Ole Aakjær – Precious Liberty for UKRAINE

Ole Aakjærs plakat hentede over 3,5 millioner til UNICEF på ganske få dage

Hos billedkunstner Ole Aakjær og hans kone Susan var der ikke langt fra tanke til handling, da krigen væltede ind over Ukraine i slutningen af februar. Den russiske invasion af et selvstændigt land var en helt uhørt katastrofe. Noget måtte der gøres, men hvad kan en billedkunstner fra Vejle stille op?

En signeret Aakjær-plakat kunne måske indbringe et beløb til fordel for Ukraines børn. Men hvordan? Det var vigtigt at finde en troværdig samarbejdspartner, og efter nogle samtaler med UNICEF kom der en aftale i stand om, at organisationen godt ville være modtager af en donation fra Vejle.

Aakjær gik i arkivet og fandt et værk, der måske kunne gøre nytte som plakat. Motivet fra 2021 med titlen The Whalesong viser en ung pige med blomster i håret, omgivet af de smukke havdyr.
– Det var oprindeligt et symbol på vores forbundethed gennem naturen, for hvalerne hører hinandens kalden, forklarer kunstneren.

Det unge ansigt havde potentialet og fik en ny tekst påtrykt:
PRECIOUS LIBERTY – SUPPORT NOW! ALL PROCEEDS FROM THE SALE OF THIS POSTER WILL BE DONATED TO HUMANITARIAN WORK IN THE BENEFIT OF THE CHILDREN OF UKRAINE.

Alle plakater håndsigneres

Med Aakjær-parrets vanlige optimisme blev første oplag trykt og initiativet delt via facebook en onsdag eftermiddag den 2. marts.
– 835 plakater solgt på de første 2 timer. Det er vildt… skriver Ole Aakjær kort tid efter på facebook.

Det får lokale tv-medier nys om, og så går det ellers stærkt. Historien kommer med i nyhedsindslag på de landsdækkende tv-kanaler i primetime, og så vælter bestillingerne ind på webshoppen. I alt bliver opslaget på facebook delt mere end 2000 gange.

Overvældende succes
Det første trykkeri løber tør for papir, og der melder sig så en ny bidragyder. Det hæderkronede trykkeri Narayana Press på Gylling Næs, som af mange billedkunstnere er den foretrukne leverandør af bogtryk i topkvalitet, tilbyder at trykke de næste 4000 plakater, som en donation til det gode formål.

Stor opbakning – 3,5 mio indsamles til UKRAINE

Lettere forpustede oplever Susan og Ole Aakjær, hvordan interessen vokser i takt med at også udlandet får nys om begivenheden, blandt andet fordi Aakjærs gallerier i New York og Paris deler historien. Og så bliver der sat et udløbstidspunkt på bestillingerne – fredag 4. marts kl. 12.
Her runder salget 5.904 plakater á kr 600,- 
Det betyder, at donationen når op på den formidable sum af 3.542.400,- kr. der går ubeskåret til UNICEF.

Fornem hjælp og opbakning
På atelieret i Vejle blev der travlt. De mange plakater skulle håndsigneres af Ole Aakjær, rulles og pakkes i paprør og sendes afsted. En herlig flok frivillige mødte ind og gav en hånd med, og kun en uge efter initiativets lancering er de knap 6.000 plakater stort set pakket, adresseret, fordelt på paller, og sendt ud til kunder i ind- og udland. Undervejs dukkede borgmesteren op med en buket for inititativet.

Selv om succesen nemt kunne køre videre nogle dage endnu, efter de mange forespørgsler at dømme, så måtte Aakjær-parret kende deres begrænsning. Modtagerne betaler selv portoen, Susan og Ole Aakjær dækker omkostningerne til fx paprør, der bruges til forsendelse til ind- og udland, mv.

Frivillige hjælper med at pakke de 5.904 plakater

Handlekraften fejler ikke noget i Vejle! Ej heller organisationstalentet! 

– Det er en håbløs situation, verden er havnet i, og her havde vi en konkret mulighed for at hjælpe.
– Ofte er det musikbranchen, der stiller op, men her viste vi, at billedkunsten også kan bruges, siger en glad og stolt Ole Aakjær til komkunst.dk.

Det kommer nu UNICEFs hjælpearbejde til gode i det ulykkeligt krigshærgede UKRAINE.
Hvert bidrag tæller – ikke mindst for Ukraines børn.

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
PR-fotos.

En Anden GANG -2022

Tolv kunstnere fra Atelierfællesskabet GANG gør det godt hos Birkerød Kunstforening

Det er en privilegeret udstilling, Birkerød Kunstforening præsenterer i Den Gl. Præstegård. Hele tolv kunstnere fra Atelierfællesskabet GANG bidrager sammen til en livfuld og forskelligartet udstilling under titlen En Anden Gang.

For kunstnerne, der til daglig arbejder side om side på Rentemestervej i Københavns NV-kvarter, er det en fornøjelse at bringe værkerne ud til de elegante rammer i Birkerød.

For kunstforeningens medlemmer og gæster er det interessant at opleve de mange eksperimenterende kunstneriske udtryk, godt blandet, side om side, på én og samme udstilling.
– Som oftest er der jo blot en enkelt kunstner eller ret få på husets vægge ad gangen. Men denne noget anderledes præsentation vækker begejstring, og indbyder til et mere engagerende blik på kunsten generelt, på de enkelte kunstværker og på den enkelte kunstner, som beskueren nu selv må separere ud af flokken og lære at kende.

Et privilegeret besøg fra Rentemestervej til Birkerød

Det glædede kunstforeningens formand Nils Bjervig sig over ved åbningen, 5. marts hvor han kunne byde velkommen til kunstnerne Rikke Bjørn, Holger Bak, Linda Falkesgaard, Isabelle Geoffroy, Lars Hilfling, Tina Kallehave, Heidi Stibæk Kaiser, Christine Lyhne, Janne Mikkelsen, Ulla Pedersen, Louise Simony og Linda Sandbjerg fra Atelierfællesskabet GANG.

