Replik til samtidens algoritmer: Er det sundt, når der lægges ensrettende filtre ned over nærmest alt, politisk såvel som kunstnerisk?

Det er nyhedsbrevet med Skovhusets nye vision, der slår hovedet på sømmet. Men det er ekkoet fra Folketingsvalget 2019, og der imellem en stribe begivenheder på kunstscenen og i debatten hen over efteråret 2020, der har fået klokkerne til at bimle. Hvad er det, der sker med samfundets diskurs? Er det sundt?

Det er som om, der bliver lagt nogle filtre ind, og vi lader os styre af moderigtige algoritmer, så det, der er i tidsåndens her-og-nu-fokus forstærkes. Det ensretter, og stiller krav i et tempo, der lader én stå rystende tilbage, som en novice udi vinterbadning.

Klimavalget, kom det til at hedde, det Folketingsvalg, der Gud-ske-tak-og-lov bragte et systemskifte i 2019. Her stod valget ikke mellem rød eller blå blok, nej, der blev valgt GRØNT, for kursen skulle lægges om.

Men, klima har det hele endnu ikke handlet om. Der kom en Coronaslæde i vejen. På samme måde, som der landede en Finanskrise i armene på en håbefuld præsident Obama og på statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin tid, der gjorde det vanskeligt at indfri de løfter og visioner, de var gået til valg på. Virkeligheden overhalede indenom.

Men, mens regeringen anno 2021 og sundhedsmyndighederne, og alle samfundsbevidste borgere bekæmper Corona, så spirer den grønne dagsorden, og formerer sig ved knopskydning i alle retninger. Det samme gør enkelte andre temaer, der drejer fokus 180 grader, og fornyer en outdated dagsorden indenfor #herredømme, #ligestilling, #køn og #kolonistyre.

Men, det virker ikke lige sundt, alt det der foregår. Der er en redundans, en ekkoeffekt, en ensretning af præmisser, som udstrækkes, næsten til kvalmegrænsen.

Her-og-nu med tilbagevirkende kraft
En journalist ringede og spurgte, hvordan det mon går med Falloskunsten, her efter #MeToo vækkelsen? Som om kunstscenen skifter g-streng i samme tempo som Side 9-pigen, og omredigerer indhold efter formiddagsbladenes spisesedler?

Ros fortjener Sophie Lindes tale, og ros fortjener IDOART, som i årevis har rejst debatten om ligestilling. Terningerne er kastet i Sexismespillet på udstillingen Testimony i Kunsthal Vejle, og i Aarhus skifter Kvindemuseet navn. Debatten har fået momentum, og der er et tiltrængt generationsskifte i gang på herretoiletterne.

En anmelder besøgte en udstilling med nysurrealisme, og kritiserede stramt en serie værker i lyset af #MeToo, selvom værkerne var blevet til i en ganske anden kontekst.
En museumsdirektør må stå på mål for en udstilling med to giganter, to (uha!) mandlige kunstnere, der er arrangeret med en helt anden vinkel end alt det, der presses ind under ligestillingsdebatten på museerne.

Vi må være opmærksomme, når kikkerterne efterhånden reduceres til soloprismer!

Ind med bæredygtigheden
Jeg kan ikke svare entydigt på, om det er sundt, med de omsiggribende grønne temaer og trends. Der er ingen tvivl om, at naturen og klimaet fortjener bevågenheden, at ændringen i machokulturerne er på høje tid, og at alle har gavn af bevidstgørelsen. Men, der må spidses penne og hovedpuden må rystes. Ellers bliver vi forført, og bliver blot handlingslamme, døvstumme tilskuere.

Personligt handler det for mig om, at nakkehårene kommer til at rejse sig og smagsløgene slappes, hvis der står #klima og #natur, #MeToo, #krænkelse, og lignende overalt, hvor jeg vender blikket hen. Jeg skal overbevises om, at der vitterligt er substans i brødteksterne, og at der er nuancer at blive klogere på gennem den kunstneriske praksis.  

Jeg venter i spænding på Skovhusets kommende udstillinger under ledetråden kunst og natur, på Arkens Blomsten i kunsten, på Trapholts Tæt på Træer, og på kommende galleriudstillinger i grønne klæder. Må de blive nærende fiberrige, og gerne meget mere end et kommercielt filter, der lægges over alt i forventning om opmærksomhed.

Håbet er lysegrønt!

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk, februar 2021

Klik på illustrationerne, og få en bedre gengivelse.

Fra hylderne i internettets uendelige rum hentes perler af viden og inspiration, og gælder det viden om kunst, er der masser at finde hos Boggalleriet i Rønde

Via Internettet er det muligt at tilgå viden og udføre handlinger i et fuldstændigt abstrakt omfang, som var utænkeligt for et par generationer siden. Overskriften er et citat, et udsagn fra læge og politiker, Ruth Schjødt-Pedersen, født 2. februar 1929, som hun kom med, da hun i 1996 mødte internettet for første gang.

