Classeværelset – What’s the Plan, Again?

Hedeby, Dahl, Nyhus, Krogstrup, Søeborg og Lundsgart serverer jysk-akademisk cocktail af livskraftig karat

Billedkunstner Bent Hedeby Sørensen har sat en flok studiekammerater stævne i Classeværelset på Østerbro i København til udstillingen What’s the Plan, Again?
De seks medvirkende, Inge Dahl, Morten Nyhus, Carsten Krogstrup, Lena Søeborg, Ulla Lundsgart og Bent Hedeby Sørensen har en fælles uddannelsesmæssig baggrund fra Det Jyske Kunstakademi, hvor de studerede i årene omkring 1988. På udstillingen vises malerier, mixed media, video, fotokunst, installationer og performative værker, der inddrager den besøgende.

Vælg dig selv
– Hvordan har vi forholdt os til det, skolen stod for dengang? Hvad kom vi fra, hvordan påvirkede akademiet os og hvor går vi hen – hver især? spørger Hedeby i introduktionen.
– Hvad var egentlig planen, og hvad er planen nu?

Carsten Krogstrup – Demons & Passions

Det er ikke for tøsedrenge at komme i gang på en akademisk uddannelse; undervisningsformen kommer bag på mange 20-årige, når de overlades meget til sig selv i dage og uger ad gangen.

Med et Kierkegaardsk udtryk handler det om ’at vælge sig selv’ – I dag ville man sige ’at finde sig selv,’ men at vælge er en betydeligt mere aktiv handling, og den er på ingen måde egoistisk, som meget af den usunde markedsføring, der raserer omkring os.

Processen indebærer adskillige over- og undersøgelser og svinkeærinder undervejs.
Blandt kunstnere er der tradition for dannelsesrejser, og dem havde gruppen et par stykker af i slut-80’erne, hvor Muren stod endnu, og der ikke skulle grines af de øst-tyske skrankepaver i Berlin. I vore dage er der bestemt heller ikke meget at grine af.

Nej! Ja…
Inge Dahl undersøger livsrejsens bagage, og viser et tableau af røde genstande samt maleriet The Dance. Kunstneren har udsmykket Nationalmuseet i København og Juridisk Institut Aarhus.

Ulla Lundsgart maler ikke blomster, men viser i video og maleri den nostalgisk-melankolske stemning, der opstår, når forældre dør og efterlader en hob af minderige genstande.

Morten Nyhus – Nej! Ja…

Lene Søeborg giver den besøgende medansvar, når strikketøjet i hænderne på gæsten samtidig trevler et tilsvarende arbejde op – hvad har vi gang i? Hvad er ret og vrang?

Carsten Krogstrup viser fotoserien Demons and Passions, der er en forløber til hans malerier af modellen Natasha. Vi kommer helt tæt på.

Bent Hedeby maler med computergenererede billeder nogle surrealistiske scenerier. Perspektiverne gør menneskene små og forgængelige i de drømmeagtige sekvenser.

Morten Nyhus råber Nej! Ja… og æder dokumentationen foran sin Guernicaparafrase – en sindsoprivende mavepuster.

– Hvad var lige planen, igen?
Det er en stærkt seværdig cocktail, de seks serverer i Classeværelset.

Classeværelset
Classensgade 7D – København Ø
Frem til 29. marts

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 3 / 2025 – marts 2025

… … … 

Lena Søeborg – Ret og vrang

Illustrationer:
Udstillingsview med billeder af Bent Hedeby Sørensen tv. og Ulla Lundsgart th.
Foto: Carsten Krogstrup

Carsten Krogstrup – Natasha Demons and Passions.
Foto: Carsten Krogstrup

Morten Nyhus performance ved maleri af Inge Dahl.
Foto: Carsten Krogstrup

Lene Søeborg – Ret og vrang, stol og strik.
Foto: Inge Schjødt

Inge Dahl – Rødt Tableau.
Foto: Inge Schjødt

Inge Dahl – Rødt Tableau

Wiliam Skotte Olsen – Fuglens Vindfang

Ingen kan være i tvivl om Wiliam Skotte Olsens talent trods vanvidskørslen på syre og farve

Mange kender Wiliam Skotte Olsens kunst, og bidder af hans skæbne. I sin levetid blev han en københavnerpersonlighed, tidligt forgudet og siden begrædt. I Bispegården i Kalundborg markeres hans livsværk.

Wiliam Skotte Olsen blev født på Amager i 1945, han kom på Kunstakademiet som 20-årig i 1965, debuterer hos gallerist Henning Larsen i Bredgade i København i 1966, og anses omgående for et særligt begavet kunstnertalent i kraft af sine intense farver, motiver og malemåden, hvor han virtuost lægger lag på lag, og fra dybden af det pastose får lyset til at spille.

