Homeplace er titlen på en serie nye værker af Neel Jans og navnet på hendes aktuelle soloudstilling i København

Naturen er groet under huden og langt ind i penslerne hos billedkunstner Neel Jans, som præsenterer soloudstillingen Homeplace i København.

Hun har slået rod ved Lejre Ådal, og nyder hjemmebanen i det grønne.

Her har hun sit vildt blomstrende staudebed, og hegn ud mod de dyrkede marker som bagtæppe for en anderledes tilværelse, og for de motiver, der trænger sig på i hendes kunst. Hvad enten det er i olie på lærred, eller det er dekorationerne på udstillingens store og små stentøjsvaser.

Det er ikke de store dramaer, men naturens vældige kraft, der sagte hvisker én i møde på udstillingen.
– Mødet med værkerne sænker byboens travle tempo, og befordrer en meditativ lytten sig ind på det, kunstneren her udtrykker med en tågedæmpet, stilfærdig insisteren.

Og lige dér opstår genkendelsen.

Uvægerligt kalder sindet erfaringer frem, som rimes op mod de tilsyneladende tyste billeder. Dermed tales naturens sprog frem hos beskueren.

– Om det så er sansningen af åbne vidder med store himle, som i det nordvestjyske, eller det er dunkle skovtykninger og truende trækroner, der rækkes én i møde.
– Duftende kornmarker er der også.
– Det vækker genklange og længsler efter en højere harmoni.

Umådeligt smukt er det gjort i et stærkt personligt udtryk.

Horisontens nødvendighed
Tidligere boede kunstneren med familie tættere på København, i hendes opvækst var det på Amager. En rejse til det bjergrige Toscana vakte et behov for en smukkere horisont, og det lykkedes at finde en ny hjemstavn i den frodige ådal fyldt med arkæologiske spor af tid, og nuets dyre- og planterige.

For inspirationens skyld har Neel Jans også spurgt en række personer i sit nabolag om deres forhold til naturen, og deres udsagn er blevet inkorporeret i nogle af motiverne på udstillingen og udsnit kan læses i kataloget.

– En af dem citerer – så Dannebrogen blafrer:

”Jeg vil bo hvor jeg kan følge solopgang og solnedgang, og hvor lys og skygger skifter over landet dagen lang. Jeg vil leve på en høj hvor jordens runding er en vished, og ernære mig af himmelflugt og frodig utilfredshed”
– Piet Hein, digter og designer

God fornøjelse med udstillingen Homeplace
– og med at høre naturens hvisken.

Bredgade Kunsthandel
Bredgade 69, København K
Frem til 28. marts 

Af Inge Schjødt, inge@komkunst.dk
Publiceret online: Kunstavisen.dk

Syv kunstnere slår spændstig samklang an

Gjethuset i Frederiksværk er et monumentalt bygningsværk, som kræver markant modspil. Og det er netop, hvad det får med gruppeudstillingen ECHO, hvor syv kunstnere kalder ind i det storslåede hus.

Sart begyndelse
Weight off my shoulders hedder en sart mobile af Ninna Bohn Pedersen, som modtager den besøgende.
Langsomt drejer den rundt om sin akse med vægten af hestehår, tørrede blomster, silke og nylonsnor, og slår en meditativ tone an.
Det gælder også kunstnerens videomontager.

Anderledes konkret statisk er Hanne Helms rumlige skulptur Entrance, der indtager rummets midterakse med høje, geometriske sætstykker, gennembrudt af døråbninger.

Den fører den besøgende på en sanselig vandring forbi Hanne G’s organiske Cosmic Choir af hæklede vækster og en arkitektonisk Frieze af uld, maling og lærred.

Hanne Nielsen Kjærsgaards fine malerier rummer dualiteter af ude inde, nærvær fravær, nuet og historien, som får beskueren til at standse op.

Titlerne understøtter stemningerne. Billedet We should have stayed, viser to kvinder på vej, som man får lyst til at lære at kende.

