Ekin Su KoÇ – Eva and Eva
Kunstneren Ekin Su KoÇ plukker fra øst og fra vest og fra tidens gigantiske Amagerhylde til serier med collagelignende, kontrastfyldte fortællinger
Tiltrukket? Ja! På de yndigste nøgne fødder vandrer hun imod dig, den æteriske Eva and Eva figur med frugten i den ene hånd, udslået lyst hår, omgivet af lyserøde valmuer og grønt løv på en hvid grund – og med en cigar i den anden hånd.
Ved nærmere eftersyn må man standse op, og træde et skridt tilbage.
– Hvad er det, der er på færde her?
Hovedet er sat omvendt på, og håret slører det juvelbehængte ansigt. Figuren har hele tre arme, og den er tildækket med mønstrede fragmenter af blandet herkomst.
Eva and Eva ser ud som collage, men billedet er skabt i olie på lærred af tyrkiskfødte Ekin Su KoÇ, som har sin første soloudstilling “ON EARTH, ON MOON, ON MARS” hos Galleri Christoffer Egelund i København. På udstillingen viser hun ud over malede collager to andre serier, bl.a. planetrunde relieffer med epoxyindlejrede collage- og naturelementer, og værker i gips og tekstil.
Kunstneren bor og arbejder nu i Berlin, men kommer fra Istanbul, byen ved Bosporusstrædet i det nordlige Tyrkiet, hvor Europa og Asien mødes.
Ekin Su KoÇ er uddannet på universiteter i Tyrkiet og Sevilla, Spanien, og i 2015 afsluttede hun sin Master of Fine Arts med et projekt om den tyske kunstner, Anselm Kiefer, f. 1945, som også kendes for sin anvendelse af mangfoldige materialer sammen med maleriet.
Ekin Su KoÇ – A Goddess
Ekin Su KoÇ er desuden inspireret af en stor berlinerkunstner, den tyske dadaist og pioner Hannah Höch (1889-1974), der blandede fotomontage, grafik og andet på papir i sine værker, som bl.a. vistes på Den Første Internationale Dada udstilling i Berlin i 1920. Hannah Höch samarbejdede med bl.a. Kurt Schwitters på det avantgardistiske Merzbau i mellemkrigsårene.
En epoke, en opbrudstid, der på mange måder minder om vores, hvor en rivende samfundsudvikling atter sætter kønsidentitet og individets søgen efter mening på plakaten.
Kontrastfyldte fortællinger
Ekin Su KoÇ skaber sikre, symbolladede kompositioner.
Valmuen, der er både forførende og skrøbelig på samme tid, bruger hun som et gennemgående element. Også, når hun indstøber frøkapslerne i epoxyens flydende glas, og spørger, hvad vi mon har tænkt os at bringe med til Månen og til Mars.
Ekin Su KoÇ – Crossing Borders
I et andet malet collageværk Crossing Borders får vi et kalejdoskopisk vue med et får til venstre og et kort skørt til højre for en lyserød lænestol, som svæver hen over et bykort.
– Man kan forestille sig at flytningen fra den hjemlige metropol til en ny tilværelse i Berlin har betydet et spring af dimensioner.
I Berlins gader opdager kunstneren en ornamentik på bygningernes facader, der minder hende om hjemlandets tekstile folkekultur. Værkerne under titlen Altbau handler om dette traditionsmøde mellem østlig og vestlig dekorationskunst. Her er små stykker af tyrkisk tekstil indstøbt sammen med eksempler på midteuropæisk stukkatørkunst.
De viser dels, at nogle mønstre og symboler er universelle og dels, at øst og vest måske historisk er mere forbundne, og kulturelt har mere til fælles end de fleste måske er bevidste om.
Ekin Su KoÇ er født i 1986, og har tiden for sig.
Hun er godt i gang med at bygge broer.
Ekin Su KoÇ – Altbau I
Via galleriets hjemmeside kan man opleve på video, hvordan kunstneren skaber sine værker med en vifte af forskellige materialer og eksperimenterende tilgange.
God fornøjelse virtuelt og på udstillingen i København.
Galleri Christoffer Egelund
Bredgade 75 – København K
Frem til 1. maj
Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Galleriets pressefotos – klik ind og se bedre udgaver
Se mere hos galleriet – foto og videos
Publiceret: Kunstavisen.dk, april 2021
………………………………………………………….
Efterskrift om Collage:
Stykkevis erkender vi
Collage af Marina Rubini Rordam
Collagen som kunstform er meget ældre, end vi regner med, fortæller collagekunstneren, illusionisten Marina Rubini Rordam, der har studeret emnet gennem længere tid.
Hun har bl.a. besøgt udstillingen Cut and Paste, 400 years of Collage, på Scottish National Gallery of Modern Art i Edinburgh i 2019, der betegnes som en epokegørende udstilling.
Der ville jeg godt have været med!
Siden jeg selv opdagede kunstformen hos den amerikanskfødte multikunstner Viktor IV, der boede på sit kompleks af kanalbåde i Amsterdam, og som hver dag skabte logbogsblade og værker af drivtømmer, har collagens mangfoldige muligheder fascineret mig med sit både delikate og rustikke udtryk. Og der er i dag en stribe af navne på min hitliste.
Herhjemme har arkitekten, den tidligere rektor for arkitektskolen i Aarhus, Nils-Ole Lund grebet mig med sine postmodernistiske universer. Jeg var heldig, at han sagde ja til at udstille i DSBs Kunstforening på Kalvebod Brygge, mens jeg slog mine folder der.
Ligeledes fascinerer kunstneren Claes Otto Jennow med Futuristic Depository, der er godt fortalt hos IDOART.
Jeg har oplevet nogle af hans værker hos Galleri Sandberg i Odense.
Linda Sandbjerg, Impact II
Og senest er jeg stødt på kunstneren Linda Sandbjerg, der bygger collager i 3D som væghængte skulpturer. Hun bruger elementer og ornamentik fra arkitektur og kombinerer med pressefotos, ofte i sort/hvid med et elegant og dramatisk udtryk til følge.
Blandt kunstnere, der faktisk maler efter collage, er Jonna Pedersen – en af dem, jeg følger på nærmeste hold. Hun bliver sammenlignet med den amerikanske kunstner Stuart Davis (1892-1964), der arbejdede med collage i 1940’ og ’50erne, og var stærkt inspireret af europæiske modernister som Picasso og Fernand Léger.
Stykkevis erkender vi, hvor vi kommer fra, og hvad det kan give af sig.
Læs mere her:
Portræt af Marina Rubini Rordam – Illusionisten
Om Claes Otto Jennow – Futuristic Depository– Copyright: IDOART v/Elena Stanciu 2019 –