Vilde vinde, varme somre, våde somre, klimavalg og Gretha Thunbergs verdensturné. Det er alt sammen en del af også kunstnernes virkelighed.

I Sagens Natur er en gruppeudstilling, hvor elleve kunstnere hver for sig og sammen viser os, hvad tidens vilkår og miljødiskurs betyder

På årets sidste udstilling hos Davis Gallery Contemporary Art gør følgende kunstnere status: SIIKU/Rasmus Nielsen og David H. Péronard (maleri, mixed media), Jeppe Lauge (maleri), Neel Jans (maleri), Kat Whitehouse (kultegning), Annette Wier (maleri), Lene Bødker (glaskunst), Bent Hedeby (video og maleri), Jesper ”Jokeren” Dahl (maleri), Lene Winther (keramik), og Úlfur Karlsson (maleri).

Med i bagagen har kunstnerne hver deres individuelle ståsted, deres personlige historie, samt deres egen bid af kunsthistorien i form af tidligere arbejdsfelter og temaer, som deres værker og udtryk på udstillingen her er en naturlig forlængelse af.

Det er således ikke alene mere eller mindre flygtige strømninger, avisoverskrifter, konspirationsteorier eller mediepresset, værkerne udspringer af. Tvært imod afdækker kunstnerne flere og dybere lag, og rækker ud med mere end det flygtige, som her og nu fylder dagens diskurs.

Bekymringen for planetens tilstand, for bier og biodiversitet er reel nok, og der er bestemt grund til at tro, at emnerne vil være oppe på lystavlen en rum tid endnu, måske for altid i vores levetid.

Kunstnerne flest tager hellere mejsel og pensel i brug end megafon og mikrofon. Kunstnernes udsagn er både politiske og apolitiske. 
Det er livet som sådan, der er i spil – og kunsten i det.  

Pointer og positioner

Naturens egne materialer genbruger kunstnerduoen SIIKU helt konkret, som det ses i værk-serierne ILDHAAB og MELTAGE, der er skabt med aske og is. Her er planetens sande tilstand hjertesagen med fokus på synergi og samskabelse.

Konkret er også naturen hos Jeppe Lauge, som fotograferer og transformerer naturen i et naturalistisk tilsnit med en tidstypisk pixelering, som opløser det klassiske maleri og danner ny syntese.

Neel Jans har ligeledes naturoplevelser som forlæg, og forøger dem med dimensioner af tid.

Kat Whitehouse tegner sine fortællinger med naturen som baggrund i mere end én forstand.

Annette Wier træder med sine skildringer ind i et æterisk, abstrakt og symbolsk univers, og vækker samtlige sanser, hør blot her:
– Der er øjeblikke hvor skovens åndedræt bliver dit. Du mærker lyset bevæge sig igennem dig og vinden giver dig følelsen af at noget langt større rører ved dig.

Lene Bødker er i sine glasarbejder tydeligt inspireret af naturens forunderlige strukturer, sammen med konstruktioner af formelle og reducerede former,
og inviterer beskueren ind i fascinationen af glasset.

Kaosscenarier – det dystopiske blik

Med en snert af et dystopisk blik præsenterer Bent Hedeby dilemmaer og paradokser i video og maleri. Dog indskyder han, at naturen består og har det godt uden os.

Jesper ”Jokeren” Dahl vender tingene på hovedet i sine malerier, og slår fast at vi selvfølgelig er en del af den natur, som (…) billedligt talt kæmper tilbage mod os. Paradoksalt er det, at vi destruerer og truer alt liv her på jorden – Det eneste sted, vi med sikkerhed ved, at det findes. Livet.

Lene Winther rækker ind i ursuppen og former leret, tilsat menneskespor. Kaos truer, men netop naturens formidable kraft til også at opsluge, indkapsle og til at hele, skaber et håb for fremtiden.

Úlfur Karlsson maler med ungdommelig energi sine komplekse tableauer. Også han peger på paradokser og det faktum, at natur og kunst er uløseligt forbundne, idet vi selv er natur.

