Awang Behartawan, The Fall, 2020

Force Majeure! Sådan må det betegnes, når en håndboldlandskamp holder publikum hjemme ved tv-skærmene i stedet for at deltage i et samtidigt kulturarrangement

Jeg indrømmer, at jeg var næsten grædefærdig, da jeg blev klar over kampens timing og den umulige konkurrence, det ville medføre. Håndboldherrernes OL-finalekamp. Den ville de fleste gerne se.

Kunstværker var blevet bragt på tværs af landet, en aktuel installation var kommet op. Selv synes jeg, udstillingens forvandlings-nu af rum og sted var lykkes, og virkelig værd at komme efter.

Og, jo, de to, plus fire, plus seks, som fandt vej til åbningen – to endda ret langvejsfra, de fik en stund med nærhed og forvandling, der nok kan måle sig med kampens sølverblanke resultat den dag.

Vi kom over syv, så vi var mange. Efter en stjernestund engang, en artisttalk med Leif Sylvester, så holdt jeg op med at måle publikum i mængder. De ti, der kom af 800 inviterede i kunstforeningsregi, de fik et sjældent indblik i et kunstnersind, og noget med til minde og til eftertanke. – Jeg har aldrig glemt det, kunstnerens mod, mismod og konsekvente handling.

Du kan ikke standse en bølge. Når folk vil hjem til fyraften i stedet for at lytte, så må man glædes ved nærværet af de, der møder frem. Men det er sandt, at jeg havde drømt om flere gæster. Også på den aktuelle udstilling i det vestjyske, hvor jeg har bidraget som medarrangør, og som heldigvis nu har nogle uger foran sig.

Awang Behartawan – No End in Sight, 2021

Sport Versus Kultur – eller ej
Mandag aften i Deadline på DR2 satte journalisten Jacob Rosenkrands fokus på sportssommerens tidsforbrug i samtale med sognepræst, tidligere sportsjournalist Sørine Godtfredsen og filosof Anders Fogh Jensen.

Et skøn lød på 55 timer, halvanden arbejdsuge foran skærmen, for de, der havde set et udvalg af de mest markante begivenheder fra EM i fodbold, Tour de France cykelløb og Olympiske Lege i Japan. Det var dog et betydeligt timetal.
– Hvor meningsfuldt er det, og blev vi så åndeligt rigere, lød spørgsmålet.

Sørine Godtfredsen købte ikke den gængse modstilling af sport og kultur, men pegede på nogle træk ved begge dele, som det er værd at forholde sig til.

– Sporten er en drømmeverden, sagde hun, og pegede på den intense fokus på det enkelte individ, der kan kamme over i en overdreven heltedyrkelse. Sportsfolkenes hverdag under den målrettede træning er ikke lige attråværdig, og går tit ud over de nærmeste. Omvendt kan deres præstationer godt indgyde mod til at gøre sig umage på det personlige plan.

Men det er uomtvisteligt, at det er et indadrettet foretagende at træne sig op til en medalje.
– Sportsfolk er på banen for deres egen skyld. I kunsten er der en rækken ud til publikum for en samtale, lød det fra Sørine Godtfredsen.

Bente Kallehauge – Sommerglans

TV Sport som tidsrøver
Kunstnerne viser os eksistensen, dråbevis, er min erfaring. Men, har vi tid til det? Har vi lyst og energi til fordybelsen? Tør vi åbne os for de frø for sansning og nærvær, vi her tilbydes?

Filosoffen Anders Fogh Jensen nævnte som det første, at TID er en af vores knappeste ressourcer. Ind imellem smutter den fra os, fx når vi åbner fjernsynet for dels at blive opdaterede og dels slappe af en stund. Så går der tid med det, masser af tid.

Og her kommer den gode bog i klemme, den bliver udsat.
Han nævnte, at han gerne rejste med en bog i tasken, men at den ofte forblev lukket, når han landede på hotelværelset, og bare lige skulle tjekke, hvad der var på tv. Det var så let at blive hængende. Tit kan vi ikke huske ret meget af det bagefter. Måske kunne vi have trænet selv, eller været sammen om noget med nogle andre?

– De kollektive oplevelser, en stolthed ved EM holdånden, det har værdi, ikke mindst ovenpå en trængt tid. Men det omfang, hvormed sporten har tiltaget sig opmærksomheden og magten over sendefladen, nævnte Anders Fogh Jensen, det er problematisk. Man forventer snart også sportslignende præstationer fra politikerne, når de er på skærmen, påpegede han.

Det problematiske her er jeg helt enig i, og det generer mig voldsomt, når nyhedsmængden og Breaking News overskrifterne i vidt omfang optages af sportslige emner, for sporten er en niche med magt til en forførende proportionsforvrængning i min optik. Den æder sig ind i utålelig grad. Tv sporten larmer og den lammer.

Dadi Setiyadi – Broken Heart Forrest

– Det fællesskabsdannende ved sportsbegivenhederne KAN selvfølgelig noget, også række ud på tværs af etnisk herkomst, nævnte Sørine Godtfredsen, der havde glædet sig ved at se Dannebrog i brug i byens gader.
– Der går stammekultur i den, dem og os, og det er fint, at det kanaliseres ud gennem det sportslige, så længe sportsånd råder, og kræfterne ikke kammer over. Sporten er en form for leg. Men sport er ikke åndfuldt, det rækker ikke ud over noget, der er større end os selv, påpeger hun.

Og måske sidder der nogle af vores nærmeste, børn og ægtefæller, som bliver forsømt, når der råbes, skriges og skåles foran skærmen, mens vi indfanges af spændingen, dramaet, her og nu.

Debattørerne var enige om, at en vis bevidsthed om, hvordan vi bruger vores tid måske var meget godt, så ikke nærvær og relationer udkonkurreres i de nemmere stunder foran fjernsynet, der er det lette valg.

Foran fjernsynet holdes medmenneskene på afstand, og dermed den gensidige udveksling, handling og samtale om tilværelsens indhold.

Evi Apostolou – The Blue Egg

Mellem Himmel og Jord
Håndboldkampen er slut. Hos Mississippi Kunst og Kultur på Thyholm kan du svinge ind og gå på opdagelse i fem kunstneres tolkning af vores tid.

Indonesiskfødte Awang Behartawan har beskæftiget sig med vilkårene under pandemien, og med kulturtræk på tværs af verdensdele, med de store gentagelser i matematikkens fraktaler og naturens mønstre, som vi selv er en del af. Naturen og arternes indflydelse på hinanden rører også penslerne hos hans landsmand Dadi Setiyadi.

Hos græskfødte Evi Apostolou kommer vi ind under huden, ind i et sjæleligt spændingsfelt mellem krop og kunst, når hun viser tegninger og malerier bl.a. fra serierne My Precious Ones, Deception, og Eaten by the Birds.

