Tiden er måske inde til en ny form for fordybelse og vedholdenhed, som det ses hos billedkunstnerne af den hyperrealistiske slags

På udstillingen Realistisk Set 2020 i Bredgade Kunsthandel finder vi en god håndfuld hyperrealistiske, surrealistiske og realistisk ekspressive malere, som imponerer med deres udholdenhed og tålmodige penselarbejde. Hver for sig opviser de kvaliteter, som er de få forundt i vores – indtil for nylig – forhastede tilværelse.

Overlevelse og opfindsomhed må gå hånd i hånd ikke mindst på kulturens felt. I Bredgade Kunsthandel har galleristen Annegrethe Davis indbudt de syv udstillende kunstnere til at få hver sin ferniseringsdag for at undgå et mylder af gæster på én gang. Værker af Anne Koldsø, Ann-Lisbeth Albek Sandvig, Christina Mosegaard, Külli Suitso, Daniel Goldenberg, Henrik Martensen og Thor Lindeneg er kaldt frem, så vi kan forundres, bydes på mentale vitaminer og begejstres.

Udholdenhed // Duende
Når vi besøger kulturhistoriske steder, så imponeres vi af det kunsthåndværk, de finesser og færdigheder, vi præsenteres for i bygninger, i genstande – og i den forestilling om datidens mennesker, der opstår hos os. Vi beundrer deres energi, deres tålmodighed. Mod og modstandskraft har i tidligere tider været en fordring, en nødvendighed i tilværelsen på en lidt anderledes facon, end i vores teknologisk veludviklede tidsalder.

Hos Christina Mosegaard ser vi nogle af ansigterne på de stoute kvinder, der udfyldte deres plads, deres rolle. Kunstneren har udset sig nogle arketyper blandt ældre fotografier, og har givet dem nyt liv.

Hos Külli Suitso fortæller maleriet med Den næsten gennemsigtige hjelm og Svigermors knapper måske også en familiehistorie? Der er flere tolkningsmuligheder. Knapperne rummer fortællinger, der gives i arv. Om det er en poetisk lysende, eller måske en invaderende arv, eller noget helt tredje, det tror jeg er op til beskuerens egen refleksion.

Her ses også et par billeder af hænder, som søger at samle op på det flygtige – vinens lykke – eller er det måske livet, blodet, tiden, der siver ud mellem fingrene? Stærke, symbolsk-eksistentielle værker giver hun os, estiskfødte Külli Suitso, der bor på Fyn og underviser på Aarhus Kunstakademi.

Ann-Lisbeth Albek Sanvig har ladet forfatteren Federico García Lorcas tolkning af begrebet Duende træde frem i spanske klædedragters fortættede melankoli med styrke, skønhed og alvor. Hovedværket er et triptykon, hvor kroppens indsnøring og den tilslørede silhouet er behandlet i et kontrastfuldt udtryk.

I billeder med hår og nakkeknold på unge, lyshårede kvinder anes også melankolien hos de nutidigt bortvendte.
Kunstneren, der er uddannet grafiker fra Det Fynske Kunstakademi, holder af at udfordre sig selv i nye ambitioner, og er optaget af at øge detaljeringsgraden, lyssætningen og taktiliteten i sit realistiske maleri.

Interiører // Eksteriører

Hos Anne Koldsø ser vi nogle artefakter i fint forarbejdede opstillinger. Krukker og græskar får liv i kunstnerens dygtigt lyssatte motiver. En del af sin uddannelse har kunstneren fået på Kunstakademiet i Firenze, og olien på de mørke lærreder forvaltes med stor elegance.

Thor Lindeneg udfordrer fantasien i surrealistiske opstillinger. Velkendte er hans motiver med æg, fugle, revner og sprækker. Her er der blevet plads til et formummet musikinstrument midt imellem inde og ude.

Henrik Martensen viser nogle æteriske bjerglandskaber og himle, der kalder som tilflugtssteder i naturen.

Daniel Goldenbergs bybilleder virker endnu stærkere i Coronaens kontekst, hvor vi har oplevet nærmest mennesketomme gader.

Goldenberg maler husrækker i Bredgade i forskellige belysninger, han afspritter nabolaget omkring Nyboder, og lader stoplysene gløde i den blanke, våde asfalt.

