Stilhed og poesi går hånd i hånd på Anita Viola Nielsens tusmørkebilleder

Til soloudstillingen Twilight, som kan opleves hos Galleri Lars Borella i Ordrup nord for København, har billedkunstneren Anita Viola Nielsen blandt andet fundet inspirationen til sine stemningsfulde malerier i Villa Borgheses store park i Rom.
Vi følger hende villigt til Den Evige Stad endnu engang, for hun har mange gange før bevist sit blik for Villa Borgheseparkens sjæl og skønhed.

Her er hun kommet siden 2011, hvor hun blev grebet af stedets ånd, naturens vildskab og det tæmmede, samt former og farvespil. Ind imellem pinjer og cypresser møder man klassiske skulpturer, gadelygter, bænke og pavilloner, som befolker parken på en særlig måde i de stille natte- og morgentimer, hvor kunstneren nyder at færdes her. I tusmørket er der ro til at se med andre øjne – både indad og udad på omgivelserne.

Klangen af Den blå time

Lydene og lyset i den blå time lægger sig blidt som et sjal om skuldrene, og stemmer sindet til lavmælthed, mens solsortene fra de højeste toppe synger solen ned. De sidste stråler får træernes kroner til at stå skarpt mod den blå himmel og sender farveglimt ind mellem stammer og bladværk. Når lygterne tændes over stierne, summer ildfluer op og lyser som gnister over bevoksningens mørke skygger. Sanserne skærpes, mens detaljerne svinder i synsfeltet.
Den blå time rummer sine egne muligheder, og netop her har kunstneren fundet nye motiver, og nye materialer også, fx stykker af emballagepap, der tilsammen fungerer som et åndehul. 

Anita Violas malerier er transparente, lag på lag, gjort i rytmiske strøg, som betragterens perception gives at mosle med.

Former og farver lever deres eget liv i forgrund og mellemgrund på en måde, der sætter blikket i gang i en afsøgende panorering. Her mødes det af blot nogle enkle tegn og spor af det genkendelige.

Vi får naturens natfarvede silhuetter, en fugl, et vandspejl, en bro, en tempelbygning, men kun antydet i det allermest nødvendige. Så vi selv kan meddigte på resten, og tak for det.

Evighedsblomster

På sine rejser gennem Italien og Frankrig har Anita Viola som så mange andre besøgt kirker og kirkegårde. Blomsterbuketterne i Sydeuropa har nogle steder karakter af evighedsblomster – sådan forstået, at de kan være fremstillet af forskellige materialer, der kan holde til både sol og varme.
Så strunke står de og lyser deres fred og kærlighed over minder og savn.

Blomsternes forgængelighed og naturens kraft bliver ved med at kalde energien frem i penslerne.

Tak for turen i tusmørket til Anita Viola Nielsen og galleriet.
Varme anbefalinger til denne intime udstilling, som stemmer sindet mod lys i en mørk tid.

Galleri Lars Borella
Ordrupvej 98 – Ordrup
Frem til 16. december

. . . . . . . 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – november 2023

. . . . . . . 

Det non-objektive maleri handler hos Heidi Stibæk Kaiser om farve, om komposition og gestik

Billedkunstner Heidi Stibæk Kaiser tager imod og viser rundt på udstillingen Perceptions, der fandt sted i sensommeren i værkstedsfællesskabets GANG galleri i Københavns Nordvestkvarter. I det centrale rum står en samling skulpturer i spraymalet PU-skum, som er skabt til udstillingen.

– Jeg har altid været fascineret af huler og spor, fortæller kunstneren, der er født i 1964, og arkitektuddannet i 1995 på Det Kgl. Kunstakademis Arkitektskole.
– På mine rejser har jeg opsøgt særlige rum, ruiner og spor efter tidligere civilisationer eller naturskabte stier og grotter.
– Til at flankere malerierne på udstillingen fik jeg ideen til disse hybrider mellem abstrakte, organiske former og konstruktioner, der har reminiscenser af noget menneskeskabt.
Skulpturerne går fint i dialog med Heidi Stibæk Kaisers store, non-figurative eller non-objektive malerier, som hun selv kalder dem. Begge dele har hun destilleret sig frem til gennem et forløb af ekspressive eksperimenter.

En god kombination
Heidi Stibæk Kaiser er ud af en håndværker- og arkitektslægt med interesse for musik, kunst og matematiske formler.
– Ikke nogen dårlig kombination for en arkitekt, kommenterede en af underviserne på akademiet.

