Hos Signe Adrian er der mod til at eksperimentere og skabe ud af det uperfekte

Udstillingen Knitwear’s Nightmare med værker af Signe Adrian er en hyldest til det bøvlede, det uperfekte og hverdagens poetiske fumlerier. Kunstneren undersøger kontraster i strik, skitseagtige tegninger, tekst og maleri, og arbejder indenfor og udenfor rammen med et humoristisk overskud, som en anden Stand Upper.

Noget om taktilitet
De taktile fumlerier vidner om et dybt menneskeligt behov for at frembringe noget med hænderne. Under Corona pandemiens isolationsperiode fik flere og flere en tilskyndelse til at mosle med hjemmesysler som strikketøj, tegning og maling – således også soloudstillingens øvede kunstner og BKF-medlem Signe Adrian.

Der var bare den krølle på historien, at hun egentlig ikke var så vild med det der håndarbejde, og at det faktisk drillede en hel del. Det kunne hun heldigvis se ved siden af, og brugte processerne til at komme frem til det aktuelle udtryksfulde resultat, som kan opleves i galleriet Kunst86 i Ryesgade i København.

Forvandling // Forhindring // Erindring
Signe Adrian indfanger hverdagens forviklinger lige på kornet i en række mixed media arbejder med titler som fx Earring Meets Scarf og Jewelry Caught Yarn, hvor tegning bliver til maleri, som bliver til strik – både indenfor og udenfor rammen.

– Hvor tit har man ikke skullet vriste sig fri af noget, som pludselig standsede det arbejde, man var optaget af eller den bevægelse, man var undervejs med?

– Coronapandemien gjorde det, præcis som den fastkørte lynlås eller trøjen, der hænger i, når man klatrer over et hegn, gør ved os. Den fik os til at holde livet ud i strakt arm, og tjekke ud og ind.

Genkendelige situationer er det Signe Adrian viser her. Og hun gør det med glimt i øjet.

Standser og forvandler en strikket optakt, en vante, en sok, en nørklet bikini til en fortælling om at være undervejs, at tillade fejl og ’forsagere’, og at skifte retning, så der kommer noget ud af anstrengelserne. Selvom resultatet udstikker en noget anden kurs, end den, man lagde ud med.

Af udstillingens nyeste værker ses, hvordan Signe Adrian vender sig mod det mere abstraherende maleri. 

Kunstnerisk inspiration og uddannelse har Signe Adrian hentet på Holbæk Kunsthøjskole, Ærø Kunsthøjskole og med års mellemrum også på Kunstskolen Spektrum.

Hun har arbejdet med det uperfekte i flere serier, bl.a. en serie med titlen Morgenhår. Dertil er hun lektor i musikundervisning og underviser lærerstuderende. Det er helt sikkert ikke kedeligt, for her er humor og overskud med om bord.

Kunst86
Ryesgade 86 – København
Frem til 7. oktober

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2023 

Maleren Susanne Luup kaster et blik ind i erindringens krinkelkroge med udstillingen Down Memory Lane hos Lyngby Kunstforening

Hvad husker vi hver især? Var tiden ren idyl?
Hvilke andre aspekter gemmer der sig i personernes nydelige opstillinger? Også i dag er der grund til at se lidt nøjere på menneskers ægthed og samspil i den billedstrøm, vi møder.

Med inspiration fra barndommens og ungdommens fotoalbums har Susanne Luup malet minder og oplevelser i et dramatiseret, farverigt udtryk, som med sin ekspressive stil stiller sig åbent for en fortolkning, som beskueren kan spejle sig i.

Den lille pige med cowboyhat, Teenageren i top-bluse, Skolefesten, hvor vi klædte os ud, Mor-mig-og Mormor på bænken i fint tøj.
– Fint ser det ud, men hvordan var det egentlig at være til stede i relationerne? Fotografier fra barndom og ungdom har bragt kunstneren i dialog med nutid og fortid.

Susanne Luup maler passioneret, i skiftevis laserende lag-på-lag og mættede flader – altid i olie på det hvide lærred.

Blandt kunsthistoriens inspirationskilder tæller hun J.F. Willumsen og særligt kunstmaleren William Scharff, som med sine karske penselstrøg og kontrastfulde kulører kunne fremkalde nærmest skulpturelle udtryk.

