Det ligner lysene på en landingsbane, det kæmpestore maleri, der ligger på arbejdsbordet hos billedkunstneren Christian Finne. Forberedelserne til kunstnerens soloudstilling AMULET hos københavnergalleriet Christoffer Egelund er i fuld gang
Måske forestiller billedet et blinkende motherboard med hundredevis af dioder, der kontrollerer et eller andet datasystem, eller måske en landingsbane, fortæller billedkunstner Christian Finne, som snart er udstillingsaktuel hos Galleri Christoffer Egelund i København.
– Det er ikke altid, jeg ved, hvad det er jeg arbejder med, før der er gået et par måneder. Men motivkredsen her er en videre bearbejdelse af inspirationen fra min udsmykning på Rosborg Gymnasium i Vejle, der blev afleveret tidligere på året.
– Der var noget der, jeg bare ikke var færdig med, fortæller Finne, mens han sidder bøjet over bordet i atelieret i København NV. Lige det her værk skiller sig nu noget ud fra de elleve andre, der står klar i lokalet. Måske bliver det indgangen til noget nyt?
Gennem et par år er nysgerrigheden vokset. Hvem er han, denne mønstrenes mester? Første gang jeg støder på Finne er i 2017 på udstillingen Dobbeltsyn på Sydhavn Station, hvor han deltager sammen med Thorgej Steen Hansen, og præsenterer tegninger og video.
Dernæst udstiller han hos Tom Christoffersen, i Nikolaj Kunsthal, og hen over sommeren i år er han med på Richardt Winther mindeudstillingen på Kastrupgård. Han deltager på gruppeudstillingen Remix 4 hos Kunstmix og har flere tegninger med i Space C, en pop-up på græs i Nordhavnens Aarhusgade-kvarter, initieret af Christoffer Egelund. Her hører jeg om den forestående solo AMULET, der snart løber af stablen i Bredgade 75.
Rapport
Christian Finnes repetetive figurer rummer en stor skønhed. På én gang kraftfulde og meditative. Finnes smagsprøver til Amulet viser fine, rette linjer, side om side, changerende i stærke farver på hvid eller sort baggrund, der forskyder sig hen over fladen.
Farverne nærmest blinker ud af baggrunden og danser, bølgende i mønstre som nordlys, der fluktuerer over himmelrummet, eller de skinner kontrastfuldt som tråde i en kompliceret vævning fra KVADRAT.
Kunstneren Niels Nedergaard, der i 1980’erne designede tekstiler på baggrund af ægyptiske og mauriske mønstre, og dertil konstruktivisterne blandt akademiets professorer, Albert Mertz og Poul Gernes, anerkender Finne som sine referencer.
Ved arbejdsbordet får vi en snak om indflydelsen fra såvel politiske, filosofiske som religiøse perspektiver. Finne er berejst, både rent fysisk i bl.a. den indiske kultur, men også i den transcendentale sfære, hvor en betydelig del af hans inspiration kommer fra.
Psykedelisk ungdom
Christian Finne er født i 1974, først uddannet som kok, og har arbejdet en årrække i kokkefaget. Han gik på Holbæk Kunsthøjskole, før han kom ind på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1999 hos Peter Bonde og Claus Carstensen. Dimitterede i 2005.
I tilbageblikket er han godt tilfreds med, at han ikke kom ind som 16-årig, hvor han første gang søgte institutionen.
Med en far der holdt meget af sci-fi, og en venneflok, der dyrkede musikken, lå vejen åben for mange dimensioner.
– Vi var en flok teenagevenner, som mødtes om musikken, lyttede og læste bag på de forskellige pladecovers. Her optrådte LSD så mange gange, at vi tænkte, det psykedeliske skulle prøves, fortæller Finne.
Han beskriver nogle træk fra forskellige trip, hvor synerne kan manifestere sig som genkendelige fænomener, som krystallinske klarheder, og som oplevelser udenfor sprogets rækkevidde. Adskillige af disse visioner har efterhånden fundet vej til Finnes værker. Farverige, rytmiske, frekvensielle mønstre, nogle på sart papir, nogle på træ, og andre i lyd og video. Tegningerne på sort baggrund indekseres som CEV Closed Eyed Visuals, hallucinationer med lukkede øjne.
Vi drøfter et prædikat, der har hængt ved hans kunst, og jeg deler min forundring over, hvor bastant en kategorisering kan blive. Jeg sammenligner det med den evindelige reference til hesteslagtningen, hver gang billedhugger Bjørn Nørgaard omtales.
– Hesteslagtningen, den er en af de tre vigtigste værker i nyere dansk kunst, mener Finne. Hesteslagtningen, og dekapiteringen af Den Lille Havfrue, og så tunnelen ud af bz-huset Allotria i 1982. Det sidste står jeg måske alene med at opfatte som en kunstnerisk handling, men det ser jeg nu i det, fastslår Finne.
Under amulettens beskyttelse
Blandt hans egne større manifestationer er den prisvindende soloudstilling Flipper Danica på Bornholms Kunstmuseum i 2016-2017, medvirken i filmen Hr. Finnes Virkelighedstunnel af Henrik Edelbo, Cph Dox, 2018, samt opgaven som underviser på kunstskolen Vera i København. Som musiker og DJ på Byens Kro har Finne også i en årrække udfoldet sit talent, men det er lagt lidt på hylden pt., hvor bl.a. amerikanske medier og politik har optaget ham en hel del.
Dagen for vores samtale markerer en ganske speciel overgang for Christian Finne, idet han på nogle skanningsbilleder netop har set ansigtstrækkene på en lille søn, der er på vej. Det initierer en helt ny og anderledes form for verdensbevidsthed hos kunstneren Christian Finne. En ny port.
Amulet – soloudstilling med Christian Finne
Galleri Christoffer Egelund
Bredgade 75, 1260 Kbh. K
16. november til 8. december
Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret Online Kunstavisen.dk
Illustrationer:
Christian Finne – Atelierbesøg 6. november – foto: Inge Schjødt
Christian Finne – The Ground is Heavy with Dirt, 2018
Christian Finne – Udsmykning Rosborg Gymnasium Vejle – Stjernegaard Fotografi
Christian Finne – Amulet, detalje, 2018.
Christian Finne – Tegninger på Space C, 2018 – foto: Inge Schjødt
Inspirationer – atelierbesøg hos Christian Finne, foto: Inge Schjødt