Indenfor arkitektfaget har hun bl.a. tegnet metro, svømmehaller og institutioner i et fortrinsvis minimalistisk formsprog. I 2015 skiftede hun retning og helligede sig det billedkunstnerisk skabende. Hertil har hun modtaget undervisning i flere forløb, blandt andet på Holbæk Kunsthøjskole og på Kunstskolen Spektrum. I dag maler hun på fuld tid – om sommeren i Tisvilde og ellers i København, hvor hun er en af de drivende kræfter bag værkstedsfællesskabet GANG.

Sammen med GANG-kolleger har Heidi Stibæk Kaiser deltaget i en række gruppeudstillinger, kurateret flere udstillinger, bl.a. med Louise Simony på cityhotellet SP34 i København, og hun har deltaget på censurerede udstillinger.

Indenfor rammen
Kaisers udtryk har skiftet nogle gange undervejs fra det abstrakte til det naturalistiske, til non-figurative farve-puslespil, som har optaget hende i flere værkserier. På det seneste har hun sat penslerne fri i et særegent, dynamisk, musikalsk-abstrakt formsprog.

– Malerierne har deres egen logik og væren, uden budskaber eller illusion. Det er her, det er indenfor fladen, det foregår, fastslår Heidi Stibæk Kaiser foran det første billede.
– Jeg har hørt en asiatisk kunstner citeret for at udtale, at i Vesten handler maleriet ofte om elementer udenfor fladen, uden for selve maleriet, mens det i Østen foregår indenfor fladen. Maleriet er meningen i sig selv. Det er sådan jeg selv arbejder med en kombination af erfaring og spontanitet.

Krydsfelter af action painting og colourfield
Flertallet af malerierne er i betydeligt store formater, som skiftevis er malet på gulvet og på en væg. Kunstneren har kraftfuldt påført lærrederne malede strøg i en tempereret farveskala, og vekslet mellem flydende eller helt detaljeret bearbejdede mellemgrunde, som er påført med største præcision og små pensler, så farveflade møder farveflade og penselstrøg møder baggrunden – helt bevidst.

Matte flader møder blanke. Mættede felter møder transparente. Klart afgrænsede strøg giver rummet karakter, ovenpå områder med spray.
– Ind imellem danner penslen en ’Bløp’ – en figur af abstrakt-organisk karakter, oftest sat i én farve, som får sit eget liv på fladen, fortæller kunstneren. Navnet er tydeligvis et lydord, der spejler figurens tilblivelsesproces, som det også kendes fra generationen af amerikanske ekspressionister og popkunstnere.

Det, som ved første øjekast kan se tilfældigt ud, giver mindelser om den amerikanske action-painting hos kunstnere som Jackson Pollock, Arshile Gorky, Franz Kline, og det krydses med colourfield traditionens mere styrede lag. Det minder om vores egen Per Kirkeby.

– I processen er alt tilladt, alle former for materialer kan sættes ind på lærrederne. I blandingerne mellem akryl og oliemaling opstår spor og krakeleringer, der tilfører en egen energi til overfladen. Og ved at lægge lag-på-lag af tekstile lapper og male hen over dem, så opstår der nye strukturer, nye elementer, som giver noget at arbejde videre med, udtaler Kaiser.

Farve, komposition og gestik
– Om sommeren, hvor jeg opholder mig i Tisvilde, ser jeg havets, himlens og skovenes farver veksle hen over døgnet. De fæstner sig bag nethinden som solnedgange med mørkegrønne kontraster, der underbevidst påvirker mit valg af palet.
Kaiser udfordrer fladen med eksempelvis passive, støvgrønne farver i forgrunden og aktive koralrøde bløps i mellemgrunden, så billedet kommer til at stå og sitre af energi ved den ukonventionelle komposition.

– Jeg lytter til meget forskelligt musik, når jeg arbejder. I mit hjem var det mere Santana end Raquel Rastenni, men også jazzens improvisationer har en stor plads. Min musikersøn sammensatte en playliste til udstillingen, som fuldendte stemningerne i værkerne.

Den musikalske energi flyder over i maleriet, hvor bevægelserne sættes fri, og udfoldelsen af gestikken er medskabende i det non-objektive billede. Der dannes helt nye rum med og uden huler og tegn – frirum.