En godt blandet buket
Udstillingen er sat sammen af Rikke Bjørn og Linda Sandbjerg. De har fordelt de mere end ethundrede værker i præstegårdens to etager. Nok et højt antal, ja, men ikke for mange. På førstesalens grå vægge er det en dæmpet farvepalet, der gør sig gældende, mens der er skruet godt op for kulørerne i stueetagens hvide saloner.

Mikkelsen, Sandbjerg, Kallehave og Bjørn

Ophængningen er respektfuldt gjort. Kuratorernes indgående kendskab til kollegernes arbejde skinner igennem, og alle kommer til deres ret, både i kombinationer og i mindre klynger af den enkelte kunstners værker.

Hos konstruktivisten Rikke Bjørn ser man de fineste farvesammenstillinger i enkle, rumvirkende kompositioner. Man skulle tro, at hun arbejdede planmæssigt, skematisk, måske med en specifik farveteori på programmet, men sådan er det ikke. Lærreder og epoxyforme fyldes intuitivt med farvefelt efter farvefelt, og resultatet fremkommer ved brugen af kontrastfulde kulører, hun selv blander og eksperimenterer sig frem til, eller erfaringsmæssigt ved, fungerer sammen.

Holger Bak har arkitektens blik for lysvirkninger, inkorporeret i sine sanselige malerier.

Linda Falkesgaard maler moderne stilleben, hvor blomsterne i opstillingerne vækker erindringer eller endnu kan have supermarkedets cellofan omkring sig, for at spejle det kommercielle forbrug i tiden.
Vi sanser kontrasterne og mindes om nærværet.

Heidi Stibæk Kaiser – Untitled no 64

Natur og abstraktion
Hvor Isabelle Geoffroy fabulerer over smukke strukturer i naturen i sine stregkompositioner, der henter Tina Kallehave naturens materialer ind, og skaber skulpturer af rosenrødder, træstykker, tråd og gips, med mere. Christine Lyhne former tredimensionelle relieffer i origamipapir, aviser, gamle dokumenter og sytråd, og Janne Mikkelsen skaber tekstile formationer, lag på lag.

Heidi Stibæk Kaiser perspektiver maleglæden, klart og fornemt i præsentationen.
– Mine værker indtager et fuldstændig abstrakt territorium. Jeg er ikke interesseret i illusion eller specifikt  budskab. Jeg er optaget af maleriet som objekt. Eksperimentet og den direkte kropslige interaktion med lærredet er en stor del af processen, skriver hun i sit opslag på den røde væg i forhallen.

Abstrakt er også Ulla Pedersens strengt konstruktivistiske blik, hvormed hun udfolder og reducerer flade, form og farve i et renfærdigt maleri.

Louise Simony arbejder med portrætter af levet liv, ofte med melankolske udtryk hos mennesker på flugt eller fra mindre privilegerede samfund. Modellernes historier finder hun i gamle bøger og fotografier.

Louise Simony – Lille Blå

Foto er også Lars Hilflings materiale, hvorfra han sampler digitalt og præsenterer figurer på tværs af tid og kultur med et syret twist, der udfordrer beskuerens position.

Endelig har vi Linda Sandbjerg, som helt konkret har taget fotografiske detaljer af den atelierfællesskabets gang på Rentemestervej under behandling med saks og lim i små og store kompositioner.
– Jeg forsøger at udfordre beskuerens opfattelse af virkeligheden ved at danne rum, hvor logikken opløses, fortæller hun om sine collager, der ind imellem antager tredimensionelle former, og alle er skabt i hånden.

Alle tolv medlemmer af atelierfællesskabet GANG har fået en del af deres kunstneriske uddannelse på Kunstskolen Spektrum, hvor Ingela og Thomas Skytte har medvirket til at destillere kunstnernes egenart frem. Det er rigtig mange fine og forskelligartede udtryk, her er at udforske på udstillingen i Birkerød Kunstforening.

Præsentation af de 12 fra GANG Galleri

God fornøjelse – frem til 27. marts.

Birkerød Gl. Præstegård
Stationsvej 32 – Birkerød
Frem til 27. marts

Tekst og foto: Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – marts 2022
Klik på illustrationerne for bedre version 

Linda Sandbjerg – Rentemestervej 69B – detaille af collage

Kristine Rydahl – Longing to Play – Tæppet

En flygtningeskæbne satte skub i Kristine Rydahls kunstneriske vision

Krig og internationale kriser sætter sine spor hen over vores moderne tid i et omfang, det kan være vanskeligt at kapere. Vi ser i disse timer og dage, hvordan mennesker fra et europæisk samfund må forlade alt, lade bilen stå i vejkanten, og overgive sig til en uvis fremtid. Det gør indtryk.

Når et levende ansigt melder sig på éns dørtrin med en vild og voldsom skæbnefortælling, så kan det give det skub, der skal til, for at energien bliver omsat til handling. Kunstneren Kristine Rydahl tog udfordringen til sig, da hun mødte en flygtning fra Afghanistan, der som stor dreng måtte begive sig ud i en uvenlig og uvis verden, som bestemt ikke stod med nogen varm velkomst undervejs på ruten, der førte ham til Danmark. Hans familie blev delt op og spredt for alle vinde, da menneskesmuglerne stillede deres umenneskelige krav.

Hans eneste håndgribelige minde fra hjemlandet er nu et smukt, ægte tæppe, som på godt og ondt holder liv i erindringerne. Efter år på flugt er der nok kommet en vis ro på den personlige front. Til gengæld er det helt galt igen i hans oprindelsesland, hvor slægtninge fortvivlede forsøger at samle stumperne af hverdagen.

K Rydahl – The Insisting Scent of Lilies

Og imens synger fuglene. Og maleren maler.

Herfra hvor vi står
Kontrasten til det blomstrende Danmark er nærmest surrealistisk. Og det ses i værkerne fra Kristine Rydahls hånd, hvor det minderige tæppe mest optræder i sort-hvid gengivelse, mens den nye tids blomster vokser farverigt opad, og dækker fortidens skygger. Her og der triller glaskugler frem fra tæppets folder, og minder om drengelege i glimt af lyse dage. Måske i et spirende forår, der næsten føles som en krænkelse.