Post ludium

Ja, vi er selv natur, ikke længere hævet over den.
Det udsagn høres højere og højere, såvel i kunstnernes statements som i diskursen omkring klima og miljøudfordringer, der har naturen som omdrejningspunkt.

Må der heraf komme en øget omsorg og respekt for naturen, når vi mennesker ikke længere kan se den anden vej eller sætte skel.
– Det er helt sort, at vi skal ud i krisetilstande og naturkatastrofer af bibelske dimensioner, før der prioriteres og vælges anderledes i forhold til at passe på naturen og kloden, vi bor på.

Evigt liv har lange udsigter.
Imens lægger kunsten spor og indlejrer erfaring og erindring.
Se blot.

I det trykte katalog indgår artists statements fra alle medvirkende. 

Davis Gallery Contemporary Art
Bredgade 69, 1260 København K
Frem til 23. december

Åbent: onsdag – søndag kl. 12-17
og efter aftale – tel 26 21 67 73 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk

Publiceret: Katalogtekst og indbydelse
til udstillingen I Sagens Natur 2021

Hos maleren Steen Larsen er tilværelsen skiftet over i femte gear – Det tager vi en samtale om

– Måneders arbejde er slut, og modtageren blev lykkelig for resultatet, fortæller en glad Steen Larsen i telefonen.

I slutningen af oktober blev værket Junkyard overdraget og hængt op i kantinen hos AC Group A/S i Viborg, der gennem generationer har beskæftiget sig med hydraulik, cylindre, motordele, service, biludlejning med mere. Anledningen var direktør Claus Anker Christensens 60 årsdag, og opgaven blev formidlet gennem galleristen Thorkild NB i Viborg, som Steen Larsen har samarbejdet med en god årrække.

Cyklus // Tystnad
– Motivet fik jeg lov at foreslå, fortæller Steen Larsen om værket, som måler 200 x 500 cm, og viser en stor bunke gamle biler, der ligger i skoven på Båsnäs Bilkirkegård i Sverige.

– Der har jeg været nogle gange, og længe haft lyst til at male et rigtig stort billede på baggrund af et af mine fotos fra stedet. Det var en fornøjelse at forslaget blev godkendt. Og jeg har vitterligt nydt processen, mens jeg er gået den lange vej ’op ad bjerget’.

Den fotorealistiske malemåde, som kunstneren anvender, er temmelig krævende.
– At se smilet og rørelsen i øjnene på fødselaren, det var virkelig prikken over i’et til sidst. Jeg hørte også nogle af de gamle smede sætte vældig pris på det i kantinen, det var jo skønt, smiler Steen Larsen.

– Det er biler fra 1950’erne – 60’erne og 70’erne, som ligger deroppe. De har noget sjæl, og er lidt tegneserieagtige.
– Jeg har nydt at sætte mig ind i enkelte biler, og nærmest genopleve et levet liv, fx i en gammel Folkevogn, som jeg selv husker så godt. Bilerne fortæller mig historier.

– Der er næsten en sakral stemning på det ganske stille sted. Den der tystnad, som det hedder med et godt svensk udtryk, beretter kunstneren.
– Der er noget cyklus, ja noget reinkarnation over det alt sammen, set i sin helhed. Malmen fra den svenske undergrund er blevet omdannet til biler af Saab, Volvo og andre bilfabrikater, og nu ligger de her og siver langsomt tilbage i undergrunden. 

Er der også en milepæl i det billede for dig selv, spørger skribenten.
– Det har jeg ikke tænkt på, men, jo, måske. Der er mere en milepæl i, at jeg har forladt mit job som højskolelærer gennem 22 år på Testrup Højskole, hvor jeg har nydt at undervise og at blive undervist, som man jo bliver sådan et sted. Men jeg fik mulighed for at hellige mig maleriet i højere grad, og greb muligheden for også at kigge lidt indad.

