Pligten frem for alt – Ehrengard og H.M. Dronning Margrethe

Dronningens découpager blæser nyt liv i Blixens fortælling om Ehrengard

Hvad føres og forføres vi af? – Pligten eller den personlige lykke? Magten og æren? Forfængelighed? Begær? Kærlighed? Retfærdighed? Råderum og kunstnerisk frihed? Inspiration og ambition? Selvopofrelse?
– Det er en række værdier og livsvalg, der kendetegner både den menneskelige eksistens – og – såvel de levende personer som de fiktive karakterer, vi her skal møde.

Lag for lag har et ensemble af stjernekunstnere komponeret og genskabt Karen Blixens fortælling om Ehrengard i billeder, som udstilling, i bogform, som dokumentarfilm og spillefilm, og ved indtaling af originalfortællingen.

Dronningens blik for historien
På Rungstedlund vises udstillingen Forførelsens Portræt – Dronningen sætter scenen til Ehrengard. Her ses mere end 40 découpager, skabt af Dronning Margrethe over en årrække som oplæg til en filmatisering af fortællingen.
– Disse découpager er den helt centrale optakt til gensynet med Ehrengard.

Nøje har Dronningen sammensat og illustreret en tidsramme, forudset scenerierne samt malet kostumeskitser til dramatiseringen af Karen Blixens morsomme tekst om det aristokratiske fyrstendømme, der skal have sat skik på arvefølgen med en lystig kunstners hjælp.
– Lyder det som en operette? Det gør det næsten. Blixen selv kalder den for en sonate i tre satser.

Découpage er en gammel form for papirkunst, som først blev brugt til at dekorere genstande med. Hos Dronningen blev begejstringen for udtrykkets muligheder i begyndelsen til pynt på papirkurve, men snart efter til bogillustrationer og scenografi.
Dronning Margrethe nyder at stykke billeder sammen af billeder, der allerede findes. Hun udfolder sin store stilhistoriske viden og øjenlyst, og kombinerer med en uforfærdet fantasi og levende humor motiverne til et selvstændigt kunstnerisk format.

En god bunke britiske auktionskataloger er hendes primære materiale. Heraf skaber hun landskabsmotiver og interiører med et twist, så beskueren – ligesom lytter og læser af Karen Blixens litterære opfindsomhed i Ehrengard – må stille skarpt og følge godt med, for at få hold på perspektivet.

På udstillingen på Karen Blixen Museet følges vi på vej af en audioguide, hvor Dronningen selv fortæller om glæden ved at finde præcis den rosenranke, paradetrappe, lysekrone eller himmelseng, som vil gøre lykke og få motivet til at falde på plads.

– Persontegning er ikke min stærkeste side, udtaler hun. Men découpagen er klart et felt, der ligger godt for Dronning Margrethe, som kunstner.
Her mødes fornyelsen af traditionen med historien som materiale og kunstnerens mod til at eksperimentere i en klar og personlig stil.

Ehrengard – revisited
I en smuk bog gives et indblik i Dronningens arbejde, og i dokumentarfilmen Ehrengard – bag kulisserne gøres der fint rede for koblingen til spillefilmsudgaven Ehrengard – Forførelsens kunst, instrueret af Bille August.

Filmen er et samskabt værk, hvor Bille August og hans stab har arbejdet ud fra Dronningens découpager og ideer i tæt dialog med hende selv fra først til sidst.
– De ses ikke 1:1 som sceniske kulisser, som i De Vilde Svaner, men découpagerne har lagt hele grundstemningen.

Sidse Babett Knudsen og Mikkel Boe Følsgaard spiller to af de sørgmuntre hovedroller, Alice Bier Zandén spiller titelrollen, og balletikonet Alban Lendorf hendes bejler.

Ehrengard – pligten før lykken
Når man dykker ned i fortællingen, træder et åndeligt slægtskab mellem forfatteren, hovedpersonen Ehrengard og billedkunstneren Dronning Margrethe tydeligt frem.
– Alle tre er de kvinder, med sans for at organisere både sandheder og forførende variationer af samme.
– Alle tre er de begavede aristokrater, der kan se ud over konventionerne, når det er gavnligt, og som sætter deres individuelle talenter i spil til opløftelse for dem selv og publikum.
– Alle tre har de værdier og livsvalg på sinde, og pligten får, i hvert fald hovedparten af livet, første prioritet.

Men, så kommer lagkageafsnittet med plads til latter og friere udfoldelse heldigvis – både til en forfatter, til den stærke karakter Ehrengard med det tydelige navn – og til den lige så navnkundige billedende kunstner.

Slægt skal følge slægters gang
Karen Blixen arbejdede gennem ti år på fortællingen, der først udkom nogle måneder efter forfatterens død i 1962.

Filmatiseringen opstod som idé tilbage i 2010, instruktør Bille August kom med i ensemblet i 2013.
– Så, her godt tres år efter klinger Ehrengards tragikomiske sonate atter for publikum, takket være Dronningens kunstneriske initiativ, vedholdende talent og vidtspændende indsigt.

Det anbefales at læse eller høre teksten, at se découpagerne med audioguide på Rungstedlund, og derpå fortsætte med dokumentarfilm og spillefilm på Netflix. Men det står enhver frit for.

Indtalingen af Ehrengard er fremragende gjort af skuespiller Birgitte Hjorth-Sørensen, og kan høres via eReolen, bibliotekernes lydbogsapp.

Lyst, det er, at se derpå
– Gæster bliver forundrede, når de ser Dronningens saks på museet, fordi det er ikke en guldsaks, men den almindelige, orange Fiskars saks, mange af os nok har i køkkenskuffen derhjemme, fortæller Blixen-omviseren.

Klingen holder sig selv skarp i brug.

…

Karen Blixen Museet
Rungsted Strandvej – Rungsted Kyst
Frem til 30. april

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 1 / 2024
…

TAK til kunsthistoriker Tina Bech Nørregaard for research og
omviser Marianne Leth for bistand ved artiklens udarbejdelse.
…

Klik på illustrationerne og se en bedre version!
…

Illustrationer:
…
HM Dronning Margrethe – Découpage Rosenbad – Havesalen 2015.
Foto: Kongehuset

HM Dronning Margrethe – Découpage Babenhausen den store Trappe, 2015.
Foto: Kongehuset

Udstillingen: Forførelsens Portræt Rungstedlund, arrangeret af Mentze & Ottenstein.
Foto af David Stjernholm

Øvrige fotos: Inge Schjødt, komkunst.dk, 2024.