed i det meste, de foretager sig. Også Bacons absurde forvredenhed. Og jeg er skør med Michel Kecks vidunderlige malerier. Jeg kan næsten ikke tænke og se dem uden at føle, hvordan cellerne i mig deler sig! Det nok min absolutte favorit.
– Så er der de gamle, vi alle kender, hvor jeg til tider drømmer mere om den tid, de levede i, og hvad de havde at udgå fra og hvad de ville synes om det kæmpe udbud, der findes i dag. Om de nu ville have været så tossede i dag eller bare være endnu en i mængde? – Og der hentyder jeg ikke til Picasso, og hvad han malede som barn, nærmest umenneskeligt! beretter Rayna Cunningham. 

Debut i København
Debutudstillingen finder sted i København Galleriet 1. tv. på Østerbro, drevet af samlerparret Mireille og Søren Flygenring Basset, som byder indenfor i deres private lejlighed 15. og 22. april – kun de to søndage. Om oplevelserne med kunstnerens værker fortæller den ene af indehaverne fra Galleriet 1. tv., Søren Flygenring Basset.
– Figurer kommer og går, når man flytter sit fokus. Det er som om, der er mange forskellige erindringer, som folder sig delvist ud i hvert billede. Men de folder sig ikke helt ud. Jeg må selv digte videre på hvert af de anelsesfulde motiver, siger Søren Flygenring Basset.
For kunstneren er det en forløsning at opleve værkerne, fløjet ud af atelieret i skoven og ind på de fine, rene vægge i Galleriet. En forløsning at se og at genfinde i nyt lys.

Maleri af Rayna Cunningham, 2017, 120c90

Rayna Cunningham ∙ SOLO UDSTILLING ∙ DEBUT UDSTILLING
15. april + 22. april – kun de to søndage.

Galleriet 1. tv. – Willemoesgade 44, 1. sal, 2100 København Ø
Fernisering:   15. april kl. 13 – 16. //   Finissage:  22. april kl. 13 – 16.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Af Inge Schjødt, komkunst.dk

Jes Fomsgaard – Rose, 2017.

Tegner, grafiker, musiker, filmskaber, underviser, rektor, billedkunstner, modtager af Eckersberg Medaillen, adskillige legater samt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse: 70-årige Jes Fomsgaard fejres med en fornem retrospektiv udstilling og bogudgivelse på Johannes Larsen Museet i Kerteminde.

View Jes Fomsgaard er udstillingstitlen, og sammen med den delikate bogudgivelse får vi den fynske mester serveret i en fornem indramning. Johannes Larsen Museet rummer ud over kunstnerhjem og atelier også en velfungerende fløj til særudstillinger. Her præsenteres nedslag af Jes Fomsgaards omfattende livsværk, opdelt i temaerne COAST, MAP, PARK, PAPER, CITY og CATHEDRAL, som følger udstillingsrummenes arkitektoniske forløb. Værkerne varierer i formater fra store malerier til skitsemateriale og installationer. 

Jes Fomsgaard – Museum for Imperfection 2015

Kridt og stift
Jes Fomsgaards udtryk fangede for år tilbage min opmærksomhed med sin kombination af klassisk tegnede søjlekapitæler, labyrintiske sort-hvide babelstårne og grafiske, mættede farveflader, påført kridtstreger og blyantsskriblede notater. Kombinationen med dyrehoveder, torsoer, figurer fra folkelig italiensk Commedia dell’ Arte, imaginære landkort og arketypisk arkitektur skabte en stærk resonans. Det var monumentalt og demokratisk på samme tid. Her var spor, det var værd at forfølge, værd at lade sig gribe af.

Turen gik over fremtidslandskaber med rum- og computerlignende universer, ind i dunkle parklandskaber med skarptskårne cypresser, trapper og haverum frem til barokke katedralers grundplaner og fascinerende ruiner, hvor det efterladte, overlevende sitrer i skygge og streg, af og til gengivet på en tavlesort baggrund.

Skarp og elegant er kontrasten i Jes Fomsgaards æstetik, hvor paletten af virkemidler forskydes og udvides fra værk til værk. Dette skal naturligvis helst opleves ved selvsyn, ved at besøge udstillingen i Kerteminde, men herom fortælles også i det rigt illustrerede bogværk, hvor Jes Fomsgaards kunst ses retrospekt af kunsthistoriker Lene Burkard, og uddybes i en samtale mellem kunstneren og kurator Christian Kortegaard Madsen. 

