Classeværelset – What’s the Plan, Again?

Hedeby, Dahl, Nyhus, Krogstrup, Søeborg og Lundsgart serverer jysk-akademisk cocktail af livskraftig karat

Billedkunstner Bent Hedeby Sørensen har sat en flok studiekammerater stævne i Classeværelset på Østerbro i København til udstillingen What’s the Plan, Again?
De seks medvirkende, Inge Dahl, Morten Nyhus, Carsten Krogstrup, Lena Søeborg, Ulla Lundsgart og Bent Hedeby Sørensen har en fælles uddannelsesmæssig baggrund fra Det Jyske Kunstakademi, hvor de studerede i årene omkring 1988. På udstillingen vises malerier, mixed media, video, fotokunst, installationer og performative værker, der inddrager den besøgende.

Vælg dig selv
– Hvordan har vi forholdt os til det, skolen stod for dengang? Hvad kom vi fra, hvordan påvirkede akademiet os og hvor går vi hen – hver især? spørger Hedeby i introduktionen.
– Hvad var egentlig planen, og hvad er planen nu?

Carsten Krogstrup – Demons & Passions

Det er ikke for tøsedrenge at komme i gang på en akademisk uddannelse; undervisningsformen kommer bag på mange 20-årige, når de overlades meget til sig selv i dage og uger ad gangen.

Med et Kierkegaardsk udtryk handler det om ’at vælge sig selv’ – I dag ville man sige ’at finde sig selv,’ men at vælge er en betydeligt mere aktiv handling, og den er på ingen måde egoistisk, som meget af den usunde markedsføring, der raserer omkring os.

Processen indebærer adskillige over- og undersøgelser og svinkeærinder undervejs.
Blandt kunstnere er der tradition for dannelsesrejser, og dem havde gruppen et par stykker af i slut-80’erne, hvor Muren stod endnu, og der ikke skulle grines af de øst-tyske skrankepaver i Berlin. I vore dage er der bestemt heller ikke meget at grine af.

Nej! Ja…
Inge Dahl undersøger livsrejsens bagage, og viser et tableau af røde genstande samt maleriet The Dance. Kunstneren har udsmykket Nationalmuseet i København og Juridisk Institut Aarhus.

Ulla Lundsgart maler ikke blomster, men viser i video og maleri den nostalgisk-melankolske stemning, der opstår, når forældre dør og efterlader en hob af minderige genstande.

Morten Nyhus – Nej! Ja…

Lene Søeborg giver den besøgende medansvar, når strikketøjet i hænderne på gæsten samtidig trevler et tilsvarende arbejde op – hvad har vi gang i? Hvad er ret og vrang?

Carsten Krogstrup viser fotoserien Demons and Passions, der er en forløber til hans malerier af modellen Natasha. Vi kommer helt tæt på.

Bent Hedeby maler med computergenererede billeder nogle surrealistiske scenerier. Perspektiverne gør menneskene små og forgængelige i de drømmeagtige sekvenser.

Morten Nyhus råber Nej! Ja… og æder dokumentationen foran sin Guernicaparafrase – en sindsoprivende mavepuster.

– Hvad var lige planen, igen?
Det er en stærkt seværdig cocktail, de seks serverer i Classeværelset.

Classeværelset
Classensgade 7D – København Ø
Frem til 29. marts

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 3 / 2025 – marts 2025

… … … 

Lena Søeborg – Ret og vrang

Illustrationer:
Udstillingsview med billeder af Bent Hedeby Sørensen tv. og Ulla Lundsgart th.
Foto: Carsten Krogstrup

Carsten Krogstrup – Natasha Demons and Passions.
Foto: Carsten Krogstrup

Morten Nyhus performance ved maleri af Inge Dahl.
Foto: Carsten Krogstrup

Lene Søeborg – Ret og vrang, stol og strik.
Foto: Inge Schjødt

Inge Dahl – Rødt Tableau.
Foto: Inge Schjødt

Inge Dahl – Rødt Tableau

Wiliam Skotte Olsen – Fuglens Vindfang

Ingen kan være i tvivl om Wiliam Skotte Olsens talent trods vanvidskørslen på syre og farve

Mange kender Wiliam Skotte Olsens kunst, og bidder af hans skæbne. I sin levetid blev han en københavnerpersonlighed, tidligt forgudet og siden begrædt. I Bispegården i Kalundborg markeres hans livsværk.