Mod og vitaminer
Vores kloge Dronning har, i sine henvendelser til os gennem de seneste måneder, sluttet sine taler med at ønske Godt Mod. Og netop mod og modstandskraft er der behov for i en tid med den ubudne coronagæst, som endnu ikke har meddelt sin afrejse.
Kunstnerne opviser stor udholdenhed, stor arbejdsiver rundt i værksteder og atelierer. Godt, at galleristerne også igen får blod på tanden, og finder modet til at formidle den kunst, der støt vil vokse frem. Coronavirus eller ej.
God fornøjelse rundt i kunsten af vor tid.

Realistisk Set 2020
Bredgade Kunsthandel
Bredgade 69 – København
Frem til 6. juni

Hver kunstner har fået sin egen åbningsdag:
Torsdag 30. april kl. 15 -19 Henrik Martensen
fredag 1. maj kl. 15 – 19 Daniel Goldenberg
lørdag 2. maj kl. 12 – 16 Ann-Lisbeth Albek Sanvig
søndag 3. maj kl. 12 -16 Külli Suitso
tirsdag 5. maj kl. 15-19 Thor Lindeneg
onsdag 6. maj kl. 15 – 19 Christina Mosegaard
torsdag 7. maj kl. 15 – 19 Anne Koldsø.

Klik på illustrationerne, og se værkerne i bedre format. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Inge Schjødt
Komkunst, april 2020

Hvordan påvirker coronakrisen mænd og kvinder?
Det vil Kvindemuseet i Aarhus gerne vide, og beder om at få tilsendt kildemateriale om Coronakarantænens kønnede aftryk

Nogle mærker det direkte, at coronakarantænen gør influx på kønsrollerne i dagligdagen. Gennem pressen fortælles det, hvordan tilværelsen former sig med både stærke og svagere udfald rundt om i familierne.

Nogle steder udløser det kagebagning for hele familien.
Nogle steder vokser frustrationerne og det veksles til vold.

Kunstneriske initiativer
Tilstrømningen til landets krisecentre voksede betydeligt i karantænens første uger. Det fremkaldte ønsket om at vise opbakning og solidaritet hos billedkunstneren Olivia Løvenring, som fik ideen til at forære værket STÅSTED til et krisecenter.

Billedet viser en kvinde, der bærer verdenstræet med styrke, og er tænkt som et velkomstmotiv for hende, der vælger at gøre noget ved sin situation og flytter ind på et krisecenter. I første omgang har Olivia Løvenring åbnet instagramprofilen Lovenring.rooted, hvor man kan følge projektet og vise solidaritet. Det er blot et af flere kunstneriske eksempler på kreative handlinger på coronakrisen i et kønsperspektiv.

Bjørn Eriksens motiv Orpheus with Sunglases er inspireret af mennesker i en storby, og kvindens udtryk her krævede en hel tube cadmiumrød – (sic!). 

Kvindemuseet indsamler kildemateriale
Det er klart, at en tid, hvor familiens medlemmer så fundamentalt skal ændre vaner og dagsrytmer, den sætter sig spor. Netop de spor ønsker Kvindemuseet at indsamle som kildemateriale til samfundets historiefortælling.

– Vi vil indsamle historier om køn og corona, så de kan blive bevaret for eftertiden. For vi skal kende vores historie for at kunne skabe en bedre fremtid, udtaler Julie Rokkjær Birch, direktør på Kvindemuseet.

Et museum er noget, der handler om dig, mig og os – historisk, aktuelt og fremtiden. Og på Kvindemuseet er fokus at se på vores samfund og fælles kulturhistorie med et kønsperspektiv.
– Coronakrisen har kønnede slagsider, som vi ikke må være blinde overfor.
– Fx dør dobbelt så mange mænd af corona – og dobbelt så mange kvinder udsættes for partnervold under denne lockdown.

Museet som platform og som videns-og forskningsinstitution kan både dokumentere og formidle – men også sætte dagsordener.
Den opgave viger vi ikke fra – heller ikke selvom vi må holde lukket lige nu.

– Derfor har vi på Kvindemuseet brug for danskernes fortællinger for at bevare og fortæller historierne om coronaens kønnede slagside for eftertiden, udtaler Julie Rokkjær Birch i Aarhus.

Sådan kan du være med
Har du lyst at deltage i museets arbejde med at kortlægge denne exceptionelle epoke, så er du velkommen til at sende tekst, billeder eller videoer til info@kvindemuseet.dk med fokus på kønnede problematikker fra din hverdag.

