På tekstiludstillingen Outside In i Officinet i Bredgade, København, viser Sanne Ransby nye takter i den traditionsrige vævekunst 

Den fritstående, skulpturelle placering af tekstiler er blot et af de greb, væveren Sanne Ransby har gjort brug af på soloudstillingen Outside In, der foregår i Officinet i Bredgade, Danske Kunsthåndværkere og Designeres udstillingssted i København.

Store, vævede tæpper i blide farver med indlagte kontraster, er draperet på stativer med mindelser til baggårdenes tørre- og legepladser. Tæppernes skud af bomuld, hør og klæde leder tankerne hen på hjemlige kludetæpper, som ofte skabtes af fortrolige tøjrester, fulde af erindringens energi.

Hertil er vævens lodrette og vandrette strukturer tillige blevet forsynet med projicerede billedsekvenser, der på smidig og smukkeste vis fletter naturens meditative univers sammen med tekstilernes kulturfortælling.

Billeder af lys gennem trækroner, japanske bambusbevoksninger og bølgers ansamlinger af pollenskum glider langsomt hen over tæpperne i drømmeagtige forløb. Indimellem svømmer en fisk ind over den vævede bølgekipperstruktur, og slår med halen. 

Perspektivet ind i den både kendte og ukendte verden forstærkes, hvis du gør brug af udstillingens lave siddeskamler på hjul. Så kommer du ned i gulvtæppets, i skovbundens og i strandkantens tempo.

Elegant er både skamler og projektorer beviklet med tekstilbånd, og understøtter installationens samlede poetisk-æstetiske helhedsindtryk. En sanseåbner, en taktil pause i tidens glitrende strøm. En vital opløftelse er denne udstilling.

Outside In
Om baggrunden og tilblivelsen beretter væveren.
– Når jeg har fået tæpper tilbage fra andre udstillinger, så har kanterne tit været bøjet af alle de hænder, der lige har sneget sig til at gå på opdagelse på vævningens bagside, fortæller Sanne Ransby, der er uddannet billedvæver fra Det Jyske Kunstakademi, og som gerne arbejder to- og tredimensionelt med tekstile medier.

Et ophold på Ærø og mødet med farve- og tekstilkunstner Agnete Holmefjord førte Sanne Ransby i retning af vævekunsten, og på Det Jyske Kunstakademi er hun blevet undervist af blandt andre Ane Henriksen og Annette Holdensen, to fornemme eksponenter for moderne dansk gobelinkunst.

– Det gav blod på tanden til at tage bagsiden alvorligt, at tage de vævede tæpper ud fra væggene, og placere dem frit i et rum, forklarer kunstneren om udstillingens disposition. 

– Tæppet med titlen Pollen i vand har en helt forskellig for- og bagside, hvor skudtrådens overspring har fået lov at være helt synlig, og delvist synlig i den løst vævede tekstur, der tillader lyset at trænge igennem. Det er et af de mest åbne tæpper, jeg endnu har vævet, siger Ransby, som har nydt eksperimentet.

Resultatet er en relevant frigørelse fra billedtæppernes traditionelle gobelinplacering, ophængt inde langs rummenes kant.
Det næsten sakrale indtryk, der fremkaldes ved mødet med den tidskrævende gobelintradition, er her fastholdt, takket være den markante rumlige installation, og understreges, når værket betragtes opad fra den flytbare, siddende position.

Bambusstrimler og pollenskum
Titlen Outside In dækker også billedmaterialet til projektionerne.
– For et år siden indsamlede jeg nogle af billedsekvenserne på en rejse til Japan, og blev fascineret af bambusskovenes rytmiske stammer. Strimler af klæde i bambusdimensioner hænger derfor lodret udenpå kludetæpperne og går i dialog med skovbillederne i projektionerne.
– Udenfor Statens Værksteder ved kajkanten i Strandgade kunne jeg i sommer iagttage store ansamlinger af pollen, der flød sammen som skum i kanalens bølger. Det var sidste sommers hedebølge, der i år kastede et overdådigt blomsterflor af sig, og således har klimaforandringernes aftryk også fundet vej til min kunstneriske praksis, fortæller Sanne Ransby. 

