Kunsten er ikke så mystisk – Københavns Kunsthandel

Kunsthandler Johs Schmidt. Foto: Maja Flink

Johs Schmidt fra Københavns Kunsthandel sælger og formidler kunst fra de seneste 200 år

– Interessen for kunst er vokset, særligt de seneste ti år, hvor besøgstallene på museerne nærmest er boomet, svarer kunsthandler Johs Schmidt, da jeg spørger ham, hvordan vi får flere til at interessere sig for emnet. Det overblik er ganske opmuntrende.

Siden januar 2022 har Johs Schmidt haft lyset tændt på Sdr. Boulevard på det livlige Vesterbro, hvor han oplever, at flere kommer ind fra gaden, når interessen fanges af de forskelligartede udstillede værker. Der er flest malerier, men også grafik og skulpturer af danske og internationale navne.

– Mange finder vej via Københavns Kunsthandels synlighed på sociale medier, fx instagram, og de kommer så her for at opleve kunsten i virkeligheden.
– Der holder jeg meget af de samtaler, vi får, hvor jeg forsøger at åbne og håndgribeliggøre kunsten.
– For mange er der noget fremmedgørende og mystificerende over det med kunst. Det vil jeg gerne gøre op med, og som regel falder det på plads, når vi går lidt tilbage i tiden, fortæller Johs Schmidt. Den kunst, jeg arbejder med, er funderet helt tilbage i Hulemalerierne. Det er alment menneskelige undersøgelser, der er i spil.

– Eksempelvis når en kunstner i 1940´erne har malet på en kartoffelsæk på grund af mangel på midler til rigtige malerilærreder. Det er interessant at tale om de praktiske aspekter ved maleriet, fx når kunstneren har stået og sprættet en sæk op, og klampet stoffet på noget pind. – Der begynder det at blive nærværende. Man kan se kartoffelsækkens grove struktur igennem malingslaget og det bliver en del af fortællingen.

I forgrunden ses Stele af Gunnar Westmann

Historiens lakmusprøve
– Hos Københavns Kunsthandel leder vi naturligvis efter perler, og når fokus er på kunst, der har mellem 30 og 200 år på bagen, så er det absolut muligt at finde noget, som har bestået historiens filtrering.

– Jeg udvælger værkerne selv rundt omkring, når jeg besøger privatpersoner, andre kunsthandlere eller kommer på vurderingsbesøg, fx i det nordsjællandske, hvor jeg fandt et tidligt værk af Vilhelm Hammershøis nære ven, Valdemar Schønheyder Møller i et sommerhus – det var en særlig oplevelse.

– Det er altid skønt, når der er udstillingsmærkater, står stednavne eller lignende oplysninger bag på værkerne. Det kan være med til at fortælle om værkets proveniens, dets oprindelse og hvem, der har købt og ejet det.
– Ind imellem er der også kunstmuseer, der søger rådgivning i værdisætning eller eftersøger værker til en udstilling.

Kunstneres arv forvaltes
– Københavns Kunsthandel arbejder også med forvaltning af såkaldte estates, hele samlinger af efterladte værker af en enkelt kunstner eller et kunstnerpar. Foreløbig har det udmøntet sig i nogle særudstillinger i Københavns Kunsthandel med værker af Herold G. Kristensen, og tidligere Jens Urup.

Det er normalt kunstnerens familie og arvinger, der tager kontakt, og så drøfter vi muligheder og afstemmer forventninger til prisniveau, udvalget af værker, med mere.
– Det er meget meningsfuldt at formidle og finde nye hjem til kunsten.

Inspirerende forskellighed hos Københavns Kunsthandel

– Jeg ser mange salonvægge med tætte ophængninger af blandede udtryk i medierne – kan du bekræfte den tendens?
– Jeg oplever, at vi kommer lidt væk fra minimalismen, og godt kan slippe afsted med mere frodighed og forskellighed, bekræfter Johs Schmidt.

Blik for kvalitet
Johs Schmidt har en solid kunstfaglig baggrund med et mangeårigt virke i auktionsbranchen, og som senior vurderingsekspert har han haft et anseeligt antal kunstværker af alle slags mellem hænderne.

Før det var han tilknyttet Charlottenborg og Kunstforeningen Gl. Strand, og varetog udstillingsopbygninger med en baggrund som uddannet snedker. Via et job hos foreningen Kunst på Arbejdspladsen fik han en bred erfaring med at disponere udstillinger.

– Hos Kunst på Arbejdspladsen bladrede jeg hyldevis af auktionskataloger igennem, og trænede i at kende forskel på kunstnere, deres metoder, med mere. Det blev en form for selvstudie.

– Du er kunstnerbarn, søn af væveren Ane Henriksen og billedkunstneren Christian Ulrik Schmidt. Skal dine forældre også krediteres?

Af Egon Mathiesen

– Der var kunst all over the place i hverdagen, og det har lært mig meget på godt og ondt, smiler Johs Schmidt.
– Før gymnasiealderen ville jeg egentlig helst have, at mit kunstner barndomshjem var knap så fyldt med rariteter og måske lidt mere hjørnesofa og IKEA. Men det ændrede sig, og jeg blev optaget af det.
– Sansen for kvalitet blev udviklet igennem min snedkeruddannelse, der blev et alternativ til et ellers planlagt universitetsstudie i Kunsthistorie. Den praktiske tilgang til kunsten er helt sikkert blevet et varemærke for mig hen ad vejen.

Interessen for kunst i dag
Der er gåpåmod og optimisme hos kunsthandleren.
Kulturinteressen er voksende mener han, til trods for det massive medieudbud – og sport i rigelige mængder.

– Kulturinteressen har muligvis overtaget den plads i folks liv, som kirken traditionelt har haft, konkluderer Johs Schmidt.
Næsten symbolsk inviterer han derefter på en udmærket frokost i Folkehuset Absalon, som har til huse i en nedlagt folkekirke, lidt længere henne ad Sdr. Boulevard på Vesterbro.