I Vejle vises Ole Aakjærs første danske museumsudstilling, mens verden venter på grønt

I Maskinrummene på Vejle Kunstmuseum kan man opleve udstillingen The Babushka Exhibition med værker af bysbarnet Ole Aakjær. En intim udstilling i en fortættet stemning, der tegner et kalejdoskopisk portræt af manden bag de genkendelige kvindeansigter, malet i akvarel i stort format; her tillige trykt i linoleumssnit på varierede grundmaterialer og gengivet på keramiske objekter/vaser.

På Vejle-egnen er Ole Aakjær kendt for sit virke gennem 30 år, som reklamemand. En branche med stejle kurver, både ned og op. I hovedstaden, i resten af landet og på andre kontinenter står navnet Ole Aakjær for en kometkarriere på kunstscenen.

Da Ole Aakjær i 2014 fattede akvarelpensel og -farver på en sommerferie, hvor der ellers skulle geares ned, kom der i stedet en ny livsbane i gang. 100 akvareller gik som varmt brød via sociale medier, og snart meldte professionelle aktører deres interesse.

I en årrække har Aakjær samarbejdet med Galleri Oxholm i København, hvorfra turen er gået via internationale præsentationer på messer, blandt andet Scope Miami Beach. Videre til gallerier og kommende museumsudstillinger i udlandet, for her hen over sommeren 2021 for en stund at kondensere i en velbesøgt soloudstilling på kunstmuseet i Vejle.

Helt tæt på
Som udstillingstitlen antyder, så er der mange lag i fortællingen om Ole Aakjær.

Kunstneren hylder popkultur, fransk og amerikansk plakatkunst, skriftsnit og haute couture, og trækker selvklart på modefotografiets og reklamens billedsprog.

Selv siger kunstneren, at kvindeansigtet fungerer som et lærred, et følelsesmæssigt udgangspunkt, hvorfra han kan fortolke sin egen historie.

I motiverne optræder profiler fra kunsthistorien, bl.a. ekspressionisten Egon Schiele, forbundet med profiler fra kunstnerens eget liv, en mor, en smuk tysklærerinde.

Med fra den kreative branche har Aakjær erfaring i at eksperimentere med formater, beskæringer, og den stadige strøm af idéer, der kommer til udtryk i collageagtige lag. Nogle billeder er malet ovenpå samlinger af breve, vignetter eller trykt på en udfoldet papkasse. Værkernes titler er udsagn, som inkorporeres i de plakatlignende kompositioner, og kommentarer slynger sig i et mix af ornament og tatovering.

Med fra teenage- og ungdomsårene er en passion for tegneserier og fortællinger, samt dyb interesse for den menneskelige psykologi.

Allerinderst er et menneske, der fandt sit ståsted og sin personlige grund under tilværelsen i tegneprocessens fordybelsesrum. Herfra hans verden går.

New York og Kina venter på grønt efter den første soloudstilling på hjembyens museum.  

Vejle Kunstmuseum
Flegborg 16-18, Vejle
Frem til 7. november

Tekst: Inge Schjødt, komkunst.dk
Fotos: Frederik Maj
Publiceret: Kunstavisen 9 / 2021 – oktober 2021

 

Stine Reintoft henter vitaminerne i Paris, og hylder byernes by med sine malerier

Som barn tegnede Stine Reintoft på livet løs, når hun var med i atelieret hos sin morfar, maleren Paul Kastrup (1920-1987). Her var en særlig ro, en fantasiverden og et sted at være med sig selv, og hun nød godt af dette fristed på ugelange sommerferier. Hun lærte meget, og meget forskelligt om at være kunstner.

Men, selvom man er ud af en kunstnerslægt med både mor og morfar, der godt kan se talent hos én, og derfor deler råd og tricks, så må de fleste ud og mærke livet, før det giver mening at vælge kunsten i fuld skala.

