Tekstilkunsten gør sig bedst på Sommerudstillingen MSØ 23

Det var med spændt forventning, at jeg trådte ned i det godt ethundrede år gamle militære fort på Madsnedø ved Vordingborg for at opleve Sommerudstillingen MSØ – der har fundet sted siden 1997. Fortets specielle atmosfære uden vinduer og med ekko fra de tykke mure gør sit til at sætte fokus på de udstillede værker.

På førstesalen præsenterer 13 vævere særudstillingen Soft & Raw, en hyldest til deres svensk-norske kollega Hannah Ryggen (1894-1970), som udviste et særligt, atypisk mod i sine motivvalg.

I stueetagen viser de 30 medvirkende kunstnere en blandet buket af maleri, tekstilkunst, blandform, grafik og skulpturelle værker, og her er det de tekstile og skulpturelle indslag, som klarer sig bedst på de givne præmisser. Især i de rum, hvor kunstnerne udstiller enkeltvis.

Skulpturel og monumental tekstilkunst
I stueetagens bageste kanontårn viser knit-art kunstneren Inger Odgaard værket New Skin #9, som er skabt specifikt til den cirkulære niche på Madsnedø Fort.

Siden 2016 har hun udviklet sit helt særlige formsprog med udgangspunkt i det strikkede, som undergår en lagvis transformation hen mod det organisk-skulpturelle udtryk, der er hendes kendetegn. I New Skin-serien kombinerer Odgaard de nøgne garner med de imprægnerede for at finde tilbage til noget af det oprindelige, som tekstilerne kan byde på – fortællingen om nærværet og langsomheden, der giver rum for et dybere åndedrag.

Der har gennem årene været en fin interesse omkring Odgaards værker, og hun udstiller ligeledes på årets censurerede KS – Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup.

I rummet ved siden af viser gobelinvæveren Ulrikka Mokdad en hjerteskærende fortælling med en faldende engel med brændende vinger: Asyl i Himlen, hedder motivet. Inspirationen til det monumentale værk fik kunstneren fra en avisartikel, der handlede om pigen Malak, som uden skyld var fanget i det danske asylsystem.
– Malak udtalte et håb om at kunne få Asyl i Himlen, når paragrafrytteriet ved myndighedsalderen sandsynligvis ville dræbe de sidste appelmuligheder, og
livsmodet måske svigtede hende.

Det er kendetegnende for Ulrikka Mokdads værker, at hun byder på motiver med en tydelig diskursiv kant, formidlet i den bløde uld, så billederne går rent i ind, hos den der har øjne at se med.
– En stærk stemme i koret af markante tekstilkunstnere herhjemme.

Gæsten Frans Peter Valbjørn Knudsen fylder sit rum ud med en mere humoristisk tilgang. I værket It is a man’s world, but it is a woman’s world too hænger der fx en stribe praktiske redskaber klar i gjordbåndene, som manden helst skal have ved hånden for at kunne leve op til forventningerne i dagligdagen – incl. et håndspejl, for man må meget gerne se lidt godt ud, imens man saver, tjener penge og laver mad, forklarer kunstneren, der selv er far til fire.

Det er i øvrigt selve materialerne, garnet, det patinerede metal, de forskellige procesforløb undervejs, der tiltaler Frans Peter Valbjørn Knudsen, som også er repræsenteret på årets censurerede KS-udstilling i Tistrup og er nyt medlem af Billedhuggersamfundet.
– Tillykke og på godt gensyn!

Malerkunstens eksperimenter
Billedkunstneren Aleksander Kosmala, der er klassisk uddannet fra Kunstakademiet
i polske Gdansk, viser tre figurmalerier på udstillingen i et nyt udtryk og i en ny
malemåde, hvor han i svævende kompositioner og lettere strøg
udforsker maleriets flade.

Kosmala er eminent til at fange menneskers attituder, gående med en mobil i hånden, klædt i lærred eller læder. Alle overflader mestrer han til perfektion.
Men denne gang har han valgt at sakse, sample og gengive figurerne mere frit i ønsket om at skildre samtiden så aktuelt og relevant, som muligt.
– Stærkt udtrykt til eftertanke!

Den græskfødte kunstner Evi Apostolou er uddannet i visuel kommunikation og i religion, og det er med ønsket om at fremkalde en sanselig, spirituel sfære, at hun maler sine billeder i serien Synergy.
Billedrummet ulmer i komplementære farvespil af gyldent, violet og hvide og mørke kontraster i et intenst, rytmisk fabulerende og opløftende udtryk i seriens abstrakte værker.
– Kunstneren bevæger sig videre fra et biomorft formsprog, inspireret af kroppen og videnskaben, mod en åndeligt-æterisk motivverden.

Thomas Kolding iscenesætter politiske temaer i surrealistisk kontekst, når han fx maler en tom flygtningebåd med spøgelsesveste, og en visuel gåtur over en bro, hvor den realistiske malemåde indfanger betragteren.

Fanget bliver man også af Roland Schneidereits version af det surrealistiske, hvor metoden minder meget om læremesteren Vilhelm Freddies mere organisk-vulgære udtryk.
– Schneidereit fortæller historier med stor snilde og humor.

Pia Fonnesbech beriger udstillingen med både stilleben og kvindefigurer i ubrændt ler, et af de ellers få skulpturelle indslag.

Kit Kjærbye samler op på en katastrofal behandling af skulpturen We Can Do It, som ved en tidligere udstilling blev hærget af hærværksfødder og trampet til ukendelighed. Her genopstår værket og indtager sit eget rum.
– We Can Do It – er kommet stærkt tilbage.

Selvkritik savnedes
Enkelte deltagere har udført deres værker på papir, og i Fortets underjordiske rum, hvor der hen over udstillingsperioden afgives en del fugtighed, der kommer papirværkerne – med få undtagelser – til kort.

På deltagerholdet er både faste, rutinerede deltagere, og gæster, som præsenterer papirværker, hvor materialet bare ikke fungerer, men kommer til at slå sig, uhensigtsmæssigt.
– Og det er synd for den samlede oplevelse.

Blandt de malede motiver ses også værker af mere illustrativt tilsnit med yndige dameben og svaner, som hører til på listen over fiduskunst i min optik. Det er ærgerligt for de ellers seriøst udøvende kunstnere med mere på hjerte, at kredsen er en tand for ukritisk sammensat, for det går ud over koncentrationen og helhedsoplevelsen hos den besøgende. 

I sommerens række af store gruppeudstillinger får Sommerudstillingen MSØ 23 derfor kun tre stjerner, mens Kunstudstillingen LF i Reventlows Ridehus får fem stjerner og KS 23 – Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup får fuldt hus med seks stjerner for kuratering og udvælgelse – hos denne skribent. 

Alligevel anbefales et besøg på Madsnedø, hvis muligheden viser sig.
Se selv og døm selv.
– Tekstilkunsten løfter og bærer i 2023.

…

Sommerudstillingen MSØ23
Madsnedø Fort – Vordingborg
Frem til 6. august

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk