Hus ∙ Krop ∙ Sindsro // Overvejende tekstil

Bare se og sans udstillingen Denne Nye Verden – Overvejende Tekstil på Lundsgaard Gods på Fyn

På Lundsgaard Gods ved Kerteminde kan vi her i foråret se udstillingen Denne Nye Verden – Overvejende Tekstil, og opleve perler af den tekstile kunstskat, der findes herhjemme.

Udstillingen er den tredje i rækken på stedet, kurateret af Torgny Wilcke – og denne gang i samarbejde med Anne Fabricius Møller og Ingrid Kæseler, som har udvalgt omkring 30 kolleger og samarbejdspartnere til et storslået show i Lundsgaard Anexet – Rustikken, der på ferniseringsdagen blev indviet efter en større renovering.

Tekstiler og tryghed // Kroppens fortællinger
På udstillingen er der lagt vægt på den tætte forbundethed til tekstiler, vi alle har i vores daglige liv. Først og fremmest den kropslige relation, der genkendes af den enkelte i mødet med transformerede former for påklædning. Med tøjet som udgangspunkt ses råt bearbejdede gobeliner og fornemme enkeltværker af eksperimenterende karakter.

På gårdspladsen mødes vi af Birgitte Boesgaards skønne røde bluse, der blafrer fra kvisten. Indenfor hænger Ane Henriksens flotte Jagtmark – Markens Skød i dialog med Jens Søndergaard, vævet af brugt arbejdstøj.

Også Mette Ussing i fotostatformat med Kjole fra 1967 og Hannah Heilmanns installation My Laura Ashley Dresses viser tøjets betydning. Kristine Mandsbergs blødt skulpturelle værker i serien BIG BLOP går ligeledes i dialog med kroppen i kraft af de organisk-puffede former.

Udstillingen fortsætter op ad paradetrappen til 1. sal, og mellem den flot, fritlagte bjælkekonstruktion hænger og ligger der tøjstykker, formgivet som forskellige spor – Søren Nielsens Paint, akryl på beklædning, FOS’ Wardrobe, Adam Christensens Green Gloves og Lace, samt Birgitte Boesgaards Dobbelt udfald med accessories i endnu flere versioner.

Husets fortrolige fortællinger
På udstillingens anden tematiske hovedlinje fremhæves fortrolige relationer til de taktile materialer i menneskets hjemlige domicil. Mette Winkelmanns Pavillon på plænen giver helt bogstaveligt tag over hovedet. Indenfor til højre i Rustikken falder et hvidt, blødt, tyndt og semitransparant gardinstof ned fra det klinkbyggede træloft – et samskabt tekstil af vietnamesisk-danske Danh Vo og virksomheden Kvadrat med spor af skrifttegn fra tidligere generationer. Bølgende gardinfornemmelser er der også i Iben Højs blondetynde Web, not Waste, og tørresnoren finder vi fyldt af Begitte Lynge Andersens HOMELAND I-IIX, Golden Edition – forgyldte viskestykker.

Et helt sofahjørne er der med gulvtæppe af Caroline Freja Langdahl og Henrik Vibskovs muntert broderede FREDERICIA-møbel.

Torgny Wilckes gerigtindrammede stofbilleder fornemmes som døre, man ikke uden videre kan passere, hvor Claus Egemoses luftkastel Untitled i rødt og stål giver lyst til at blive stående en rum tid.
Den stramme symmetri og regelbundethed i Ingrid Kæselers japansk inspirerede ’pavilloner’ skaber ligeledes en følelse af stedfæstet, åndbar ligevægt, som også kan opleves i Ellen Bangsbos fibernet, flettet af brændenælder.

Landskabets fortællinger
Kirsten Nissen gengiver hjulsporene i kornet i Hans Nissens Mark i ulden rya, så vi husker en udsigt over et dansk landskab. Her er en Erindringens energi til stede, som vi også møder i Anne Fabricius Møllers Brændte, Spirende og Pløjede Marker fra 1990, og abstrakt trykte stofbaner med Traktorgangens grå og gule spor fra 1993.

Fortællinger om Sindsro
Fornemmelse for tekstilmaterialets sindsro udviser kunstneren Signe Emdal, som har haft hænderne i jordsnavsede, rå hamme på Island. Forsigtigt inviterer hun den kun sparsomt skyllede råuld ind i sin verden af lysende, pastelfarvede tråde, så natur og kultur favner hinanden i værket Mqruldr.

En vis ro er der også i Charlotte Østergaards frithængende tæppeduet ComPleat, i AVPDs monocrome Fabric af farvet tovværk, samt i Grethe Sørensens to markante jaquardvævninger, der illuderer fotografiske nærbilleder af vævede billeder under titlen Tokyo Nights Close Up. Her er der både afstand og nærvær, når du kommer helt tæt på, og fornemmer de faktiske tråde.

Mette Ussings tidlige vævninger i hør og uld, og motivet Skovbund vidner om tekstilkunstens engang mere naturbundne univers fra 1960’erne og 70’erne. I en noget mere løssluppen kategori har vi Cecilie Bendixen og Laura Bruëls Forvildede interiører fra 2025, som kan opleves både inde og ude.

Værket Drivebillede, Dirigeret Tachisme fra 1960 af Gunnar Aagaard Andersen, samskabt med Ege Tæpper, ligger centralt lige ovenfor trappen på første sal og vidner om datidens udsyn og muligheder for samarbejde, hvor malerens motiv er omsat til tekstil.

Et sådant samarbejde med visionære sponsorer kunne gøre det muligt at tage hånd om de tekstile kulturperler og sikre dem for fremtiden. Foreløbigt gør Lundsgaard det smukt ved at lægge fabelagtige kvadratmeter til udstillingen med Overvejende tekstil i den nyistandsatte verden.

Men faktum er det, at tekstilkunsten herhjemme i realiteten er hjemløs.
– Det kan ikke blive ved.

– Tænk, hvis der nu var et blivende sted for et gensyn, et samlingssted, et museum for tekstilkunst med samlingsansvar. Da kunne vi opleve tekstilkunsten med endnu mere sindsro og tryghed i forvisning om, at tekstilkunsten får sin berettigede anerkendelse og kulturperlerne bevares.

Lundsgaard Gods ∙ Anexet
Lundsgårdsvej 15 – Kerteminde
Frem til 1. juni

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – april 2025

… … …