Fotografiske forvandlinger
I en del år har jeg arbejdet med mit ROAD-tema. Jeg ser mig selv rigtig meget som en håndværker, og det hænger sammen med min fotografiske nysgerrighed, der blev vakt for alvor af udstillingen This Is Amerika på Århus Kunstmuseum, og godt hjulpet på vej af en højskolekollega, der kunne give råd om at fotografere i mørket, i natten, osv.

– Op til udstillingen ROAD på Sophienholm og Silkeborg Bad i 2012 udførte jeg en omfattende research. Jeg monterede et kamera i min bilrude, og fik indsamlet 18.000 fotografier. I første omgang frasorterede jeg alle motiverne med regndråber på ruden, og brugte kun af de andre.

Steen Larsens fornemmelse for regn
– Der er forskel på regn! Vi kalder det Skomagerdrenge, og i England har de udtrykket at det regner Cats and Dogs. 
– På et tidspunkt fandt jeg de kasserede billeder frem, og blev optaget af abstraktionen i motiverne, der opstår, når regnen opløser udsigten. Det har inspireret mig i mange år, ligesom den tyske kunstner Gerhard Richter, der har nogle tågede lag i sine billeder.
Men, jeg skulle finde min egen vej, og det blev så serien af Rainscapes.

– Når det regner, så hopper jeg i bilen og kører rundt og indsamler råmateriale. Som en jæger tager jeg ud, og ved ikke, hvilket bytte, jeg får med tilbage, før jeg ser optagelserne igennem. Det er en skattejagt.
– Jeg bruger mine fotos som forlæg, men jeg photoshopper aldrig, understreger Steen Larsen.

Mod nye horisonter
Siden 2016 har jeg samarbejdet med den norske gallerist, Elisabeth Ramfjord fra Oslo, der har et givende netværk og en international nysgerrighed.
– Det har i den grad givet luft under vingerne, og nye oplevelser.

– Først deltog jeg i et residency på Mana Contemporary Art Center, og siden på flere workshops, der fungerer som kunstnerkollektiver, hvor vi bor og arbejder i en måned ad gangen i Oslo.

– I 2019 mundede en workshop ud i en formidabel udstilling Art is in the Air i det såkaldte Red Bull Hangar nr. 7 i Salzburg, og alle de udstillede værker blev solgt.

– Inden ret længe tager Elisabeth Ramfjord afsted mod Scope Miami Beach Art Show, og med stolthed har jeg taget imod invitationen til at tage med. Det føles som at få lov at stå på Orange Scene på Roskilde Festivalen, intet mindre. Vi ved selvfølgelig ikke, om der sker noget, men platformen lover godt, og er jo ganske speciel med sine messetelte på stranden ved Miami Beach.

Desuden har vi lejet en bil, og skal på roadtrip fra Miami til Key West. Der må faktisk gerne komme lidt regnvejr undervejs, slutter Steen Larsen.

Vi ønsker fortsat held og lykke på rejsen.

Steen Larsen, født 1960, er uddannet dels fra Den Frie Kunstskole i Odense og Dartington College of Arts, England. Læs mere www.steenlarsen-art.com

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen nr. 10 / 2021

Matvey Slavin fortolker skakspillets mangfoldige metaforer med soloudstillingen SKAKMAT – et nyt crunchy udspil hos BLAA Galleri på Nørrebro

Skakspillet fik han ind fra barnsben, billedkunstneren Matvey Slavin, der er født i Skt. Petersborg i 1987. Hans morfar Yuri Sushkov var en højtestimeret stormester og skakkomponist, og Matvey trænede med sin bror og sin far. Gennem lockdown har han spillet mod sin ægtefælle, Nana RH Bastrup, ligeledes billedkunstner, som han traf på Hochschule für Bildende Kûnste i Hamborg.

Under Coronaen begyndte skaktavlen og brikkerne i forskellige set-ups at invadere Slavins dagligliv og lærreder.

