EVOLUTION – 10. symfoni
Komponist Bjørn Eriksen og dirigent Oleg Kondratenko 2024
Bjørn Eriksen, der ellers er mest kendt som billedkunstner, har siden 2016 komponeret og udviklet sit talent for musik. Det spænder over flere genrer fra klassiske værker, symfonier, klaverstykker og teatermusik til viser og sange, hvor han kombinerer elementer fra billedkunst, myter, drømme, litteratur og filosofi.
Undervejs har han udgivet godt 20 albums via diverse streamingtjenester, samt optrådt og uropført musik bl.a. på Janus – Vestjyllands Kunstmuseum og i Kunsthal Vejle/Rum 21. Han har desuden skabt en teaterforestilling for børn, og en Syng og Malebog, samt gendigtet eventyr på CD’en GRIMM og HC, der alt sammen afspejler talentets mange facetter.
21. september 2024 er EVOLUTION – Bjørn Eriksens 10. symfoni udgivet, den er indspillet af det nordmakedonske orkester – FAME*S Symphony Orchestra under ledelse af dirigent Oleg Kondratenko – efter idé af filmkomponist og musiker Tin Soheili.
7. november blev der bragt et kort interview og klip fra symfonien på DR P2 Puls, hvor Bjørn Eriksen fortalte om sin musik til Max Fage-Pedersen.
Læs mere på www.eriksen.be og wikipedia
… … …
Menneskets tegn
Bjørn Eriksen aflæser menneskesindet i vores attituder. Med et enkelt penselstrøg sætter han hele figuren på plads, som Matisse, som Picasso gør det. Men han gør det på sin egen Eriksenske facon. Der er plads til både medfølelse og satire i hans strøg, og til en spørgende udforskning, der driver kunstnerens pulsslag.
Dialogen med publikum ligger Bjørn Eriksen stærkt på sinde – hvordan kommer vi til at få øje for mere i livet, mere end lige overfladen? Og hvordan får vi vendt blikket for at se, hvad der er virkelighed og hvad, der er kunst. Bjørn Eriksen gør det, han er bedst til: stiller op og maler sine visioner. Maleriske versioner af menneskene, folk fra gaden, fra storbyens undergrund, fra litteraturen, store portrætter. Ud må de! Ud og ses. Se!
Bjørn Eriksen har altid malet
Bjørn Eriksens talent blev tidligt vakt. Seks år gammel på vej hjem fra slikmutter i Nyborg i 1963 gik drengen fuldstændig i stå foran glarmesterens vindue: Der hang ’Guernica’ – en stor indrammet reproduktion af Picasso’s maleri om den spanske borgerkrig. Det talte til ham på en helt særlig måde. Der var et eller andet her, som bare var vigtigt.
Han tegnede allerede dengang. Tegneserier, som moderen skrev teksten til. Som ni-årig kom Bjørn Eriksen i gang med at få egentlig undervisning, hvor han bl.a. malede kopier af de store mestre, fx Renoirs dansende par, Cezanne’s Kortspillere, Monet, Manet osv. osv. Farvernes dybde og kraft har han siden hentet i kunstnerkredse på Færøerne, hvor han kiggede Mikines og Ingavur av Reyni over skuldrene, før han vendte tilbage til Syddanmark og uddannede sig på Danmarks Designskole.
Fra barndomslandet, fra Nyborg Slots fantasibefordrende volde dukker Bjørn Eriksens erindringer frem på lærredet. Knægten med sværd i hånd, som fægtede med vrede mod intetanende, tilfældigt forbipasserende turister. Den twistede og alt for korte figur på maleriet Rød Morgen, som både klovner i de gule sokker, og forsøger at vriste sin voksenkrop fri af barnets usikre dilettantforestilling, er en reminiscens af en langstrakt udfoldelsesproces. – Smertefuldt er det at blive menneske, at blive sig selv, at blive indlemmet i fællesskabet, uanset om det gælder familielivet eller den professionelle kunstverden.
Skrøbelighedens smerte lyser ud af flere motiver, når kunstnere optræder og gør hudløse forsøg på at træde i karakter overfor et ignorant publikum. Se blot kvartetten på ’Please Return’, cirkusfamilien ’The Winslows’ og gøglerparret på ’Anything Goes’. Alt på ét bræt, men selv tulipanen bøjer sig af ligegyldighed. Serien her er blevet til efter et besøg på et New Yorker loppemarked, hvor disse skæbner talte til maleren blandt en stak showpictures fra 1950’erne. Bjørn erindrede timevis af popsangere passere revue, og gav de her en chance til. Det var nyt for Bjørn at arbejde ud fra fotografier, men det fungerede med de her.
Dem, dig og mig
De helt almindelige ansigter i mængden, og alle os, individuelle originaler, viser Bjørn Eriksen i serierne American Faces og Dutch Faces. Modellerne er truffet på gaden i New York og Amsterdam. Navnene er Eriksens egne bud på, hvem det er, han har set, fx Gino Batati , Basim Madox, Anthony Mills, Fidel Ansax, Tira Hommel, m.fl.
Når jeg går på gaden i København eller Verona, så kommer jeg ofte til at smile til folk, der passerer forbi. De skulle lige vide, at maleren Bjørn Eriksen for længst har set dem, set deres typiske karakteristika og fæstnet deres profil på sine lærreder. Derved er de gemt på kulturhistoriens tidslinje.
Udstillinger:
Bjørn Eriksen har en række censurerede udstillinger, gallerier i ind- og udland, bogudgivelser, public parade events og en karriere som underviser at referere til.
I 2014 var Bjørn Eriksen repræsenteret på udstillinger i Brasilien i anledning af VM i fodbold, og skabte hertil et særtryk af motivet Queen of Art & Football, der kan fås hos komkunst.dk.
I 2013 begyndte arbejdet med at danne en kunstnervenlig støttefond -> Billedkunstnernes Egen Fond
I 2008 kickstartede vi en idé, du kan læse mere om her -> Gode råvarer på væggene
Litteratur:
Ecce Homo – om Bjørn Eriksen i North Art Magazine nr 142/2013 – af Inge Schjødt
Next Step Reality – om Bjørn Eriksen, Cinnober 2006 – med tekster af Torben Weirup, Ed McCormac, m.fl.
Det Rigtige Billede – Bjørn Eriksen og Virkeligheden, ArtPage 2005 – af Ole Lindboe
Weilbachs Kunstnerleksikon
-> Læs mere på kunstnerens egen hjemmeside Hjemmeside for maler Bjørn Eriksen
I hverdagen er udgangspunktet atelieret ’LegeHUSET’ i Rødovre, som han deler med sin partner,
maleren Jonna Pedersen -> Jonna.