Hver tid har sine myter og vandrehistorier. Det gælder også fortællingen om guldalderens danske blomstermaler J.L. Jensen, som kan opleves på Nivaagaard og studeres i et nyligt publiceret forskningsværk
Genren hedder Nature-morte, men der er intet dødsdrevent, forgængeligt memento-mori i Blomster-Jensens motivverden. Den står levende, hver stilk og hvert blad hører til et sted, og kunstnerens ærinde er en hyldest til naturen, til det ideelle i skaberværket.
– Det fastslår de to kunsthistorikere Marie-Louise Berner og Mette Thelle, som har publiceret en diger forskningspublikation og pragtbog om den danske guldalders blomstermaler, J.L. Jensen.
Få dage efter ferniseringen af udstillingen En duft af evighed på Nivaagaard møder jeg de to kunsthistorikere, som står bag, og som har inspireret Nivaagaard Malerisamling til udstillingen. Herhjemme er blomstermaleren J.L. Jensen nok kendt, men han har siden sin død i 1856 og frem til nu ikke været særlig anerkendt eller grundigt, kunsthistorisk behandlet, fortæller de. Berner og Thelle er kolleger fra studietiden i Aarhus. I 2000 beslutter de at iværksætte et fælles forskningsprojekt om J.L. Jensen, og går i gang med deres research.
Først i 2014 kommer det på tale at sætte en udstilling op, men det kunsthistoriske, videnskabelige arbejde har da stået på gennem ca. 12 år. Og nu ligger så Jensens livsværk veldokumenteret på engelsk og dansk, takket være de to kunsthistorikeres mangeårige, ihærdige indsats.
Tilbage til kilderne
Berner og Thelle har kigget dybt i bl.a. Fotografisamlingen på Danmarks Kunstbibliotek, og har været i udlandet for at finde stof, bl.a. på dokumentationssamlingerne på Witt Library i London og dokumentationsarkivet på Louvre i Paris.
Herhjemme er der løbende solgt værker af J.L. Jensen videre til udlandet. I internationale auktionshuse går J.L. Jensens billeder fra 1980’erne og frem for betydelige summer. Derfor er det bl.a. de internationale auktionskataloger, en del af bogens illustrationer stammer fra. Men det er langt fra alle værker, som har kunnet opspores.
Kunstneren må have haft et omfattende arkiv af blomsterstudier, som han brugte til at udføre sit betydelige antal værker. Gang på gang ser man motiver og dele af motiver gå igen i senere billeder. Men langt størstedelen af kunstnerens skitser og breve mangler, og endnu er hans eget arkiv ikke opsporet.
Frihed til fortolkning
– Hvor mon det er? Det kunne være spændende, hvis der dukker noget op, nu bogen er udkommet og udstillingen tiltrækker opmærksomhed, siger Berner og fortæller, at J.L. Jensen og hans hustru havde en plejedatter, hans brors datter Laura, som blev gift Hein og fik syv børn. Med en del efterkommere kan der stadig dukke ting op.
Der er heller ikke skrevet alverden om kunstneren.
– Men det gør nu ikke noget, at der ikke har ligget en større litteratur om ham, siger Berner, derved har vi fået mere frie hænder til at konkludere på det stof, der var.
Vejen og tiden
J.L. Jensen, født 1800 i Gentofte, bliver tidligt uddannet på Kunstakademiet i København. Han er samtidig med romantikkens store, H.C. Andersen, Grundtvig, Thorvaldsen og Eckersberg. Som 22-årig drager han på studierejse gennem Tyskland og Holland til Paris, hvor han også uddannes som porcelænsmaler på opfordring fra tronfølgeren, den senere Christian 8.
J.L. Jensen inspireres af de store internationale blomstermalerier, han ser, og han oplever, hvordan et købestærkt borgerskab og eliten søger skønheden ovenpå Den Franske Revolution og Napoleonskrigene.
I Danmark, hvor sårene slikkes ovenpå Slaget på Reden, Københavns Brand, statsbankerotten og tabet af Norge er et borgerligt publikum er ikke så interesseret i helte og store figurscenerier, som de enevældige konger før havde dyrket, men som kongen, Frederik 6., er de ivrige aftagere af blomster- og frugtmotiver, af køkkentemaer og jagtbilleder, og Jensen former den motivverden i en nordisk enkelhed og ro.
Egen og Vinen
Mette Thelle behandler bl.a. skæbnen for Jensens royale rumudsmykninger, skabt til Frederik d. 6’s. to døtre Vilhelmine og Caroline.
I dag er to vægmalerier placeret i palæet hos Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary på Amalienborg, mens den udsmykning, som Jensen udførte til prinsesse Caroline og prins Ferdinand til det Bernstorffske Palæ, kan ses på udstillingen, men er ellers taget ned og arkiveret på ubestemt tid.
Marie-Louise Berner fortæller om de to Kgl. porcelænsservicer, som prinsesserne også fik i medgift. Prøverne findes i dag på CLAY i Middelfart.
En god del af Jensens produktion udgøres af såkaldte mindebilleder dvs. blomster og frugtbilleder, der males på bestilling for at fejre en bestemt mindeværdig begivenhed, en barnedåb, en forlovelse, et bryllup, en krigsindsats, et jubilæum. Motiverne understreger tidens strømning, den nære tilknytning til naturen.
– Blomstermaleriet udøves på professionelt niveau såvel af mænd som af kvinder i guldalderen, og er hverken mere eller mindre maskulint end de øvrige genrer i tiden, udtaler Mette Thelle.
– Mens de alle udstillede og solgte deres billeder på Charlottenborg, er det kun Jensen, der virkelig løfter sig op på et internationalt niveau.
J.L. Jensen valgte sit arbejdsfelt med et klart sigte, med et gudhengivent sind, og fik kommerciel succes.
– Der var intet petit over det.
Blomstermaleren J.L. Jensen
Mellem kunst og natur i guldalderen
Marie-Louise Berner & Mette Thelle
Strandberg Publishing / Nivaagaard
316 sider, rigt illustreret, indb. 2018.
Udstillingen – Frem til 12.8.2018
En duft af evighed, Blomstermaleren J.l.Jensen
Nivaagaards Malerisamling
Gammel Strandvej 2
2990 Nivå
Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Du skal leve // Han skal leve
Samtale publiceret i Kunstavisen no 2 – 2018