Skotte har et lifligt musisk talent, spiller violin, basun og guitar. Musikaliteten har han hjemmefra, hvor familien er tilknyttet Frelsens Hær. Omkring 1967 optræder han med syrerockbandet Steppeulvene, og danner gruppen Green Grass Group sammen med vennen Hasse Levy.
Man kan gisne om, at det spirituelle er indlejret som en faktor fra starten. Christianshavnerens udsigt til spir og kirketårne, ansigterne i de hollandsk inspirerede kanalhuse og byens rum genopstår, destilleret i hans billeder.

Wiliam Skotte Olsen – 1960’erne. Fotograferet af Teit Jørgensen

Det københavnske hippiemiljø med stoffer og eksperimenterende livsstil får ham til tælling i midten af 1970’erne, men på Sankt Hans Hospital er der omsorg for kunstnersjælen, og han kommer tilbage. Dog ikke så feteret, som i begyndelsen.

Fra engang i 1980’erne og til sin død bor han i en skurvogn på Christiania og udfolder sit talent på alskens overflader, trods skiftende energiniveau i et anseeligt antal værker. Umiskendelig er han i sin originalitet. Hans form og farvesans brænder igennem og fanger publikum. Nye samlere kommer til.

En sand slikskål for Skotte-fans
Den dedikerede færing Cem á Hólum og gallerist Annegrethe Davis har i samarbejde med Kalundborg Kunstforening valgt at markere 80-året for kunstnerens fødsel 4. april med en udstilling og en bogudgivelse, hvor samlerne deler begejstringen for værkerne – hvoraf flere ikke har været vist før – og samlernes personlige anekdoter om Skotte.

Wiliam Skotte Olsen – Åben mand med rød prik

Kunsthistoriker Mikael Wivel har fulgt og kendt Wiliam Skotte Olsen, og står bag bogens introduktion. Han bruger udtrykket: vanvidskørsel om Skottes forvaltning af talentet, som han beskriver farvemæssigt på højde med Asger Jorn.

– Der er tale om overdådige billeder, malet i højt humør og med en frodig fylde i penslen. Storbybilleder af episk karakter. Der er forgrund, mellemgrund og baggrund, men det virker, som om det hele er set i et troldspejl eller gennem et prisme, hvor centrifugale kræfter er sat i spil, skriver Wivel.

Udstillingen er et rørende møde. Skotte Mania betegner således både kunstneren og myten.

Kalundborg Kunstforening – Bispegården
Adelgade – Kalundborg
Frem til 27. april

Foredrag og fejring
Wiliam Skotte Olsens 80-års fødselsdag markeres med et foredrag 
ved Mikael Wivel 4. april kl. 15 i Bispegården, Kalundborg. Entré 75,- kr.
Bestil billet her

Bogudgivelse: Skotte Mania
Introduktion ved Mikael Wivel og tekstbidrag fra private samlere
Idé og projekt: Cem À Hólum og Annegrethe Davis, www.davisgallery.dk
Layout og grafisk tilrettelæggelse: Aleksander Kosmala, www.kosmala.dk
ISBN: 978-87-90882-13-6
Kontakt: info@davisgallery.dk

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 3 / 2025 – marts 2025

Portræt af Wiliam Skotte Olsen, foto: Teit Jørgensen
Wiliam Skotte Olsen – Fuglens Vingefang, 1982. Foto: Annegrethe Davis
Wiliam Skotte Olsen – Åben mand med den røde prik. Foto: Annegrethe Davis

Rasmus Myrup – Gerd og Misteltenen på Frederiksborg 2025

Gefion, Svantevit og Mosekonen i nye klæder på Frederiksborg, hvor Rasmus Myrups mytologiske skulpturer mingler muntert med gæsterne midt i museets rige kulturhistorie

Fra kælder til kvist myldrer det med fortællinger, når man som besøgende går rundt i salene på Frederiksborg ∙ Det Nationalhistoriske Museum i Hillerød. Med den nyåbnede særudstilling Rasmus Myrup på Frederiksborg er det blevet muligt at følge et særligt spor, og sætte fokus på 16 myter, vi hver især måske har set symboler på og hørt brudstykker af engang. Nogle af fortællingerne husker vi, nogle er gået vores næse forbi, men her får vi chancen for at finde den røde tråd i godt selskab.

De store fortællinger lejres bevidst og ubevidst i vores sprog, og forsyner os med ord og billeder på det halvfarlige, det uhyggelige og det uforklarlige i naturens og psykens fænomener, som også er med til at modne os og danne vores almene erfaringer. For at disse teleporte mellem fortid og fremtid kan leve videre i nye generationer, må de kaldes frem og genfortælles i tidens toneart.

Rasmus Myrup – Mor Grib og Nissen, Nøkken og Gerd

Allerede velkendt på den danske og internationale kunstscene træder Rasmus Myrup til med fortolkninger af kendte mytologiske figurer i nye klæder – bogstaveligt talt.

Af tøjstykker og naturelementer, som strå og grene, bark og jord, har han formet otte figurpar, vi nærmest render ind i, som er de andre besøgende, der lige har valgt at hvile sig i en niche, på en bænk ved vinduet eller stående i samtale under en af de store lysekroner. De skiller sig ud ved deres særdeles symbolladede outfit, mens de mingler med os i øjenhøjde.