Bente Kallehauge bor i Troldhede og arbejder med uld og filtekunst. På udstillingen viser hun et tværsnit af muligheder med dette materiale i både portrætter og abstrakte værker, samt i eksempler på fx lampedesign.

Fra det nordjyske Hirtshals er hentet værker i akryl og bronze, skabt af Morten Lykke, der også sætter tidens trends til debat.

Der er fire uger til at opleve den aktuelle udstilling.
God fordybelse. God fornøjelse.

Morten Lykke – Gople

Mississippi Kunst & Kultur
Jupitervej 26, Uglev, Thyholm
Frem til 5. september

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – august 2021
KLIK ind på illustrationerne, og se dem i bedre opløsning.

Awang Behartawan – One Way Ticket #3

Internationale kunstnere fra Indonesien og Grækenland udstiller sammen med danske kunstnere på Mississippi Kunst & Kultur fra 7. august til 5. september 2021.

Awang Behartawan – No End in Sight, 2021

De medvirkende er: Evi Apostolou (DK/GR), Bente Kallehauge (DK), Awang Behartawan (DK/IND), Dadi Setiyadi (IND), og Morten Lykke (DK)

Evi Apostolou – The Blue Egg

Det er en del af kunstnernes arbejde bestandigt at være søgende på mange planer. Udstillingens titel Mellem Himmel og Jord opstod i en samtale, hvor visioner og erfaringer var omdrejningspunktet, og kunstens plads og kunstnernes stræben var dialogens centrum.

– Det er i en metafysisk proces, det sker, det skabende øjeblik. Uafhængigt af religiøse tilhørsforhold på et spirituelt plan, aktuelt i tiden og rummet. Mellem himmel og jord.

Evi Apostolou er født i Grækenland, uddannet på Athens School of Fine Arts, og har dertil en bachelorgrad i religion. Hun har boet i Danmark siden 2014. Evi Apostolou er optaget af biomorfe former, det vil sige forbindelsen mellem kroppen og verden, mellem krop og ånd, mellem kroppen og videnskaben.
– Alt er som en organisme, eller er del af en større organisme, mener kunstneren, der bl.a. viser værker fra serien My Precious Ones.

Kallehauge – Integration, måske

Bente Kallehauge er bosat i Vestjylland og arbejder med billeder i tekstil og blandform. Kallehauge arbejder med uld i en lagvis filteproces, og formår hermed at skabe nuancerede, følsomme portrætter af kendte og ukendte profiler. Hun opbygger desuden fabulerende motiver med udgangspunkt i naturen og Skaberværket, og arbejder utraditionelt og frit med uldens vidtspændende muligheder.

Indonesiskfødte Awang Behartawan har boet i Danmark siden 1997, og han har skabt illustrationen til udstillingen. Han arbejder både i maleri og i 3D-objekter, samt med stedsspecifikke værker. Awang Behartawan belyser tidsaktuelle temaer som eksempelvis den globale pandemi og effekten på verden, på hverdagen, på mennesker.

Han er optaget af geometriske mønstres samspil med det organiske, af kulturelle overlap, og af gentagelsen i livets kredsløb. En vedvarende kilde til inspiration er de matematiske fraktalprincipper, som også findes vegetation som kål og blomsterhoveder, i kystlinjernes blondemønstre og i sneglehusene blandt meget andet. Awang Behartawan tager en dans med livet og døden og verdens sande tilstand.

Setiyadi – Broken Heart Forest

Dadi Setiyadi er ligeledes af indonesisk herkomst, uddannet på Kunstakademiet i universitetsbyen Yogyakarta og internationalt anerkendt. Han maler realistiske  temaer, der er aktuelle i tiden. Spejlet i myter og genkendelige motiver udfordrer han vores brogede værdier, og konfronterer os med fortidens og nutidens grundforståelser.

Morten Lykke arbejder med skulpturer i forskellige materialer, bl.a. i akryl og bronze. Skulpturerne i akryl er skabt af materialer fra akvariet i Hirtshals, som sprang læk i forbindelse med en brand.

Både bronze skulpturer og akryl installationerne bærer præg af Morten Lykkes – i ordets bedste forstand – friktionsfrie tilgang til det kunstneriske arbejde. En ide opstår, de praktiske udfordringer løses, og projektet gennemføres med de variabler og usikkerhedsmomenter, som måtte opstå undervejs. Nogle gange bliver værket, som det var tænkt, andre gange bliver det noget helt andet, men hver gang sker det på materialets og processens betingelser. 

Udstillingen er blevet til i samarbejde mellem Bruno Nordensgaard, Mississippi, og Inge Schjødt, komkunst.dk.

Bronze af Morten Lykke

Fernisering på Mississippi: Lørdag 7. august kl. 14.00-16.00.
Åbent tors-, fre-, lør- og søndage kl. 13.30-17.00.

Mississippi Kunst & Kultur
Jupitervej 26, Uglev, 7790 Thyholm
Frem til 5. september

Søren Meibom – Den Fysiske Bold

Søren Meibom forener passionen for fodbold, videnskab og kunst i elegant udstilling på Frederiksborg Slot

Samtidig med at Europamesterskaberne i fodbold for herrer afvikles i storbyer rundt om i Europa, viser Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød en udvalgt serie på otte billeder af Søren Meibom, der blandt andet virker som billedkunstner. Søren Meibom er fynbo, tidligere dansk fodboldspiller, og astronom fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, Massachusetts USA, hvor han løser opgaver for NASAs Kepler Mission som leder for det team, der ser nærmere på stjernehobe.

Søren Meibom arbejder kunstnerisk med en unikt redigeret kompilation, kaldet Sci-Art, hvor han fusionerer passionen for fodbold med elementer fra den videnskabelige sfære, fx tal, ligninger, grafer, diagrammer og noter. Dermed skaber han i tegning, maleri og collage sit særlige udtryk.

Fodbolden først
Søren Meibom spillede som ungt fodboldtalent for Odense KFUM, B 1913, OB og for Ungdomslandsholdet. Universitetsstudier førte ham til Niels Bohr Instituttet og København, hvor han spillede for B 93, indtil han valgte at stoppe som 26-årig for at færdiggøre sine studier som cand. Scient. i fysik og astrofysik. Incitamentet til at forene de forskellige interesser fodbold og billedkunst blev konkret, da Søren Meibom ledte efter noget fodboldinspireret til sine vægge, og stort set kun fandt motiver med fodboldspillere i aktion. Meibom havde lyst til at gå mere i dybden.

Søren Meibom – Stadion

Spillets kortlægning
Udstillingen Fodbold i 5 dimensioner kommer rundt om spillet via historiske, menneskelige, strategiske, matematiske, og videnskabelige dimensioner. I billederne af Den Fysiske Bold, Den Geometriske Bold og Den Historiske Bold fabulerer Meibom over boldens konstruktion, dens stabile og rotations-symmetriske geometri, som også findes i naturen og i det ydre rum, samt historiske kampe og begivenheder.