Han hører til de veluddannede med en ballast fra klassisk plein-air maleri til moderne konceptkunst. Han er velkommunikerende, og det er hver gang en berigelse at møde Matvey Slavin, som frem til medio december er aktuel med soloudstillingen SKAKMAT hos BLAA Galleri på Nørrebro i København.

– Her er kunstretningen Krunchism blevet en fast del af programmet og en aktuel del af kunstnerens vibrerende udtryk.

Lad os se nærmere på nogle af udstillingens vigtigste træk. 

Gå ind i det fysisk-metaforiske spil
Ude fra Blågårds Plads lyser gyldne Skakbrikker i havestørrelse gæsten i møde. Indenfor tiltrækker de 64 skakfelter på væggen sig opmærksomhed, når man entrer BLAA Galleri, der drives af Harald Holst. 

Bevæger man sig omkring på udstillingen, kommer man på omgangshøjde med en sort Springer, og møder gyldne Bønder, der får én til at stoppe op og nærlæse symbolikken.

– Skak er et magtspil, der udfordrer på flere måder. Mange, som selv har prøvet at spille Skak, har måske identificeret sig med en af de mange roller, som spillets brikker repræsenterer, fortæller Matvey Slavin.

Jeg genkender fornemmelsen. Man er på skift en hurtig Løber, en snu Springer/Hest, et roligt Tårn – eller den subtile Dronning, som kan lidt af hvert i et gyldent øjeblik med hjælp fra en bonde eller to.

– Den fysisk-metaforiske følelse af magtfulde valg og skæbnesvangre beslutninger vil jeg gerne genfremkalde med udstillingen her, og der opstod ideen med de skulpturelle skakbrikker, fortæller kunstneren.

SKAKMAT
Til højre hænger det store maleri SKAKMAT, skabt i sort og neon-giftigt gult akryl i kunstnerens særlige engraved teknik. Helt minimalistisk, med blot de to kolliderende farver, men absolut crunchy med de hastigt sitrende bevægelser i bearbejdningen af billedfladen.

Titelmotivet viser en person med tildækket ansigt, nedbøjet over træbordet med et syret skakspil foran sig, hvor brikkerne ikke længere følger spillets regler, men tvært imod forvandles til russiske Matrojska-dukker, der løber af pladsen. Hatten er lagt for den udfordring, der står klar. Det ser bekymrende ud. Verden er af lave.

Et andet motiv er Playing The Game skabt i sølv og sort, hvor dukkerne også har indtaget tavlen i egen magt. Vi ser, at dukkerne livagtigt ikke længere er delt på midten, som de originale af træ. Der er tillige noget skæbnesvangert over hånden på bordkanten, som vi ikke ved, hvem tilhører. Hvem styrer dette spil? Er der nogen?

Endnu mere morbidt er det malede spejl med et skakternet kranium, der lader os se os selv, fragmentarisk, indenfor rammen en stund endnu, men sat som et punktum, slut, SKAKMAT! Den vej går det for os alle!
Skakspillet har mange facetter for fortolkning, ja som et billede på tilværelsen selv.

Fortid // Fremtid // Samtid
Anderledes gyldent ser perspektivet ud i Janus-motivet Golden Age engraved painting, som kunstneren skabte til udstillingen Efter-Billeder, der fik premiere (uden publikum) i Janus – Vestjyllands Kunstmuseum i det tidlige forår, og som heldigvis fik en reprise hos SAK i Svendborg i april – maj, dette år.

Her ses en dobbelthovedet Janus-figur, sikkert maleren selv, siddende ved sofabordet, hvorpå skakspillet er løbet ud, og brikkerne ligeledes antager skikkelser af de russiske Matrojska-dukker, som nysgerrigt nærmer sig beskueren. Rundt i rummet finder vi afrikanske masker og en kinesisk porcelænselefant, som del af Slavins kulturbagage.  
På væggen bag figuren genkender vi motiver af kunstnerens personlige forbilleder og kunstneriske  problemstillinger, bl.a. Matisse’ Røde værelse og Mondrians enkle flader, som begge har inspireret Slavin til den forenkling i farvevalget, der gør sig gældende i det aktuelle motiv, som er udført kun i sort og guld.

