In art we trust – Inge Schjødt
Kunstavisen 3 / 2021 – Lederartikel
– Det er så godt at komme ud og se alle FARVERNE, svarer en kunde, da butikkerne slår dørene op på årets første shoppedag. Et udsagn, der understreger elementære oplevelser, vi længes efter. Kunst- og kulturliv spejder efter lave smittetal, tegn på genåbning, og spejder efter klarhed i regeringens prioriteringer.
– Nedslående er det, at der primært tænkes på vilde dyr og løbeshorts, og at beslutningstagerne knapt nok skeler til den livskvalitet, som kunstens felt forsyner os med.
– Nedslående er det, når regering og regnedrenge lægger snittet alene på de kvantitative frem for kvalitative interesser.
– Nedslående er det, at der endnu ikke har været øje for de mange muligheder, der er i kulturens huse. Og på denne lederplads er det billedkunstens huse, der sigtes til.
Kunsthaller og -museer tilbyder mange kvadrat- og kubikmeter fulde af visuelle oplevelser, som har noget for alle aldre – også de computerspillende skolebørn – endda med god afstand, udluftning, og med initiativrige, kreative, og serviceorienterede medarbejdere, der kan formidle i stor stil.
Kunsthaller landet over har holdt vejret, nogle er gået til vinduerne, nogle er gået udendørs som Gl. Holtegaard, og nogen har åbnet virtuelt og på skrift, som på Janus – Vestjyllands Kunstmuseum med udstillingen EFTER BILLEDER, der blev lagt i støbeskeen for nu et par år siden. Konceptet, med en vel gennemtænkt formidling, har reddet maleriudstillingen fra at gå til i stilhed.
Gallerierne er heldigvis åbnet, trods tumultariske vilkår for kalenderplanlægning.
Og de billedende kunstnere selv? Mange har fordybet sig i atelierer og værksteder, og har forsket i deres kunstneriske felt, mens udstillinger er blevet udsat, og event på event er afviklet via webcam fra basen.
Hvordan kommer vi videre?
Kulturministeriets Genstartsteam er barslet med anbefalinger til fordeling af 50 mio. kr., hvoraf langt størsteparten ønskes fordelt via puljer til udvikling af aktiviteter.
Der skal udvikles på sikkerheden, fx i form af Coronapas. Der foreslås et innovationslaboratorium, mere dataindsamling, flere brugerundersøgelser, og kampagneindsatser for at få gæster og brugere tilbage.
Det ER svært at spå, især om fremtiden, og ikke mindst om spredning af virusvarianter og vaccine i scenarier, der hele tiden ændrer sig på nationalt og internationalt niveau. Det er drøjt for alle.
Coronaen er som et prisme, hvor væsentligt og uvæsentligt krystalliseres i det nære, og i samfundet generelt.
Vi må ha’ kunsten igen – Vi må ha’ kulturlivet igen.
Vi vil ha’ Danmark tilbage, du farverige gamle ven.
Af Inge Schjødt, Kunstavisen – 27. marts 2021