Af Inge Schjødt
Publiceret: Kunstavisen Online, april 2020

Klik ind på illustrationerne og se dem i en bedre version:
Olivia Løvenring – Ståsted, kunstværk til et kvindekrisecenter
Bjørn Eriksen – Orpheus with Sunglases, olie på lærred
Olivia Løvenring – Ståsted – Kvindetræet, formål og udsnit 

Fotograf Emil Frej Hansen har imponeret med fantastiske naturfotos og med en ypperlig kvalitet, da han fotograferede en billedkunstners sarte pasteller. For nylig har han leveret fotos til bogen 101 Kunstnere. Vi har fået lov at kigge fotografen Emil Frej Hansen over skulderen. Her fortæller han, hvordan fotografiet blev levevejen og at naturen stadig er det sted, som bedst lader ham op

Hvordan blev du fotograf?
– Jeg har altid beundret naturen og mennesker og detaljerne, der er i alting, fortæller Emil Frej Hansen. Han er født i 1985, og kan opleves dels via galleriet Artcompaz på Frederiksberg og dels via sit website frejfoto.dk.

– Da jeg var ved at gå ud af 9. klasse, købte jeg mit første lille digitale kamera, et Olympus, og på kortet kunne der være 26 billeder, så, mindre end en gammeldags filmrulle. Jeg har altid været kreativ anlagt, og er vokset op i en kreativ familie med en utroligt kreativ mormor og mor, samt en farfar, der var maler.

– Jeg begyndte at fotografere naturen og menneskerne omkring mig, og fandt en ro og tilfredsstillelse i at fange nogle unikke vinkler og stemninger. Jeg printede nogle postkort, og solgte nogle på min mors julemarked. I gymnasiet tog min interesse for foto til efter en skoletur til smukke Færøerne. Jeg investerede i et bedre spejlrefleks kamera og nogle bedre objektiver.

– Efter gymnasiet fik jeg job i en børnehave som pædagogmedhjælper. Her begyndte jeg at tage portrætter af børnene udendørs, og forældrene elskede dem. Dette gav mig blod på tanden, og jeg startede herefter på fotoskolen ude på Amager. Her gik jeg i et år, men indså hurtigt, at det nærmest var umuligt at få en læreplads, som var påkrævet for at fortsætte uddannelsen.
Så besluttede jeg at bruge 3-4 år på at starte mit eget, og i 2006 stiftede jeg mit eget firma Frejfoto og efter to og et halvt år levede jeg af det.

Du har haft naturen som legeplads, hvad har det betydet?
– Naturen betyder utroligt meget for mig, og jeg vender tilbage til den gang på gang, når jeg skal lave nye projekter. Det er her, jeg får mange af mine allerbedste billeder, og det er også her, jeg drømmer mig væk i små eventyr og visualiserer mig ting, jeg ikke ville komme på hjemme ved skrivebordet, fortæller Emil Frej Hansen, som er vokset op på nordsiden af Herlev ud til Smørmosen, et af Fingerplanens grønne åndehuller.

– Da jeg var knægt og ikke mere end 7 år gammel, gik jeg på eventyr i mosen, hvor vi boede. Jeg pakkede en vogn og drog ud på egen hånd med madpakke, fiskestang, kikkert, kniv osv.
– Jeg husker denne følelse af at udforske og opleve naturen, og det, at kunne ligge i en græsmark og kigge ind mellem græsstråene, nede langs jorden, og forestille mig, at jeg var helt lille og kunne gå på eventyr i denne enorme græsskov.
– Nogle gange vender jeg tilbage til denne følelse, når jeg laver makro fotografering, og det er helt fantastisk. Så, min opvækst i naturen, og mine forældres kreative og naturlige opdragelse, det har helt sikkert været med til at give mig helt vildt meget med på vejen.

– Jeg har også altid elsket at tegne, når jeg havde tid til det. Jeg er ikke særligt god til det, men elsker at skabe noget fra bunden, og se det udvikle sig. Jeg spiller også musik, guitar og trommer, og har et lille garageband, hvor jeg og fire andre gutter hygger med at spille noget hjemmelavet rock. Det bliver nok aldrig til mere end det, men vi hygger os og skaber noget, vi får glæde af, og for os er det, det vigtigste lige nu.