Atelierfællesskabet GANG
Rentemestervej
2400 København NV

Af Inge Schjødt, komkunst.dk 
Publiceret: Kunstavisen 10 / 2023 – november 2023 

…………………..

Udstillingen Perceptions fandt sted i sommeren 2023.
Tjek aktuel udstilling hos GANG, Rentemestervej, 2400 Kbh NV.

 

I en tid med krige og katastrofer peger Linda Sandbjerg på vigtigheden af at holde fast i værdierne, håbet og overbevisningen om at udveje venter på den anden side

Billedkunstner Linda Sandbjerg præsenterer en serie fornemme collageværker med udstillingen Entry to EXIT hos Galleri Norup, der ligger på et af Frederiksbergs mondæne gadehjørner – lige der, hvor Gammel Kongevej og Bülowsvej skærer hinanden.

Gennem de seneste par år har Linda Sandbjerg komponeret elegante collager ud fra egne fotos af de nære omgivelser, hvor værkstedsfællesskabet GANG i Københavns Nordvestkvarter har inspireret med et interiør af rå, industrielle betonsøjler, hvide døre og en belysning af kølige lysstofrør i fællesarealerne på Rentemestervej. Her deler Linda Sandbjerg og en gruppe af erfarne kunstnere et berigende atelier.

Mønstermageren
– Det er vist meget menneskeligt at gå efter at skabe mønstre og struktur, udtaler Linda Sandbjerg, der har skabt en serie grafisk flotte paneler i det anseelige format på 180 x 60 cm, som hun kalder Behind Patterns.

Ved at gentage, kopiere og vende op og ned på fotograferede elementer fra gangene er der ’vævet’ nogle skønne gobeliner til væggene – metaforisk set – alene gennem arbejdet med papircollage, lim og lak. De visuelt simple rum og rammer får nyt liv og ny mening i hænderne på Linda Sandbjerg.

– At skabe en billedlig orden i det kaos, som vores tid byder på med krige og naturkatastrofer, flygtningestrømme og overforbrug, er blevet udvej til at være i verden, forklarer kunstneren.

– Jeg har ubevidst ledt efter udveje med en serie værker kaldet No Way Out, hvor der var en masse trapper med i motiverne.
– I en anden serie kaldet Hideaway har jeg skabt nogle ’gemmesteder’ med de tredimensionelle strukturer og ’gardiner’ af papirstrimler, der gjorde hele installationen uigennemsigtig, som en hule.

Udefrakommende
Forud for de serier kiggede hun sig omkring i den aktuelle diskurs, og fandt motiver og temaer i den eksterne påvirkning. Således har værkerne under titlen Outside In givet form til fortællinger om menneskeskæbner og flygtningestrømme, som pludseligt kom nærmere i overraskende grad. Også fotos af  plastik og flydende affald er blevet omdannet til floder og landskabsstrukturer til eftertanke.

Mens vi venter på det grønne lys ved udgangen
– Retrospekt kan jeg se, at meget af det, jeg har gået og moslet med er en bestandig søgen, hvor jeg ikke kender svaret på, hvad der er på den anden side af de ultimativt store bekymringer, som fylder horisonten rundt.

Hvor går vi hen? Hvad er der mon på den anden side af alle dørene, der er i mine nye billeder, spørger Linda Sandbjerg retorisk.

På et direkte spørgsmål, om hun har troen på, at der viser sig noget, der bringer opklaring og forløsning svarer hun uden tøven og med eftertryk:
– Jeg ved det er der, jeg kan bare ikke se det lige nu.

Og mens vi kan varme os ved styrken og overbevisningen hos denne kunstner, kan vi kun se til og fordybe os i det univers, hendes billeder lægger frem. For der er strejf af det livgivende blå fra himlen over os og havet under, og så formår hun at maximere værdien af de ressourcer, der ligger lige for – hverdagen og samtalen ikke mindst.

I Galleri Norup på Frederiksberg forenes en skøn atmosfære af rammeværksted og galleri bag den flotte facade, hvor Vibeke Norup for blot et par år siden overtog en virksomhed efter sin far. Her er der højt til loftet og plads til at eksperimentere, så der skubbes til fantasiens og kunstens rum med månedligt skiftende udstillinger.

Linda Sandbjergs collageværker klæder stedet – hvor kunsten absolut skal ses i virkeligheden.

Galleri Norup
Gammel Kongevej 131
Frem til 8. november

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – november 2023 

Klik på fotos og se bedre gengivelse.