Den halvsmarte snylter
Misteltenen er ham kammeraten i den brogede jakke, der ofte lige skal bomme en smøg, men aldrig leverer det lånte retur. Se ham, undermåleren, i de grønne plateausko, der forsøger at hæve og hævde sig i kraft af andres energi.

Gerd – den skønne mønsterbryder
Gerd møder vi i bjergene og i skoven i et krydsfelt mellem jætternes og asernes verden. Skabt af ren kærlighed går hun selv efter kærligheden, den stille, modige Gerd, på trods af slægternes regler og kotumer for, hvem man gifter sig med, og hvem man ikke kan omgås.
– Så smuk er hun, at hun også får skylden for den udkårnes ulykke den dag, den rammer ham – Frej, da han står i kamp og mangler styrken i sværdet.

Rasmus Myrups Gefion møder Frølich, 2025

Åmanden, også kaldet Nøkken, ses hun sammen med. Han er skabt af tagrør, ham, der bor ved åer og vandløb og trakterer violinen, så han på magisk vis forlokker sarte sjæle.

Gefion, der er mor til fire raske svende, som kan forvandles til okser, møder vi i en noget udmattet udgave. Den enlige mor med babyliften har umiddelbart ikke meget til fælles med Frølichs udgave i loftet, men det afhænger nok af øjnene, der ser.

Og så er der Maren, hestepigen, der får os til at sætte os op i sengen med sved på panden. En kraftfuld femkantet stjerne har hun på hætten. Således har Rasmus Myrup inkorporeret symboler og tegn, det er værd at dykke nærmere ned i, hvis man nu bliver bidt af de brogede fortællinger, som han selv engang er blevet det.

Og gid, det må fortsætte, dette engagement hos kunstneren. Ud af mange iscenesættelser ser det ud til, at Rasmus Myrup netop med dette stof har fundet en særlig synergi, der passer godt for ham, når han ønsker at udforske fortællinger om identitet, tilhørsforhold og magt i et nutidigt perspektiv.

Præsentationen af Rasmus Myrup på Frederiksborg er et scoop for Det Nationalhistoriske Museum.

Rasmus Myrup – Hestepigen Maren

Til udstillingen har museet indlånt flertallet af værker og kun specifikt ønsket at få to nyfortolkninger i dialog med samlingens hovedværker – nemlig den fire-hovedede Svantevit, kendt fra Frølichs motiv af togtet mod Venderne, og Gefion, der pløjede Sjælland ud af Sverige.

I vores tid er det nok ellers oftest i computerspillene, at de mytologiske figurer og deres egenskaber bringes på bane overfor et ungdommeligt publikum. Tak til kunstneren for at give dem fysisk form og bringe dem i øjenhøjde på Frederiksborg.

♥♥♥♥♥ Fem stjernehjerter fra Kunstavisen.

Rasmus Myrup er født 1991, opvokset i Odsherred og dimitterede fra Det Fynske Kunstakademi 2018. Han har bl.a. udstillet på Tønder Kunstmuseum, MSJ 2024, i Overgaden – Institut for Contemporary Art 2023, Sorø Kunstmuseum 2022, SMK 2020, og vist Homo Homo hos Tranen Contemporary Art Center i 2018 for blot at nævne nogle få udvalgte.

Desuden har han udstillet i flere internationale sammenhænge, bl.a. på Salon de Refusees 2024 i Rennes Frankrig og Haag NL 2024, GIBCA – Göteborgs Internationale Biennale Contemporary Art 2023, samt gallerivisninger hos Jack Barrett (US) 2024, og 2022.
Siden 2021 har han været repræsenteret hos Nicolai Wallner (DK), hvor flere udstillinger og projekter er nævnt.

Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg ∙ Hillerød
Frem til 31. august

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – marts 2025
Fotos: Anders Sune Berg for Frederiksborg

Greti Hansen – Allegorisk selvportræt

Fire kunstnere bringer PAPIR TIL SKUE

Mindeudstillingen med Greti Hansens eventyrmotiver, Christine Lyhnes abstrakte relieffer, Linda Sandbjergs optiske rum og Simon Væths fusionsklip bringer papirkunsten i fokus, set fra fire forskellige kunstneriske vinkler
 
Med udstillingen Papir Til Skue mindes kunstneren Greti Hansen fra Maribo (1936-2017), som var kendt og elsket for sine elegante papirklip.

Den klassiske naturglæde, de lollandske roe-piger og de eventyrlige fortællinger i polske folkloreinspirerede motiver blev skabt gennem en menneskealder med den fineste broderesaks. Her er humor og muntre historier, næsten som H.C. Andersen kunne have lavet dem!

Christine Lyhne arbejder med farvet eller fundet papir, som hun former til abstrakte relieffer, skabt af  hundredevis af smalle papirlapper eller udstansede papircirkler, som syes sammen på symaskine.

