Inger Odgaard skaber bevidsthedsudvidende skulpturer i strik

Fremgangsmåden er som billedhuggerens, når tekstilkunstneren Inger Odgaard går i lag med værktøj, varmepistol og syntetiske garner. Hun starter med at strikke sine rå grundformer i billigt Nettogarn eller strimlet genbrugstøj. Ud af en intens bearbejdningsproces skaber hun sine skulpturer med organiske rum, så strukturlækre, kondenserede, transparente og voluminøse på én gang. De er åbne og gennemsigtige, altid. Værdier, der er afgørende i både liv og kunst hos Inger Odgaard.

– Der er en ro i gentagelserne i strikkeprocessen, maske efter maske, form efter form, fortæller Inger Odgaard. Der opstår rum, overgange, og nye kondenseringer, når grundformerne samles og hækles kant til kant. Dertil kommer den individuelle efterbehandling, varmepistolens flygtige forvandling af overfladen og garnets farver. 

– Det er det taktile, der driver mig. Interessen for materialer, for teksturer, overflader, og hvad jeg kan drive frem i den dialog, hvor materialerne sætter begrænsningerne. Jeg undersøger om materialerne kan det, jeg gerne vil have dem til, og nyder at se, hvad jeg kan få det til at kunne, eksempelvis holde en form og en spændstighed i formen. 

Skulpturerne af Inger Odgaard står eller hænger med et delikat skyggespil, der dobler værkets fortælling.

Om at låse op
– Mine første knitart var oftest flade og nogle kom i glas og ramme. Jeg var mest tryg inde ved væggen. Siden Odgaard udstillede mobilen Mormor i Guld, en installation af strikkede flakoner på Knitwork #16, er formatet vokset. 
– Jeg gik i gang med det bedste af det bedste, i silke, hør og uld. Men det blokerede mig, for her følte jeg et hensyn til materialerne, som begrænsede mig. Jeg havde brug for at turde gøre alt muligt ved garnerne, for at kalde tilstrækkeligt interessante udtryk frem. 

Inger Odgaard er født og opvokset i Thy, og kunne strikke før hun kom i skole. Håndarbejdet lærte hun af kvinderne i familien.
Kunsten lå der som en længsel, men der skulle gå nogle år, før gnisten blev forløst. Først i maleri, og dernæst, da småbørn kom til, i kunsthåndværk. 

Efterhånden som de voksede til, så voksede også lyst og muligheder for at gå videre i det kunstneriske spor. Der havde strikprocesserne manifesteret sig som det ståsted, Inger Odgaard har gjort til sit særkende.

– Ting skal nogen gange have tid, siger Inger Odgaard.
– Jeg kommer fra et hjem med guldrammer og rådyr, men siden min seminarietid har kunsten været mit felt.
– Jeg havde en Morfar, der var fritidsarkæolog, og som lærte sig selv at genskabe de fund, han gjorde. Han huggede også i sten, og gjorde mig nysgerrig. Ham føler jeg mig nært beslægtet med, fortæller kunstneren.

Ekstemporeret strik
– Strik er for mig et ekstra sprog, siger Inger Odgaard.
– For tiden er jeg tiltrukket af genbrugstøj, og det bløde og transparente i plastik. Jeg eksperimenterer desuden med latex som den pasta, der påføres. 

– Når jeg bruger de her plastmaterialer, oplever jeg en bevidstgørelse omkring mine valg. Jeg ser kontrasten i de syntetiske garner, som forvandles og nærmest får overflader, der minder om nedbrudt, organisk materiale. Der er en grad af recycling i det. 
– Jeg forholder mig til tidens aktuelle temaer om forbrug og genbrug, men ikke fra en politisk vinkel. 
– Nogle vil gerne fortolke på former og fortællinger, og spørger om de refererer til hav og fiskegarn. Men det er ikke der, mit fokus ligger.
– Jeg er optaget af materialerne, og det, de kan. Af det liv, de får. 

Inger Odgaard har fået undervisning af bl.a. Niels Frank, Silkeborg og med stort udbytte også på Kunstskolen Spektrum ved Ingela og Thomas Skytte. 

Hun har omhyggeligt studeret, hvordan andre internationalt arbejder med tekstil i et kunstnerisk perspektiv. 

– Der er eksempelvis Mary Walker Lewis, som har udstillet på MOMA med strik, og Ruth Asawa, der har japansk/amerikansk baggrund og som i sine hæklede, knyttede tekstile skulpturer kombinerer forskellige kulturtræk. 

Herhjemme er Inger Odgaards udtryk beslægtet med billedkunstnerne Susanne Schmidt-Nielsens og Hanne Lindes tredimensionelle værker, og frit fortolket også grafikeren Anneline Schjødt Pedersens abstraherende udtryk, som Odgaard har udstillet sammen med på Limfjordsudstillingen Gimsinghoved i 2016.

Kurs mod Hellerup og Sydkorea
I 2018 fik Inger Odgaard foreviget Monologe, grey puffs i Bo Bedre.
Hendes skulpturer indgår i de velbesøgte pop-up udstillinger, arrangeret af Kunstsalonen – Fuglebakkesalonen, Mors Salonen og aktuelt også Hellerup Salonen. 

Forude venter flere eventyr.
Kurator Lasse Antonsen har inviteret Inger Odgaard med på en udstilling, der løber af stablen i Sydkorea i maj 2020, hvor temaet er fortolkning af Bojagi-traditionen.

Det skulpturelle strik kommer ud, til ære og værdighed.

Fakta Inger Odgaard: født 1967, læreruddannet fra Silkeborg Seminarium. Optaget i Tekstilhåndbogen 2008-2018.
Debut på Limfjordsudstillingen Gimsinghoved 2016.
Inside Kunstpakhuset Ikast 2018. Gruppeudstillinger: Annaborg Hillerød 2017, Strømninger, Pakhuset Doverodde 2018, X-fiber Madsnedø 2019, samt Fuglebakkesalonen, Mors Salonen, og Hellerup Salonen, der åbner 27. september 2019. 

Illustrationer: fotograf Lasse Hansen, 2019

Tekst Inge Schjødt,
inge@komkunst.dk
Publiceret i Kunstavisen
nr 8 / 2019.