I værket Rivaler hentes linjer og fixpunkter fra statistikker over giganterne Messi og Ronaldos møder, og i billedet af Stadion eksemplificeres tilskuernes relation til deres ikoniske tilholdssteder. I trilogien Portræt af en kamp I, II, III danner kortlægning af spillet billedernes flader og former.

Om dette fortæller han:
– Det er en vidunderlig udfordring at skildre aspekter af fodboldspillet set gennem en kunstnerisk og videnskabelig linse.
– Jeg finder kunstnerisk skønhed i videnskaben, og jeg tror, at bevidst og betænksom brug af videnskab i kunst kan skabe en symbiose og harmoni,
der kan forstærke det kunstneriske udtryk og gøre det mere magtfuldt og fængslende.

Helt sikkert er det, at den elegante udstilling må tiltale kunst- videnskabs- og sportsinteresserede.

Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Frem til 8. august

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2021

Illustration:
Søren Meibom – Den Fysiske Bold, pressefoto
Søren Meibom – Stadion, pressefoto

Lene Winther – View 21

SPEKTRUM har takket af på Kigkurren med afgangsudstillingen VIEW21 og bliver digital

På Islands Brygge i København har Kunstskolen SPEKTRUM haft til huse i hele 26 år, og derfra er udgået en strøm af kunstneriske talenter. Efter sommerferien vil der ikke mere summe på samme måde. Corona åbnede nye muligheder for skolens undervisning, og fra 1. september overgår SPEKTRUM til onlineundervisning.

Kunstskolen SPEKTRUM har været til uvurderlig inspiration for mange, der i dag arbejder professionelt med kunst. Skolen er ledet af Ingela Skytte og Thomas Skytte, der begge er akademiuddannede fra Det Kgl. Danske Kunstakademi.

På skolen blev der undervist på fuld tid for 23 elever ad gangen med vægt på en god stemning og høj arbejdsmoral. Dialogerne med de to x Skytte samt besøg af forelæsere, gennemgange og gallerivandringer har frem til nu dannet rammen. Eleverne på skolens atelierpladser har sideløbende udviklet
ganske levedygtige netværk.

Christina Augustesen Gate of Colours 2018 – fotos af Kim Matthai Leland

SPEKTRUM sætter synlige spor
Kunstskolen har formået at klargøre adskillige kunstnertalenter til en videre karriere. Mere end 150 elever er således gået videre på danske og internationale kunstakademier.
– Foruden akademioptagelser har vi i alle 26 år haft meget stor succes med at få vores elever ind på samtlige censurerede udstillinger i Danmark, fortæller Ingela Skytte.
– Helt aktuelt er 9 af vores elever kommet med på Kunstnernes Sommerudstilling 2021 i Tistrup.
– Mange af vores elever har vundet 1. priser på VK, Roskilde Åben og KS, fortæller hun.

Elever, der først har bevæget sig ad andre veje end den notorisk kunstakademiske, har fået et betydeligt udbytte af undervisningen. Flere er i forvejen uddannede arkitekter, designere, billedkunstlærere, fotografer med videre, før kunstens kald fik overtaget.

Serine Yde på VIEW 21

Seværdige udstillinger
Der er opstået kunstnerdrevne gallerier, nye værkstedsfællesskaber og markante udstillinger i skolens kølvand. Blandt andet kan nævnes Atelier- og gallerifællesskabet GANG Galleri, Rentemestervej, København NV og Kunst 86 på Ryesgade 86, København Ø.

Her på avisen har vi jævnligt kunnet fortælle om seværdige udstillinger, kurateret af SPEKTRUM elever, bl.a.
– Mellem usynlige lag på Kirsten Kjærs Museum i Thy,
– ECHO i Gjethuset Frederiksværk,
– Mirror i Pakhusgalleriet, Nykøbing Sj. i 2020
– I 2019 Fragments of Space and Time på nordvestjyske Mississippi.

I CoBrA Rummet ved Sophienholm har flere tidligere elever haft soloudstillinger.

Offentlige udsmykninger er det også blevet til, bl.a. ses Christina Augustesens Gate of Colours på Damhustorvet i Rødovre.

Fornem finale
På den afsluttende udstilling VIEW 21 blev lokalerne en sidste gang fyldt af lærerige eksperimenter.

Kunstskolen SPEKTRUM
Kigkurren 8 M
Fra 1. september SPEKTRUM ONLINE

Ingela og Thomas Skytte, Kunstskolen Spektrum

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2021

Illustration:
Lene Winther, VIEW 21, foto: Inge Schjødt
Christina Augustesen, Gate of Colours, foto: Kim Matthai Leland
Serine Yde, VIEW 21, foto: Inge Schjødt

Helmeted Turtle – Manning River, Australia

Britisk kunstner tager livtag med en af klodens helt store udfordringer, nemlig kulturlandskabernes indgreb i biodiversiteten, med et verdensomspændende, kunstbåret initiativ #withNature2020

Den herboende, britiske kunstner Emma K. Thomas blev i 2018 dybt berørt af de seneste rapporter om klodens sande tilstand, og fandt, at tiden var inde for hende til at gøre noget aktivt. Gennem de næste år studerede hun fakta, networkede og organiserede endeligt et verdensomspændende kunstnerisk initiativ, #withNature2020, som fra 21.-27. juni forgrener sig via en temauge på @UNbiodiversity på Instagram.

Initiativet bærer årstallet 2020. Men som alle ved, så vendte corona op og ned på mange tidsplaner. Derfor er den endelige manifestation først kommet endeligt til syne i år, og den første del fandt sted verden over den 22. maj under titlen #tapestryofspecies.

Kløverhumlebi – Virum, Aurehøj, Nørre G

Trods pandemien blev gigantiske kunstværker, som forestiller truede planter og dyr, skabt på op mod tyve lokationer verden over af hver sit kreaktive fællesskab.

I Danmark deltog et hold fra Virum Gymnasium, Aurehøj og Nørre G og samskabte en Bombus distinguendus, Kløverhumlebi. I Australien skabtes motivet med en truet Skildpadde af omkring 3000 vævede mini skildpadder, samlet til ét værk omkring Manning River, Taree.
I britiske Holmfirth skabte elever på en kunstskole en stor Gøg ved at lægge forskelligt farvet stof tæt sammen på græsset.

Værkerne blev alle steder fotograferet fra luften via droneteknologi, og delt på internettets sociale platforme #withNature2020.

Holmfirth Artschool UK- Cockoo – Gøg

Billedkunstneren Eske Kath var med i Virum for følge dannelsen af billedet, og forberedelserne af en radiodokumentar til BBC WS radio – A Tapestry of Species, der sendes 6. juli.