– Hun holdt af viden, af bøger, og det har jeg arvet. Jeg elsker bøger, og at gå ind i en bog- og papirhandel er for mig som at besøge den lækreste slikbutik, hvor det er vanskeligt at holde igen. Sammen med emner og indhold gælder det, at bøgernes design taler til mig, og får de smukkeste til at springe mig i hænderne.

For tiden er det nu virtuelle boghandlere, jeg besøger, og at søge ned over nyhederne fra eksempelvis Boggalleriet i Rønde er en herlig zig-zag tur i kunsthistorien.

Alene ved at læse foromtalerne på bøgerne er der guldkorn at hente – og rigeligt med fristelser at lægge i kurv. Blandt nye bøger er bl.a. Berørt – Om dansk kunst i det nye årtusinde af Maria Kjær Themsen, og KLUGE – en stor præsentation af portrætmaleren Thomas Kluges omdiskuterede oeuvre.

Blandt tidligere udgivelser er der endnu mere at fordybe sig i. Her får du et par bidder fra mine favoritter, hvor forsiderne var det, der først fangede mig, begejstret som jeg er for eksempelvis readymades, collage kunsten og art-deco / art-nouveau designs. Efter bedste evne har jeg oversat nogle udsnit af de engelsksprogede introduktionstekster.

Marcel Duchamp – The Barbara and Aaron Levine Collection (engelsk)
”- Denne bog dokumenterer Barbara og Aaron Levines ekstraordinære samling af Duchamps kunst, en af verdens mest betydningsfulde samlinger af kunstneren, der står for at blive doneret til Hirshhorn Museum og Skulpturpark.
Værkerne, der er indkøbt over en årrække, repræsenterer hele Duchamps karriere, og viser hans afgørende rolle i udviklingen af det 20. århundredes kunst, og hans betydning for kunstnere i dag. Samlingen indeholder en exceptionel gruppe readymades, som fx Hat Rack, Comb, og With Hidden Noise, som viser hvorledes Duchamp prioriterer ideen over håndværk og æstetik. (…) ” – Klik ind og læs selv videre om bogen her.

      Kurt Schwitters – Merz Art
Den næste bog, hvor der er collagekunst på forsiden, er skrevet af Isabel Schulz og handler om kunstneren Kurt Schwitters (1887–1948), der opfandt sit eget kunstbegreb med Merz og Merzbau. ”Schwitters er en af de mest indflydelsesrige hovedpersoner i avantgarden, både som kunstner og som forfatter. Med sin utopi – Merz visionen – sigtede han mod en forening af kunst og non-kunst. Brugen af assemblage og lignende nåede sit første højdepunkt med hans værker; hans Merzbau ses som forløber for nutidens installationskunst. (…) Bogen trækker på en mængde af materiale, fundet i kunstnerens hjem, som har dannet grundlag for ny forskning”, hedder det. 

Og her er endnu en favorit, Charles Rennie Mackintosh (1868 – 1928), skotsk arkitekt og designer, som jeg hørte om, mens jeg selv i midten af 80’erne studerede Indretning og møbeldesign på Skolen for Boligindretning. (Skolen fusionerede med Danmarks Designskole i 1989, og senere Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering.)

Jeg har selv besøgt Glasgow og oplevet et af Charles Rennie Mackintosh’ navnkundige Tearooms med de elegante, højryggede stole samt totalindretningen i The Hill House, hvor der var en sans for skønhed og detaljer, man godt kan savne i dagens arkitektur og design. Via internettet kan jeg glæde mig over at se, at der er et imponerende restaureringsprojekt i gang for at bevare The Hill House. Kig med – her.
Bogen Charles Rennie Mackintosh and the Glasgow Style kan du finde mere om her.

Blandt Mackintosh’ samtidige kunstneriske arkitekter og designere kender de fleste nok Antoni Gaudí (1852-1926) som var bygmester i Barcelona, og maleren Gustav Klimt (1862-1918), der var medlem af Wiener Secessesion, og især berømt for Beethovenfrisen, portrætterne af Adele Bloch-Bauer, samt maleriet Kysset.
– Og sådan kan jeg sagtens fortsætte, med stor hjælp fra nettet.

Den største opfindelse siden flyvningen
Det var internettets uendelige rum med tilgængelig viden, der fik min mor til at udbryde: Det er den største opfindelse siden flyvningen. Hun forstod at værdsætte den uendeligt meget lettere tilgængelighed af information, og det glædede hende, at uddannelse blev mulig, for mange flere, verden over, også kvinder.
– At hun selv blev læge skyldtes en god portion vovemod og vedholdenhed, og en tur omkring Rønde Studenterkursus.
– I dag er det muligt for en læge at befinde sig fysisk et helt andet sted, end patienten, og udføre en kikkertoperation over nettet, har jeg ladet mig fortælle. Du milde kineser!

– God tur rundt i det uendelige, virtuelle univers, som det er op til os at bruge, udvikle kritisk sans overfor, og gå på opdagelse i. God læselyst!

PS. Når coronarestriktionerne lægger sig, så kig endelig ind hos Boggalleriet i Rønde, og se bl.a. granitstelen af Erland Knudssøn Madsen og den aktuelle udstilling.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk, februar 2021