Analoge teknikker med agile indslag
Sanne Ransby bruger ofte garner i egen indfarvning, men også materialetilskud fra anden side. Med fra Japan har hun fx bragt tråde af ramie, en nældeagtig plante, som kombineres med hørren. 

Til tæpperne her er farvemættet tekstil fra designførende Kvadrat blevet suppleret med garn og stofstykker, som spontant har fået et dyp i en opløsning af akrylfarve, hvor det har fået lov at suge, hvad det ville. Således er værkets overflade bearbejdet undervejs i væveprocessen, og farvespillet i de dyppede strimler er en væsentlig del af kompositionens helhed. Sanne Ransby får dermed på én gang en lethed, og skaber bevægelse i sine anerkendte værker, som er velanskrevne, såvel på kunstscenen som i tekstilkunsthåndværkets regi, internationalt og i Danmark.

Sanne Ransby har base i Aarhus, hvor hun gennem årene har udstillet, kurateret, projektledet og skabt udsmykninger. Hun debuterede på Forårsudstillingen Charlottenborg 1998, har udstillet med sammenslutningen Dansk Gobelinkunst siden 2005, bl.a. på Museet Trapholt, på Vendsyssel Kunstmuseum og Jubilæumsudstillingen i Rundetaarn i 2018.

Internationalt er der stor interesse for dansk tekstilkunst, og Ransby har bl.a. været artist in residence og udstillet flere gange i Japan, vist værker på Premier International Tapestry Exhibition på Canadian Tapestry and Texture Centre, Oakville, Ontario 2019, The 13th International Triennial of Tapestry i Łódź, Polen, og Modern Danish Tapestries på Vinterpaladset, Skt. Petersborg, Rusland, 2015.
Herhjemme er hun aktuel på kunstnergruppen Den Fynske Forårsudstillings 90 års jubilæum, som i år har givet vekslende udstillinger på SAK i Svendborg, Sophienholm ved Kgs. Lyngby, på Johannes Larsen Museet, Kerteminde og den forsat aktuelle udgave, Fynsk Forår på Silkeborg Bad, der varer frem til 5. januar.

Det kan varmt anbefales at besøge Ransbys soloudstilling med baggårdens leg og tekstilskovenes stille ro i Officinet i Bredgade i København. Kunsten skal opleves i virkeligheden – i særlig grad den sansemættende, taktile tekstilkunst.

Officinet
Bredgade 66, København
Frem til 2. november

Tekst og fotos:
Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret på Kunstavisen.dk 

 

Kunstnergruppen SIIKU leverer eksperimenterende æstetik på naturens betingelser med udstillingen Meltage, der kan ses i Gjethuset i Frederiksværk frem til 3. november

To lysende døre byder velkommen indenfor i Gjethusets store udstillingsrum, hvor der er højt til loftet.

Midt i Frederiksværk danner den gamle industribygning fra støberibyens fortid en fornem ramme om et pulserende musik- og kulturliv, og indbyder til udstillinger med vedkommende, eksperimenterende samtidskunst.

Rundt i udstillingen ses kunstnergruppen SIIKUs arbejde med smelteprocesser, der manifesteres dels som videoinstallationer, dels som akvarel, maleri, skulptur og foto.
En kreds af halmballer samler sig som udstillingens hjerte om en svævende figur, en abstraktion over Den sidste fisk, fyldt med plast og tang.