Linda Sandbjerg – 3D

– Det sarte bliver stærkt, og her leges med optiske virkninger i farve og flade.

De flankeres af Linda Sandbjergs to- og tredimensionelle værker, klippet ud af fotos, og skabt som blandform mellem collage og maleri. Ved mønstre og spejlinger manipulerer kunstneren med det realistiske rum, og udfordrer beskuerens opfattelse af virkeligheden.

Simon Væth fusionerer papirkunstens muligheder. 

Udtrykket er poetisk, semi-naivistisk og legende. De håndskårne klip gengiver fiktive mytologier som små mikrokosmos, opdelt i adskilte sfærer med planterødder, sivende vand eller tværgående klipper.

Der er udsigt til et godt møde mellem fire fascinerende udtryksmåder med papiret som grundstof.

Udstillingen er arrangeret af Lindegaardens Venner i samarbejde med komkunst.dk.

Mød kunstnerne lørdag 15. marts kl. 14 – 16

KOM OG KLIP – Papirværksted for børn og voksne,
hvor der kan tegnes, klippes og foldes.

Simon Væth – Over & Under

Udstillingen kan ses 15. marts – 27. april.
Åbent tirsdage kl. 13 –  16. Gratis adgang.

Kulturstedet Lindegaarden
Peter Lunds Vej 8
2800 Kgs. Lyngby

Udstillingen er arrangeret af
Kulturstedet Lindegaardens venner
i samarbejde med komkunst.dk

Af Christine Lyhne

PAPIR TIL SKUE – plakatdesign Simon Væth

Bizzie Høyer – Skitse fra Frederiksberg Svømmehal

I Paris kunne mænd og kvinder male og uddanne sig side om side, men ikke i den danske kunstverden. Københavns Kunsthandel præsenterer to modernister Astrid Holm og Bizzie Høyer, som denne forskelsbehandling gik ud over i det 20. århundrede

Det er lykkedes kunsthandler Johs Schmidt i Københavns Kunsthandel at sammensætte en sjælden udstilling med malerier og tegninger af to kvindelige modernister Astrid Holm (1876-1937) – maler, væver og bl.a. elev af Henri Matisse, og Bizzie Høyer (1888 – 1971) – maler, tegner og en skattet kunstpædagog.

Begge er de fra 1904 elever på Akademiets Kunstskole for Kvinder, og uddannet fra Emilie Mundt og Marie Luplaus Malerskole.
– De debuterer samtidig i 1908 på KE – Kunstnernes Efterårsudstilling.
– De studerer side om side på Parisiske studieskoler i 1911 – 1912, og begge forbliver de ugifte og aktive i indsatsen for kunstnerisk ligestilling. Begge er de kun sparsomt repræsenteret på danske museer.

Astrid Holm – Collioure, Sydfrankrig 1913

Afsted til Paris og Vestindien

Astrid Holm forlader Kunstakademiet, rejser, bor og arbejder fra 1907 frem til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 dels i Italien og dels i Paris, hvor hun har en central position på den kosmopolitiske kunstscene. Holm er elev hos Matisse omkring 1910 og tilegner sig en fauvistisk malemåde med konturstreger og en stærk kolorit.

Både kritikere og malerkolleger taler i disse år om Astrid Holm. Hun udstiller solo på Den Frie i København i 1913, og besøger Dansk Vestindien i 1914 – herfra kendes værket Rose dækker bord. Holm udstiller bl.a. sammen med Jais Nielsen på Den Frie i København.

Astrid Holm driver croquis- og atelierskole 1916-1919 og engagerer sig derpå i gobelinvævning. Hun uddannes i 1920 i Paris og bliver fra 1921 underviser på Kunstakademiets Væveskole – ikke uden kritik, da hun ikke har de lange håndværksmæssige læreår bag sig, men vævekunsten kaldes frem ved hendes engagement.

På udstillingen i Københavns Kunsthandel på Vesterbro vises motiver fra Bretagne, fra hendes ophold i det sydfranske Collioure ved Middelhavskysten, fra kunstnerkolonien i Horneby, samt elegante nature morte.

Bizzie Høyer – Mastekranen og skibet Peder Skram

Høyer lærte kendte modernister at male

Af Bizzie Høyer findes kun få malerier samt en del tegninger. Hun udstillede sjældent.

Bizzie Høyer rejser til Paris og studerer sammen med Astrid Holm i 1911-1912, anbefalet af sin underviser på Akademiets Kunstskole for kvinder, Viggo Johansen – ’for sit talent, sin naturlighed og sundhed’, som han skriver i anbefalingen.

I 1915 udstiller hun i Kunstforeningen sammen med fire kvindelige kolleger, og samme år også på KE – Kunstnernes Efterårsudstilling.

Størst anerkendelse høster hun for sit mangeårige kunstpædagogiske virke. Hun driver en længere årrække selvstændig tegne- og malerskole på Frederiksberg, og har som underviser forberedt en hel generation af elever til Kunstakademiet.
Kendte navne som fx Richard Mortensen i 1930, Sonja Ferlov Mancoba 1931, færøske Ingálvur av Reyni og Gunnar Aagaard Andersen er på listen over dem, der har nydt godt af Høyers pædagogik.