– Jeg har altid set op til min far, som kunne bygge ting, vores barndomshjem, eksempelvis. Jeg har dog aldrig selv haft helt de samme færdigheder, men som knægt fik jeg stukket en hammer, nogle søm og en sav i hånden, og så kunne jeg ellers bare gå i gang med at bygge huler. Og det gjorde jeg, fortæller han.
– Jeg byggede bl.a. en tre-etagers hule oppe i et træ med fælder, gulvtæpper og hele molevitten.
– Og sidste år byggede jeg en træhule oppe i et træ på vores grund til vores 3 drenge. Et sjovt, men svært projekt.
– Derudover kan jeg godt lide tanken om at kunne overleve i det fri, bruge naturen til ens fordel, samle svampe, urter, nødder osv. – Ved at kunne lave ild og finde ly, bygge huler og gå på eventyr, synes jeg, at man vender tilbage til en simplere tid, mens man gør det, hvor dagligdags bekymringer og stress forsvinder, og nye ideer tager fat.

Hvad sker der, når du fotograferer?
– Når jeg fotograferer, især naturen, men også sådan generelt, så forsvinder tiden omkring mig.
Man kan blive helt euforisk, når man fanger noget, man ved er helt specielt, og man kan også blive frustreret, når det ikke lykkes, og det hele bare ikke spiller.
– Det kan få én til at sidde timevis i bidende kulde for at fange det rigtige øjeblik, eller vandre op på toppen af et mindre bjerg med 20 kg fotoudstyr på ryggen. Man gør, hvad der skal til, svarer Emil Frej Hansen, som bl.a. har fotograferet på Island og i tropisk klima i Thailand.

Hvordan er der forskel på dine opgaver – hvad inspirerer dig i de forskellige set-ups?
Fotoopgaver kan være vidt forskellige, lige fra produktfoto af shampooflasker til naturbilleder i en thailandsk jungle.
– Selvfølgeligt er der også forskel på, hvor sjovt noget er, og generelt er det sjovest jo mere kreativ frihed, der ligger i opgaven.
– Nogle opgaver er meget låste, og skal se ud på én måde, og så laver jeg det, så godt jeg kan, og skaber nogle flotte, salgbare billeder. Dette skal man kunne som professionel fotograf, og er for det meste også en nødvendighed, hvis man vil leve af det.
– Så er der også de mere spændende opgaver, hvor man skal portrættere mennesker eller dokumentere  spændende begivenheder, og hvor man har noget mere kreativt spillerum, og det er selvfølgelig ekstra fedt for en fotograf at lave, siger Emil Frej Hansen.

Vil du fortælle lidt om naturlige billeder contra manipulerede billeder?
– Der kan være mange holdninger til manipulerede billeder, men jeg ser det oftest som kunst, og jeg kan godt lide blandingen af det, og at lege med det, fortæller Emil Frej Hansen.

– Mange af mine naturbilleder og er også lettere manipulerede, da det ofte ikke er muligt at fange den aktuelle stemning i naturen i et billede, lige ud af kameraet. Typisk er det flottere i virkeligheden. Øjet er bedre til at fange detaljerne i himlen og skygger i området på samme tid.

– Nogle gange kan man også skabe meget manipulerede billeder, der skal ses som et kunstværk frem for et fotografi.
– Alle elementer i mine billeder er dog fotos taget af mig selv, men sat sammen på kryds og tværs.

Lige nu, hvad sker der så ?
Lige nu er hele verden lagt ned af en underlig virus, og ingen ved helt, hvordan fremtiden ser ud.
– Jeg håber dog, og er overbevist om, at vi nok skal komme igennem det sammen, og at kunsten og den visuelle kommunikation ikke er forbi, men altid vil bestå.

– Det har den gjort gennem alle krige og sygdomme gennem historien.
– Det vil bare kræve, at vi tilpasser os og hjælper hinanden, og bliver ved med at skabe, slutter Emil Frej Hansen.

 

Emil Frej Hansen bor og arbejder ved Køge Bugt
Studieadresse:
Degnestræde 7, Greve
Se mere på www.frejfoto.dk

Af Inge Schjødt
Publiceret Kunstavisen Online, april 2020

Klik ind og se billederne i bedre format

 

 

Status og ideer for kunstscenens forreste kæde – billedkunstnerne

Billedkunstnerne står forrest, når konjunkturerne i samfundet er for nedadgående. Under Finanskrisen faldt omsætningen af billedkunst, og flere gallerier bukkede under sammen med en række andre selvstændigt næringsdrivende.
I dag står vi i en lignende situation, og har samtidig vort livs chance for at gøre noget anderledes, end dengang.
– Kunstavisen har talt med en række billedkunstnere, og tager lige nu temperaturen på konsekvenserne af karantænen.