I hjørnerne øverst ses nogle af kunstnerens egne motiver, der er blevet til lidt før og under lockdown, samt et motiv med oprindelige hulemalerier, der har været genstand for samtaler med den historisk-filosofisk interesserede gallerist, Harald Holst.
– Her går man ikke forgæves efter tankegods.
– Det glædede mit hjerte (skribentens), da jeg så, at Matvey Slavin blev en del af kredsen her.

Rettelig fortæller Golden Age om et markant moment for kunstneren med tilbageblik, muligheder og fremsyn. Motivet kommer i fornemt selskab i 2022, hvor Matvey Slavin er repræsentant for Ung Dansk Samtidskunst ´22 i april og maj 2022 på udstillingen i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen.

Mesterskak
Endnu et værk skal vi have med i beretningen her. På et stort sort-hvidt motiv finder vi en parafrase over et fotografi af Picasso, siddende barbenet med et stort logrende dyr hos sig, omgivet af masker, værker og referencer til både fortid og nutid, en kunstner med et langt levet liv, der ikke sådan sættes i bås.

Matvey Slavin (og Nana RH Bastrup) er kendt for at tage kunstscenen ved vingebenet og at integrere kunsthistorien i eget arbejde. Her er det så stormester Picasso, vi får forklædt som djævel, sammen med inspirationskilder fra oprindelige folk, og en nutidig Mickey Mouse maske, som før har stukket ørerne frem hos Matvey Slavin.

Det ser ud til, at Matvey Slavin med sine på én gang dramatiske og samtidigt farvemæssigt minimalistiske engraved paintings har fundet en fremgangsmåde for sit maleriske talent, der i hans hænder kan udfordre såvel det klassisk figurative som det moderne, konceptuelt strategisk udtænkte mål. Malemåden engraved painting, hvor han med forskellige redskaber ridser direkte i den våde akryl, har han arbejdet med at udvikle siden 2013.

Det skal blive interessant at se, hvor det fører ham hen.

Uvægerligt vender man så tilbage til væggen, for at se, om man kan løse en af Sushkovs udspil. Det ser svært ud for Kongen af Sort, for med kun et par enkle træk har Hvid fået en ny Dronning i spil.

Livet er fuld af overraskelser. Gå ind og mærk det.

Læs mere https://matveyslavin.de/

BLAA Galleri
Blågårdsgade 29, Nørrebro
Frem til 11. december

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – november 2021

 

Mens verdens ledere, pilgrimme og klimaaktivister har bevæget sig mod COP26 Klimatopmødet i Glasgow, har Mette Bentzen og Lasse Kristensen, Egeværk, installeret et tankevækkende værk i topmødets Nordiske Pavillon

Alles øjne hviler på Glasgow. I disse dage samles verdens ledere, klimaaktivister, delegerede og pressefolk til COP26 i Glasgow. BBC estimerer at mellem 20.000 og 30.000 delegerede vil deltage i dagene mellem den 31. oktober og den 12. november.

– Joe Biden lægger vejen forbi, Greta Thunberg ankom søndag under enorm bevågenhed. Aktivister, pressefolk og klimapilgrimme fylder gaderne, og 100-140 verdensledere kommer til at sætte deres fingeraftryk på FN’s 26. klimakonference, fortæller Mette Bentzen derovre fra.

Det nordiske samlingspunkt
Nordisk Ministerråd og de nordiske delegationer har Den Nordiske Pavillon som deres samlingspunkt og base på det store topmøde. Og denne pavillon er udsmykket med en subtil installation, Suspended Forest, et signaturværk lavet af Mette Bentzen og Lasse Kristensen, Egeværk. Mette og Lasse er selv i Glasgow for at varetage installeringen af værket, der nu hænger smukt midt i området.