Stine Reintofts opvækst har været velsignet med masser af kreativitet, kunst og museumsbesøg. Hun er født i 1973, har bl.a. gået på Glyptotekets Tegneskole, Skolen for Billedkunst, hos Ulrik Hoff i Charlottenlund, på Central St. Martins University of the Arts i London og Animationsskolen.

Hun valgte som ung at blive illustrator. Det var bl.a. tegnefilm, der trak, indtil hun fandt sit greb og sin egen stil. Siden har hun haft opgaver for magasiner om mad, mode og livsstil, bl.a. Nannas Klumme i madmagasinet Gastro. For at kunne håndtere teknologien tog hun en uddannelse som multimedie designer oveni.

Quiet Please
På en af sine mange ture til Paris, som nærer kunstneren ved sit hjerte, faldt hun over nogle tidlige malebøger for voksne, og fik blod på tanden til at skabe sine egne. Siden 2015 er det blevet til foreløbigt tretten stykker i serien Quiet Please – Vi tegner, som i starten blev trykt on-demand via Saxo, og siden er kommet til salg via boghandlere og museumsbutikker.

På et studieophold i Statens Legatbolig i 2016, hvor målet var at skabe en ny malebog om byen, kom inspirationen til hende, og hun fik her øje for en motivverden til en egentlig billedkunstnerisk fortolkning.  

Metropolens egen poesi
Paris’ gader og fornemme palæer, skoddede vinduesrækker og tagenes former og gesimser viste sig fra en charmerende og poetisk side, og nu var stregen der!
– Den maler hun, selvom det ser tegnet ud. Denne fremgangsmåde klæder motiverne, som rummer en egenartet stemning af længsel og minder fra byernes by.

Hun fabulerer over den klassicistiske arkitekturs ornamenter, borter og pilastre. Hun lader penslens tynde konturstreger vinkle bygningskroppe, byrum og facader som i en musikalsk animationsfilm. Man kan næsten høre Spurven og harmonikaen.
Ind imellem møder vi borgere, beboere og bohemer, der forstår at nyde bylivet ved cafébordet.

Da Stine Reintoft var klar til at vise sine malerier frem, blev det også Paris, der først tog imod dem.

– I Paris kigger de på det, jeg laver, og ikke på, hvem jeg er, siger Stine Reintoft, der her sigter til den fornemmelse, der omgærder kunstscenen herhjemme, som kan synes vanskelig at få kontakt til.

Det er dog lykkedes, takket være et netværk af ligesindede med byens billede som eksperimentarium. I september i år udstillede Stine Reintoft på en gruppeudstilling sammen med blandt andre Michael Olrik og Daniel Goldenberg hos Galleri Knud Grothe i Charlottenlund.

Tilbage til Paris
Men hun startede i Paris. Efter et stykke gedigent benarbejde fra sted til sted og efter timevis af research fik hun ved en fernisering hul igennem til et interesseret galleri. Hun debuterede på Halle de Blanche i 2017, og fik dernæst fodfæste i kunstnerfællesskabet EXPO4ART, der mødes på udstillinger i Paris, Lille og Bordeaux.

Via deltagelse på Carrousel de Louvre i 2018 åbnedes døre til gallerier i London og Rom, og snart sættes kursen mod New York, såfremt coronaen og verdens tilstand ellers tillader det.

Paris vil altid være der
Stine Reintoft besøgte Paris med sin familie nogle måneder efter terroranslaget mod Bataclan. Det vakte en bekymring at se de bevæbnede politifolk på gader og stræder. Men hos Stine Reintoft vakte det også et ønske om at prise byen og livsmodet, og at stå imod angstens kølige vinde.
– Paris vil altid være der, fastslår kunstneren.

– I Coronatiden har det været svært at undvære byens puls, men du kan ikke holde pause med kunsten, siger Stine Reintoft, og Københavns mennesketomme gader blev omsat i skildringer af samtiden til udstillingen My Wonderfull Copenhagen, december 2020.
– Selv når pandemier truer, så vil kulturen leve. Vi så, hvordan Fællessangen på TV blev en redningskrans.