Sanserne før intellektet
Med Gitte Svendsens legende installation af rummelige stålrør, ryatæpper, lys, sækkevogn og håndværktøj i kontrastfulde, stærke farver bydes vi op til en linedans med bensving.

Gjethusets beton og majestætiske vinduesnicher danner en flot ramme om Svendsens vægtæpper og flerdimensionelle elementer.

På gulvet regerer stålrørene, solgule, og foret med tuftet rya eller klædt i lys.
På den orangefarvede sækkevogn finder vi farvepigmenter indesluttet i plastikceller, der tillader en fortsat forvandling.

Her er på én gang bevægelse og stilstand, og med nogle ’clumsy’ elementer placeret i rummets to modstående ender, omslutter værket på sin vis hele udstillingen.

Kunstnerens intention er at tage beskueren med ind i et rum af former, materialiteter og fordybelse, som var det en vandring i et maleri, og det fungerer. Elegant er det gjort.

Det sanselige er ligeledes fremherskende i Mette Sandfærs monokrome værker af pu-skum, pap, træ og akrylmaling i serien Trying to Fix.
Udvælgelsen responderer smukt til Svendsens farvebombardement.

Farver i styret tilfældighed
I de stramt komponerede værker af Renate Borgen kommer intellektet før sanseligheden, idet hun ud fra Johannes Ittens lære om farvekontraster har skabt sine farvevalg, og derpå ladet felterne placere efter lodtrækningens tilfældighed.

De syv kunstnere viser hver for sig individuelt facetterede indsigter og skaber tilsammen et originalt, seværdigt og tidssvarende klangbillede.

Udstillingen er kurateret af Hanne Helms, Hanne Nielsen Kjærsgaard og Renate Borgen.

Gruppeudstillingen ECHO
Gjethuset – Frederiksværk
Frem til 6. marts

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen nr 2/2020

Corners firehundrede værker giver et indtryksmæssigt vinterkøligt styrtebad

Det syder og bobler i hele organismen, når man forlader Sophienholm ved Kgs. Lyngby efter et besøg på årets Corner udstilling. Med omkring firehundrede værker på væggene får man noget af et indtryksmæssigt styrtebad, hvor der med fordel kan reguleres på temperaturerne her og der.

Ligefrem behagelig skal en kunstudstilling sandt nok ikke være, men dette års ophængning kunne, med en mere heldig hånd, have givet årets udstilling et mere harmonisk eftermæle. Det er dog retfærdigvis kun få, men betydningsfulde rum, der kradser disharmonisk i øregangene. 

– Her skal fremkaldes nogle udvalgte indtryk, som en appetitvækker til at opsøge årets righoldige Cornerudstilling, der kan ses frem til 16. februar.

Det bedste
Gæsterne først: Randi & Katrine leverer et forfriskende indspark med værkerne Brystkasse, papegøjen Macaw og Sailors Valentine i træ, pap, maling, støbebeton, muslingeskaller, søkort, med mere.

– Såkaldte souvenirs, der kalder på eftertanke og varsomhed i samarbejdet med fjerne kulturer.
– Smukt og stedsspecifikt tænkt med inspiration fra den berejste Frederikke Brun, der engang var frue og mæcen på Sophienholm.

I samme rum på førstesalen har Claus Handgaard et velkomponeret blik på moderne stilleben i en delikat kolorit på krydsfinér.

I Cobrarummet har Finn Heibergs sitrende, fine og finurlige scenerier fået en velvalgt placering sammen med Mogens Gissel og keramiker Bente Hansens Aalto-lignende bølgekrukker. 

På Mezzaninen regerer Pontus Kjerrmans herlige og kærlige Lewis-væsner i en velkomponeret opstilling
– sammen med Uffe Christoffersens velkendte tigre, Egon Bjerg Nielsens ekspressive naturpoesi og billeder af Tong Wong, der leverer et af udstillingens malerisk mest interessante bidrag.