When A Talk About Trees Is Almost A Crime.

– ‘What kinds of times are they, when
A talk about trees is almost a crime
Because it implies silence about so many horrors?’

(Bertolt Brecht “To Those Born Later” (1938).

For en flygtning er der hårde odds.
Koncentrationen, tilknytningen og tilliden til andre mennesker har lidt voldsom overlast. Der skal mange gode timer til at opveje de elendige.
– Han altid har haft en evne til at se blomster og leg, så det er både kontrastfyldt og samsmeltende, fortæller Kristine Rydahl.

Kristine Rydahl – Departure

Hyldest til livets kraft
Livet er på ingen måde logisk og ligetil, selvom vi måske stræber efter det overskuelige. Vi kan længes efter roen, trygheden, en varm hånd og en nærværende sjæl. Samtidig har vi brug for rum, plads til at vokse, og glade stunder med plads til fantasiens sprudlen. Det er her, i friheden at den menneskelige selvstændighed kan foldes ud.

Global Art Gallery deler lokaler med en konsulentvirksomhed, der arbejder for Menneskerettigheder.

Udstillingen er tilrettelagt ud fra et velgørenhedsprincip, og salgets provenue overføres til en hjælpeorganisation, tæt på flygtningens familie.

Kig indenfor i den alvorligt smukke billedverden med tæppet som omdrejningspunkt.

Nogle nøjes med et tæppe.

Global Art Gallery
Skalbakken 8A – Vanløse
Frem til 26. marts

K Rydahl – Hide and Seek

Tekst og de fleste fotos: Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk 

Kristine Rydahl – Wrap it up

Janne Mikkelsen og Astrid Espenhain 

Seks Spektrum-kunstnere udforsker begrebet tæthed på udstillingen Density hos Hillerød Kunstforening

De kalder sig Refine, de seks kunstnere, som er gået sammen om at præsentere op imod 150 fortrinsvis nonfigurative arbejder på udstillingen Density hos Hillerød Kunstforening. Udstillingen finder sted i det attraktive Kunsthus Annaborg, beliggende kun et stenkast fra Frederiksborg Slot i Hillerød, hvor der er god plads til at eksperimentere.

De seks kunstnere, som alle udspringer af Kunstskolen Spektrum, er Astrid Espenhain med tekstil, foto og video, Bjørn Colstrup med maleri, Gitte Mørk med maleri, Henriette Dan Bonde med foto og video, Christine Lyhne med 3D-collage i papir og lys, og Janne Mikkelsen med tekstil.

De to sidstnævnte har varetaget udstillingens kuratoropgave i tæt samarbejde med deltagerne. Og de har valgt at sætte de forskellige kunstneriske udtryk op imod hinanden, så der opstår en symfoni af varierede klangbilleder. To og to, enkeltvis og alle repræsenteret i samme rum ses værkerne kombineret, så kunstnerne hver og én får både samspil foræret og plads som solist. Gennemtænkt og gennemført er det, og det fungerer hele vejen rundt.

Christine Lyhne og Bjørn Colstrup på Define

Overraskende tæthed
Side om side ses Colstrup og Lyhne placeret i et af udstillingens første rum på en måde, der vækker gæstens opmærksomhed. For de hænger tæt og skiftevis, værkerne af de to. Det får former og farver til at arbejde sammen trods materialernes forskellighed, og sætter sansningen i gear hos den besøgende.

Bjørn Colstrup maler nogle enkle, farvekoordinerede kompositioner, der indfanger tidens strømninger i nøje udvalgte valeurer. Her er en ophøjet ro og en munter uro i kunstnerens lærreder, som klinger fint sammen med eksempelvis Christine Lyhnes monokrome papirværker i 3D, skabt af bl.a. origamipapir, og andetsteds med Astrid Espenhains tekstile mobiler. 

Muntre og livfulde er Astrid Espenhains organiske, tekstile værker i Colour Garden, som spændes ud i et helt rum, eller bebor hjørner og kroge rundt i huset. Der er stærke kulører med vægt på gult og orange, og objekter udført i spændstige materialer som skum, tyl og kunststoffer.

Her er knald på, og man får virkelig lyst til at røre, at puste eller puffe blidt til de frithængende væsner, som derpå tager en runddans i rummet og skaber en strøm af sanseindtryk, man som beskuer kan bevæge sig rundt i, gå tæt på og se på afstand.
Man kan også gense enkelte detaljer i video og foto – medier, der hver for sig uddyber det, skulpturerne byder på. 

Af Gitte Mørk, maleri

Bevægende antydning // afstand
Gitte Mørk viser maleriserien Twisted Matter, hvor hun zoomer helt ind på organiske bevægelser og flader af farve, og serien Hidden Matter, hvor der zoomes ud og antydes en verden bagved eller udenom, som forskyder sig og rækker videre.

Henriette Dan Bonde præsenterer bearbejdede fotos, hvor især de, som er monteret på børstet aluminium vækker et nærvær af helt særlig karat. Her drages beskueren helt tæt på og nærmest ind i billedet.

Motiverne er tyste som stilleben, ofte fundet i byens gader og facader, i lysglimt på blanke overflader, eller formummet bag matte ruder under titler som Exploring Solitude og Behind Consealments. Henriette Dan Bonde udfordrer fotografiets betingelser med sine uortodokse, til tider uskarpe præsentationer, og det er smukt gjort. 

Leg med lag og rum
Janne Mikkelsen søger i sine tekstile værker et sanseligt udtryk med mange lag. De skabes med fokus på transparens, tekstur og farve. Et værk bygges op af præparerede tekstiler med forgrund, baggrund og mellemgrunde, som var det et klassisk maleri. Der syes og broderes udelukkende i hånden. 

Titlen på udstillingen – Density – henviser både til de individuelle værkers eksplorative udtryk, og til samarbejdet kunstnerne imellem.