Det var med vemod, at Stine Reintoft i foråret læste om en truende konkurs hos den 135 år gamle bog- og papirhandlerkæde Gibert Jeune, som er kendt for sit uovertrufne sortiment og sine gule markiser på bl.a. Place Saint-Michel.

Nyheden kaldte på en reaktion, og det kom der et nyt motiv ud af, en hyldest til litteraturens ikoniske flagskib i Paris. Det motiv og flere skildringer af hendes elskede Paris er ved at blive klar til hendes næste udstilling i København, der får titlen Opening – Paris will always be Paris.

Af og til dukker der også flere bogprojekter op. Stine Reintoft lyttede for et par år siden til diskursen omkring børn og forældresorg, og gav problemstillingen stemme med den tegnede fortælling Farvel Far i Himlen, der udkom april 2020.

Gennem livet har hun lært at stå på egne streger.

Læs mere: www.bystinereintoft.com 

Portrætsamtale med Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 9 / 2021 – oktober 2021

Blandt en palet af Vanitas-motiver har Simon Fensholm valgt at æde blomster – like a pro

Oven over væltede havestole, flyvende hotdogs og blisterpakninger lyser den allermest håbefulde køligt-blå malerihimmel i kunstneren Simon Fensholms nye soloudstilling, Eating Flowers Like a Pro. Den finder sted hos Galleri Oxholm, Pile Allé på Frederiksberg.  

Trods et noget dystopisk univers blev jeg tilbage i 2017 ret grebet af Simon Fensholms malemåde. Her var vitterligt et solidt talent, mærkede jeg og skrev jeg. Og siden har jeg glædet mig over kunstnerens udladninger hen ad vejen.

Penselbrugen er ekspressiv, ofte indeholdende flere kulører i samme strøg. Det er et meget karakteristisk træk hos Fensholm. Paletten er også genkendelig, med blåt og lyserødt, okker og violet, og en dristig rød, en tør olivengrøn sammen med hvidt og sort. Og så er der lyset, som han mestrer helt unikt i billedrummet.

Denne gang hæfter jeg mig igen ved kompositionernes rum. Vi er zoomet ud, og tager et kig på verden fra et filmisk perspektiv. På ferniseringen af hans anden soloudstilling får vi kort hilst, og efterfølgende tager vi en længere samtale.

Noget om sprog
Titlen, eksempelvis, hvor kommer den fra, hr. Simon Fensholm?

Han har en passion for sproget, afslører han. Og inden udstillingstitlen lander, har han dels malet, og dels udfyldt flere siders tekst for at nå frem til det rette udtryk. Denne gang begyndte det med en billedtitel og en serie motiver med blomsterbuketter, der udviklede sig simultant.

– Det skal klinge. Det skal være til at huske, fortæller han. Og det skal pirre, forstår man. I svarene er der en professionel tilgang til de elementer, der omgiver en udstilling. Det har han med fra sin uddannelse som Visuel Designer fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Sprognørderiet er vist en vuggegave, oprindeligt.

– Jeg læser en del, og jeg har øjnene med mig. De klassiske dyder, og barokkens arketypiske elementer i stilleben-traditionen fangede, og jeg blev inspireret af blomsterne. 

– Som Vanitas-motiv er blomsterne i forlængelse af barokkens memento mori kranier og symboler på forgængelighed.
– Personligt har jeg et næsten tragisk forhold til planter. Jeg glemmer dem, simpelthen. De sygner hen og dør, også kaktus.

– I ordet Eating er der noget disruptivt og dyrisk, næsten voldsomt, frem for fx Looking at eller Loving Flowers.

– Like a Pro er en kommentar til vores tid, hvor man skal dyrke alt kommercielt, professionelt og succesfuldt, og det sker næsten til kvalmegrænsen med selfiekulturen, at alt skal være perfekt, siger kunstneren.