Wiliam Skotte Olsen blev født på Amager i 1945, han kom på Kunstakademiet som 20-årig i 1965, debuterer hos gallerist Henning Larsen i Bredgade i København i 1966, og anses omgående for et særligt begavet kunstnertalent i kraft af sine intense farver, motiver og malemåden, hvor han virtuost lægger lag på lag, og fra dybden af det pastose får lyset til at spille.

Skotte har et lifligt musisk talent, spiller violin, basun og guitar. Musikaliteten har han hjemmefra, hvor familien er tilknyttet Frelsens Hær. Omkring 1967 optræder han med syrerockbandet Steppeulvene, og danner gruppen Green Grass Group sammen med vennen Hasse Levy.
Man kan gisne om, at det spirituelle er indlejret som en faktor fra starten. Christianshavnerens udsigt til spir og kirketårne, ansigterne i de hollandsk inspirerede kanalhuse og byens rum genopstår, destilleret i hans billeder.

Wiliam Skotte Olsen – 1960’erne. Fotograferet af Teit Jørgensen

Det københavnske hippiemiljø med stoffer og eksperimenterende livsstil får ham til tælling i midten af 1970’erne, men på Sankt Hans Hospital er der omsorg for kunstnersjælen, og han kommer tilbage. Dog ikke så feteret, som i begyndelsen.

Fra engang i 1980’erne og til sin død bor han i en skurvogn på Christiania og udfolder sit talent på alskens overflader, trods skiftende energiniveau i et anseeligt antal værker. Umiskendelig er han i sin originalitet. Hans form og farvesans brænder igennem og fanger publikum. Nye samlere kommer til.

En sand slikskål for Skotte-fans
Den dedikerede færing Cem á Hólum og gallerist Annegrethe Davis har i samarbejde med Kalundborg Kunstforening valgt at markere 80-året for kunstnerens fødsel 4. april med en udstilling og en bogudgivelse, hvor samlerne deler begejstringen for værkerne – hvoraf flere ikke har været vist før – og samlernes personlige anekdoter om Skotte.

Wiliam Skotte Olsen – Åben mand med rød prik

Kunsthistoriker Mikael Wivel har fulgt og kendt Wiliam Skotte Olsen, og står bag bogens introduktion. Han bruger udtrykket: vanvidskørsel om Skottes forvaltning af talentet, som han beskriver farvemæssigt på højde med Asger Jorn.

– Der er tale om overdådige billeder, malet i højt humør og med en frodig fylde i penslen. Storbybilleder af episk karakter. Der er forgrund, mellemgrund og baggrund, men det virker, som om det hele er set i et troldspejl eller gennem et prisme, hvor centrifugale kræfter er sat i spil, skriver Wivel.

Udstillingen er et rørende møde. Skotte Mania betegner således både kunstneren og myten.

Kalundborg Kunstforening – Bispegården
Adelgade – Kalundborg
Frem til 27. april

Foredrag og fejring
Wiliam Skotte Olsens 80-års fødselsdag markeres med et foredrag 
ved Mikael Wivel 4. april kl. 15 i Bispegården, Kalundborg. Entré 75,- kr.
Bestil billet her

Bogudgivelse: Skotte Mania
Introduktion ved Mikael Wivel og tekstbidrag fra private samlere
Idé og projekt: Cem À Hólum og Annegrethe Davis, www.davisgallery.dk
Layout og grafisk tilrettelæggelse: Aleksander Kosmala, www.kosmala.dk
ISBN: 978-87-90882-13-6
Kontakt: info@davisgallery.dk

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 3 / 2025 – marts 2025

Portræt af Wiliam Skotte Olsen, foto: Teit Jørgensen
Wiliam Skotte Olsen – Fuglens Vingefang, 1982. Foto: Annegrethe Davis
Wiliam Skotte Olsen – Åben mand med den røde prik. Foto: Annegrethe Davis

Rasmus Myrup – Gerd og Misteltenen på Frederiksborg 2025

Gefion, Svantevit og Mosekonen i nye klæder på Frederiksborg, hvor Rasmus Myrups mytologiske skulpturer mingler muntert med gæsterne midt i museets rige kulturhistorie

Fra kælder til kvist myldrer det med fortællinger, når man som besøgende går rundt i salene på Frederiksborg ∙ Det Nationalhistoriske Museum i Hillerød. Med den nyåbnede særudstilling Rasmus Myrup på Frederiksborg er det blevet muligt at følge et særligt spor, og sætte fokus på 16 myter, vi hver især måske har set symboler på og hørt brudstykker af engang. Nogle af fortællingerne husker vi, nogle er gået vores næse forbi, men her får vi chancen for at finde den røde tråd i godt selskab.