Man siger, at ”Ingenting er så skidt, at det ikke er godt for noget”, og det er der måske noget om i disse coronadage.
Det er forståeligt, at der går en vis handlingslammelse ind over nogle af os, når krisen rammer. Hos andre kommer der en opblomstring af ideer, og krisen ansporer et incitament til at finde nye veje.

Efter den larmende misforståelse af opgaverne, har kulturens minister omsider taget fat, foreløbig på at få vedtaget håndsrækninger til de store aktører på kulturscenen, hvor milliontab og konkurser er til at få øje på. Der er sendt klare nødråb fra bl.a. BKF Billedkunstnernes Forbund, og DKoD – Danske Kunsthåndværkere og Designere.

Forhåbentlig giver karantænen også flere dele af befolkningen en forståelse for de ikke-materielle sider af tilværelsen, som noget, det er værd at beskæftige sig mere med, når tempoet daler og tiden til fordybelse opstår hos børn og voksne. – ”Det unyttige”, som vores Dronning har anbefalet det i en nytårstale.

Og ikke mindst nu, når stuer og lejligheder fremstår helt nymalede og nyindrettede ude omkring i slot og vrå, efter at gør-det-selv trangen har været over de indespærrede. Her må der gerne udsmykkes med andet end storskærme og potteplanter.

Hvad gør kommunerne for kunst og kultur i en krisetid?
På Kunstavisen venter vi endnu på at se de initiativer, der kan komme kunstscenens forreste kæde – billedkunstnerne selv – til gode. De, der faktisk leverer varen, som resten af kunstscenen lever af, museer, medier og gallerier.

I Danmarks Radio er de gode til at spille dansk musik og tale om festivaler og teatrenes tomme sale. Men, Fanden får stadig lov at tage de forreste – de eksperimenterende billedkunstnere, der dyrker kulturens grundforskning og historiefortælling.

Undertegnede vil gerne slå et slag for, at der nytænkes i kommunerne, så det sikres, at der her bliver givet en saltvandsindsprøjtning til de kommunale kulturudvalg. Desværre er de ofte koblet tæt sammen med fritidsaktiviteterne, og sporten stjæler i en vis udstrækning førstepladsen rigtig mange steder.
– Det kan der laves om på, så kunstnerne for en tid får det samme fokus, som Team Danmark talenterne.
Rundt i landets kommuner kan man vælge at gå mere aktivt ind i dialogen med de lokale billedkunstnere.

Når anlægsloftet hæves for resten af 2020, så må man formode, at det også kaster nogle udsmykningsopgaver af sig. Men det skal nok siges højt fra regeringens side og fra kunstelskernes side, at det er noget, kommunerne skal prioritere at få med til gavn for både borgere og kunstnere, til gavn for de æstetiske kvaliteter til fællesskabet.

Hvad gør gallerierne og billedkunstnerne?
Hos de gallerier, Kunstavisen har talt med, gribes situationen nogle steder proaktivt an.

Flere får sat turbo på deres digitale platforme til formidling, nogle får skabt den webshop, de længe har overvejet, og andre producerer ArtWear med print på T-shirts, tasker og kasketter, som eksempelvis Galleri Christoffer Egelund i København, der både driver ShopEditions med grafiske værker, og utraditionelt eksperimenterer i samarbejde med lys- og møbeldesignere.

Her har et dusin billedkunstnere netop leveret materiale til konceptet ArtWear, hvor nye målgrupper måske kan få færten af kunstens værdi.

Museerne har godt gang i videolinks på deres hjemmesider og links til virtuelle platforme.

Fra optur til nedtur på matriklen
Blandt en række både gallerister, kunsthaller og billedkunstnere skifter livsmodet fra optur til nedtur.

Flere får omstødt en kalender med udstillinger, minutiøst tilrettelagt og forberedt, som enten helt aflyses eller udskydes på ubestemt tid. KP20 – Kunstnernes Påskeudstilling er en af de væsentlige, for mange. En række af de kunstnere, som skulle nyde godt af den anerkendelse, det er at komme igennem censurens nåleøje, de må udsætte forventninger om både salg og nye kontakter qua KP20 foreløbigt.