Henriette Dan Bonde – på aluminium  Behind Consealments

Uomtvisteligt er det, at udstillingen forfiner sansning og tilstedeværelse, og gør det på en yderst elegant og poetisk måde. – Her er i høj grad tale om kunst, der skal ses i virkeligheden.

Density på Annaborg er absolut et besøg værd.
Der er åbent torsdag til søndag kl. 12-16, frem til 27. marts.

Annaborg – Hillerød Kunstforening
Frederiksværksgade 2A, Hillerød
Frem til 27. marts

Tekst og fotos: Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – marts 2022 

Jesús Herrera Martinéz – Still Life with Postcards

Den Nationalhistoriske Portrætsamling er blevet en smuk perle rigere med det nye Mary portræt  

”Du er som sådan en rose …” nynner jeg med kursen sat mod Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, hvor en udstilling af Jesús Herrera Martínez’ forstudier til det nye portræt af Danmarks Kronprinsesse Mary åbner. Sangen dannede en rørende smuk afslutning på DR1s møde med Kronprinsesse Mary i anledning af 50 års fødselsdagen, og den stemningsfulde tone, den fine, rolige klang oplever jeg igen ved synet af portrættet i dagbladene.

På museet i Hillerød møder jeg kunstneren bag, den herboende, spanskfødte Jesús Herrera Martínez, født 1976, som i 2017 vandt konkurrencen Portræt NU!, støttet af Carlsbergfondet. Siden fik han en særudstilling på museet med malerier og objekter, skabt på Fabrikken på Amager og præsenteret med en teknik, som de klassiske mestre fra Venedig. Netop der på Accademia di Belle Arti i Venedig er kunstneren uddannet efter sin bachelor fra Universitetet i Valencia, og viser et kvalitetsniveau og udtryk, som forståeligt vækker interesse hos Den Nationalhistoriske Portrætsamling.

Skitser – Kronprinsesse Mary

Et mood-board til Kronprinsessen
Forarbejdet til portrættet begynder i februar 2021, fortæller kunstneren, som er glad for at vise de mange delbeslutninger og skitser frem. Der skal gå ti måneder med research og mange valg, før processen når i mål.

Jesús Herrera Martínez har samlet en række eksempler fra dansk kunst, hvor det særligt er Anna Anchers motiver, der har gjort indtryk. Anchers stille stuer med sypigerne, hvor blomsternes skygger danser på en blå væg, giver flersidet inspiration, både stemnings-, farve- og kompositionsmæssigt.
Sammen med postkort af andre kvindeportrætter, herunder et af Dronning Margrethe, malet af Preben Hornung, som Kronprinsessen selv sætter stor pris på, komponerer kunstneren et oplæg til samtalen med rekvirenterne og modellen.

– Men, jeg er jo maler, smiler Jesús Herrera Martínez, og forklarer dermed, hvorfor det ikke blot er et foto af inspirationsvæggen, han har med til sin præsentation. Det er et maleri af de udvalgte postkort.

Forarbejdet med modellen
Sammen med Kronprinsessen går han på jagt efter det rigtige rum i kronprinsparrets palæ. Derpå den rigtige stol, de rigtige rekvisitter, den rigtige frisure, den rigtige påklædning, de rigtige smykker og den rigtige positur.

Rummet bliver Kronprinsessens arbejdsværelse med en oval udsmykning af Erik A. Frandsen. Stolen finder han på internettet blandt danske klassikere fra 1956, og låner sig frem. Eucalyptus planten stammer fra Australien, og dens fine løv får lov at kaste sarte skygger ind over den blå bagvæg, som i virkeligheden er grå.

HKH Kronprinsesse Mary – af Jesús Herrera Martinéz
Mål: 120 x 120 cm.

Og så er der Kronprinsessens udtryk. Der skal mange prøver til, som man nu kan se på skitseudstillingen, før kunstneren og kronprinsessen når frem til det, der rammer intentionen.
– Kronprinsessens håndstilling er meget typisk for hende, og jeg oplever, at den afspejler hendes omsorgsfulde engagement, både som familiemenneske og i relation til de mange organisationsopgaver, fortæller Jesús Herrera Martínez.

Fra september til jul
I efteråret fordyber kunstneren sig på det kvadratiske lærred. Et atypisk og moderne valg for et portræt. Lag efter lag vokser billedet frem.
Rummeligt, lyst, poetisk.

Kronprinsesse Mary toner frem i hvid silke.
Kjolen er enkel, med en klassisk bådudskæring og kun få smykker.
Placeret, som en mytisk Havfrue, med et på én gang menneskeligt Anchersk og smukt, aristokratisk udtryk, der minder om den unge Dronning Ingrid. Hvilende i sin alder og sin rolle.

Tak og Tillykke.
Det er meget vellykket, det nye portræt af Kronprinsesse Mary.

Portrætskitse af Jesús Herrera Martinéz

Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Frem til 31. august – herefter i Portrætsamlingen

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
Foto: Det Nationalhistoriske Museum
og Inge Schjødt – klik og se bedre version

Publiceret: Kunstavisen 2 / februar 2022

Trine Boesen 50 år

Det er et særligt univers med overvældende ophobninger af ting, tegn og bevægelse i vægtløse kompositioner, der kendetegner Trine Boesens kunst. Hun skildrer en kompleks verden og tager ofte udgangspunkt i verdensrummets uendelige firmament.
Den 23. februar rundede kunstneren de 50 år.

Trine Boesen er opvokset i Gl. Rye. Som barn i landsbymørket holdt hun øje med de billioner af klare stjerner, der kunne ses på nattehimlen med det blotte øje. Det fremkaldte forsøg på at begribe det uendelige univers og potentielle fremtider.

Hun blev optaget af en billedverden med kaos og orden, og af hvordan vi mennesker påvirker verden, og hvordan verden påvirker os. Med penslen transformerer kunstneren hverdagsobjekter som eksempelvis ungdommens discokugle, vejskilte, eller tv’ets remotecontrol og lader dem indgå i et nyt kredsløb, der ofte rummer et kontroltab.