I 1944 er hun i spil til et professorat på Kunstakademiet, der dog går til Vilhelm Lundstrøm, som har et reaktionært kvindesyn. Bizzie Høyer modtager Eckersberg Medaillen 1947.

På udstillingen vises bybilleder fra Holmen, fornemme blomsterbilleder, skitser fra Frederiksberg Svømmehal og tegninger fra malerskolen på Rathsacksvej.

Astrid Holm – Udsigt over Lemvig 1916

Periodevis har kvindelige kunstnere som Holm og Høyer ganske trange kår qua misogyn kritik og fraværet af kvinder i kunstnersammenslutninger, som fx Grønningen, hvor de holdes ude af væsentlige udstillinger, samt muligheder for udsmykningsopgaver og salg. Det giver et stort efterslæb, som vi ser på museerne i dag.
Kunstakademiets årelange kønsadskilte undervisning betyder fra starten i deres karriereforløb en begrænset mulighed for dannelse af kollegiale netværk.

I Paris gik kunstnerne, både mænd og kvinder til den samme undervisning og deltog frit i diskussionerne i atelierer og cafeer. Første Verdenskrig sætter derfor et trist præg på kvindelige kunstneres karrieremuligheder, hvor de må rejse hjem til den gråbrune danskhed.

Kunsthistoriker Hanne Abildgaard, Øregaard, har i 2019 med bogværket Astrid Holm & Co. belyst de kvindelige kunstneres snoede karriereveje og vilkår på særdeles læseværdig vis.
Bogen har dannet baggrund for denne artikel.

I dag kan de to kun opleves få steder rundt i landet – bl.a. på Øregaard Museum, Fuglsang Kunstmuseum, SMK – og her i marts 2025 på Sdr. Boulevard i København.

Holm & Høyer – udstilles hos Københavns Kunsthandel 2015

Københavns Kunsthandel
Sdr. Boulevard 81
Frem til 22. marts

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – marts 2025

Malte Fisker – Portrait Albert Mertz

Malte Fisker viser Abstrakte Portrætter hos Davis Gallery i København

Klangen af et menneske er et citat fra en bogtitel, der fortsætter således: Om at spørge godt, lytte rigtigt og finde sit eget sprog”.
Det er dét, jeg ser billedkunstneren Malte Fisker gøre i sine malede portrætter på udstillingen Abstracts Portraits, som kan opleves hos Davis Gallery i København.
– Bogen er skrevet af journalist Nils Thorsen, der er berømt for sine markante portrætartikler i Politiken.

Malte Fisker maler intense, konstruktivistiske motiver med enkle former, der ikke har ret meget med figurmaleri at gøre. Billederne er nok inspirerede af fotografier af de portrætterede, men de gengiver ikke personerne 1:1. Tværtimod er det uddrag, det er essenser og genklange, som de opfattes af kunstnerens blik og bevægelser undervejs i maleriet, som vi får at se.

Stilen er konkret med geometriske figurer i højsædet. Værkerne har tydelige spor af den udvalgte hovedperson, enkelte med formmæssige referencer til en kollegas malemåde, som i eksemplerne Portræt af Malevitj og Portræt af Jackson Pollock.

Malte Fisker – Portrait of Albert Mertz

I farvevalget refererer maleren ligeledes til den portrætterede. Paletten er som regel ganske nedtonet med et islæt af kontraster. Malte Fisker sætter farven både pastost og udstrøget i fladen med blide, rytmiske bevægelser. Der er en særligt poetisk nænsomhed tilstede. 

Kunsthistoriens koryfæer
På udstillingen møder vi Malte Fiskers forbilleder og inspirationskilder, eksempelvis et portræt tilegnet Albert Mertz (1920-1990), som givetvis har haft betydning i Fiskers tid på Det Kgl. Kunstakademi fra 2006-2013.
Professoren Albert Mertz starter naturalistisk og slutter med det absolut enkle; geometriske felter i rødt og blåt. Malte Fisker vælger en blå baggrund og en kantet, lys profil med et blåt cirkeløje. Sådan. Mere behøves der ikke i denne hilsen til forgængeren.

Til portrættet af den amerikanske action-painter Jackson Pollock vælger Malte Fisker at sætte pastose farveklatter, dryppet ned over fladen omkring den konkrete, dobbelte trekantform.
– Så ved vi godt, hvor vi er.

Også hjemlige koryfæer møder vi på udstillingen.

Her er et strålende rødt værk med grønne islæt med titlen Portræt af Rita Houmann. Kunstsamleren, tidligere lektor Rita Houmann er kendt for sin varme passion for kunsten, for opmærksomheden overfor de yngre udøvere, for sin interesse for skulptur og videokunst, og vi ser hende gerne gengivet, skarpt klædt i rødt, når hun er på kunstmesse eller har erhvervet noget nyt til samlingen i Randers.