Men det slutter ikke her.

Fødekæden er seriøst truet
Klimaproblematikker er der mange af, og tit kan det være ganske svært at relatere til egen hverdag.
– Hvad kan det enkelte menneske gøre i den globale sammenhæng. Det var vigtigt for kunstneren at udforske.

Måske har coronaen gjort os lidt klogere i mellemtiden, og skabt en anderledes bevidsthed og forståelse for ansvar og opgaver, så der er voksende grobund for forandring.

Den metaforisk nævnte Elefant, som Emma Thomas blev rørt af, handler om, hvordan naturen selv og vi alle sammen i sidste ende trues af dyrelivets uddøen. Og, det går uhyggeligt stærkt, kan vi læse af videnskabelig rapportering.

Philipine Coocatoo

I Emma Thomas’ egen levetid, siden starten af 1970’erne er der sket et fald i antallet af individer indenfor gruppen af hvirveldyr, eksklusiv insekter, men inklusiv fisk og fugle, på gennemsnitligt 60 pct. for alle arter, kan vi læse hos Zoological Society of London, grundlagt i 1826.
Et fald på hele 60 procent.

Fra Tyskland rapporteres et fald i antallet af flyvende insekter på 75 procent. Herhjemme hører vi om truede bier, og så tror jeg, at perspektivet går op for de fleste. Heldigvis er der ved at være politisk vilje til at sætte ind for at bremse den udvikling.

Men, hvad er egentlig årsag til det voldsomme fald. Det er såmænd det intensive landbrug, den grådige udnyttelse af arealer til ensartet kultivering, den globale markedsøkonomi. Og her kommer den enkelte ind i billedet.

Madspild
Ved at tænke og handle anderledes omkring vores madvaner kan vi være den bæk til floden, der må og skal vendes. Vi behøver ikke fuldstændigt at droppe kød, hvis det er vigtigt for os, men vi kan alle justere vanerne og skabe en bølge.

– Mad er faktisk for billigt. Hvis vi spiser en smule mindre, en smule sundere og begrænser madspild, så kan der blive færre arealer, der inddrages, og landbruget kan blive mindre aggressivt overfor biodiversiteten, fortæller Emma Thomas, der anbefaler at lytte til eksempelvis forskere fra Chatham House, London.

I den kommende uges tid er det således Madspild, der kommer på dagsordenen hos #withNature2020. De får taleretten fra 21. – 27. juni hos organisationen @UNbiodiversity, som opererer på hele kloden, og lader redaktørrollen for deres instagramprofil gå på skift mellem relevante projekter.

Polar Cod – Bergen – plastic

Hvordan kunst kan engagere
Hvordan man spiser en elefant? Lidt ad gangen, lidt har også ret. Vi kan gøre noget, hver især. Det er inspirerende, når billedkunstnerne tager politiske problemstillinger til sig, og bringer dem i spil på en kunstnerisk måde, og dermed på en engagerende måde.

Det er min forventning, at der vokser nye kreaktive kunstformer frem, hvor netop det skabende fællesskab bliver bærende, og hvor arbejdet med kunst får fodfæste hos opvoksende generationer, der måske læser business, jura og science.

Fakta: Verden rundt er der opbakning til Emma Thomas initiativ fra
Alastair Mackie, artist, Britain; Richard Mabey, writer and naturalist, Britain; Joseba Eskubi, painter, Spain; David Takayoshi Suzuki, geneticist, Canada; Jackie Morris, artist and illustrator, Britain; Lars Agger, artist, Sweden; Richard Long, artist, Britain; George Monbiot, journalist, Britain; Dave Goulson, biologist, Britain; Jeremy Deller, artist, Britain;  Nicola Davies, zoologist and children’s author, Britain; Alice Hunter Morrison, explorer, Morocco; Sam Lee, folk singer, Britain; Rasmus Nielsen, artist & member of Superflex, Denmark; Rodrigo A. Medellín, ecologist & ‘batman’, Mexico; Janet Laurence, artist, Australia; Kelly Richardson, artist, Canada.

Se mere her:Emma K Thomas – withNature2020
og her: Videos – playliste – withNature2020

#withNature2020 #forNature #bumblebee #biodiversityday #endangeredspecies #COP15 #collaborativeart #kunstidetoffentligerum #seriousfun

Emma K. Thomas, House of Cards

Emma K Thomas kendes ellers mest for sit virke med rum og skulptur. Hun udstillede solo hos Kunstbiblioteket i 2019 og deltog bl.a. på Sculpture by the Sea 2015 i Aarhus med værket House of Cards.

#withNature2020 – Tjek instagram
@UNbiodiversity
Ugen 21. – 27. juni

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk, juni 2021

Illustrationer:

• Manning River Helmeted Turtle – foto: Nick Day, MidCoast Council
• Danmarks hold skabte Kløverhumlebien – foto: Christian Josef Köppl
• Philippine Cockatoo, Katala – foto: Diego Abaya
• Bidisha Biswas og fællesskabere fra Bergen, Boreogadus saida, Polar Cod, malet med plastic – foto: Rory Sagstad
• Emma K. Thomas, House of Cards, Sculpture by the Sea 20215, privatfoto

Like Purity, Like Gravity – 2021

Fotografen Carolina Echeverri tager os med til en uskyldig tid og påminder os naturens grundbetydning, så det mærkes i tanken og kroppen

Fotografen Carolina Echeverri inviterer indenfor på udstillingen Like Purity, Like Gravity i NW Gallery i Nansensgade i København. Udstillingen er på programmet hos Copenhagen Photo Festival, der løber af stablen med forskellige events og mere end 30 udstillinger fordelt på gallerier, museer og kunstinstitutioner i København og Sydsverige frem til udgangen af juni. Alene dette guldkorn tegner godt for festivalen.

På udstillingen møder vi fjorten fotografiske arbejder, alle i let grynet sort/hvid gengivelse, som kigger vi tilbage i familiens fotoalbum. Det er analoge fotos, præsenteret i parvise sammenstillinger, og motiverne fremkalder sansninger, som de fleste kan genkende i erindringsglimt.

– Hvem har ikke ligget med bare ben i græsset, eller siddet på en solvarm trappe?

– Hvem har ikke mærket grene rive i sin bare hud, og mærket hestens manke mellem fingrene på en sommerdag?

Motivernes beskæringer er tætte og generaliserende, så alle er inkluderet.
Indtil vi stiller skarpt på dilemmaerne. Og så er der lydsporet. Og Gyngen i rummet.

Carolina Echeverri har boet og arbejdet i København i ti år.

Like Purity, Like Gravity II

Hun fandt til Danmark via Amsterdam efter studier og PR-job for musikbranchen. Men hendes barndomsland var faderens kaffefarm udenfor Bogotá i Colombia.
Her var bjergene hendes pejlemærker, og arbejdet i kaffeplantagen en fast del af weekenderne.