Susanne Luup er født i Sverige, kunstnerisk uddannet via talrige kurser i ind- og udland, senest fra Kunstskolen Spektrum.

Hun tegnede fra en tidlig alder, og havde sans for – og lyst til det taktile. Men hun blev ikke opmuntret hjemmefra til en kreativ løbebane. I stedet blev der udstukket en vej med boglige studier.
Gennem årene kompenserede hun med kreative aktiviteter og et stort antal kurser i tegning og maling i forskellige formsprog – indtil hun fandt frem til sit udtryk og skiftede livsbane. Det er således en moden kunstner, der kigger tilbage på erindringens energi.

I 2023 er hun kommet gennem censuren på KS-Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup, på VK-udstillingen i Holbæk samt den censurerede udstilling hos Mississippi Kunst & Kultur på Thyholm, og har bl.a. udstillet sammen med en gruppe koloristiske kolleger i Aspekt 2 på det nyåbnede Riises Landsted på Frederiksberg.

På Møn, hvor hun har boet godt tyve år, finder hun ind imellem maleriske input i øens særlige horisont og markante natur, hvilket også kan opleves på udstillingen i nogle små studier.

Lyngby Kunstforening
Nybrovej 401 A – Kgs Lyngby
Frem til 24. september 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2023
Portrætfoto: Marianne Leth 

Bag det formidable maleri af kunstens gudinde står hyperrealistiske Søren Hagen

Billedkunstner Søren Hagen har malet en ode, en hyldest til kunstens gudinde Athene i skikkelse af ingen ringere end kgl. skuespiller Ghita Nørby.

Maleriet på 205 x 205 cm blev i samarbejde med Galleri Christoffer Egelund medio september overdraget til Det Kgl. Teater og placeret i Skuespilhuset ved Københavns Havn.

– For mig har Ghita Nørby været den eneste, der kunne udfylde rollen som kunstens gudinde, Athene, fortæller Søren Hagen.
– Samarbejdet har været fuldt af tillid og rigtig hyggeligt, og jeg har ikke tal på de gange, hun har stået model i atelieret, iført en enkel, brandrød kjole, som jeg fik lov at udpege i hendes garderobe.

Myten, kulturhistorien og samtiden
Arbejdet med maleriet begyndte dog på en ganske anden lokation.
Som barn stiftede Søren Hagen bekendtskab med nogle gamle fotos af en gigantisk naturkatastrofe, et formodet meteornedslag, der indtraf over Tunguska i Sibirien i 1908. Ubegribelige naturkræfter udløstes, skovene faldt omkuld som pindebrænde, og efterlod et martret landskab, der taler mysteriets sprog.
– Som kunstner har jeg altid vidst, at jeg en dag ville bruge dette i min kunst, fortæller Søren Hagen.
– Vi ser i dag, som dengang, civilisationer gå under og nye opstå under indflydelse af såvel naturens kræfter som menneskehedens forehavender.
– I værket Athene reflekterer jeg over det, at kunsten består gennem alle tider og tilskikkelser, og det er faktisk ganske berigende at arbejde med.

Athene i Værløse
Så langt som Sibirien har Søren Hagen dog ikke rejst med sin guddommelige model. Et sted i Værløse findes en lysning med en flot træstub mellem brændenælderne, hvor lyset falder helt rigtigt, når man ellers har tålmodighed til at vente på det rette tidspunkt på dagen. Her trådte Ghita Nørby op i bare tæer og så kunne Søren Hagen ellers indfange motivet på en række skitser.

I det endelige maleri ses Athene stå på træstubben midt i et dekonstrueret skovlandskab. I baggrunden sidder en opmærksom ugle, et af Athenes kendetegn og symbolet på visdom. På jorden til venstre ligger en antik, græsk tallerken, knust imellem græstotter, der trods alt spirer frem foran og lige omkring hovedpersonen, som ser direkte på dig, smilende sit dobbelttydige Mona Lisa-smil.

Athene er gudinde for krig, kunst og håndværk – og alle tre elementer har været til stede under processen med det markante værk, hvor alene detaljerigdommen i skovbundens grenstumper og af mennesket afsavede stykker, suger beskuerens opmærksomhed til sig.

Kunsten overlever alt!

Det kgl. Teater – Skuespilhuset
Sankt Annæ Plads 36
København 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 8 / 2023 – september 2023