– Vores tid og omgivelser er præget af højt tempo og højt forbrug, og vi er mærket af begge dele – vores kollektive, mentale tilstand er udfordret, vores natur infiltreret af affald, og rundt om os brænder jorden, mens isen smelter, siger Kunstnergruppen SIIKU om udgangspunktet for udstillingen Meltage, der har undertitlen The Act, Result and Amount. Det er dog ikke nogen oversvømmelse af rædselsvækkende, videnskabelige fakta, som møder publikum, trods titelintroduktionens teknokratiske indgangsbøn.
– SIIKU går den anden vej, som netop kunsten kan. 

Vand // begyndelse
Frosne i tid og rum flyder turkisblå smelteprocesser ud over kanten på lærrederne, hvor der i midten er en reminiscens af begyndelse. Det er vand fra Frederiksværkkanalen, der har været indefrosset i isblokkene som en hilsen til den naturkraft, byen kan takke for sin virksomhed.

Smelteprocesserne er et tilbagevendende tema hos kunstnergruppen SIIKU. Billedkunstner Rasmus Nielsen, som gennem 10 år har beskæftiget sig med politiske emner fra verdens brændpunkter, har allieret sig med grønlandskfødte David Hertling Péronard, der byder ind med specialer i oplevelsesdesign og empowerment fra IT-universitetet.

Tilsammen kombinerer de analoge og digitale udtryk, og fusionerer naturmaterialer kontrastfuldt med genanvendelse af tidslige objekter som f.eks. brugte byggematerialer, elektronikindustriens stumper, plastik, pap, tapes, tang og duftende vækster fra arktiske egne. 

Sammen har de bl.a. skabt værker til Copenhagen Light Festival, Kulturmødet på Mors, Click Festival, Kulturnat i Det Grønlandske Hus i København, og senest til Thorvaldsens Museum. 

Teknologi // resultat
I foto og video følger vi naturens gang i værkerne Mutatio Glacis, og Mutatio Glacis Version Groenlandica 1, samt Forma Glacies Versio Groenlandica 1.

 

Den meditative æstetik i den smeltende isblok siver ind i kroppen ved dette møde. Beskueren følges ind i en anden verden, en anden mulighed, end bekymringens, og dermed lægges et kim til et videregående perspektiv.

Netop handlingens mulighed sammen med sansningen kendetegner SIIKUs program, og det skal blive interessant at få flere af kunstnergruppens æstetiske manifestationer at se. 

Organisering // Et barn er nok
Under den svævende fiskefigur kan man hvile et øjeblik i halmkredsen og lytte til digtet Den sidste fisk af Silja E. K. Henderson.

 

Digtet rummer en indre film, som fortæller om fællesskabets forventninger og betydningen af den enkelte i verden. 

– Vi er så tilbøjelige til at måle i mængder, helst de store mængder, hvor vi for ofte kommer til kort. Netop nu ser vi, hvordan ét (svensk) barn formår at rejse ud og skabe bølger i Forenende Nationer.

De to mænd i SIIKU drejer kompasset rundt, og inviterer os tæt på, inviterer os med, inviterer os til at elske livet. Det er en form for empowerment, for det er faktisk også smukt, når isen smelter, og noget nyt kommer til syne. 

Gjethuset
Gjethusgade 5, Frederiksværk
Meltage – The Act, Result and Amount
Frem til 3. november 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen Online

Der er en helt særlig tryghed i genkendelse. Og tryghed er der at finde i rigt mål på Jens Chr. Jensens assemblageudstilling Tegn fra naturen hos Galerie Pi i Borgergade i København, som kan ses frem til 19. oktober

Fra barnsben har vi lært af gentagelsens tryghed. Og det er som at blive et barn igen, et legebarn, på udstillingen Tegn fra naturen, hvor stykker af bambus, stumper af rustent jern og kobber, samt papirmærker af forskelligt format har fundet vej til væggene i Galerie Pi i København sammen med nummerpladeklip, golftees og porcelænssikringer i flok.

Værkerne består af metodiske gentagelser i vekslende materialer; samlinger, som gerne har fået patina af naturligt slid og ælde og til tider et længerevarende ophold udendørs.