Nu er hun selv mor, erhvervsaktiv og bymenneske, en del af tiden.

Ud over fotografiet har kunstneren en karriere indenfor businessmanagement og marketing, kort sagt et travlt liv med fingeren på pulsen, som er fyldt af kontraster i forhold til hendes opvækst og kulturelle bagage, og det har inspireret til forskellige fotoprojekter, som binder Colombia og Danmark sammen.

Instinkt eller indoktrinering

Like Purity, Like Gravity II

– Du kan tage pigen ud af bjergene, men du kan ikke tage bjergene ud af pigen, smiler kunstneren, da vi begynder rundgangen, hvor vi taler om hendes katolske barndom med klare retningslinjer, om symbolske blå og pink farver i den kirkelige kunst, og om takt og tone for piger og drenge.

Der opstår ny resonans med børnene som synlige aktører i forestillingen, når man bliver mor, hvor kulturelle elementer og vores interaktion med naturen sættes i spil.

I to år har kunstneren arbejdet med værkserien Like Purity, Like Gravity, der blev sat i gang af nogle samtalesituationer med hendes unge søn, der åbenbarede nogle kulturelle grundtemaer, hvor instinktive kategoriseringer røg op på lystavlen til dyb overraskelse for Carolina Echeverri.

På en tur i sommerhuset blev sønnens tøj vådt, og moderen gav ham en kjole at tage på.

Like Purity, Like Gravity VI

Men det reagerede sønnen øjeblikkeligt på, og spurgte en ekstra gang, for det var jo pigetøj.

Carolina Echeverri neutraliserede tøjkrisen, og fortalte, at drenge i mange år havde haft kjoler på, det kan man forvisse sig om på stribevis af gamle fotografier og malerier.
– Og så undrede hun sig over, hvor sønnens reaktion kom fra.
– Var det instinkt eller kulturel indoktrinering, der allerede var nået ind i barnets reaktionsmønster?

Hun kom til at tænke på den manglende frihed, der i årevis har knyttet sig til kvinders påklædning. Først op mod midten af det 20. århundrede blev det acceptabelt at se kvinder i slacks, lange bukser og jeans. En kvindelig lærer kunne eksempelvis ikke have lange bukser på i et klasselokale, det kunne være fyringsgrund i 1940’erne og 50’erne.

Like Purity, Like Gravity II

Naturen i og under os
Drengen godtog svaret, og kastede sig ud i sin leg på naturgrunden.
Og Carolina Echeverri har indfanget momenter med sit kamera, hvor drengens barbenede leg får en tand ekstra på plænen og i gyngen, men ser du kjolen eller drengens fødder først?

Sønnen får det vildeste udsyn ud over havets horisont og ned ad skrænterne på Sjællands Odde, og moderen deler den sanselige begejstring og kontakten med naturen.

Den nulstiller os, dæmper stress og jag, giver os uforglemmelige fornemmelser for egen krop og for elementerne omkring os. Naturen kan tage imod dig, uanset køn og kulturelle forventninger.

Like Purity, Like Gravity I

– Husker vi det, når vi træder ind under civilisationens rammer, og skal træffe hardcore produktive valg?

– Med og uden små børn at tage ansvar for, men altid med naturen at tage et medansvar for?

– Husker vi det? Hvor er du, hvor er jeg?
Først når naturen for alvor svarer igen med klimaforandringer og globale udfordringer lytter vi.

Det er dilemmaerne vi får med. Frihedens og legens gynge svæver over sandet, og sprænger tyngdekraften. Det er der kommet en smuk udstilling ud af i NW Gallerys intime ramme.

Like Purity, Like Gravity V

Carolina Echeverri har tidligere deltaget i gruppeudstillinger på bl.a. Kunsthal Charlottenborg og Hans Alf Gallery.
Udstillingen på NW Gallery er hendes første soloudstilling.

I 2019 blev hun fremhævet i GUP Magazine Fresh Eyes, som en af de bedste nye fotografer i Europa, og i 2021 pegede Latin America Photography Foundation og Enfoque Visual Magazine på hende, som en af 30 anbefalede nye latinamerikanske fotografer.

NW Gallery Cph
Nansensgade 10 – København K
Frem til 26. juni

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juni 2021

Like Purity, Like Gravity VII

Carolina Echeverri – installations view

Lene Bødker, My Inner Garden

Glaskunstneren Lene Bødker tager os med ind i refleksionens havegang

En af vore fremmeste glaskunstnere, Lene Bødker har netop slået dørene op for soloudstillingen My Inner Garden 2021 i Bredgade Kunsthandel i København. Hun viser her knap 30 værker, som er blevet til gennem en intens og refleksiv proces hen over et tiår, berørt af tilværelsens balancegang mellem døden og livet.

Gaia og Slangen
Et rødt tårn af sunde bryster tager imod i udstillingens første rum, og er som en hyldest, et monument over livslyst og moderskab. Værket Gaia blev påbegyndt i en livsfase, hvor der kom børnebørn til, og amning og nattesøvn var det ubestridte topemne på dagsordenen i kunstnerens allertætteste familiekreds.

Som en modpol ses slangen sno sig opad i værket You Did it!
Et flertydigt symbol, der lige vel kan opleves truende og frodigt som Igangsætteren, der skubber til nogen eller noget. For Lene Bødker er turen ud af Paradiset ikke alene en rejse i negativ retning, som vi kender det fra Skabelsesberetningen, men er, nok farefuld, også starten på individuation, afstand, frisættelse og inspiration. Måske.

Lene Bødker – You Did It

Lene Bødker er en medrivende fortæller, men for kunstneren er det vigtigt ikke at være for definitiv med forklaringerne, mens vi går en tur rundt i udstillingen. De kan blot høres som incitamenter til beskuerens egne trin.

Glassets forvandlinger
Vi standser ved to af kunstnerens karakteristiske cylindre med overflader, rige på ren naturkraft.

Naturens formsprog er en vedvarende kilde til inspiration for Lene Bødker, og mange vil genkende hendes cylindre med aftryk af kogler og bark i den støbte overflade. Glasmuseet i Ebeltoft har bl.a. en fornem dybblå cylinder.

I den grønlige Morphosis I bølger blide, runde, modellerede former, indhegnet af en tjørnestamme. I Morphosis II changerer lyset i dybe gråviolette nuancer, og kraftfulde strukturer med anstrøg af vildtvoksende barklignende former minder mig om energiudladningerne i Kirkebys bronzearbejder og malerier. Værkerne skal man bevæge sig rundt om, for at få lysets vekselvirkning med.

– Glasset er for mig et spirituelt materiale, og et foranderligt materiale, især når man oplever et værk i det skiftende dagslys, forklarer kunstneren. Herved adskiller det sig fra de fleste andre materialer, jeg kender.