De store fortællinger lejres bevidst og ubevidst i vores sprog, og forsyner os med ord og billeder på det halvfarlige, det uhyggelige og det uforklarlige i naturens og psykens fænomener, som også er med til at modne os og danne vores almene erfaringer. For at disse teleporte mellem fortid og fremtid kan leve videre i nye generationer, må de kaldes frem og genfortælles i tidens toneart.

Rasmus Myrup – Mor Grib og Nissen, Nøkken og Gerd

Allerede velkendt på den danske og internationale kunstscene træder Rasmus Myrup til med fortolkninger af kendte mytologiske figurer i nye klæder – bogstaveligt talt.

Af tøjstykker og naturelementer, som strå og grene, bark og jord, har han formet otte figurpar, vi nærmest render ind i, som er de andre besøgende, der lige har valgt at hvile sig i en niche, på en bænk ved vinduet eller stående i samtale under en af de store lysekroner. De skiller sig ud ved deres særdeles symbolladede outfit, mens de mingler med os i øjenhøjde.

Den halvsmarte snylter
Misteltenen er ham kammeraten i den brogede jakke, der ofte lige skal bomme en smøg, men aldrig leverer det lånte retur. Se ham, undermåleren, i de grønne plateausko, der forsøger at hæve og hævde sig i kraft af andres energi.

Gerd – den skønne mønsterbryder
Gerd møder vi i bjergene og i skoven i et krydsfelt mellem jætternes og asernes verden. Skabt af ren kærlighed går hun selv efter kærligheden, den stille, modige Gerd, på trods af slægternes regler og kotumer for, hvem man gifter sig med, og hvem man ikke kan omgås.
– Så smuk er hun, at hun også får skylden for den udkårnes ulykke den dag, den rammer ham – Frej, da han står i kamp og mangler styrken i sværdet.

Rasmus Myrups Gefion møder Frølich, 2025

Åmanden, også kaldet Nøkken, ses hun sammen med. Han er skabt af tagrør, ham, der bor ved åer og vandløb og trakterer violinen, så han på magisk vis forlokker sarte sjæle.

Gefion, der er mor til fire raske svende, som kan forvandles til okser, møder vi i en noget udmattet udgave. Den enlige mor med babyliften har umiddelbart ikke meget til fælles med Frølichs udgave i loftet, men det afhænger nok af øjnene, der ser.

Og så er der Maren, hestepigen, der får os til at sætte os op i sengen med sved på panden. En kraftfuld femkantet stjerne har hun på hætten. Således har Rasmus Myrup inkorporeret symboler og tegn, det er værd at dykke nærmere ned i, hvis man nu bliver bidt af de brogede fortællinger, som han selv engang er blevet det.

Og gid, det må fortsætte, dette engagement hos kunstneren. Ud af mange iscenesættelser ser det ud til, at Rasmus Myrup netop med dette stof har fundet en særlig synergi, der passer godt for ham, når han ønsker at udforske fortællinger om identitet, tilhørsforhold og magt i et nutidigt perspektiv.

Præsentationen af Rasmus Myrup på Frederiksborg er et scoop for Det Nationalhistoriske Museum.

Rasmus Myrup – Hestepigen Maren

Til udstillingen har museet indlånt flertallet af værker og kun specifikt ønsket at få to nyfortolkninger i dialog med samlingens hovedværker – nemlig den fire-hovedede Svantevit, kendt fra Frølichs motiv af togtet mod Venderne, og Gefion, der pløjede Sjælland ud af Sverige.

I vores tid er det nok ellers oftest i computerspillene, at de mytologiske figurer og deres egenskaber bringes på bane overfor et ungdommeligt publikum. Tak til kunstneren for at give dem fysisk form og bringe dem i øjenhøjde på Frederiksborg.

♥♥♥♥♥ Fem stjernehjerter fra Kunstavisen.

Rasmus Myrup er født 1991, opvokset i Odsherred og dimitterede fra Det Fynske Kunstakademi 2018. Han har bl.a. udstillet på Tønder Kunstmuseum, MSJ 2024, i Overgaden – Institut for Contemporary Art 2023, Sorø Kunstmuseum 2022, SMK 2020, og vist Homo Homo hos Tranen Contemporary Art Center i 2018 for blot at nævne nogle få udvalgte.