Jens Chr. Jensen er en tingfinder af Guds nåde, med blik for det smukke i det hverdagskendte. Her er tilmed lige netop det legende twist, der kalder appetitten frem hos den sultne gæst i Jens Chr. Jensens udstillede assemblager og skulpturer, hvor ikke alle brikker vender ens eller har samme farve. 

Fra skrot til godt
Der går sport i at finde ud af, hvor stumperne kommer fra.
Jensen hjælper os ikke gennem værktitlerne, for de er som regel uden titel, så det indre billedkatalog må i gang, når det eksempelvis gælder en formation af blylodder, isolering fra hegnspæle og andet, man har set og glemt.

Andet har man ikke set, men får det her serveret, fx de overskårne elkabler med fire kobbertråde og gummiindpakning. Og de jordrustne profiljern, som er født med deres skrå sider og spidser.

Her er både blødt og hårdt, mat og skinnende, og hvert værk står roligt i materialernes egne afstemte kulører.

Grafiske klip
– Værker skal ikke hedde noget, men være noget, er kunstneren citeret for at mene.
På udstillingens hovedvæg ses et af de få værker med titel, nemlig Grafisk udtryk, som består af ituklippede nummerplader, hvor pladernes bogstaver og tal danner et kontrastfuldt mønster på den lysreflekterende baggrund.

Man smiler uvægerligt ved værkets leg med begreber som klippede plader, klip i kortet etc. Her er også et værk på gule plader, og et med kun røde tegn.
– Vi inviteres til at digte med. 

Mærker
Frimærker i fri dressur og bundtede på samlermanér indgår i værkserien af Mærker, hvor takkernes blonde skaber en særegen tyst stemning.

Smukke stempelmærker og frankeringsmærker er sat på nåle i rektangulære eller kvadratiske former. Her er det stemplernes påtryk, der lokker øjet rundt på fladen, og det fornemme grafiske arbejde, der får én til at sænke tempoet. 

Den poetiske minimalist
Jensen sætter assemblagerne på plads indenfor statiske, geometriske grundformer.

I et markant værk er der cylinderformede porcelænssikringer posteret i trekantsformation i en kvadratisk kasse med låg.
Lågene lukker lidt vanemæssigt en del af sanseligheden inde, og kunne måske undværes.
– Variation er der i porcelænssikringernes forskellige farvemarkeringer, som skaber liv, skaber dialog. 

Man har vitterligt gjort sig umage, da disse emner blev formgivet til trivielle formål. Jens Chr. Jensen har gjort sig umage med deres hommage.
– Her er en hyldest til hverdagen, det nødvendige, nuet, gjort med en sensibilitet for det strukturlækre, det taktile.

Bogen om Jensen
I anledning af kunstnerens 70 års fødselsdag er bogen Fra en ny kant udgivet med tekst af Troels Laursen og Steen Hebsgaard. Her gives en glimrende oversigt over Jensens oeuvre med eksempler på land-art, flere kirkeudsmykninger og skulpturelle udsmykninger landet over. Det er særligt på kanten omkring Ikast, at Jens Chr. Jensen har sat sig spor.
– Også som medinitiativtager til Kunstpakhuset i Ikast. 

Hver især består vi, enkeltvæsner, af gentagelser, masser af gentagelser.

Og ubevidst scanner vi konstant omverdenen for afvigelser.

Måske derfor finder man som gæst en meditativ ro ved at betragte Jens Chr. Jensens kunst. 

– Og så går man fra udstillingen med et varmt smil over den finurligt fantastiske synssans, han deler med os gennem sine fund. 

Galerie Pi
Borgergade 15 D, København
Frem til 19. oktober 

Af Inge Schjødt //
inge@komkunst.dk 

Publiceret:
Kunstavisen Online oktober 2019 

Klik på motiverne og se en bedre version.