Lene Bødker – The Forrest

Glasset er nok endeligt i den støbte form, men i forbindelse med eksempelvis skydækkets og dagslysets skiften, der forvandles udtrykket i bestandigt glidende toneskift, og er man i stand til at zoome ind i det nærvær, så venter der en dyb meditativ erfaring.

Vinden og Skoven og musikken
På en rejse fik kunstneren en sådan erfaring, da en indisk musiker satte sig til at spille sine sprøde toner i en glidende melodistrøm, som var forløsende anderledes end den vestlige musiktradition. Her var der plads til at flyde med, lade sig gribe og være i nuet.

Denne stemning indfanger glaskunstneren i værket The Wind, og spejler formerne i The Forrest, som har fået civilisationens ramme omkring grene og rødder. 

Relief
Både rammer og strukturer folder Lene Bødker ud i otte plane relieffer, Naturstruktur I-VIII, som er et markant hovedværk på udstillingen. Et af reliefferne viser en komposition af hvedeaks, et andet har påsatte strukturer støbt efter trælister og et tredje gengiver små trærammer. De plane relieffer er monteret i antydningen af et labyrintisk vægformat, og værket forvandler vitterligt det rum, det står i.

Lene Bødker – Relief I-VIII

Kunstnerens udtryk rummer noget på én gang blidt og kraftfuldt, poetisk og råt, som vil egne sig fortrinligt til sakrale rum. Glassets styrke er bl.a. egenskaber, der gør det i stand til at formidle en stemning lige så stærkt som musik.
– Lyset vågner og lukker ned, og værket står og ånder med lyset, siger Lene Bødker.
– Det er en fryd at slå følge dermed, tænker jeg, og jeg håber, at der er en arkitekt derude, som får øjnene op for kunstnerens univers, og som kan gøre det tilgængeligt for mange i en kirke, på et hospital eller på et museum.

Væsner og Livskrone
Ind igennem vægformationen rækker et langbord med en æterisk lyseblå Crown placeret forrest. Mellem antikkens akantusblade ses et svøbelsesbarn, en engel, kvinden og alderdommens rodfæste i blot antydede skikkelser, forbundne gennem vandelementets livgivende blå strøm.

Lene Bødker – Garden view

På bordet ses flere markante værker, Foot on the Ground, der står solidt plantet med bølger af kroppens dynamiske energi, og hånden, Trust, der rækker ud, rækker frem og modtager, hvad der kommer med den sårbare, råt modellerede overflade.

Mod en sol- eller sennepsgul baggrund står flere skulpturelle væsner, kun antydningsvis defineret af farve og form – det akvamarinblå Par, den grå Vogter og Moderen i klart glas med barnet på armen.
Igen er det op til beskueren at finde sin egen tolkning af det sete, hvorfor de alle tre går under fællestitlen Sensing.

Skikkelserne gror organisk frem af materialet, der i udgangspunktet er ler, før der støbes i glas i en langsommelig proces, hvor emnerne kan være i ovnen i op mod en hel måned. Lene Bødker støber selv sine arbejder. Hun får hjælp til slibning og polering på værksteder i udlandet, en aflastning i nogle specielt fysisk krævende processer.

Bag sorgens slør
Dødens mareridt rammer os alle. Når ordene tages ud af munden på os, og sætter tankerne i stå, da er det befriende som kunstner at gå i værkstedet og bruge hænderne.

Lene Bødker – Behind the Veil I-II

Et farvel til en nær ven betød en intens periode for Lene Bødker, hvor hun arbejdede med serien Behind The Veil – Bag Sløret. Centralt i det første værk ses en sjæl, omgivet af lys, i de næste skifter udtrykket mellem lys og mørke, hvor slangen ligefrem bider i Rosenkransen, mens vi måske søger efter meningen med det hele.

Serien slutter ved en krans, hvor energierne samler sig om et lille kar i midten, hvor vi kan standse op ved livsbrønden, og måske starte på ny.

Glaskunsten på udstillingen My Inner Garden viser os et forløb af erfaringer, udfordringer, og kunstnerens generøse talent for at forme essentielle fortællinger i moderne glas.

Undervejs ad tilværelsens labyrintiske stier deler Lene Bødker sine sansninger og refleksioner over livets tilskikkelser, og vi røres, og må flytte blikket indad og tanken udad. Med glasset som materiale får vi et historiens vingesus, som er i slægt med den kunst, vi røres af i katedralerne sydpå.
God fornøjelse på udstillingen, My Inner Garden med Lene Bødker.

Bredgade Kunsthandel
Bredgade 69
Frem til 26. juni

Lene Bødker – Crown

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk, maj 2021

Lene Bødker – Gate

Lene Bødker – Gaia

Det Kontrapunktiske Portræt – HKH Prinsesse Benedikte malet af Lars Physant

Med lyset som førsteviolin skaber Lars Physant nyt officielt portræt af H.K.H. Prinsesse Benedikte

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot har fået et nyt royalt portræt med kunstneren Lars Physants maleri af H.K.H Prinsesse Benedikte. Det bærer titlen Det kontrapunktiske portræt, og er resultatet af en sjælden fin samklang mellem malerens indsats og portrættets model.

Physant er født i Danmark i 1957, og har siden 1994 været bosiddende i Barcelona. Kunstneren har oplært sig selv med inspiration fra de store danske, Købke, Eckersberg og Thorvaldsen, samt den franske pointillist Georges Seurat, amerikanske Andrew Wyeth, m.fl., og har udviklet et særligt formsprog.

Billederne er delt i felter, hvorpå farven dels er lagt i utallige laserede lag, og dels i et mylder af komplementære prikker. Billedfladens flerkantede geometri er lærreder på en uindrammet reliefstruktur. Physants koncept, kontrapunktisk realisme udfordrer betragteren til simultan perception.

Kongefamilien har flere gange bedt Lars Physant om at løse portrætopgaver. Det er tredje gang han portrætterer Prinsesse Benedikte, og det har bestemt fremmet processen. Gennem evaluering af de første to og i konstruktiv dialog de har fundet frem til en række præmisser for det nyes komposition og iscenesættelse.

Lars Physant – H.K.H Prinsesse Benedikte 2014

Den kongelige slægt og ansvaret
Prinsesse Benedikte har valgt den formidable røde kjolefrakke i guldindvirket silkebrokade, kantet med pels, som hun bærer. Den fortæller uden et væld af ordner om rollen som stedfortrædende rigsforstander og de mange officielle pligter, prinsessen varetager.

Prinsessen foreslog selv, at hele fem generationer af hendes slægt kunne repræsenteres i motivet. Til højre ses en barnebuste af mormoderen Kronprinsesse Margaretha, et foto af moderen Dronning Ingrid, et foto af de tre søstre Dronning Margrethe, Prinsesse Benedikte og Dronning Anne-Marie, et foto af Prins Richard samt et foto af deres datter og to børnebørn.