I udstillingens første rum hænger seks motiver med fællestitlen Odd Ankle Activities I-VI, der giver et vip til sportens arena og kropsdyrkelsens idealiseringer. Det er bare ikke alle, der er skabt til – eller har lyst til at være med her. 
(- Klik på illustrationen og se en bedre version ).

Professionel spontanitet
– Jeg arbejder ikke med skitser, men maler lige på, og maler over, til motivet er der. Det er spontant, og samtidig kontrolleret forvrænget. Især perspektiv og lyskilde er noget, der bliver omhyggeligt tilrettelagt.
– Malerierne bygges op, flere ad gangen i værkstedet, hvor der svines og arbejdes meget sanseligt og følelsesladet, fortæller Simon Fensholm. Det er en meget fysisk proces, nærmest som der danses ballet ved lærrederne, nogle gange, fortæller kunstneren.

Denne gang har han arbejdet med nogle udvalgte farveholdninger, der dogmeagtigt er rykket væk fra hans egne spontant foretrukne. Blandt andet en ’børnehavegrøn’ som fik plads i nogle kolonihavemotiver. Desuden er der nogle rødligt violette toner op mod gule baggrunde, der bare swinger, fx i en komposition med et par flasker og et par kartoner på en bardisk. 

Motivet Lunch Break med to flasker og to juicekartoner, det er ret vellykket. Hvad har du gang i der?
– Baggrundens blå og det langsomme skift i lyset er blevet til gennem rigtig mange penselstrøg. Det er rent ud kompliceret håndværk. Etiketterne på flaskerne er landet efter flere forsøg rundt på de lærreder, jeg samtidigt arbejder på.

– Der er en fed signalværdi i æblekartonerne, noget skovtur og velfærdssamfund, og så noget kontrastfyldt i at bringe noget skrald ind i motivet, som jeg godt kan lide. Jeg arbejder som sådan ikke politisk, og så alligevel, for jeg bringer noget ødelæggelse ind i middelklassen. Mine motiver handler oftest om det, jeg selv kommer af, hvortil jeg observerer samfundets forskellige lag, forklarer han.

Malerier for maleriets egen skyld
– Hvad er det med den pølse der, er det en hotdog, og hvad skal den? spurgte én af ferniseringsgæsterne på åbningsdagen. Sammen med parret gennemgik kunstneren værket, og gav et indblik i interaktionen mellem maleren, motivet og den direkte maleglæde, der fører penslerne hen over lærredet.
– Hotdogs er der historie ved. For mig signalerer den noget naivt, noget varmt, en tryghed, fortæller kunstneren.

Udstillingen Eating Flowers Like a Pro tager os med på en malerisk tour-de-force i en serie værker, der ser langt mere spontant henkastede ud, end de reelt er. Det ulideligt letsindige lykkes for den dybt professionelle Fensholm. Han er bare pro.

God fornøjelse på udstillingen. Den skal ses i virkeligheden.

Galleri OXHOLM
Pile Allé – Frederiksberg
Frem til 6. november

Af Inge Schjødt
Publiceret: Kunstavisen.dk – oktober 2021

 

 

Billedkunstner Jonna Pedersen fylder 50 år, onsdag 20. oktober – og i den anledning bringes en fødselsdagsomtale

Jonna Pedersen er uddannet fra kunstskoler i London og København, og valgte kunstnervejen efter en Cand. Negot på Syddansk Universitet. Hun debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 2005, og blev optaget på samtlige anerkendte censurerede udstillinger indenfor et år.

Jonna Pedersen har modtaget arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond, Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse,  Oticon Fonden med flere. Hun har virket som censor på bl.a. Nordkraftudstillingen og Drawing Marathon International.

Bag sig har hun udsmykninger til bl.a. Patrade IPR Konsulenthus, Finansforbundet, Headspace, og Plejecenter Ørbygård. Hun er medlem af Kunstnersammenslutningen PRO, Bkf, KKS og sidder i Kunsthal Vejles Advisory Board.