Boesen er uddannet først på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus, og derpå Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. De tilsammen 7 år blev brugt på at undersøge og udvikle et sprog, hvor den velkendte verden bliver sat over for det uendelige rum.

Trine Boesen set hos MøllerWitt

Noget hun siden har vist i udsmykninger til Vestre Landsret Viborg og Fyns HF i Odense, på en god række soloudstillinger i gallerier, i kunsthaller og på museer, som Trapholt, Brandts Museum, og Vejle Kunstmuseum. Hun er tillige repræsenteret på ARoS og Kunsten i Aalborg.  

Internationalt har kunstneren et samarbejde med I-20 Gallery i New York og Fiebach & Minninger i Køln. Herhjemme repræsenteres kunstneren af Galleri MøllerWitt i København.

Tekst redigeret af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 2 / 2022 

Udsnit af Simon Grimms samling, 2022

Kunstnernes Kunst viser hundredevis af unikke værker og 11 forskellige måder at samle på

– Har du tre af noget, så er det en samling, introducerer Simon Grimm, da jeg møder ham i Herlev, hvor han har kurateret udstillingen Kunstnernes Kunst på Gammelgaard sammen med Jacob Hoff og Lilybeth Sebaldus.

Udstillingen giver et sjældent blik ind i samtidskunstens mangfoldighed, og er ganske anderledes præsenteret end det, publikum i dag ellers typisk bliver budt på.

– Vi har inviteret elleve kunstnere, med hver sit udgangspunkt, til at vælge ud af deres private samlinger, og arrangere det her på Gammelgaard, og det har givet et særdeles interessant resultat. 

De elleve kunstnere er Ann Sophie von Bülow, Elsebeth Jørgensen, Jacob Hoff, Jesper Fabricius, Jørgen Carlo Larsen, Kathrine Ærtebjerg, Lasse Krog Møller, Lilybeth Sebaldus, Melou Vanggaard, Simon Grimm og Svend Danielsen.

Hver samling er på én gang et skatkammer og en tidsrejse, som spejler samlerens individuelle passion.

Samlingerne spænder fra bare 13 numre til over 100.
– Tre af de elleve deltagere bruger det at samle i deres egen praksis, fx Lasse Krog Møller, der nok huskes for sine samlinger af cigaretskod. Jesper Fabricius samler på udklip, som ordnes omhyggeligt indenfor et  tema, før de præsenteres i glas og ramme. Og Elsebeth Jørgensen samler på samlinger, hvor objekter går i dialog.

Samlet af Lilybeth Sebaldus og Melou Vanggaard

– En af kunstnerne, Lilybeth Sebaldus, har været ude at låne værker fra vennernes vægge, så det er en samling af favoritværker, frem for noget hun har fundet og ejer selv. En anden viser en stor samling af blot en enkelt kunstners værker, christianitten Kaj Christensen (1938-2016), gengivet i sort/hvide fotos, som før har været vist på Gallopperiet, Stadens Museum for Kunst.

Flere har gennem årene byttet sig til værker af andre af deltagerne, og knyttet bånd. Kunstnerne viser ligeledes egne værker, og gengangerne understreger temaet, Kunstnernes Kunst.

I forlængelse af Efter Billeder
Som på udstillingen Efter Billeder på Janus – Vestjyllands Kunstmuseum og hos SAK i Svendborg i 2021, hvor Simon Grimm også var med til at kuratere, har deltagerne fået stillet en god håndfuld spørgsmål om baggrunden for deres valg.

– Hvornår begyndte du at samle på kunst, og hvad var dit første værk?
– Hvad kendetegner din samling?
– Hvad er en samling for dig, og hvorfor samler du?
– Hvad fortæller samlingen om dig? – Hvad kan du bruge din samling til?
– Hvilke sammenhænge er der mellem din samling og din kunstpraksis?

Disse spørgsmål besvarer de elleve i kataloget, og på plancher i udstillingen. Meget betegnende er fornemmelsen af relation, tilhør og kollegialt fællesskab en vigtig motivationsfaktor.   

Kathrine Ærtebjergs væg i Ny Lade på Gammelgaard

Med sjæl
Et par af samlingerne præsenteres som udpræget æstetiske i udvalget, det gælder særligt Jacob Hoffs og Kathrine Ærtebjergs bidrag, men også Jørgen Carlo Larsens brokker fra Nordhavnstippen, hvorimod samlingerne af Simon Grimm, Jesper Fabricius og Svend Danielsen går i en helt anderledes retning med en skøn blanding af ophobede genstande, originale plakater, billetter, kunstværker og efterladte skitsebøger.

Alt i alt rummer udstillingen tæt på 500 værker, og det kan anbefales at følge en af omvisningerne, at tage sig god tid, at gøre det i etaper, og måske at komme igen.

God fornøjelse på Gammelgaard i Herlev, hvor der er fri entré.

Kunstnernes Kunst på Gammelgaard
Gl. Klausdalsbrovej 436 – Herlev
Frem til 6. marts

Svend Danielsen i Gl. Lade på Gammelgaard

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – februar 2022
Klik ind på illustrationerne, og få dem vist i en bedre kvalitet. 

Ukendt kunstner, tilhører Simon Grimm

Sven Dalsgaard, Dannebro, tilhører Simon Grimm

View til Ane Henriksens Pløjemark.
Foto: Ane Henriksen

Spændvidden er så stor som kuratorens fantasi på udstillingen Det Flade Land, hvor tekstilkunstner Anne Fabricius Møller præsenterer godbidder af bedste karat i Udstillingsstedet for Tekstil i København

Hen om hjørnet og ned i kælderen til Møntergade 6 i det centrale København må du gå. Der venter dig en stor kunstnerisk oplevelse i de ydmyge lokaler, der rummer udstillingen Det Flade Land.
Og, hvis heldet er med dig, møder du også stedets daglige leder, tekstilkunstner Anne Fabricius Møller, som har sammensat, og som fortæller ganske fint og underfundigt om det alt sammen.