Desuden har han udstillet i flere internationale sammenhænge, bl.a. på Salon de Refusees 2024 i Rennes Frankrig og Haag NL 2024, GIBCA – Göteborgs Internationale Biennale Contemporary Art 2023, samt gallerivisninger hos Jack Barrett (US) 2024, og 2022.
Siden 2021 har han været repræsenteret hos Nicolai Wallner (DK), hvor flere udstillinger og projekter er nævnt.

Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg ∙ Hillerød
Frem til 31. august

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – marts 2025
Fotos: Anders Sune Berg for Frederiksborg

Greti Hansen – Allegorisk selvportræt

Fire kunstnere bringer PAPIR TIL SKUE

Mindeudstillingen med Greti Hansens eventyrmotiver, Christine Lyhnes abstrakte relieffer, Linda Sandbjergs optiske rum og Simon Væths fusionsklip bringer papirkunsten i fokus, set fra fire forskellige kunstneriske vinkler
 
Med udstillingen Papir Til Skue mindes kunstneren Greti Hansen fra Maribo (1936-2017), som var kendt og elsket for sine elegante papirklip.

Den klassiske naturglæde, de lollandske roe-piger og de eventyrlige fortællinger i polske folkloreinspirerede motiver blev skabt gennem en menneskealder med den fineste broderesaks. Her er humor og muntre historier, næsten som H.C. Andersen kunne have lavet dem!

Christine Lyhne arbejder med farvet eller fundet papir, som hun former til abstrakte relieffer, skabt af  hundredevis af smalle papirlapper eller udstansede papircirkler, som syes sammen på symaskine.

Linda Sandbjerg – 3D

– Det sarte bliver stærkt, og her leges med optiske virkninger i farve og flade.

De flankeres af Linda Sandbjergs to- og tredimensionelle værker, klippet ud af fotos, og skabt som blandform mellem collage og maleri. Ved mønstre og spejlinger manipulerer kunstneren med det realistiske rum, og udfordrer beskuerens opfattelse af virkeligheden.

Simon Væth fusionerer papirkunstens muligheder. 

Udtrykket er poetisk, semi-naivistisk og legende. De håndskårne klip gengiver fiktive mytologier som små mikrokosmos, opdelt i adskilte sfærer med planterødder, sivende vand eller tværgående klipper.

Der er udsigt til et godt møde mellem fire fascinerende udtryksmåder med papiret som grundstof.

Udstillingen er arrangeret af Lindegaardens Venner i samarbejde med komkunst.dk.

Mød kunstnerne lørdag 15. marts kl. 14 – 16

KOM OG KLIP – Papirværksted for børn og voksne,
hvor der kan tegnes, klippes og foldes.

Simon Væth – Over & Under

Udstillingen kan ses 15. marts – 27. april.
Åbent tirsdage kl. 13 –  16. Gratis adgang.

Kulturstedet Lindegaarden
Peter Lunds Vej 8
2800 Kgs. Lyngby

Udstillingen er arrangeret af
Kulturstedet Lindegaardens venner
i samarbejde med komkunst.dk

Af Christine Lyhne

PAPIR TIL SKUE – plakatdesign Simon Væth

Bizzie Høyer – Skitse fra Frederiksberg Svømmehal

I Paris kunne mænd og kvinder male og uddanne sig side om side, men ikke i den danske kunstverden. Københavns Kunsthandel præsenterer to modernister Astrid Holm og Bizzie Høyer, som denne forskelsbehandling gik ud over i det 20. århundrede

Det er lykkedes kunsthandler Johs Schmidt i Københavns Kunsthandel at sammensætte en sjælden udstilling med malerier og tegninger af to kvindelige modernister Astrid Holm (1876-1937) – maler, væver og bl.a. elev af Henri Matisse, og Bizzie Høyer (1888 – 1971) – maler, tegner og en skattet kunstpædagog.

Begge er de fra 1904 elever på Akademiets Kunstskole for Kvinder, og uddannet fra Emilie Mundt og Marie Luplaus Malerskole.
– De debuterer samtidig i 1908 på KE – Kunstnernes Efterårsudstilling.
– De studerer side om side på Parisiske studieskoler i 1911 – 1912, og begge forbliver de ugifte og aktive i indsatsen for kunstnerisk ligestilling. Begge er de kun sparsomt repræsenteret på danske museer.