Nogle kunstnere havde planlagt at rejse ud på inspirationstur til fjernere himmelstrøg, for at få nye teknikker og materialer at arbejde med. 

– Külli Suito fra Middelfart har malet sit sidste hjelmebillede, og smidt handskerne, klar til at gå nye veje. Men lige nu er flyene og påskens studietur aflyst. 
Nogle internationale kunstnere skulle nyde godt af residencies her i landet. Det er også faldet til jorden.

Andre oplever, hvordan der pludselig bliver et rum for fordybelse. Billedkunstner Simon Bang fortæller, hvordan der nu er blevet ro til at analysere et tema, som længe har ligget ham på sinde, men, som der i de daglige aktiviteter ikke har været plads til at gå i dybden med.

Lige nu har han har to udstillinger på hold. Den ene en gruppeudstilling i New York, hvortil han lige nåede at sende sit værk over, da coronakrisen satte ind. Det samme med KP20 i Kunsthal Aarhus. Begge udstillinger bliver til noget, men hvornår er uvist.

– På en måde er tid, som ingen havde regnet med, det mest generøse af alt, udtaler Simon Bang. Det er den største gave man kan få. Normalt er tid umulig at opkøbe for penge, og pludselig får man det foræret af selve Statsministeren! Bliver det større?
Så nu maler Bang alt det, som der ikke før var tid til.
– Og jeg maler ikke, som om verden går under, men som om alt er muligt. Jeg ser det som en enestående tid, udtaler kunstneren.

For Bang kan det blive alt for eksplicit med de udtryk, som direkte tematiserer coronavirus. Det reducerer, og bliver til illustrationer, frem for kunst, der har ambitioner om at række fremad i tiden, mener Simon Bang.

Nærvær og fravær
I Rødovre oplever billedkunstneren Jonna Pedersen, hvordan hendes værkserie [FONE] taler ind i tiden. Den aktuelle verdenssituation understreger, at vi har et behov for at sanse hinanden, tættere på, end de tørt tekniske skrevne sms-beskeder kan række til. Det har Jonna Pedersen malet på i nogen tid, og det er ikke første gang, at omverdenen byder hendes værkserier op til dans. Det gælder også værkerne om Dansk Madkultur, der kom til verden i samme sæson, som daværende fødevareminister Dan Jørgensen fandt på at kåre Danmarks Nationalret – Stegt Flæsk med Persillesovs – Som vor Mor lavede det.

Kunstneren har, som også mange andre, desuden arbejdet med nogle små værker, Artmoney, i en periode. 

Hvis kunstvennerne ikke lige nu kan afse tusindlapper, så tæller det også i et kunstneratelier, når der sælges en bunke små collager i 12×18 cm til den faste pris af 200,- kr. via platformen Artmoney.org, som efterhånden har mere end 20 år på bagen, og dengang blev skabt af billedkunstneren Lars Christian Kræmmer.
– Han glæder sig til gengæld over, at møntfoden atter er aktuel, lige meget af nød som af lyst, og at rigtig mange danske og internationale aktører deltager ad denne kanal. Tjek ind og se, hvor der er aktive modtagere, som tager imod ARTMONEY, som en del af betalingen – her http://artmoney.org/ 

Krystalkuglen kalder
Ser vi nogle måneder frem, så må det for rigtig mange, enten briste eller bære.

Herfra skal lyde en klar opfordring til at støtte billedkunstnere, billedhuggere, performere og kunsthåndværkere, som lige nu mærker kulden fra kunstens forladte huse. Lad os få dansk kunst og kultur fremkaldt i nye initiativer fra både offentlig og privat hold. Må regeringens hjælpepakker nå vidt omkring.

Må Påsken bringe både glædeligt overraskende gækkebreve og genopstandelse.
God Påske.

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publicet: Kunstavisen Online, april 2020

Klik på illustrationerne og se en bedre gengivelse:
Simon Bang – Den Røde Mark – Kunstnerens foto
Külli Suitso – Libera Me, 2020 – Kunstnerens foto
Jonna Pedersen – [FONE] nr. 11485 – Kunstnerens foto
Jonna Pedersen – Artmoney no. 02-03-2020 – Kunstnerens foto
Jonas Pihl – ArtWear by Galleri Christoffer Egelund
Mia-Nelle Drøschler – ArtWear by Galleri Christoffer Egelund