Spektakulære Vibskov – Sophienholm

Vibskov på forsiden

Modeskaberen Henrik Vibskov viser stor spændvidde i et tværsnit af kunstarter

Jeg vil til at gå mere i teateret, mere til opera, mere til ballet!
Og tøjkollektionerne af stortalentet Henrik Vibskov må gerne ryge ind på skuldrene af de unge i min kreds.

– Sådan har jeg det efter et udstillingsbesøg på Sophienholm ved Kgs. Lyngby, hvor der vises et udsnit af Henrik Vibskovs fantastiske scenografier, kostumer, kulisser og skulpturelle objekter ude og inde under titlen PerformativeHANDLINGER / PERFORMATIVEacts.

Fluks går jeg hjem og læser videre om avantgarde modedesigneren, musikeren, kunstneren, født i Kjellerup ved Viborg i 1972, uddannet ved Central Saint Martins designskole i London, som producerer prisbelønnede modekollektioner og shows i eget navn.

Performances og kunstneriske installationer har tidligere været vist internationalt på bl.a. Museum of Contemporary Art Kanazawa i Japan, MoMA PS1 i New York og Palais de Tokyo i Paris. Nu får vi chancen her i musealt kunsthal regi.

Japansk enkelhed
Min lyst til scenekunsten vækkes til live med intense og smukke fotos og videoer.
Her er optagelser dels fra replay forestillingen SwanLake med musik af Mikael Karlson og koreografi af Alexander Ekman på Oslo National Ballet, og dels fra forestillingen Eskapist
– også af Alexander Ekman på Den Kongelige Svenske Opera.

Henrik Vibskov – Madame Butterfly

Jeg får et flashback til Bauhaus og Oskar Schlemmers ikoniske balletkostumer, da jeg møder Madame Butterfly, der for en stund spøger i stueetagen. Kostumerne til Hotel Pro Forma opsætningen af operaen på La Monnaie i Bruxelles fylder labyrintagtigt op i rummene mod haven.

Ret store, som de er, skaber de en intens oplevelse af det tragiske eventyr om den ulykkelige japanske geisha, der svigtes af sin amerikanske officer og ærefuldt tager konsekvensen. 

Med japansk inspireret enkelhed forvalter Vibskov mønstre, materialer og former i et nutidigt snit.

En tur i bad
På førstesalen inviteres vi med ind i det allerinderste, hvor vore tanker kan myldre, og krop og sjæl falde til ro, nemlig i Vibskovs lyserøde badesalon. Please Remove Before Washing er et eksempel på iscenesættelsen af Vibskovs efterårskollektion AW20, præsenteret i januar på Lokomotivværkstedet i København og i The American Cathedral i Paris.

Henrik Vibskovs badesalon

I regnvejret gik jeg glip af værkerne i parken, så der er god grund til at komme tilbage til Sophienholm.

Med udstillingen ved Bagsværd Sø giver Vibskov et indblik i og viser et tværsnit af de vidtfavnende muligheder, der ligger i modeformatet, og hvad deraf kan følge.

En fornøjelse er det at se, hvordan det gamle Sophienholm med højt til loftet stiller gode rammer til rådighed.

Sophienholm
Nybrovej 401 – Kgs. Lyngby
Frem til 15. november

Tekst og fotos af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen nr. 8/2020

Henrik Vibskov – Eskapist

Henrik Vibskov – rekvisitter

Håb og handling af lys og skrald – SIIKU

SIIKU – OPUS UNITUM

SIIKU viser unikt samskabelsesværk på Nørrebro

Måneden ud står OPUS UNITUM, en sanselig, skrøbelig pyramide, et samskabt værk, og lyser op ved Blågårds Plads på Nørrebro i København.

Værket er blevet til i samarbejde mellem kunstnerduoen SIIKU og gæster ved Festival of Endless Gratitude, som fandt sted i dagene 10. – 13. september. 
OPUS UNITUM er et af de kunstnerdrevne projekter, der qua corona har fået støtte af Slots- og Kulturstyrelsens pulje til kunstneriske sommeraktiviteter. 

Festival of Endless Gratitude
FoEG // Festival of Endless Gratitude er en non-profit Music and Arts festival, grundlagt i 2007 på venskabeligt samarbejde over Atlanten. Det var 12. gang festivalen fandt sted.
Weekenden bød ud over det kunstneriske samskabelsesprojekt også på en række koncertindslag, ligesom man kunne tage et par omdrejninger på Jens Erik Larsens Bicycle Lyre, et upcyclet musikinstrument.

Et demokratisk kunstværk
Da festivalen åbnede torsdag stod kun skelettet til den lysende pyramideinstallation klar foran KoncertKirken.