Malte Fisker – Portrait of Malevich

Det sprudlende røde maleri med hendes navn er godt ramt.

Optakt og efterklange

Til udstillingen er udgivet et katalog i bogform med artikler af kunstneren selv og af kunsthistoriker Karen Elsebeth Jensen. Layoutet er håndteret af grafisk designer Aleksander Kosmala, som på bedste vis kompletterer kunstnerens blik. Forsiden er tilegnet portrættet af gallerist Annegrethe Davis i Bredgade, som har samarbejdet med Malte Fisker i nogle år.

Om sine motiver pointerer Malte Fisker det intuitive, det instinktive, kalder han det også:

– Hvordan kommer man fra et figurativt udgangspunkt frem til et maleri, der fungerer 100% på sine egne præmisser og er så abstrakt, som overhovedet muligt? Her er tiden vigtig. Ikke kun den lange tid, det tager at male billedet, men også den tid, der er forbundet med et minde, der måske ligger langt tilbage (…). Det vigtigste er at indfange essensen.

– Mine værker starter og slutter med farve. Jeg har aldrig en plan for, hvordan et færdigt maleri skal se ud.
– Det kan tage dage, uger, sågar måneder, før jeg kan forstå et maleri, hvordan lyset og farverne opererer i rummet, fortæller han.
– Nogle er malet efter hukommelsen, hvordan husker jeg hudfarve, hårfarve, øjenfarve, påklædning, etc.

Malte Fisker – Portrait of Annegrethe Davis

I andre malerier finder jeg inspiration ved at kigge på portrætfotografier eller portrætmalerier.
– Selvom malerierne ser konstruerede ud, er de det ikke. De er instinktive, forklarer Malte Fisker.

Malte Fisker fortæller klangfuldt i sit eget sprog. Kunstneren formår at få os til at lytte indad, og lader os spørgende reflektere i det abstrakte format. Det er interessant. God fornøjelse med udstillingen.

Davis Gallery, Contemporary Art
Bredgade 69 – København K
Frem til 22. marts

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – februar 2024
…
Læs mere:
Se katalog og udstilling hos Davis Gallery
Layout af kunstner og grafisk designer Aleksander Kosmala
Læs mere hos Malte Fisker

Malte Fisker – Portrait of Rita Houmann

Malte Fisker – Abstract Portraits

Ferdinand Ahm Krag – Daybreak

Lyset bæres frem af mørket på Daybreak-udstillingen hos Galerie MøllerWitt i København, hvor Ferdinand Ahm Krag via Dionysos Avenue søger mod morgenlyset

Røgen, varmen, ilden stiger op over den svedne jord i titelværket Daybreak på Ferdinand Ahm Krags soloudstilling hos det københavnske stjernegalleri MøllerWitt i Bredgade.

I værkets passager mellem elementernes rasen anes civilisationens maskineri i en udsat position, mens det endnu er usikkert, hvad der vil vise sig på den anden side, når røgen har lagt sig.
Motivet er inspireret af kunstnerens vandring gennem et afbrændt bjerglandskab ad Dionysos Avenue på vej mod atelieret i det græske samfund, som i disse år byder ham på en strøm af indsigter og inspirationskilder.

Ferdinand Ahm Krag er født på Mols 1977, dimitterede fra Det Kongelige Kunstakademi i 2006. Siden 2017 har han været professor samme sted. Han er græsk gift og far til døtrene Fenja, Sif, Ariadne og Persephone.

Fra krydsfelter i filosofi, kunst- og religionshistorie og en symbolladet ikonografisk billedverden henter kunstneren stoffet ind, og forvandler det på store ark og endnu større lærreder, genkendeligt i laserende primærfarver, kontrasteret af den brændte jords materialitet i en vekselvirkning mellem arkitektoniske blyantslinjer og pastose lag.
– Genkendelige er også de interfererende partier af parallelforskudte linjer, som skaber en særegen energi i værkerne.

Mellem dystopi og utopi

Ferdinand Ahm Krag
Breaking The Cave

I værket Breaking the Cave ses solens lys sprænge mørket og billedfladen. Her vælges lyset fra den indre verden frem for mørket i den ydre verden, præget af krigeriske tendenser og geopolitiske omvæltninger.

I serien Newton I-IV antyder spinkle geometriske symboler referencer til William Blakes monotypiske gengivelse af fysikeren Isaac Newton. Poeten, kunstneren, mystikeren og samfundskritikeren Blake oplevede de store paradigmeskift med Amerikas Uafhængighedskrig 1776 og revolutionen i Frankrig fra 1789, og skabte sin kunst på en verden i opbrud.

Daybreak – billedet af Ahm Krag kan også ses som en vision over tidens politiske chaos, hvor vi endnu har til gode at erfare, hvilke farbare grundsten, der kaldes frem af den ophedede, alkymistiske smeltedigel, der er i gang med at transformere den vesteuropæiske verdens værdier og selvforståelse. Hertil er der brug for noget at stå imod med.