Suspended Forest kan beskrives som en klynge hængende, transparente ’træer’, der er lavet af trævlet træ. Rundt om den hængende klynge træer står en rund bænk, tegnet af Monica Ritterband, og inviterer til et øjebliks ro og kontemplation over de enorme spørgsmål, der er på agendaen i den skotske by.

Værkets bidrag til pavillonen er værdsat:
– ”Det løfter pavillonen helt utroligt”, lyder det med en stor tak til Egeværk fra Michael Funch, der er projektleder på pavillonen. Det er anden gang, Egeværk udsmykker Nordisk Ministerråds pavillon på et klimatopmøde. Sidste gang prydede en hængende træsfære pavillonen i Katowice, Polen.

De magiske træer
Suspended Forest er lavet specielt til COP26 på Egeværk Studio i Helsingør. Her har Mette Bentzen og Lasse Kristensen nedbrudt egetræ for at trævle det, og limet det sammen igen til trælignende genstande. Resultatet er smukt og melankolsk, og udtrykker både ængstelse og håb:

”Når verden er af lave, hænger træerne ned fra himlen, og selv det robuste egetræ er skrøbeligt og transparent,” forklarer Lasse Kristensen. ”Vrangen er vendt ud, vi har kigget ind i troldspejlet, og alligevel genkender vi træerne og finder en ro og tryghed i formen.”

Mette Bentzen og Lasse Kristensen har oplevet et Glasgow, der er præget af en meget intens, men også virkelig god, stemning.
-”Alle virker bemærkelsesværdigt åbne og samarbejdsvillige her i Glasgow”, beretter Mette Bentzen. ”Vi er faktisk meget bevægede over at være en del af topmødet, og oplevelserne her stemmer så fint overens med, hvad vi har ønsket at fortælle med Suspended Forest.

– Værket fortæller om et skrøbeligt økosystem ud fra en stor bekymring for fremtiden, men vores ødelagte træer ligner stadig træer, og de tilsyneladende skrøbelige konstruktioner er faktisk forbavsende robuste og medgørlige.

– Vores kærlighed til træerne er at finde i Suspended Forest, og verdens træer har en enestående rolle i forhold til at nedbringe CO2-udslippet.
– Træer er magiske, og det er Glasgow også lige nu. Vi tager hjem fra Skotland med en stor tak til Nordisk Ministerråd for samarbejdet og til FN for sikkerhedsgodkendelse. Ingen steder i verden er der så mange gode viljer som i Glasgow lige nu, fastslår Mette Bentzen.

Herhjemme møder vi snedkerkunstnerne dels på Egeværk Studio, Industrivej 12 i Helsingør og dels i den nyligt åbnede Egeværk Display Shop, Stengade 11B, i centrum af Helsingør. Begge steder kan Egeværks værker opleves, og i Studio kan tilblivelsen af værkerne følges i det store værksted. Her uddanner de også lærlinge, ligesom de begge er udlærte fra PP Møbler i Allerød.

I nogle år har klimaet været en del af de formgivende udfordringer, de to snedkerkunstnere har stillet sig selv, idet de siden 2019 har arbejdet med den smeltende is som inspirationskilde i værkserien Shapes of Ice. 

De to snedkerkunstnere er præmieret blandt andet med Snedkerprisen 2019, Design Awards 2020 (Best Arts & Craft) og Hæderslegat fra Peter, Ingrid og Ralph Hernoe’s Almennyttige Fond. Egeværk er repræsenteret af Sarah Myerscough Gallery i London, Montan i København, og når de viser de elegante Glasskibe, skabt i samarbejde med Backhaus Brown sker det hos Vessel Gallery i London og Vetri Gallery, Seattle.
Læs mere på egevaerk.dk.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Fotos fra Glasgow – Egeværk
Publiceret: Kunstavisen.dk – og komkunst.dk 

 

 

 

Hip-Hip! Kunstmix og Remix-udstillingskonceptet er atter på banen. Det lover godt for nye gruppeudstillinger, der er på tegnebrættet hos Nana Rosenørn Holland Bastrup og Matvey Slavin.