SIIKU – OPUS UNITUM – åbningen

Forinden havde SIIKU og de frivillige brugere af GreenKayak indsamlet skrald og havplast i Københavns kanaler, og indsamlet tang ved Stejlepladsen i Sydhavnen, ligesom SIIKU havde formet trekantede skabeloner til beklædning af installationen.

Publikum blev inviteret ind i den kreative proces og med fokus på fællesskab og empowerment, blev modulerne fyldt i løbet af festivaldagene, og pyramiden beklædt med de samskabte elementer.

Kunsten som handlemulighed
SIIKU er en dansk/grønlandsk kunstnergruppe grundlagt i 2017 af Rasmus Nielsen og David Hertling Péronard. Grundtankerne, som de er formuleret i SIIKU manifestet, handler om at skabe solidaritet og empowerment i en tid præget af klimakrise og voksende ulighed.

SIIKU – i proces

Nielsen og Péronard vender i deres produktioner den elitære kunstnerrolle på hovedet, og byder op til håb i kraft af deres æstetisk-kreative metode, hvor de relaterer til naturens ressourcer, helst benytter genbrugte materialer sammen med topmoderne teknologi, og rækker ud efter deltagelse fra omverdenen.

SIIKUs værker har været præsenteret af Copenhagen Light Festival, Click Festival, Thorvaldsens Museum, Roskilde Domkirke, samt på Kulturmødet på Mors, hvor samskabelse også var på programmet.

I efteråret 2019 viste SIIKU udstillingen Meltage i Gjethuset i Frederiksværk.
Fra 7. november fylder de Kunsthal Vejle med værker i et ganske andet format.

Følg SIIKU her – SIIKU.dk

SIIKU – OPUS UNITUM

Opus Unitum
Blågårds Plads 6A – København N
Frem til 30. september

Af Inge Schjødt
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2020

Skønheden findes – Cobrarummet

Wrapped Up – Unfold, foto: Inge Schjødt

I Cobrarummet ved Sophienholm stiller to malere skarpt på relationen til naturen på hver sin facon.

De klæder hinanden, værkerne af de to kunstnere, som i 12 dage indtager Cobrarummet på Sophienholm ved Kgs. Lyngby med udstillingen Wrapped Up – Unfold. Linda Falkesgaard arbejder råt og konkret, hvor Hanne Nielsen Kjærsgaard går allegorisk til værks og fortæller interdimensionelle historier.

Fra hver sin synsvinkel har de taget Naturen under behandling, og det er vores forforståelse af skønheden i blomsterne, der forener og samler udstillingen. Dertil er der en ligeværdighed og god styrkemæssig balance, som får værkerne til at spille fint op til hinanden.

Wrapped Up // I farten
Linda Falkesgaard retter sit fokus på den natur, vi travle byboere møder i hverdagen i form af blomsterbundter, frugt og grønt, pakket ind i den køligt gennemsigtige cellofan foran ethvert supermarked.

Linda Falkesgaard – Still Life With Flowers, Føtex Nørrebro 2019

Vi køber de hurtige blomster, og forærer dem med et strejf af naturens poesi til dem, vi holder af – inklusive os selv. Vi bliver jo hele tiden mindet om at huske os selv, at forkæle os selv – også med blomster, så vi kan mærke os selv, os selv, os selv…

Nature Morte, Stilleben er betegnelserne for billedgenren. Måske beskriver den mere end som så. Det gør Falkesgaards nøgterne billedkompositioner i hvert fald. Og i billedtitlerne tager hun findestedet med ”Still Life With Flowers, Føtex Nørrebro, 2019”, så der ikke er noget at være i tvivl om. 

Unfold // Bliv til
Hanne Nielsen Kjærsgaard er en historiefortæller, hvor billedbegivenhederne langsomt åbner sig for beskuerens blik. I motivet Head Above Water dykker man sig frem mellem planterødder og søger instinktivt fra dybet mod lyset igennem naturens ornamenterede fletværk. Skønheden findes, mørket findes, lyset findes.

Hanne Nielsen Kjærsgaard, Rooted, 2020

Nielsen Kjærsgaard byder ind til en visuel samtale, eksempelvis med værket Single Iris & Ray Black, hvor blomsternes navne indgår i billedtitlen, men det er naturligvis op til beskueren, hvilken tråd, man ønsker at gribe og gå med, og hvor langt og hvor længe.

Hvor Linda Falkesgaards værker tager afsæt i blikkets snapshots af omgivelserne, der zoomer Hanne Nielsen Kjærsgaard indad i fantasiens meddigtende univers.

Begge rækker de os en stafet. Vi kan enten fortsætte i sprint eller gå langsommere.
Naturens mangfoldige betydningslag går os i møde på denne udstilling. God fornøjelse!