Astrid Holm – Collioure, Sydfrankrig 1913

Afsted til Paris og Vestindien

Astrid Holm forlader Kunstakademiet, rejser, bor og arbejder fra 1907 frem til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 dels i Italien og dels i Paris, hvor hun har en central position på den kosmopolitiske kunstscene. Holm er elev hos Matisse omkring 1910 og tilegner sig en fauvistisk malemåde med konturstreger og en stærk kolorit.

Både kritikere og malerkolleger taler i disse år om Astrid Holm. Hun udstiller solo på Den Frie i København i 1913, og besøger Dansk Vestindien i 1914 – herfra kendes værket Rose dækker bord. Holm udstiller bl.a. sammen med Jais Nielsen på Den Frie i København.

Astrid Holm driver croquis- og atelierskole 1916-1919 og engagerer sig derpå i gobelinvævning. Hun uddannes i 1920 i Paris og bliver fra 1921 underviser på Kunstakademiets Væveskole – ikke uden kritik, da hun ikke har de lange håndværksmæssige læreår bag sig, men vævekunsten kaldes frem ved hendes engagement.

På udstillingen i Københavns Kunsthandel på Vesterbro vises motiver fra Bretagne, fra hendes ophold i det sydfranske Collioure ved Middelhavskysten, fra kunstnerkolonien i Horneby, samt elegante nature morte.

Bizzie Høyer – Mastekranen og skibet Peder Skram

Høyer lærte kendte modernister at male

Af Bizzie Høyer findes kun få malerier samt en del tegninger. Hun udstillede sjældent.

Bizzie Høyer rejser til Paris og studerer sammen med Astrid Holm i 1911-1912, anbefalet af sin underviser på Akademiets Kunstskole for kvinder, Viggo Johansen – ’for sit talent, sin naturlighed og sundhed’, som han skriver i anbefalingen.

I 1915 udstiller hun i Kunstforeningen sammen med fire kvindelige kolleger, og samme år også på KE – Kunstnernes Efterårsudstilling.

Størst anerkendelse høster hun for sit mangeårige kunstpædagogiske virke. Hun driver en længere årrække selvstændig tegne- og malerskole på Frederiksberg, og har som underviser forberedt en hel generation af elever til Kunstakademiet.
Kendte navne som fx Richard Mortensen i 1930, Sonja Ferlov Mancoba 1931, færøske Ingálvur av Reyni og Gunnar Aagaard Andersen er på listen over dem, der har nydt godt af Høyers pædagogik.

I 1944 er hun i spil til et professorat på Kunstakademiet, der dog går til Vilhelm Lundstrøm, som har et reaktionært kvindesyn. Bizzie Høyer modtager Eckersberg Medaillen 1947.

På udstillingen vises bybilleder fra Holmen, fornemme blomsterbilleder, skitser fra Frederiksberg Svømmehal og tegninger fra malerskolen på Rathsacksvej.

Astrid Holm – Udsigt over Lemvig 1916

Periodevis har kvindelige kunstnere som Holm og Høyer ganske trange kår qua misogyn kritik og fraværet af kvinder i kunstnersammenslutninger, som fx Grønningen, hvor de holdes ude af væsentlige udstillinger, samt muligheder for udsmykningsopgaver og salg. Det giver et stort efterslæb, som vi ser på museerne i dag.
Kunstakademiets årelange kønsadskilte undervisning betyder fra starten i deres karriereforløb en begrænset mulighed for dannelse af kollegiale netværk.

I Paris gik kunstnerne, både mænd og kvinder til den samme undervisning og deltog frit i diskussionerne i atelierer og cafeer. Første Verdenskrig sætter derfor et trist præg på kvindelige kunstneres karrieremuligheder, hvor de må rejse hjem til den gråbrune danskhed.

Kunsthistoriker Hanne Abildgaard, Øregaard, har i 2019 med bogværket Astrid Holm & Co. belyst de kvindelige kunstneres snoede karriereveje og vilkår på særdeles læseværdig vis.
Bogen har dannet baggrund for denne artikel.

I dag kan de to kun opleves få steder rundt i landet – bl.a. på Øregaard Museum, Fuglsang Kunstmuseum, SMK – og her i marts 2025 på Sdr. Boulevard i København.

Holm & Høyer – udstilles hos Københavns Kunsthandel 2015

Københavns Kunsthandel
Sdr. Boulevard 81
Frem til 22. marts

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – marts 2025