Lyset fra Hammershøi
Physant udpegede til baggrunden et maleri af Vilhelm Hammershøi fra prinsessens samling. Ved de første af syv ’sidninger’ havde de et tilsvarende tyst vinterlys, og kunstigt lys fra højre. Efterhånden voksede lysindfaldet, og kom til at spille førsteviolin sammen med Hammershøis lys i kompositionen.
Prinsessens udtryk viser hendes evne til nærvær, koncentration og empati. Det er fremkaldt gennem talrige skitser, og personskildringen understreges af interiøret og hændernes ro.

Lars Physant – Den Guddommelige Familie, 2002

Maleriet er lykkedes, når malerens intention og modellens position klinger smukt og sandt, som her. Det blev afsløret 20. maj, og fejret i virtuelt regi.

Det kan opleves i sommer på museets særudstilling sammen med et udvalg af Lars Physants værker.

Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Frem til 16. august

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2021 – Forsiden

Lars Physant – Det kontrapunktiske portræt, 2021
Lars Physant – HKH Prinsesse Benedikte, 2014-2016
Lars Physant – Den Guddommelige Familie, Altertavle, 2002

Jon Bøe Paulsen – Sidste Brev

Pandemiens livsbetingelser undersøges i mange af person skildringerne på den nordiske konkurrenceudstilling Portræt NU!

Coronatiden præger en pæn portion af motiverne til Det Nationalhistoriske Museums portrætkonkurrence Portræt NU! 2021, som dermed opfylder formålet, på en aktuel måde at stimulere interessen for portrætgenren hos såvel kunstnere som publikum.

Men de 1153 bidrag til konkurrencen afspejler en vidtspændende diversitet i livsvilkår og udtryk, som vi finder i det danske rigsfællesskab med Færøerne og Grønland, samt i Norge, Sverige, Finland, Island. Fra skindsyersken i Savissivik til ungdommen bag skærmen i Oslo, fra Hans Henning med kattene på Skovgården til småbrødrene i sofaen i Helsinki.

Denne gang er der lagt et nordisk blik over konkurrencen, der blev gennemført for 8. gang.
Værkerne er fremstillet i forskellige medier, inklusive det klassiske malede og det fotografiske portræt. Video-, skulptur- og tekstilportrætter er også repræsenteret. 151 værker er udvalgt til den udstilling, der i forlængelse af konkurrencen kan opleves på museet på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Niklas Asger – Piercer

En international jury har udpeget ti værker, som er belønnet med Carlsbergfondets Portrætpriser, og sommeren over kan de besøgende på udstillingen, også virtuelt, stemme på deres favorit til Publikumsprisen.

Sidste brev
Maleren, norske Jon Bøe Paulsen vandt 1. prisen på 85.000 Carlsbergkroner for maleriet af samleveren, der sidder i deres stue med et sidste brev fra en slægtning, som angiveligt er ved at bukke under for pandemien. Værket er elegant udført i barokkens maleteknik, hvor mørket fremhæver højlyset, dels i brevets papir, dels i brilleglassets genskin. Hændernes fremstilling og positur drager beskueren ind i billedrummet.

Dag Aronson modtog 2. prisen på 35.000 kr. for sit maleri, Andrea, pige mellem stole, og Stinne Fuglsbjerg fik 3. prisen på 15.000 kr for en pasteltegning af musikeren Peter Ingemann.
Niklas Asker fik en af fem specialpriser for værket Piercer, hvor et maleri af Frida, der piercer sit øre med en af sin bedstemors synåle, er monteret ovenpå en virkelig syæske med nål og tråd, bedstemoderens syæske.

Ganske virkelig er også Liisa Heitanens figur Aulis, som er hæklet i fuld størrelse, og er et af flere portrætter, kunstneren har udført af borgere hun møder i sin hjemby Lohja, Finland.

Astrid Storgaard – Toiletpaper Crisis

Direktør Mette Skougaard fortæller under rundvisningen, at man kan møde figurerne i Lohja hos købmanden, på biblioteket m.m., hvor de har vakt begejstring blandt borgerne og de portrætterede. Der er noget særligt ved at blive foreviget, og synligt blive del af historien. Heitanen modtog en specialpris på 10.000 kr. for Aulis med rollator.

Sidste toiletpapir
En af to Young Talent-priser gik til Astrid Storgaard, som opfindsomt har malet sit selvportræt på pap fra sammensyede toiletruller, hvor hun er iklædt kyse, klud og kjole af toiletpapir. Bæredygtighed er kunstneren fortsat optaget af. Hun vandt en specialpris sidste gang, ligeledes for et maleri på pap.

Teenagere i skyggen af Corona
Ganske mange af modellerne er fundet i kunstnernes nærmeste medisolerede familiekreds.
Det er slående at se coronakrisens indgreb, ikke mindst desperationen og opgivelsen hos de unge teenagere, der sammenkrøbet stirrer ind i mobiltelefonerne.

Claus Handgaard viser datteren Kaya i en opstilling med referencer til Martinus Rørbye og hans verdensrejse. June Sira har malet datteren Jil med en hilsen til Goyas The Sleep of Reason Produces Monsters. Lone Osmann har skabt skulpturen Sabbatår af datteren Amanda, der ikke kom ud at rejse.

Andreas von Cotta-Schønberg, F Major D Minor

Mellem tristhed og opgivelse møder vi et opløftende familieportræt af Andreas von Cotta-Schønberg, hvor faderen i motivet F Major, D Minor har fundet tid til at spille guitar med sin datter.

Hos kunsthistorikeren Mark Holm Møller ses en lille dreng med en hammer, og om lidt får gipsbusten måske den ungdommelige energi at føle, som vi så det på Charlottenborg.

På fotocollagen Indre Monologer af Ulrik Teisner samles livets aldre ved sengekanten, hvor en Florence Nightingale lignende ungmø trøster den Ældste.

Fornemt fotografi
Der er ikke fotoværker blandt de ti vindere, men bemærkelsesværdige er bestemt en række fotografiske portrætter.
Brandstærke står Torben Eskerods farveportræt af Kirsten Delholm fra Hotel Proforma, og Henrik Saxgrens foto af skindsyersken Theresia fra Thuledistriktet, begge i fortjent overstørrelse for at rumme de damers markante udstråling.

Blikket er rørende hos den sorgramte Trondur Patursson på Færøerne, hvori spejles kærligheden til og savnet af hustruen. Dette motiv, fotograferet af Anna Katharina Højgaard, skal absolut opleves på udstillingen for at få nuancerne med.

Claus Handgaard – Kaya

De mange deltagere fortjener stor tak for deres kunstneriske formidling af tidens temaer, med ungdom og køn, etnicitet og corona som de mest fremtrædende i 2021. 

