En badekåbe fra DalleValle, lidt gyseligt engelsk julepynt og en brilliantkæde fra Dronning Ingrids smykkeskrin kan sætte den royale fantasi i sving
Hvor har hun det fra, vores kære Dronning? Al den hittepåsomhed, al den historiske kunnen og lysten til at udfolde det i såvel privat som offentligt regi?
Det spurgte jeg mig selv om for nogle år siden, da Hendes Majestæt Dronning Margrethes fine découpager så dagens lys og gjorde indtryk. Svaret er: hjemmefra!
På udstillingen Eventyrdronningen, som kan opleves på Beletagen i Christian den VIII.s Palæ på Amalienborg er vi inviteret med ind i Dronning Margrethes tidligste inspirationsrum, og ind i værkstederne, hvor hun som kostumedesigner og scenograf har udfoldet sig gennem en årrække.
En eventyrlig barndom
På udstillingen får vi et unikt indblik i den kongelige families lystige, fantasifulde adspredelser, mens de tre prinsesser voksede op i Kong Frederik 9. og Dronning Ingrids kærlige familie. Med sig fra det svenske hof bragte Dronning Ingrid traditioner for at klæde sig ud til leg og fest, og hun har åbnet skuffer, skabe og smykkeskrin til maskeradeudfoldelser i ferier og ved særlige lejligheder. Dronning Ingrid har været en uvurderlig inspirationskilde.
Fra prinsessekjole til scene
Udover stabler af børnebøger, slottenes righoldige etnografica og forældrenes fortælleevner har den nære adgang til ballet og teaterforestillinger på Det Kgl. Teater ligeledes fyret op under fantasien. Siden sin tidlige barndom har Dronning Margrethe fået sit sceniske legebarn næret og stimuleret, og fingerfærdighederne ligeså med royalt genbrug.
– Jeg har altid elsket at klippe og klistre, og finde på noget af ting, der var til overs, udtaler Dronningen.
Utallige papirhatte og herlige udklædninger, Zahles skoleforestillinger samt teaterforestillinger i privat regi førte i starten af 1980’erne til et samarbejde på amatørplan med veninden Susanne Heerings Danseteater i Næstved, som fortsatte frem til skolens lukning i 2012.
Alt det fantastisk unyttige
I 1987 inviteredes Dronningen ind som scenograf på tv-teatrets forestilling af H.C. Andersen – Hyrdinden og Skorstensfejeren. I 1990 fulgte Bournonville-balletten Et Folkesagn til Det Kgl. Teater, og siden 2001 balletter til Pantomimeteatret.
Filmatiseringen af Snedronningen kom i 2000 med 25 af Dronningens découpager, og i 2009 De Vilde Svaner med mere end 100 nye découpager. Alt dette og mere til er fint formidlet på udstillingen, som er blevet til med Shane Brox som udstillingsscenograf og dronningens personlige kurator, kunsthistoriker Elisabeth von Buchwald som fortæller i bogen om Eventyrdronningen.
”Fantasien har godt af at blive brugt, det er min erfaring, den er én af de ting, der ikke bliver mindre af, når den bliver brugt”, fastslår hendes Majestæt.
Af Inge Schjødt //inge@komkunst.dk
Amalienborg – Chr. VIIIs Palæ
Kongernes Samling
Frem til 19. maj