Det er et facebookopslag af væveren Ane Henriksen, som fanger opmærksomheden og sender mig af sted. Her kan jeg se, at et af hendes markante værker, skabt på Statens Værksteder til Heltborgudstillingen Jens Søndergaard med islæt af Ane Henriksen er med på udstillingen i Møntergade, og det kan jeg ikke stå for.

Ane Henriksen har været på min nethinde i en del år. I 2019 blev det til et møde med vanteværket Urban Growth på Gobelinudstillingen i Rundetaarn og en portrætsamtale for Kunstavisen med den storartede, lavmælte og opfindsomme tekstilkunstner, der har boet en rum tid i Hanstholm i Thy, men nu bor i hovedstaden.

Det Flade Land – udstillingsview
foto: Inge Schjødt

Ane Henriksen har udstillet verden over, og rundt på flere danske museer. Barren for det kunstneriske niveau er i top, og udførelsen er i fornem samklang med det traditionsrige vævehåndværk. Det er dejligt at se den revitalisering af tekstilkunsten, som hun er eksponent for.

Markerne
Indenfor i Møntergade ser Kirsten Nissens vandrette, korngule ryatæppe ved først øjekast måske en smule ordinært ud, indtil der stilles skarpt på titlen og sammenhængen. Hans Nissens Mark, hedder det, og det er soleklart, når man ser efter, og oplever linjer og nedlæg som gengivelse af landskabets maskinspor over slægtsgårdens arealer. Tæppet er håndknyttet, som et ægte orientalsk tæppe, fremstillet til en udstilling hos Danske Ægte Tæpper i 1989.

På den ene endevæg får vi Brændt Mark i stoftryk af Anne Fabricius Møller, og Rose Smits Matrikler, vævet i kornstrå, uld og hør. På den anden endevæg hænger Ane Henriksens Pløjemark, vævet i genbrugt linned og med farvespor sået udenom. Hertil vises Mette Ussings brune og blomstrende felt af rustikke uldgarner, Naturlig Natur, som ikke just er så flade – jævnført udstillingens titel – at det gør noget.

Flagene
På væggene vajer en række flag sammen med markerne. Her er et enkelt Dannebrog, et Flag syet af Gudrun Hasle, og venligt udlånt af gallerist Tom Christoffersen.

Åse Hansen – T-shirt, miniflag i tekstil

Her er en Nørregård T-shirt med et Dannebrog i Palestina-print, som nok kunne sætte sind i kog, da de først kom frem, designet af Åse Hansen.

Her er en vimpel fra Sønderjylland, hvorfra flagtraditioner gives videre fra slægtled til slægtled, som en umistelig værdi at holde i hævd – nemlig retten til at vise flaget. Og så et lillebitte Dannebrog i tekstil, fra dengang, det var før papirflag kom med til hver fest.

Menneskene
Livet på landet sætter Thomas Wolsings korsstingsbroderier i relief. Her er landevejens tilmøgede Kantpæl, en tabt Hjulkapsel og Dyt-Dyt opfordringen – noget, der kunne være tegnet som en hilsen på asfalten til et stedligt brudepar, nu fortolket i panamavævet stramaj.

Værkerne minder lidt om motiver af billedkunstneren Allan Otte. Den akademiuddannede brodeur gengiver menneskenes hverdagsspor på tekstil, så man erkender de tidslige og æstetiske vilkår, ikke mindst i provinsen.

Vase, stol og et håndklæde til gæsten
Stedets formål er at vise tekstil i videste forstand, men hertil kommer andre objekter af ren og skær nødvendighed.

– Der er altid en vase, en stol og et gæstehåndklæde at finde på mine udstillinger, for det er, hvad de besøgende har brug for, forklarer Anne Fabricius Møller.

Spøjs af Anne Fabricius Møller og Toke Overgaard

Stolen Spøjs i det unikke og helt violette Amarant-træ har hun tegnet med referencer til Joseph Beuys, og den er udført af møbelsnedker Toke Overgaard. Vasen, fyldt af en kornbuket, er formet i teglrødt lertøj af Christian Buur Bangsgaard. Toilettets gæstehåndklæder er denne gang af væveren Hanne Vedel, og de foregående ligger fint stakket til skue.

Levet liv i køkkenregionen
I sidegemakket er der en selvstændig ophængning af en skøn samling hjemmesyede forklæder. En arv fra Anna Hansen på Kildegård, skabt i årene 1923-1963, omsorgsfuldt opbevaret i en æske fra det fornemme A.C. Bang. De findes mønstrede, ternede, hulsyede og i alskens (afdæmpede) farver, og minder os om landmandskonens indsats til hverdag og fest, og om den æstetiske maskering, hun kunne tage på.

Samlingens tid
Det aftvinger respekt, det behjertede Udstillingssted for Tekstil, for her ses eksempler på et virkefelt, der ikke altid har fået det spillerum og den anerkendelse, der ellers rigeligt er grobund for. For mig at se mangler der et museum for tekstilkunst, måske tekstil og kunst, på linje med Clay for keramik og Glasmuseet i Ebeltoft.

Stærke navne har vi nok af, både indenfor vævning, stoftryk og broderi, og senest er også tufting kommet på banen. Der var klart en fornyet interesse for tekstile udtryk på kunstmessen Enter Art Fair i København i sensommeren 2021.

Anne Fabricius Møller viser et Flag af Gudrun Hasle

Der er rigeligt med kilder at trække på i det flade land, hvor fortrinsvis kvinder til hver en tid har frembragt smukke genstande af høj kunstnerisk kvalitet, og hvor mandlige kolleger gerne har stået i spidsen for haute-couture skrædderier, og væverier som Georg Jensen Damask, Kvadrat tekstiler med mere.
Vi har en rig tekstil tradition, som fortjener mere, ja, meget, meget mere opmærksomhed.

Det understreges kun af oplevelsen i Møntergade.
Tak! – og På Gensyn.

