EFTER BILLEDER på malernes præmisser

14 billedkunstnere tager os med et spadestik dybere

Billedkunstnerne Jonna Pedersen og Simon Grimm inviterer os i selskab med 12 malerkolleger på Janus – Vestjyllands Kunstmuseum i Tistrup, hvor de har fyldt tre store, rå og nøgterne rum med malerier. Og kun malerier. Her drages vi ind i netop den genre, og får den vendt og drejet på malernes præmisser.

De medvirkende er Astrid Marie Christiansen, Simon Ganshorn, Simon Grimm, Melou Vanggaard, Kristian Devantier, Nana Bastrup, Matvey Slavin, Mie Olise, Emily Gernild, Jonna Pedersen, Martin Askholm, Anita Viola, Mia-Nelle Drøschler og Annette Olesen.

Kunsten på det personlige plan
Alle udstillingens kunstnere præsenteres udførligt ved hver for sig at svare på seks spørgsmål og ved at uddybe deres egen aktuelle praksis i tekst og billeder, redigeret af forfatter og kunstformidler Helene Johanne Christen-
sen. Grafisk designer Malene Maury har sat præsentationerne smagfuldt op
til plakatformater, der hænger som introduktion til hver kunstners værker,
så vi bliver klædt sjældent godt på.

– Det er spørgsmål, man måske har lyst til at stille kunstnerne undervejs, siger museumsleder Anne Grethe Sværke, som i første runde har gjort god brug af introduktionerne på den virtuelle fernisering og på videopræsentationer, siden udstillingen åbnede for coronalukkede døre.

– Nævn tre forbilleder for dit kunstneriske arbejde. Hvordan påvirker dine forbilleder dit arbejde? Bruger du deres billeder i din kunstneriske proces, og i så fald, hvordan? lyder det første spørgsmål.

– Har du altid været inspireret af de samme kunstnere, eller har det ændret sig over tid? lyder det næste.

– Er du vokset op i et hjem med kunst? Har det haft betydning for dit kunstneriske arbejde? vil vi gerne vide.
– Hvornår havde du første gang en betydningsfuld oplevelse med kunst?
Og har den oplevelse betydning for dit kunstneriske virke i dag?
Her kommer vi endnu tættere på.

– Hvor kommer dine billeder fra? lyder det sjette spørgsmål, inden kunstnerne uddyber deres kunstneriske praksis i et artists statement.

Nogle har kunsten med hjemmefra, mens andre slet ikke har den backup. De fleste har tegnet i starten.
En vis fortrøstning for også vor tids unge giver det at læse, at en god del af kunstnerne har fået deres første personlige møde med kunsten i deres gymnasie- højskole- eller HF-tid, hvor inspirerende undervisere åbnede elevernes øjne for den verden. Og derpå er jagten gået ind efter det, som giver fylde.

Form og forbilleder
Jeg vover her at dele de fjorten kunstneres udtryksform ind i tre hovedgrupper, for beskrivelsens skyld. Der er selvsagt overlap og tangenter på tværs, for grupperinger og modeller er altid en reduktion, som ikke kan være helt fyldestgørende.

Astrid Marie Christiansen, Simon Ganshorn, Simon Grimm, Melou Vanggaard, Kristian Devantier, Nana Bastrup, Matvey Slavin og Mie Olise tematiserer aspekter indenfor maleriets form, struktur og materiale med tydelig forankring i kunsthistoriens formelle udvikling.
Det gælder fx lærredernes form, begrænsninger, rumlige udvidelser og overflader, samt kompositioner af kunsthistorisk tilsnit. Gruppen her udøver en grundforskning i maleriets væsen.

Kristian Devantier skaber deciderede parafraser over forgængeres ikoniske motiver, og hos Nana Bastrup, og til dels hos Matvey Slavin ser vi i baggrunden tit en gentolkning af egne motiver.

Netop med hjælp fra den ovennævnte præsentation forstår jeg også det ekspressive i Mie Olises motiver som et udtryk for, at hun bygger videre, og selv skubber til historiens forventninger til kvinders malemåde.

Omverden og nutidsbilleder
Emily Gernild, Jonna Pedersen og Martin Askholm byder indenfor i værker, der tematiserer noget genkendeligt, noget overset fra vores nære omverden, fra generationens kulturhistorie. De holder et spejl af erindringer op for os, og stiller ind på nærværet i nutiden, og manglen på samme.

Med kunstnerne her er vi inde i det mere narrative felt. Emily Gernild maler ekspressivt, intuitivt. Jonna Pedersen maler mere stringent med en tidssvarende palet, og Martin Askholm tager syntetiske farver ind i landskaberne og bibringer dem et twist og et anstrøg af de grafiske rum, han oftest færdes i.

Natten, drømmen og intuitionen
Anita Viola følger os ind i en romersk nattestemning, tydeligvis inspireret af Peter Doig. Lyssætning og farvesammenstilling lader os sanse tusmørkets stilhed, brudt af fjerne stemmer under parkens træer ved Villa Borghese.

Mia Nelle Drøschlers malerier udtrykker et ganske andet stemningsleje, hvor et drømmende chaos sætter elementerne i bevægelse.

Udstillingens nestor, Annette Olesen, komponerer nogle syrede visioner med løsrevne, genkendelige elementer, som suger beskueren ind i et sjæleligt og på én gang stærkt og skrøbeligt univers, Rosens Ring.

Sådan kommer vi rundt om 14 måder at male på.

Siden Adam og Eva og dyrene har vi kategoriseret og sat navne på fænomener, og reduceret kompleksiteten for vore øjne.
Jeg har forsøgt med ord.
Kunstnerne gør det – og det modsatte i flere dimensioner.
Og hertil har de to kuratorer foretaget et nuanceret udvalg blandt deres kunstnerkolleger.

På museets hjemmeside kan man se videoindslag og læse de enkelte plancher.

Men – På det varmeste anbefaler jeg udstillingen i Janus – Vestjyllands Kunstmuseum, når muligheden byder sig.

Det er et sanseligt møde, og et fornemt møde med et udvalg af vor tids malerkunst, og oplysninger om, hvad der har ført de enkelte kunstnere
frem til den præmis, de arbejder ud fra i dag.

Udstillingen flytter til SAK Kunstbygningen i Svendborg
fra 24. april til 30. maj.  

Janus – Vestjyllands Kunstmuseum
Lærkevej 25 – Tistrup
Forlænget til 18. april

Tekst og fotos: Inge Schjødt, komkunst.dk
Klik og se bedre billedkvalitet