Kunsten som sjælefører

Ferdinand Ahm Krag – Dionysos Avenue – udsnit

Har kunsten her et potentiale? Det er lykkeligvis opfattelsen hos Ferdinand Ahm Krag, som gennem sit metafysiske maleri forbinder arven fra antikken med denne tid. Billederne på udstillingen balancerer universets skønhed og gru og er et forsøg på at mediere mellem indre og ydre tid.
– Måske alle billeder dybest set er færdselsårer? spørger kunstneren sig selv – og lader os svare.

Galerie MøllerWitt
Bredgade 67, København K
Frem til 15. marts

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 2 / 2025

Steffen Tast – Planter
Foto: Inge Schjødt

Steffen Tast og Bruno Kjær leverer hver sin strålende Odyssé i Hillerød

Hillerød Kunstforening viser to udstillinger, Lysspejlinger og Arkivet over rejsen uden havn i Kunsthuset Annaborg, hvor kunstnerne Steffen Tast og Bruno Kjær indbyder gæsten til hver sin sansemættede ekspedition.

Lysspejlinger
Steffen Tast viser dels sart grafik, som indfanger spinkle former i naturen som Iris strå, Hybengrene og dels sætter han lys til motivet Planter – et tredimensionelt værk, der peger hen til kunstnerens anden, og mere abstrakte passion – lysskulpturer.

Tast skaber sindrigt lysende konstruktioner og fremkalder lysets egenskaber i samspil med forskellige materialer. Han udfolder en lystig leg med glas, prismer og skygger sat op mod overflader af metal, akryl, tekstil og køkkenredskaber samt emner, som søm og skruer, inkorporeret i delikate installationer.
I de brudte spejles refleksioner involverer han tilmed beskueren.

Arkivet over rejsen uden havn

Bruno Kjær – Uden titel.
Foto: Inge Schjødt

Bruno Kjærs fætter Frank mistede livet som 18-årig på sin jomfrurejse ved et tragisk skibsforlis i 1966. Både dengang vakte det oprørte følelser og vilde syner i den 13-åriges drengefantasi og siden kom historiens mulige aspekter igen hos den voksne kunstner.
For, hvad skete der egentlig ved ulykken, og hvad kunne Frank mon have nået at se på sin færd ud i verden, dels på land og dels under overfladen, hvis han nu var fortsat? Det er udgangspunktet for det samlede værk.

Arkivet indeholder flere års akkumulerede kunstprojekter med udgangspunkt i ulykken. Her vises tegnede landkort, dokumentarfilm og fotos af kunstneriske happenings med arkaisk vrede rettet mod havet. Her vises virkelige, zoologiske samlinger af sommerfugle og sneglehuse, som Frank kunne have set, tabte tænder og fotografier af folk, som han kunne have mødt.

Der er collager og malede kartotekskort i alle afskygninger over det muligt sete og muligt skete, og skriblede notater, ja hele bøger, som kunne være forfattet af druknede sømænd.

Bruno Kjær – Kartotek
Foto: Inge Schjødt

Bruno Kjærs forkærlighed for fortællingens magi, de historiske kartotekskort, og hylder, rammer og skuffer hænger tydeligvis sammen med kunstnerens fortid som bibliotekar. Tak for det.

Det for børn
Der står også rækker af skeletmonstre og -engle på glas i raritetskabinettet, som venter på besøg af hundreder af skolebørn, der vil fylde arkivets tomme reoler med deres egne fortolkninger. Man kan næsten misunde dem at komme med på den fantasifulde rejse, der rummer både historie, geografi og biologi samt indblik i søfarts- og industrihistorie. Begge kunstneres værker bobler af fortælleglæde.

Kunsthuset Annaborg
Frederiksværksgade 2A – Hillerød
Frem til 23. februar

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 1 / 2025 – januar 
Klik ind og se illustrationerne i en bedre gengivelse.

Steffen Tast – Refleksioner

Bruno Kjær – Kartotek
Foto: Inge Schjødt

Udstillingen LABORATORIUM

På Kulturstedet Lindegaarden i Kgs. Lyngby præsenteres udstillingen
LABORATORIUM  ∙  maleri ∙ grafik ∙ boglancering
med værker af de to kunstnere Erik Mortensen og Aleksander Kosmala
fra 11. februar – 14. marts 2025

Erik Mortensen – fokus på grafik
Maler, grafiker og designer Erik Mortensen har arbejdet med grafik gennem 45 år. I starten var der politiske udsagn i værkerne. Senere var det fascinationen, finesserne og spændvidden mellem papirets hvide og sorte elementer i det grafiske tryk, der kom i fokus.

Erik Mortensen udstiller og lancerer samtidig sin grafik i bogform for at give interessen for grafik en vitaminindsprøjtning.
Bogen er blevet til i samarbejde med Aleksander Kosmala og Inge Schjødt.