Udstillingsstedet for Tekstil
Møntergade 6 – København K
Frem til 19. februar

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – Januar 2022

…….

Thomas Wolsing, På vej 2, Mudret Kantpæl

Vase af Christian Buur Bangsgaard

Nour Fog – Skumfødt
soloudstilling i Møstings Hus

Skumfødt, en soloudstilling af Nour Fog, handler om tilblivelsens under, inde- og udefra

Tilblivelse er omdrejningspunktet for Nour Fogs udstilling Skumfødt, skabt til Møstings Hus på Frederiksberg. Titlen er inspireret af kunsthistoriens perle, Botticellis maleri  Den skumfødte Venus, og substansen er baseret dels på vandelementet i og omkring os, og dels på et menneskebarns komme.

Metaforisk kan skabelsen af en udstilling og et nyt familiemedlem sidestilles i ventetid og tilsynekomst, og sådan har det forløbet for Nour Fog og familien. Mens udstillingen blev til, gik ønsket om et barn mere i opfyldelse, og herfra er stoffet fortolket til udstillingens bevægende gesamtkunstverk.

Vandet i og omkring os
Udenfor på søen mødes vi af Nour Fogs vandkunstværk, Hydro Human, som refererer til vandets mytologi med flerlemmede væsner, og centralt et menneske, der rejser sig af elementet.

Nour Fog – Kyras og Venevase, keramisk skulptur

Indenfor ses værket Konkylie, en keramisk form med perlemorsglasur, skabt tidligt i processen, hvor kunstneren havde mulighed for at arbejde på Statens Værksteder.

Krop og system
Nour Fog fortsatte det keramiske arbejde, og i Det gule Rum vises Kyras, en brynje over en gravid kvindekrop, der står i rummet uden personlighed, men indrulleret i det overgribende system, der rammer den gravide, fx med talrige undersøgelser. Her ses også et mælkedryppende Bryst – uha – og figuren Hylster, der sammen med Hjerte og Venevase er glaseret i en nøje afpasset metallisk farve, som spejler rummet.

Overflader mødes
I Det grønne Rum flyder et 17 minutters kvadrofonisk lydværk med bølger, musik og hjerteslag, skabt til udstillingen af Jirasol Pereira Ayala, ind over Nour Fogs installation. Og lyd og sansning fører os indenfor i livmoderens univers.

Afstanden mellem indersiden og ydersiden føles uendelig, kaldes værket, hvor kunstneren forholder sig til det voksende menneskevæsens væren og indtryk, som det må opleves inde i livmoderen, og udefra, hvor fosterets bevægelser kan iagttages. Således har Fog brugt albuer og armbevægelser i dannelsen af de forskellige aftryk i de keramiske former, og har levet sig ind i både det tilblivende fosters og forældrenes situation i den underfulde proces, som nok er naturlig, men stadig gådefuld for dem, der venter.

Nour Fog – Fra min navle vil jeg vokse

At der vokser et menneske frem indeni et menneske er en monumental virkelighed, på én gang abstrakt og meget konkret, som Fog her formår at udtrykke skulpturelt og installatorisk.

Skrøbelighed og styrke
Placeret helt alene i Det Røde Rum, frit hængende i en tynd tråd, møder vi i naturlig størrelse, fosteret, som det kommer til verden, viklet ind i navlesnor med mere.
Titlen er Fra min navle vil jeg vokse.

Den solistrolle må enhver erfare, i skrøbelighed og med styrke, på godt og ondt.
– Det er ikke spørgsmålet, hvad det bliver, men hvem, det bliver, plejer jeg at sige, når et menneskebarn skal komme til verden.

Og hvem møder vi så?
Kunstneren Nour Fog træder frem på en kunstscene, som i tiden, aktuelt bliver mere rummelig, og hvor den autentiske sanselighed, der kendetegner det kønsmæssigt non-binære miljø, i højere grad bliver værdsat.

Nour Fog eksponerer selv det androgyne menneske, hvor kønsidentiteten ikke entydigt er mand eller er kvinde. En medfødt udfordring, som kunstneren har givet forskellige udtryk.

For tiden er vægten på det sanseligt, meget håndgribelige og nærværende
arbejde med keramikken, som generelt har en stigende interesse blandt
både udøvere og samlere.

Nour Fog – Skumfødt, view
foto: Torben Eskerod

Udstillingen Skumfødt er en smuk oplevelse, fornemt tilrettelagt i et organisk samspil med præmisserne i de klassiske, røde, blå, grønne og gule rum i Møstings Hus.

Må verden åbne sig og den blive set af mange!

Nour Fog (f. 1981), uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2016. Har udstillet på Overgaden, Gl. Holtegaard, Sydhavn Station, Kunstpakhuset Ikast, repræsenteres af galleri KANT. Solgt til bl.a. Ny Carlsbergfondet.

Møstings Hus
Andebakkesti 5 – Frederiksberg
Frem til 20. marts

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen no 1 – 2022, forsideartikel 

……..

……..

Kunstavisen no 1 – 2022
Nour Fog – SKUMFØDT

Nour Fog – Hydro Human ved Møstings Hus

Lars Rasmussen – Wisteria, 40×50 olie på plade. foto: Sven Berggren

En samtale med maleren Lars Rasmussen om kunstens kontinuerte drift

Vi starter med en havevandring. Det er mit andet besøg hos maleren Lars Rasmussen i Roskilde, der i haven har roser, urter, vandhul og orangeri, og så den blåregn, som er anledning til min tur til Domkirkebyen.

Sidst vi mødtes stod kunstneren midt i et motivmæssigt gearskifte.

To portrætopgaver, den ene af tidligere rektor på Herlufsholm, Flemming Zakariassen, var ved at nå til vejs ende, og efter fordybelsen heri, hvad skulle så det næste blive?

Bag sig har kunstneren en ret stor produktion af portrætter, en elsket disciplin for møderne med folk som fx Møllehave og Roskildes tidligere biskop, Jan Lindhardt, samt notabiliteter fra skole- og erhvervsliv. Og helt unikke udsmykninger er det blevet til, bl.a. huset Tusculum ved Bagsværd Sø, samt kirkeudsmykninger m.m.

