Maleren Carsten Krogstrup interesserer sig for det realistiske figurmaleri, som én af ret få samtidskunstnere i Danmark.

Her får vi figuren, lyset og fortællingen i klassisk clair obscur, som var det Vermeer i Holland (1632-1674) eller Rembrandt himself (1606-1669), men malet up-to-date med motiver i en samtidig kontekst.

Kvinden i billedet
Op gennem kunsthistorien er kvinden blevet afbilledet og fortolket. Moderen herliggjort, glorværdig som Madonna med barnet, er et klassisk motiv, som Carsten Krogstrups Natasha-billeder spiller op til.

Dukkerne er valgt til med tanke på det psykologiske narrativ omkring kvinden og barnet. Sammen med nøgenmodellen Natasha opnås en ganske stærk effekt, når hun holder de livløse dukker frem, når de er placeret på skødet eller de indtager pladsen omkring kvinden på sengen i en mandorlaform, som det ses i motivet Natasha as Venus. Substitutterne indeholder noget hemmelighedsfuldt, synes det.
– Se fx motivet The Light og motivet Childhood.

– Hvad er det der sker, eller ikke sker i relationen? Måske særligt det sidste?
Den sociale arv spiller en rolle, vi er i samfundets udkant, i baggården, men motiverne er ikke som sådan sat ind i en socialrealistisk kontekst.

Carsten Krogstrup formår at skildre en afstand, en eksistentiel ensomhed, der går gennem marv og ben.

Det er kunstnere som amerikaneren Andrew Wyeth (1917-2009) og svenske Ola Billgren (1940-2001), Carsten Krogstrup tidligt i karrieren har ladet sig inspirere af til det realistiske maleri.

Motiver har han fundet i storbyens spejlinger og fjerne randområder, i forladte biler i naturens favntag og marginaliserede subkulturer. I forfaldet og undergangen finder han det foruroligende indhold, som giver billederne kant.

Der er referencer til danske Michael Kvium (f. 1955), og hans markante menneskefigurer, samt input fra underviseren på det Jyske Kunstakademi, Anders Kirkegård og kollegaen Erik Mortensen, der undervejs er kunstnerens dialogpartnere i udviklingen af malerens distinkte sprog, eksempelvis serierne The Place I Left Behind, Obsession, Submission og Dream.

Andre inspirationskilder ses hos Lucien Freud (1922 – 2011), hos Egon Schiele (1890-1918), som arbejdede ekspressionistisk i sine personfremstillinger og modelstudier, men med den samme dystopiske psykologi. Francis Bacon (1909 – 1992) har inspireret serien Racing, suiten med de højtelskede, men diabolsk udseende Greyhounds, hvorfra det dæmoniske anstrøg er videreført i figurfremstillingerne af Natasha.

Carsten Krogstrups motiver udfordrer betragteren med sin tvetydighed, sit flair for dæmoniske elementer, kombineret med den fremragende æstetik, som kendetegner kunstnerens passionerede arbejde, mens han undersøger tilværelsens eksistentielle lag. Krogstrup skubber til beskuerens komfort med de på én gang smukke og inderlige kompositioner, som viser sig dragende, overraskende – og ved nærmere eftersyn også dybt melankolske.

Hertil har modellen Natasha meget at byde på med sin interessante udstråling under det smukke, lange røde hår. Natashas personlige, individuelle karakteristika har netop det anstrøg af dæmoni og melankoli, som gør billederne af den sparsomt påklædte kvinde interessante og eksistentielt relevante.

Som en erfaring af den klassiske katharsis.
Hvad er der her på færde – af ondt og af godt?

*******
Af Inge Schjødt, komkunst.dk

Publiceret: Tekstuddrag fra kataloget til udstillingen Demons & Passions
med værker af Carsten Krogstrup

Davis Gallery Contemporary Art 
Bredgade 69, København K
29. april – 3. juni 2023 

Fernisering 29. april kl. 12 – 17

Læs mere om Carsten Krogstrup – her

Kunstnergruppen Cirklen med gæster mønstrer 14 gedigne folk, som har indtaget det smukke Helligåndshus på Strøget i København

De kommer hele vejen rundt i de kunstneriske discipliner, Kunstnergruppen Cirklen. Her er eksempelvis grafik, skønne gobelinvævninger, skulpturer i plasticstrips og nye oliemalerier i klassisk opstilling, skabt af i alt fjorten erfarne kunstnere – faste medlemmer og gæster.

Udstillingen har deltagelse af Birgitta Hallberg, Karen Abell, Bror Westman, Maria Bloch, Susanne Helweg, Bertine Knudsen, Christian Ulrik Schmidt, Grete Siegler og gæsterne Inga Vestergaard Sørensen, Nanna Bisp Büchert, Hanne Matthiesen, Karen Brandt, Anne Koldsø og Kit Kjærbye.

Karen Abell er en alsidig kunstner. I mange år var hun mest kendt for sine tekstiler, der også var hendes uddannelsesmæssige baggrund, men siden blev hun grebet af grafikkens mangfoldige processer. Endnu anes vævningens lag på lag i hendes grafik, og ind imellem også inspirationer fra bl.a. Matisse.

Spor af verdenslitteraturen
Grete Siegler har arbejdet med myten om Leda og Svanen i flere variationer. Skønne er de to collager med den frimodige Zeus i Svanens krop, som gør kur til den nøgne Leda.

I et andet værk kombineres maleri og broderi, hvor den malede kvindefigur ser med skepsis imod den brodererede Svane, som har kurs imod hende.

Christian Ulrik Schmidt har ladet sig inspirere af William Blake og tanken om sprækker. Det har sågar udmøntet sig i parafraser over brevsprækker, men også i en serie relieffer og tegninger med sprækker mellem det under- og overjordiske, og flere mytiske referencer.

Kunstneren udfordrer sig selv i nye farvesammensætninger og materialeeksperimenter, som ligeledes har noget frivolt og mytologisk over sig.

Gavmilde gæster
Anne Koldsø kendes som en særdeles habil portrætmaler. Her viser hun dels landskabsmaleri, dels en serie portrætskitser fortrinsvis fra Foreningen 18. november, hvor deltagerne har siddet model for hinanden.

Desuden har hun en væg med fremragende eksempler på sine færdigheder indenfor genren Nature Morte, hvor hun levendegør æg i forskellige farver, grønsager som porrer og løg, sneglehuse og køkkentøj fra forskellige årtier.

Anne Koldsø har en klassisk uddannelse fra The Florence Academy of Art i bagagen, og formår med en sikker sans for farvespil, kontraster og lysvirkninger at få skabt rum af rang i de todimensionelle lærreder.
– Et navn, det virkelig er værd at følge, som borger for kvalitet. 

Inga Vestergaard Sørensen er endnu en velkommen gæst med sans for natur og kulturens små hjørner. Hendes grafiske gengivelser af Fuglehjem trækker uvægerligt i smilebåndet, når det fx er en mini-campingvogn, et kirketårn og en mindre etageejendom, fuglene er flyttet ind og ud af.

Sådan er der en herlig vekselvirkning på udstillingen, som varmt anbefales med god tid til fordybelse. Der er meget mere at finde inde i det smukke kirkekompleks bag gitterhegnet ved Strøget i København.

Hellighåndshuset
Amagertorv 22, København
Frem til 30. april 

* * * * * *

Tekst og fotos af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: 

Læs også om besøget i portrætmaleren Anne Koldsøs værksted – her