Det værste
I hovedhusets pragtsal har Daniel Enkaoua helt berettiget fået plads til nogle vidunderligt sanselige, store portrætter.
– Men hvorfor bringes de ikke i samklang med rummets arkitektur? I stedet har Jakob Jørgensens fotografier i et betydeligt mindre format fået pladsen på langvæggen.
Al respekt for vores monark og hendes eventyrlige frikvarterer, men. Øv. Den manglende kadence forstyrrer oplevelsen af både Enkaouas malerier og Jørgensens fotoserie.

I forhallen møder vi Damen fra Avignon af Merete Hansen. Men, hende har vi da set før? Og på samme plads?
Det kræver et dyk i kataloget at erkende, at Damen her optræder for fjerde gang, og nu i søndagstøjet i Hansens livskraftige formsprog.

Det virkeligt gode
En sand fornøjelse er det at gense fotografier af den nu 75 årige nestor indenfor landskabsfotografi, Kirsten Klein.

– Jeg håber, at glassene blev løftet behørigt, da Corner udstillerne fejrede fødselsdagen umiddelbart efter udstillingens åbning, for hun, Kirsten Klein, åbner om nogen vore øjne for landskabets skønhed. Både i de monumentale himle og i bølgens og pløjemarkens strukturer.
– Tak til Klein. Tillykke med det flotte årstal.

Helt godt var det dog ikke med det overfyldte udstillingsrum på Staldloftet. Igen skurrer og gyser det. Her er plads til mere selvdisciplin, en skarpere udvælgelse, eller en bedre indretning af rummet, for det yder ingen retfærdighed at fylde så mange værker ind.

Mere heldig var Mia Nelle Drøschler med pladsen i Orangeriet, hvor hendes farveeksplosioner gik godt i spænd med væksterne, der omgav malerierne, som tydeligt har udviklet sig siden Norske Hus.

Side- og slutbemærkelser
Lars Heiberg, Anita Viola Nielsen og Martin Askholm gør det glimrende i hovedbygningens sidegemakker, hvor det er naturligt at gå tæt på, og studere både digitaltegning, akvareller, linoleums- og kobbertryk.

Sophienholm byder på mangfoldige muligheder, og Corner byder på stor variation, hvor kun få kan undværes.

I 2020 udstiller: Martin Askholm, Elisabeth Bergsøe, Jens Bohr, Per Baagøe, Uffe Christoffersen, Mia Nelle Drøschler, Daniel Enkaoua, Alba S. Enström, Mogens Gissel, Claus Handgaard, Bente Hansen, Merete Hansen, Ole Prip Hansen, Finn Heiberg, Lars Heiberg, Tove Hummel, Elisa Jensen, Jacob Jørgensen, Jens-Peter Kellermann, Pontus Kjerrman, Kirsten Klein, Leif Madsen, Anne Marie Mejlholm, Anita Viola Nielsen, Egon Bjerg Nielsen, Hanne Sejrbo Nielsen, Mogens Nørgård, Lars Ravn, Morten Skovmand og Tong Wang. Gæsteudstillere: Randi & Katrine, Bianca Maria Barmen.

Det er dygtige folk. De fortjener både salg og opmærksomhed, og en noget bedre kuratering til næste år.

Corner 2020
Sophienholm, Kgs. Lyngby
Frem til 16. februar

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk

Illustrationer:
Kirsten Klein – Sommerstorm i Svaneke, pressefoto
Randi & Katrine – Brystkasse, pressefoto
Mezzaninen med Tong Wong og Pontus Kjerrman – foto Inge Schjødt
Daniel Enkaoua – Liel de face torse nu – pressefoto
Mia Nelle Drøschler – Can I Reach the Sky From Here, foto Inge Schjødt
Martin Askholm – Eat the Rich, kobbertryk, foto Inge Schjødt

Bente Hansen – Bølger, keramik, foto Inge Schjødt 
Randi & Katrine – Blå Macaw – og i baggrunden værker af Claus Handgaard, foto Inge Schjødt