Fakta: 
Portræt NU! er Det Nationalhistoriske Museums nordiske portrætkonkurrence, der finder sted hvert andet år med Carlsbergfondets prisuddeling.
I ekspertjuryen deltager repræsentanter fra The National Galleries of Scotland, National Portrait Gallery London, Fabergé Museet Sankt Petersborg, Ljungbergmuseet Småland, og direktør Mette Skougaard fra Det Nationalhistoriske Museum, Hillerød.

Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Frem til 1. august

Af Inge Schjødt, Komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2021

Torben Eskerod – Kirsten Delholm

Klik og se en bedre billedkvalitet. 

Publikumsprisen – Stem her
Se alle bidrag her og stem på din favorit!

Liisa Heitanen – Aulis

Anne Koldsø, Samplet Landskab med ko nr 2794

Anne Koldsø vinder 3. præmien hos Landbrugets Kulturfond med sit samplede landskab med ko nr. 2794

Billedkunstneren Anne Koldsø har et eminent greb om lyset. Det viser hun i sine landskabsstudier, i intime opstillinger, og ikke mindst i rækken af portrætter, hvor skolingen fra The Florence Academy of Art i Firenze foldes ud i fuldt flor. Det er den helt klassiske, realistiske malemåde, hun har lært der, og den bruger hun med stor elegance, også når motivet er en dansk sortbroget malkeko.

En lomme i livet
Anne Koldsø, født 1972 og opvokset i Aarhus, frekventerede tidligt kunstundervisning på Byhøjskolen i Aarhus og Holbæk Kunsthøjskole, og valgte i første omgang en uddannelse som industriel designer på Danmarks Designskole i København for at mætte sin skabertrang. Efter et tiår med møbelformgivning og -design vendte sulten efter at fordybe sig i maleriet tilbage.

Anne Koldsø, Blomster og Vin

Et sommerkursus på et kunstakademi i udlandet kom til at skyde hendes nye livsbane i gang.
– Da jeg iblandt klassisk trænede malere lugtede oliemalingen i rummet og så staffelierne side om side, følte jeg mig fuldstændigt hjemme. Det, jeg havde i mig, det fandt hjem der, fortæller Anne Koldsø.

– Lynhurtigt stod det klart, at sommerkurset, det var slet ikke nok. Jeg måtte leve der. Det måtte blive mit liv, fortæller kunstneren, som gik i gang med at spare op og søge fondsmidler til den klassiske uddannelse i Firenze i årene 2011-2014.

– Her blev der arbejdet metodisk efter gipsskulpturer, stillebenopstillinger og levende modeller i både kultegning og oliemaleri.

Anne Koldsø – Æg og krydderurter

I weekenderne fortsatte vi en lille gruppe med at male portrætter af hinanden. Eller jeg tog ud og malede i nærliggende landsbyer, hvis ikke lige vasketøjet kaldte.
– Jeg var klar over, at dette var en lomme i livet, som det gjaldt om at få mest muligt ud af, forklarer hun. Efter endt uddannelse i Italien er Anne Koldsø tilbage i Danmark og maler portrætter efter bestilling og udstiller sine stillebenmalerier i gallerier herhjemme.

Farvetemperering i syd og i nord
Fokus er på lyset, altid, når hun med velvalgte valeurer og bevidsthed om farvetemperaturer opbygger sine æstetiske kompositioner. Uanset om det er kombinationer af moderne og tidløse genstande i en opstilling, portrætter eller et landskab.
Anne Koldsø mestrer formgivningen, og nyder at indsætte små farveskift, så det ses, at ting runder, trækkes frem eller tilbage.

Anne Koldsø – Min Moder

– Det er blandt andet de små temperaturskift, der beskriver dybden i motivet, og det sker både indendørs og udendørs, fortæller hun.

– Vi kender det alle i luftperspektivet, hvor landskabet længst væk har køligere og mindre intense farver. Det er partiklerne i atmosfæren, der slører, og jo længere sydpå man kommer, jo mere udpræget er den visuelle effekt på grund af en tættere koncentration af luftpartikler.
– Leonardo Da Vinci er citeret for at kritisere de flamske malere for ikke at forstå luftperspektivet i deres landskabsmalerier. Han havde aldrig selv været nordpå og det var ukendt for ham, at luftperspektivet var så anderledes.

Konkurrence hos Landbrugets Kulturfond
I sommerens løb har Anne Koldsø studeret danske landskaber. Lidt mere intenst måske, hvor Landbrugets Kulturfond har udskrevet en konkurrence.
– Ja, det gør jeg nu hver sommer, tilføjer Anne Koldsø, for om sommeren må jeg bare ud og mærke luften, høre lydene, stå midt i naturen og studere lyset og landskabet, og male små plein-air studier, friluftsmalerier, on location. Det er sådanne gode afbræk fra det indendørs maleri.
Koldsøs plein-air studier er små og transportérbare.

Maleriet til konkurrencen planlagde hun at male i stort format, og hun brugte både sine plein-air studier og fotografier som forlæg for det store landskabsmaleri, der blev udført inden døre på atelieret. I de indledende kompositionsskitser til selve maleriet samplede hun sine landskabsstudier og fotos digitalt, meget ulig hendes sædvanlige arbejdsproces. Men meget var nyt med dette store maleri.

Fra utallige plein-air studier i hele landet har hun hentet materiale til læhegn og træer. Markerne med de store halmballer er fundet på Midtsjælland. Koen nr. 2794, der med sit moderne mærkningsudstyr fortæller om nutidens højteknologiske landbrug, er klippet ud af sin flok af økologiske køer ved Hundested, og den er  portrætteret nærmest menneskeligt. 
– Det var sådan en fornøjelse at give denne ko liv og sjæl i maleriet, og jeg vil elske at male flere portrætter af dyr – gerne i naturlig størrelse som koen her, fortæller den glade vinder af 3. præmien.

At finde identiteten
På staffeliet i atelieret er den næste portrætopgave i gang, et mandsportræt. Anne Koldsø foretrækker at male med den portrætterede tilstede som levende model – men dette portræt bliver af flere grunde malet efter foto.

– Jeg lægger vægt på at indfange både liv, personlighed og atmosfære i mine portrætter, og at være tro mod det, jeg ser.
– Også når jeg maler æg eller citroner, betragter jeg det som små individuelle portrætter, hvor jeg gengiver lige præcis dén citron eller dét æg. Jeg leger med udtrykket og gruppedynamikken i mine opstillinger, så der danner sig en historie i billedet, samtidig med at jeg tilstræber en ro i oplevelsen af motivet.

Kunstavisen ønsker Tillykke med 3. præmien.
Læs mere www.annekoldso.com eller Instagram @annekoldso

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2021