Lars Rasmussen – portræt af rektor Flemming Zachariassen, Herlufsholm

Ligesom arbejdet med portrætter bringer et berigende menneskeligt nærvær, er bestillingsarbejdet samtidig mentalt krævende, hvorefter kunstneren må kalibrere på ny.

– Længe havde den hvisket, kaldt, råbt og været stille afventende, Blåregnen, sagde Lars Rasmussen. Men hidtil havde han ikke magtet den. Derfor var det på én gang ængstelige og ambitiøse blikke, han kastede mod beboeren i havens nordøstlige hjørne. En nedtælling var i gang der i maj.

Vintermøde
Vi går ind i atelieret, og her står tre staffelier på rad. To mindre lærreder er stort set færdige. Et tredje er undervejs. Og ja, det er Blåregnen, der har fundet vej til Lars Rasmussens pensler.
Hvilken umådelig skønhed, der toner frem af de mange, mange, mange timers arbejde.

Rundt på væggene ses flere motivkredse. Her er først og fremmest roser, som har fået sin gode del af opmærksomheden. Men også et mørkt motiv fra vandhullets åkander, hvor den strunke bladvækst fangede malerens blik.

Kontrasten mellem de bordeauxrøde, nærmest hjerteformede udfoldede blade, der svæver på vandoverfladen, og så den frækt rejsende, lysegrønne form i de fremvoksende bladknopper fortæller den evige historie om han, hun og blomsternes mission – arternes formering.

Lars Rasmussen – Silent Water, olie på plade, foto: Sven Berggren

– Naturen er så aktuel for tiden. Men den har det på en måde altid handlet om, siger Lars Rasmussen, ikke uden et sideglimt i øjet.
– I 1970’erne væltede der kunst frem, skabt efter en grimhedens æstetik, en anti-skønhedsbevægelse, og jeg kunne ikke klare at se på det. Nærmest som en protest vendte jeg mig mod Prærafaelitterne og stemningen fra 1800-tallets slutning, den såkaldte Fin-de-Siècle.

– Jeg har fra uddannelsestiden min base i croquistegningen, og den levende model. Jeg kan ikke fortælle en historie, uden at have oplevet den.
– De mest underskønne modeller stillede op, jeg lånte ædle smykker og location på Gisselfeld Gods, og det var en fantastisk oplevelse af samarbejde og synergi i al uskyldighed. Det var nok ikke gået i dag, hvor en voldsom nypuritanisme er væltet ind over tiden. Det er synd og skam, mener Lars Rasmussen.

Vi taler om den frisættelse, der blev sat i gang i 70’erne. Og at den er penduleret over mod en kultur af kontrol og kritik, der lammer mere end den løfter. Ligeberettigelsen og anerkendelsen, som er ambitionen, må grueligt meget igennem, før vi rammer kammertonen. Altså en ren og klar tone, der løfter alt og alle. Endnu er der ikke samklang, men mest dissonanser i diskursen, hører vi begge.

Bogforside af Lars Rasmussen til et pragtværk af Torben Thim, rosengartner i Løve 

Milepæle 2022-23 i sigte
Vi vender blikket mod fremtiden. Kunstnerens 70 års fødselsdag og 50 års jubilæum som billedkunstner står i kalenderen for årsskiftet 2022-23, og forskelligt er i støbeskeen. Dels en udstilling, og dels, om muligt, en bogudgivelse.

På et arbejdsbord ligger mapperne med dokumentation, fotos, udklip og venter på at blive stykket sammen i digitalt format. Kunstnerens evige dilemma mellem lærred og administrative opgaver kan suge kraft og energi, mens milepælene nærmer sig, så tiden er nu inde for den nærmere planlægning og fundraising.

Tilbage til klangen af skønhed
– Jeg opdager, at jeg beskæftiger mig med et tidløst emne, som bliver tiltagende intenst. Jeg har vedvarende en ambition om at overgå mig selv og min formåen. Det er ikke just nogen sportsgren, men en drift.

– Jeg bevæger mig mod kanten, ja på kanten i håbet om, at billedet også bliver relevant for andre mennesker. Der kan jeg heller ikke være bekendt at arbejde på rutinen. Det bliver uetisk.
– Det er muligt, at det kan opleves som archaisk ’at udfylde firkanter med olie’.
Men det fortsætter, som vi kan se, trods konstateringen af maleriets død.

Lars Rasmussen – Portræt af Johannes Møllehave

– I processen handler det om at fjerne sig fra sit motiv og opløse, til det næsten bliver abstrakt.
– Gennem iagttagelsen viser sig en orden og en rytme. Og så skal det klinge, understreger Lars Rasmussen.

Musikken er en slags parallel sparringspartner. Han tænker med stor respekt på komponister som Bartók, Mozart, Bach, og på jazzmusikernes evner for synkopernes variationer.

– Der er et forløb i at forstå en komposition. Der er et drama, der er vekslende tempi, der er lys, mørke, pauser og crescendo.

Det gælder også for billeder af en Blåregn.

Som den zenbuddhistiske skytte har han hen over sommeren nærmet sig, og tilegnet sig sit bytte gennem et alkymistisk, gensidigt forvandlende favntag. 

…….

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen no 1 – 2022, helsides portræt
KLIK på illustrationerne her på siden, og få dem at se i en flottere udgave. 

…….

Illustrationer:
Lars Rasmussen – Wisteria Blåregn, olie på møbelplade, 40×50 cm, foto: Sven Berggreen
Lars Rasmussen – Herre i blå habit, tidligere rektor på Herlufsholm Flemming Zachariassen, 60×70 cm, olie på møbelplade, foto: Sven Berggreen
Lars Rasmussen – Silent Water, 40×60 cm, olie på møbelplade, foto: Sven Berggreen
Lars Rasmussen – Bogforside, udført for rosengartneren i Løve, Torben Thim
Lars Rasmussen – Portræt af Johannes Møllehave