Jes Fomsgaard – White River 2010

– For Jes Fomsgaard er arbejdet som billedkunstner som en forskningsproces, hvori han inddrager tanker og værker helt fra antikken, renaissancen og barokken til vor tids arkitektur, rum-, krigs- og medieforskning, fortæller kunsthistoriker Lene Burkard. Selv siger han, at det for ham handler om kompleksiteten i verden.

I perioden fra 1981 til 1992 blev indtryk fra rejser og udlandsophold i Spanien og Italien omsat i en serie på 119 grafiske blade, dybtryk, som i 2002 blev erhvervet af Kulturarvsstyrelsen til Vejle Kunstmuseum.
– Denne sorte farve er utrolig vigtig for mine billeder. Den betyder død for mig. Men det er også i mørket – i skyggen – inde i portene, at livet eksisterer. Det er der, man sidder med sin kølige vin; det er der fødslerne sker. Det er der, man kastrerer tyren. Det er der, det er. Det er skyggen, der er vigtig. Det er den, som markerer formen, og det er i skyggen, lyset har sin resonansbund, har Jes Fomsgaard udtrykt det.

Nogle af stregerne ligner kridt på en tavle. Det er kridt på oliebasis, som fikseres.
– Det ser meget overbevisende ud, og folk forsøger altid at viske det ud, hvilket også er en pointe med at bruge det. Der sker noget med et billede, når man føler, at stregerne kan viskes ud. Der er en fortrolighed over kridt. Kridttegningen bliver på en måde en offentlig skitse. En kridttegning lægger op til debat, og den henviser til en evig korrespondance, hvor billedet konstant skifter. Det er her, at min streg virkelig kan gøre noget, forklarer Fomsgaard.

Mennesket som kode
Menneskekroppen har været et forlæg for en betydelig del af Fomsgaards arbejder. Studiet af anatomiens proportioner har ledt hans interesse mod arkitekturen, som spiller en stor rolle i motivserierne CITY, PARK, COAST og CATHEDRAL.
– Jeg fandt ud af, at hvis jeg ville vise et størrelsesforhold, så kunne jeg lave en trappe, for der er nogle normer for, hvordan en trappe er konstrueret. Et trin svarer til et skridt, så hvis jeg bare lavede en trappe et eller andet sted i billedet, så var der en form, som viste størrelsesforholdet. Da jeg først fandt ud af at bruge anatomien på den måde, blev arkitekturen enormt interessant, siger Fomsgaard i samtalen med udstillingens kurator, Christian Kortegaard Madsen. 

Jes Fomsgaard – Red Treetop 2016

Skole og vækst
Om betydningen af arbejdet som rektor og underviser med tæt kontakt til såvel studerende som kunstnerisk forskningsmiljø fortæller Fomsgaard:
– Jeg kom til Fyn i en spændende tid. Fyns Grafiske Værksted var netop blevet etableret, og så kom billedhuggerværkstederne på Hollufgaard. Der herskede en visionær stemning i Odense. Man ønskede kunstlivet ind i en ny tid. Man ville ikke kun have et kunstmuseum, men nu også en Kunsthal. Det blev så klædefabrikken Brandts, som blev indviet i 1984. Det Fynske Kunstakademi skulle ligeledes have til huse på Klædefabrikken. Jes Fomsgaard blev ansat på akademiet, først som leder af den grafiske skole, og fra 1990 som rektor med indflydelse på ansættelser og samarbejde med kunstakademierne i Aarhus og København. I forhold til Fomsgaards egen kunst har dialogen med de studerende og med professorkollegerne været med til at skærpe nysgerrigheden og hans eget kunstsyn. 

Jes Fomsgaard – Night Vision 2010

Bogen til udstillingen er udformet i et velvalgt layout af Louise Harbo Bendixen, og rummer foruden de her citerede artikler en katalogdel og et informativt, biografisk afsnit. Jes Fomsgaard har stribevis af udstillinger bag sig i ind- og udland, og repræsenteres herhjemme af Galerie MøllerWitt, Aarhus. Han har udført adskillige udsmykningsopgaver rundt om på landets læreanstalter, f.eks. Københavns Universitet, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, !Nano, auditorium Aarhus Universitet, flere gymnasier, Holstebro Musikskoles Koncertsal, Odense Musikkonservatorium, samt for både private og i offentligt tilgængelige bygninger.

Forhåbentlig bliver der også plads til en udsmykning på en af Københavns nye metrostationer en dag, hvor såvel den monumentale styrke som den enkeltes skrøbelighed skildres eminent i Jes Fomsgaards streg. 

View – Jes Fomsgaard
Johannes Larsen Museet
Kerteminde
Frem til 13. maj 2018 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Artiklen er publiceret på Kunstavisen.dk
3. april 2018