På CV’ets ca. 150 udstillinger i ind- og udland er i år Efter-Billeder på SAK i Svendborg og Janus – Vestjyllands Kunstmuseum, som hun kuraterede for 14 kunstnere sammen med Simon Grimm, og soloudstillingen Existence hos Davis Gallery i København, der finder sted samtidig med fødselsdagen.

Hun udstiller på gallerier i London, Amsterdam, New York og Tel Aviv. Har medvirket på International Fine Art FIFAs udstillinger i Sydafrika, Kina, Honduras, New Zealand og Tyskland, og bidraget til Global Village i Holland og DK. Har udstillet fx i Kunstpakhuset, på Frederikshavn Kunstmuseum, Kirsten Kjærs Museum, Heerups Museum.

Jonna Pedersen kommunikerer i maleri, collage, digte og blandform. Kunstneren har et præcist blik for ikoner. Ikke de gyldne, russiske, men de allermest nærværende i vores hverdag, en gulvklud, en skjortepose, et butiksskilt.

Hun har nærstuderet Jørgens Autohal, købmandens Etiketter, spisebordets brændende vigtige madopskrifter, historiens cigaretpakker, vores hastigt foranderlige telefonkultur, og aktuelt individuationsprocessen, spejlet i tidens tern, tegneserier og popikoner som Madonna og Freddie Mercury.

Værkerne virker som øjenåbnere med deres understrøm af humor og refleksiv nostalgi.
Jonna Pedersen bor og arbejder i Rødovre sammen med maleren og komponisten Bjørn Eriksen.

50-års fødselsdagen fejres med reception på dagen, onsdag 20. oktober, kl. 17-19 på soloudstillingen Existence hos Davis Gallery, Bredgade 69, 1260 København K. 
Læs mere på www.jonnapedersen.dk

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret på navnesider i dagblade.

Det er processen mellem pladen og grafikeren selv, det handler om for Anneline Schjødt Pedersen, som er udstillingsaktuel i Lyngby Kunstforening og i Birkerød Kunstforening, begge steder frem til 17. oktober

Kunst skal ses i virkeligheden, og det gør sig i høj grad gældende, når det handler om grafik, som rummer så fine nuancer, at man helst skal helt tæt på.
– Intet fotografi yder værkerne retfærdighed.

Alligevel kommer her en beskrivelse af hele to udstillinger med grafikeren Anneline Schjødt Pedersen, som kan opleves frem til midten af oktober.

I de intime rum i Portnerboligen ved Sophienholm udstiller Anneline Schjødt Pedersen solo Grafisk Ekspression, 28 grafiske værker i regi af Lyngby Kunstforening. I Birkerød Gl. Præstegård kan man få 50 grafiske værker at se oppe på førstesalen, mens den dansk-amerikanske glaskunstner Helle Scharling-Todd viser glaskunst i stueetagen på udstillingen Glas og Grafik hos Birkerød Kunstforening.

– Man brænder for det … (at arbejde med kunst), ellers finder man på noget andet, siger Helle Scharling-Todd, der gennem en årrække har skabt unika og glasudsmykninger til kirker og institutioner i ind- og udland.

Hun viser et retrospektivt udvalg af glasarbejder i forskellige versioner, der dels er sammenføjet i skulpturelle lag, dels monteret i bly, og dels i farverig, italiensk mosaik.

Stregens abstrakte mosaik
Grafikeren Anneline Schjødt Pedersen arbejder ligeledes lag på lag. Med en mosaik af streger mestrer hun virkelig at skabe noget helt nyt, intuitivt og uden skitseforlæg, men i et skabelsens rum, hvor kunstner og materiale går ind i en symbiotisk proces.