Aleksander Kosmala – grafik og kunstig intelligens
Maler, grafiker og layouter Aleksander Kosmala formår manuelt at gengive alle former for overflader. I sine helt nye digitale print eksperimenterer Kosmala med kunstig intelligens og fremstiller ansigter, figurer og robotvæsner, som kombineres med fotografiets manipulerede univers.

ERIK MORTENSEN grafik

Kun tiden vil vise, hvor tæt fantasien kommer på virkeligheden.

Mød de to kunstnere lørdag 22. februar kl. 13 – 15.

Udstillingen kan ses 11. februar – 14. marts.
Åbent tirsdage kl. 13 – 16, og ved offentlige arrangementer på Lindegaarden
Gratis adgang

Kulturstedet Lindegaarden, Peter Lunds Vej 8, 2800 Kgs. Lyngby

Læs mere: Aleksander Kosmala og Erik Mortensen

Bogen:
ERIK MORTENSEN grafik
Kosmala og komkunst.dk
60 sider – 28 x 23 cm – omfattende illustreret
150 kr. excl. forsendelse
ISBN: 987-87-975720-0-9

Kontakt og bogbestilling:
Inge Schjødt ∙ komkunst.dk ∙ mobilepay 29 64 92 21

… 

Aleksander Kosmala – Project 0125 

Erik Mortensen – Snuseren II

Bekymrende er det, hvis kunsten må undværes, der, hvor soldater skal færdes – hvad ligger der bag politikernes forslag?

Af Ole Bach Sørensen – Elementer, 1976

BKF – Billedkunstnernes Forbund skriver i fagbladet Billedkunstneren, at:
– ”Partierne bag forsvarsforliget er blevet enige om et forslag om, at forsvarsområdet i forligsperioden 2024-2033 ikke vil være omfattet af statens cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri.”

Det er et skråplan, hvis det betyder, at der slet ikke tages æstetiske hensyn til de mennesker, der efterfølgende skal opholde sig og færdes i de bygninger og på de matrikler, der måtte være tale om.

Naturligvis er det nødvendigt at undersøge nærmere, hvilke former for anlæg, der er på tegnebrættet, men, det burde ikke være umuligt at finde løsninger, der i en eller anden udstrækning opfylder cirkulærets intentioner.

Er kunst blevet luksus, der kan undværes – eller?
Det er EKSTREMT, som der er sat fokus på penge, og det, der umiddelbart aflæseligt, kan betale sig i vores tid. Der er alt for mange overskrifter i populærmedierne, der henter opmærksomheden alene på den primitive respons på nogens millioner og andres misundelse. Her er de sikre klik, og dermed også det vedvarende fokus hos mennesker, som ikke kender et videre perspektiv.

Det er en rigtig trist og selvforstærkende tendens, det fokus på øjeblikkets forargelse, der altid er forbundet med forvaltningen af offentlige midler, hvor nogle udelukkende ser kunsten og æstetikken som ekstravagant luksus. Tilgiv dem, at de ikke ved bedre.

En forandret verden
Det ville være dybt beskæmmende, hvis de ansvarlige på højt, ledelsesmæssigt niveau i Forsvarets bygningstjeneste helt mangler den form for dannelse, der giver rum til æstetikken, arkitekturen, kunsten og trivslen, der er forbundet dermed.

Men, måske ligger hunden i virkeligheden begravet et helt andet sted.

Tilsyneladende skyldes modstanden mod kunstnerisk udsmykning i Forsvarets byggerier snarere, at de militære budgetter og forsyninger i sig selv er blevet underprioriteret i meget lang tid. Soldaterne mangler grej og ordentlige indkvarteringsmuligheder.

– Og, årsagen til dette er vel, at vi har levet i den illusion, at der ikke var brug for militæret til opgaver herhjemme i samme omfang, som tidligere generationer har måttet prioritere.
– Vi troede vel på, at det skulle være slut med stupide despoter, så længe de fik del i vestens velstand?

Desværre er enkelte primitive dinosaurer overlevet, som insisterer på magtanvendelse, imperium og grådighed frem for demokrati og velfærd.
De simple – såkaldt handlekraftige – fanger de svage og de ligeså magtsyge ind med stærke trommehvirvler.

Vores håb og verdensorden er forandret, og det bliver desværre voldsomt dyrt at indhente de nedprioriterede investeringer.

Kringsat af fjender – gå ind i din tid
Der skal kæmpes for land og rige, og for både de ydre og de indre værdier.
Det kræver mod og visdom at prioritere, således at vi også overlever som humane individer i et civiliseret samfund.
– Må der dog være dygtige og visionære arkitekter af flere slags til stede, som forstår at forene og forvalte opgaverne.

Læs mere hos BkF – her 
Læs mere hos OLFI – journalistik om Forsvaret – bemærk, indlægget er fra 2022 – her

…

Tak til billedkunstner Ole Bach Sørensen for tilladelsen til at bringe motivet Elementer fra 1976 sammen med denne refleksion.
Maleriet er i kommission hos Københavns Kunsthandel, 2025 – læs mere her 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – januar 2025