Cobrarummet – Sophienholm
Nybrovej 401 – Kgs. Lyngby
Frem til 20. september

Af Inge Schjødt
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2020

Hanne Nielsen Kjærsgaard
Single Iris & Ray Black

Cobrarummet – foto: Hanne Nielsen Kjærsgaard, 2020

Gaven fra dagslyset – Christina Augustesen

Eminente lysskulpturer af Christina Augustesen i Utzonsk palet

C.A. Daylight Instruments,
foto: David Stjernholm

Om morgenen stod hun tidligt op. Før solopgang gik hun med dynen om sig ud på terrassen over Middelhavet, for at se det ske. Dagen komme til syne i et magisk farvespil.

Arkitekt, lysdesigner og billedkunstner Christina Augustesen har været afsted på to ugers arbejdsophold i Jørn Utzons sommerhus på Mallorca, og har taget det forunderlige farvespil fra Can Lis med hjem.

– Og hvor vises det bedre frem, end netop i et af Utzons ikoniske byggerier? Gallerigangen i Bagsværd Kirke lægger rum til udstillingen af rejsens fornemme resultat.

I fem skulpturer kaldet Daylight Instruments, deler hun 12 farver med os. Komponeret således, at vi kan vandre med lyset, og opleve farverne skifte i vores eget tempo, mens vi bevæger os rundt om de fem skulpturer.

De står som lodrette, fastfrosne kalejdoskoper hen ad Gallerigangen i Bagsværd Kirke, hvor dagslyset fra ovenlysvinduerne falder ned over de hvide vægge og gulve, den rå beton, egetræet og en række glaslamper i det stringente rum. Kirkebygningen er opført midt i 1970’erne med al den professionelle og gennemtænkte finesse, vi forbinder med Utzon-familiens arbejder. Her lader septemberhimlens skyer et vekslende lys glide ned over de fem Daylight Instruments, og giver liv til farvernes dans, der transponeres op og ned i intensitet i takt med dagslys og aftenmørke.

C.A. Daylight Instruments,
foto: David Stjernholm

Magisk og meditativt
Studieopholdet på Can Lis, som tildeles af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg i samarbejde med Utzon Fonden, forærede kunstneren en unik palet af farver og farvekombinationer. Dem har hun efterfølgende komponeret og afprøvet i en intens proces for at træffe de afgørende valg til de fem skulpturer.

Farverne afspejler sommerresidensens gyldne sandsten, terrakottafarvede teglsten, de dybtblå glaserede fliser, havets og himlens mangfoldighed af blå nuancer samt beplantningens frodige grønlige og enkelte stærkt kulørte farver.

Jørn Utzon har arbejdet meget bevidst med lysindfald, smalle vindueshuller uden rammer, rumforløb, og materialevalg efter Mallorcas byggeskikke, og dermed er Can Lis et bygningsværk i pagt med stedets natur til stor inspiration for nutidens besøgende.

Skulpturerne, skabt til denne udstilling i semitransparent akrylplade og farvede folier, adskiller sig fra Christina Augustesens andre værker ved at de alene arbejder med dagslyset og ikke, som ellers er oplyste indefra af et vibrerende elektrisk lys. Det giver en kærkommen tysthed, og et magisk, meditativt udtryk.

Lyset som materiale
Christina Augustesen har valgt at arbejde med lyset som sit grundmateriale, og andre fysiske materialer som reflektorer for gengivelsen af lyset.

C.A. Daylight Instruments,
foto: David Stjernholm

Til Via University College i Aarhus har Statens Kunstfond i 2017 doneret en række af hendes Colour Spaces, Horisontal fields, og på det nyligt renoverede Damhustorv i Rødovre står Gates of Colours fra 2018, og vækker liv og åbner for fordybelse.

Augustesen har udstillet flere gange i London, hvorfra hun også har en del af sin specialiserede uddannelse, og herhjemme bl.a. med gruppen Ree-fleeks i Kunstpakhuset i Ikast, og i en duet hos Galleri Lene Bilgrav i Aarhus.

Det er altid interessant at møde hendes skulpturer i varierende udformninger.
– De første så jeg selv på udstillingen Seeing the Unseen på Sophienholm, Kgs. Lyngby 2017, og blev betaget af den ro, der blev fremkaldt af dem.
– Siden er det blevet til flere gode gensyn, bl.a. hos Kunstmix på Østerbro og på Kirsten Kjærs Museum i Thy, hvor hun er aktuel på gruppeudstillingen Mellem Usynlige Lag frem til 2. oktober.