Udgangspunktet er dels de krævende, traditionelle dybtryksteknikker i kobber eller zink med stregætsning, koldnålsradering, akvatinte og blødgrund, og dels eksperimenter i collografi, som begynder med et stykke pap, der bearbejdes på forskellig vis.

Collografierne bliver oftest til monotypier, enkelttryk, når de delikate facetter i forlægget typisk forandres mærkbart i løbet af trykkets proces. Hvilket er knapt så markant med et hårdere materiale. Kunstneren arbejder i forholdsvis små oplag. Nogle værker er kompositioner med brug af flere forskellige plader og flere forskellige teknikker, og de bliver til unika.  

I Birkerød Gl. Præstegård vises i forhallen nogle af kunstnerens originale plader og materialer frem, og det giver et indblik i den spændende spejlvendte verden, som kunstneren skal håndtere.

Fremkaldelser
Anneline Schjødt Pedersen er opvokset på kanten af Limfjorden, og er selvlært som kunstner. Hun har i sin far, kunstneren Arne Aagaard Pedersen (1925-2012), haft en modigt eksperimenterende og usædvanlig inspirationskilde. Det kunne man se på deres fælles udstilling Relationer, sommeren over på Kirsten Kjærs Museum i Thy.

Hun er dybt optaget af naturens forunderlige strukturer og overdådige påfund, og disse kan dukke frem på trykpladerne i rytmiske forløb. Motiverne fremstår abstrakte med figurative islæt, som kommer til undervejs og som udfordrer vores perception, vores fantasi – både kunstnerens og beskuerens.

– Jeg arbejder, ikke med henblik på nogen eller noget, ikke målrettet en smag, og ikke for at tilfredsstille en retning, udtaler Anneline Schjødt Pedersen.
– Billederne opstår somme tider som fortolkning af en oplevelse, af erfaret historie, men det er processen mellem pladen og mig, det hele handler om, fortæller hun. Værket får sit eget liv, og det giver noget igen. Man får et forhold undervejs, oplever hun, bl.a. grundet nærværet i den intense fysiske skabelsesproces.

Værkernes titler giver nogle gange sig selv ud fra elementer i motivet, fx Colostrum – råmælk, eller Isolato, der blev til før Coronaen. Andre gange er de kommentarer til det konkrete i kompositionen, Lille Komposition, Cirkelkomposition, Opdelt komposition, så værkerne er til at adskille.

Den ærlighed er prisværdig. Den understreger, at det er værkerne i sig selv, det gælder, og ikke smartness eller påfund på nogen måde. Det er billedet, det handler om, når skabelsesprocessen er nået frem, og en åbning for beskuerens egen tolkning dernæst inviteres ind.

Takket være coronaens indflydelse på de to kunstforeningers udstillingskalendere, så vil tilfældet, at der nu er rigtig megen fornem grafik at gå på opdagelse i hovedstadens to omegnskommuner Birkerød og Lyngby af Anneline Schjødt Pedersen.

CV – fakta: Anneline Schjødt Pedersen, født 1970, er autodidakt som kunstner. Debuterede i 2015 på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus, og har bl.a. udstillet på Kirsten Kjærs Museum 2021, Johannes Larsen Museet 2019, og hos Martin Asbæk Gallery. ASP har medvirket som censor ved bl.a. Kunstnernes Sommerudstilling Tistrup, 2019-2020, og på Den censurerede efterårsudstilling Gimsinghoved Struer 2021. Hun deltager desuden på Danske Grafikeres udstilling i Huset i Asnæs frem til 31. oktober.

Læs mere:
www.bkf.dk/annelineschjodt-pedersen
www.instagram.com/printmaker_asp_dk

Portnerboligen ved Sophienholm
Nybrovej 401 – Kgs. Lyngby
Frem til 17. oktober

Birkerød Gl. Præstegård
Stationsvej 2 – Birkerød
Frem til 17. oktober

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – oktober 2021

Klik ind og se illustrationerne i bedre udgaver.
Kunst – og især grafik – skal ses i virkeligheden.