For nogle år siden udviklede de to dels kunstnerduoen Enfants Terribles, og dels det velbesøgte Remix-udstillingskoncept med strålende gruppeudstillinger med danske og internationale navne på plakaterne. Det kunstnerdrevne tiltag har holdt et par års pause, og den oprindelige lokation i Odensegade på Østerbro lukkede. Men vi hilser Hip-Hip! Velkommen tilbage igen på ny/nye adresse(r).
 
Remix #7 blev en weekends pop-up udstilling fra 30.-31. oktober med Per Holland Bastrup, Nana Rosenørn Holland Bastrup og Matvey Slavin i den kendte, udsøgte præsentationsstil, nøgternt og smukt.

Mother and Daughter
Bastrup & Slavin er blevet forældre til Rosa i mellemtiden, og Nana RH Bastrup viser maleriet Mother and Daughter, skabt i akryl og fototryk på sejldug, hvor far Matvey har bidraget med det fotografiske forlæg.

Simon Bang har skrevet en fortolkende tekst under titlen, Den Første Adskillelse til dette billede, som bl.a. beretter om det mentale og fysiske aspekt for såvel mor som barn, der meget langsomt, men sikkert vokser hver sin vej, videre i livet.

De skrevne tekster som del af udstillingen er et nyt skridt i udviklingen af Remix konceptet, og det fungerede fornemt på weekendens udstilling med tekster til tre udvalgte værker.

Livets skakspil
Matvey Slavin viser maleriet SKAKMAT, 2021. Han har en Upcomming Solo hos BLAA Galleri ved Blågårds Plads på Nørrebro fra 13. november, hvor netop skakspillet er det visuelle tema.

Engraved Painting Golden Age er et andet hovedværk af Matvey Slavin, skabt til udstillingen Efter Billeder, der i al coronalukkethed havde en u-set premiere på Janus – Vestjyllands Kunstmuseum, og siden lykkeligvis åbnede hos SAK Kunstbygningen i Svendborg.

Den russiske forfatter Jegor Fetisov har skrevet en fortolkning af billedet med Janushovedet og de adskillige kunsthistoriske referencer på sofavæggen bagved hovedfiguren.

Et gennemgående træk hos både de to gange Bastrup og Slavin er deres arbejde med nuet og historien, forstået som kunsthistorien og designhistorien. Gang på gang indgår både deres egne værker og andre kunstneres værker i billederne, og kobler den personlige historie til den universelle.

Helt typisk for kunsten af udstillingens trio, så er de medskabende på hinandens værker. Her ses Nana RH Bastrups Folding Library Screen. På foldevæggens anden side ses Nana siddende på Pers Light Hanging Chair, som har tydelige Memphis referencer.

The Memphis Tribute 40 år
Per Holland Bastrup skaber møbler af et helt særligt tilsnit – på udstillingen vises bl.a. stolene Light Hanging Chair og Chateau Chair – Postmodern Chairs, Tribute to Memphis Group 40, den italienske designgruppe, som i tidernes morgen blev en øjenåbner og stor inspirationskilde for Bastrups møbelkunst.
Billedmageren Brasch har skrevet En hyldest til Light Hanging Chair.

På udstillingen debuterer Per Holland Bastrup med værket Frozen Mechanics, fra 1968. Det første fra hans hånd, præsenteret i kunstnerisk sammenhæng.

Det var et dejligt gensyn med kunstnerne og med REMIX – konceptet i bearbejdet form og andre rammer.

Pilen peger på nye oplevelser med Enfants Terribles, som er vokset en del i mellemtiden.

Herfra ønskes Held og lykke med jeres næste skridt. 

Tekst og foto: Inge Schjødt, komkunst.dk
Klik ind på illustrationerne, og få en bedre version. 

HUSK ALTID: Kunst skal ses i virkeligheden.