C.A. Daylight Instruments,
foto: David Stjernholm

For lysnørder
Lysets symbolske betydning for mennesket i verden er knyttet til utallige kunstneriske udtryk, til myter og riter. Lysets fysiske betydning for menneskets velbefindende i verden er ligeledes bredt anerkendt. Ny forskning tyder på, at dagslysets rytmiske struktur har betydelig indvirkning på søvn og sundhed.

– Således lyder anbefalingen til B-mennesker, at der hellere skal tankes dagslys end søvn op i weekenderne, for at imødegå mandag morgens krise. Et godt tip er det at tage ud og campere i stedet for at trække dynen op over næsen, fordi man derved kan spare lysets virkning op i sin krop.

Der er stadig meget at studere ved lyset, og på søndage kan man få Utzons fine kirkerum at se i Bagsværd.
På hverdage mellem kl. 9 og 10 er der adgang til udstillingen Daylight Instruments.

Der er udgivet et glimrende katalog om udstillingen.

Gallerigangen Bagsværd Kirke
Taxvej 14 – Bagsværd
Frem til 22. september 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk, september 2020

 

Tre Japanlygter for Oksbøl – Kate Skjerning

Tre Japanlygter – foto Niels Linneberg

Kate Skjerning har med en donation fra Statens Kunstfond sået frø til en ny kultursti i det vestjyske

Landskabskunstneren Kate Skjerning er blandt de engagerede ansøgere, som fik del i puljemidler fra Statens Kunstfond til at sætte sommeraktiviteter i gang, og det er der kommet en midlertidig udsmykning ud af til Oksbøls bymidte.

Kunstneren har formet tre lette figurer i stål, gummi og tekstil, og lagt kimen til mere kultur i den vestjyske by, som nok mest er kendt for kamouflagefarvede kampvogne og udstrakte klitplantager med det militære øvelsesterræn som nærmeste nabo.

Her lå engang et ravmuseum, og med inspiration fra ravets måde at indeslutte naturspor på, har kunstneren valgt den dekorative plante Japanlygte som forlæg for sine lette landskabsskulpturer, der kan opleves på plænerne mellem SuperBrugsen, Biblioteket og Lokalhistorisk Arkiv frem til 15. september.

Kate Skjernings landskabskunst

Museumsplaner i Oksbøl
Selvom Oksbøl er berøvet sit Ravmuseum, som er flyttet ind i Bunkermuseet Tirpitz ved Blåvand, så tegner der sig nye museumsplaner for byen med Museet FLUGT, et temamuseum, der rækker ind i vores tid.

Efter 2. verdenskrig voksede Oksbøl til Danmarks sjette største by, da op imod 36.000 børn, kvinder og mænd fandt husly her på flugt fra rædslerne syd for grænsen. En epoke i historien, som har sat sig spor, bl.a. med en særlig begravelsesplads, som hvert år besøges af mange tyske efterkommere.

Den tyske stat har, som noget meget sjældent, valgt at støtte opførelsen af det kommende Museum FLUGT, der også tegnes af arkitekterne hos BIG, ligesom Tirpitz og M/S Museet for Søfart i Helsingør. Museet tager udgangspunkt i det tidligere lazaret eller flygtningesygehus, der senest har fungeret som Vandrehjem på kanten af Oksbøl by og plantagen, der dækker over sporene af flygtningenes enorme barakby. Nutidens flygtningekriser får også plads på museet, ligesom der gøres plads til forskere og andre med særligt ærinde.

Søen i Skoven – foto Niels Linneberg

Vision Kultursti
I Oksbøl er der ønsker om at forbinde bymidten og Museum FLUGT med en kultur- og oplevelsessti. De tre smukke Japanlygter er plantet som et eksempel til inspiration for det videre arbejde med projektet, hvor det er tanken at vise skiftende værker på Kulturtorvet og langs Kulturstien, som endnu er på idéplanet.

Kate Skjerning har jeg her betitlet landskabskunstner, da hun gennem en årrække har skabt fine interventioner i naturen. I foråret var det med PopUp lyskugler placeret på skiftende kystnære lokationer, i 2019 var det værd at besøge Søen i Skoven ved Aal Plantage, og Wadden Tide af farverigt fiskegarn på stranden ved Blåvand. Hun har desuden skabt en lysende Mælkebøtteinstallation til Tirpitz bunkermuseet.

Kig med og se flere af projekterne på kateskjerning.dk 
og nyd de smukke fotos af Niels Linneberg.

Her går natur og kultur op i smukkeste samklang.
Det lover godt for Oksbøl.

Kate Skjerning – Wadden Tide, detail

Landart med Japanlygter
Kulturtorvet – Oksbøl
Frem til 15. september

Af Inge Schjødt
Publiceret: Kunstavisen Online – september 2020