Prisfest hos Landbrug & Fødevarer

Karen Gabel Madsen, Mark Holm Møller og Anne Koldsø løber med i alt 130.000 hæderfulde kroner for deres tolkninger af tidens landbrug og landskab efter en konkurrence hos Landbrugets Kulturfond

I starten af maj kåredes de tre vindere af en stor billedkunstnerisk konkurrence, udskrevet af Landbrugets Kulturfond. 53 deltagere havde sidste forår indsendt omkring 140 værker til bedømmelse.

Temaet var: Nutidslandskaber, og de mennesker og redskaber, der former dem. Oplægget lød således: Landskabsmaleriet har været en del af billedkunsten i århundreder. I Danmark har så forskellige billedkunstnere som J. Th. Lundbye, P.C. Skovgaard, Fynboerne og Per Kirkeby beskæftiget sig med landskabet, dets mennesker og redskaber. Også nyere danske billedkunstnere beskæftiger sig med landskabet, dets mennesker og redskaber – til stor inspiration for vores samtid.

Karen Gabel Madsen – Vi må videre…

Landbrugets Kulturfond ville med udskrivelsen af konkurrencen inspirere nutidens billedkunstnere til at fortælle samtidens version til gavn for kommende generationer, og udlovede tre attraktive præmier, 1. præmien på kr. 100.000 for et maleri, som Kulturfonden har placeret hos Landbrug & Fødevarer på Axeltorv, 2. præmien på kr. 20.000 og 3. præmien på kr. 10.000.

Vinderen af 1. præmien, Karen Gabel Madsen, kommenterede, at det dels var beløbet og dels den kompetente jury, der havde gjort konkurrencen interessant.
Hun havde set lanceringen på Kunsten.nu.

Juryen bestod af kunstkritiker, forfatter og mag.art. Bente Scavenius, kunsthistoriker mag. art. og tidl. direktør for ARoS Jens Erik Sørensen, kunstmaler, professor Jesper Christiansen og billedkunstner uddannet på Det kgl. Danske Kunstakademi Allan Otte, Helle Juhl – forfatter, journalist og medlem af Kulturfondens bestyrelse, og Bent Claudi Lassen, fmd. for Kulturfonden.

Mark Holm Møller – Skagen

Danmark, når det er bedst
– Vinderbilledet rummer megen loyalitet mod landbruget, kombineret med originalitet og samtidighed.
Karen Gabel Madsen har løst opgaven med en meget stærk fornemmelse for dens karakter. Hun skildrer landbruget med stor indfølingsevne, stor troværdighed, og på en moderne måde.
– Det er uden tvivl det bedste billede i konkurrencen, motiverede Bente Scavenius.

Mark Holm Møller fik 2. præmien for to delikate landskaber i gouache og pastel med motiver fra Skagen og Odsherred, bl.a. af en solcellemark.

Flere af Mark Holm Møllers værker kan ses nu i Huset i Asnæs.

Anne Koldsø – Samplet Landskab med ko nr 2794

Anne Koldsøs fine portræt af den øremærkede og chippede Ko nr. 2794 i det samplede landskab kaldte på smil og en hjertelig replik fra Bente Scavenius, og netop den nutidige elektronik gav pote hos juryen.
– Der er ikke én landmand, der ikke ville elske den.
Monumental, ligger den der, som en Lundstrømsk gravhøj.

Kulturhistorie, malet direkte ind i nutiden.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2021

Klik på illustrationerne og se en bedre version.
1. prisen gik til Karen Gabel Madsen – Vi må videre, foto Mathieu Levassor
2. prisen Mark Holm Møller – Dæmring over Grenen, kunstnerens foto
3. prisen, Anne Koldsø – Samplet Landskab med ko nr. 2794, foto Mathieu Levassor

Mellem Lag i CoBrA Rummet

Janne Mikkelsen maler med transparente tekstiler i CoBra Rummet hos Lyngby Kunstforening

I CoBrA Rummet, Lyngby Kunstforenings eksperimenterende smeltedigel ved Sophienholm, udstiller kunstneren Janne Mikkelsen en serie monokrome værker i tekstil, nøje afstemt med CoBra Loftets koloristiske tilstedeværelse.

Otte tekstile kompositioner i hver sin grundfarve er fordelt som transparente rumdelere, monteret på tværgående tøjsnore, støttet af rundstokke i træ. Tekstilernes vertikale lethed spiller elegant op til loftets massive felter.
Hele rummet inddrages i installationen, der slutter med to træbænke, hvor beskueren kan tage plads og betragte det samlede værk. Det er effektfuldt gjort, og på én gang dynamisk og beroligende.

Janne Mikkelsen – Brune Lag

Om at male med stof
Janne Mikkelsen blev inspireret til det monokrome udtryk ved at opleve en teaterscenografi, hvor en enkelt farve var den gennemgående i scenens baggrund. Det valgte hun at tage med ind i den eksperimenterende proces op til udstillingen Mellem Lag. Hvor hun ellers tidligere har arbejdet med at kombinere flere kulører i det enkelte værk, så gav det monokrome mening for hende her, hvor CoBrA loftet i sig selv er fuld af mønstre og stærke farver.

Værkerne er vokset ud af en malerisk tilgang med for- mellem- og baggrund, hvor hun med lag af tyl skaber chanceringer, og laserer det endelige udtryk frem. Massive skummaterialer skaber kontrast og fylde, og bremser blikkets vandring, samtidig med at den fysiske lethed bevares.

Enkelte steder falder stoffets kant lagvis i draperede folder, som derved intensiverer koloritten.
Men ellers tager kunstneren helst noget af det drapererede ud, og reducerer tekstilernes traditionelle formsprog.

Materialerne har hun præpareret dels ved at påføre farve, dels ved at udskære huller og påsy lommer med samlinger af materialerester. Kunstneren følger nogle dogmer for sit arbejde, hvor hun bl.a. bruger mest muligt, og lader mindst muligt gå til spilde.

Janne Mikkelsen – Lysegrønne Lag

Janne Mikkelsen syer i hånden, når hun samler lagene.
– Det giver en meditativ ro, hvor tiden står stille en stund, en god fornemmelse, og en oplevelse af at gå i ét med arbejdet i processen, mens værkerne bygges op, lag for lag, fortæller kunstneren.

Stykkevis erkender vi
Janne Mikkelsen er tilknyttet GANG Galleri i Københavns Nordvestkvarter, et kombineret atelier- og udstillingssted, der huser en gruppe modne kunstnere, som hver især har haft erhvervskarrierer før kunsten fik overtaget.

Selv er Janne Mikkelsen vokset op i en slægt med herreekvipering og tøj som livsgrundlag gennem et par generationer. Hun har studeret økonomi, og har arbejdet som indkøbschef og designchef i mode- og tekstilbranchen. Her har hun grundlagt et godt blik for kvalitet, materialer og detaljer, der ikke er til ulempe, når en udstilling skal projekteres.

Janne Mikkelsen har modtaget kunstnerisk uddannelse på Kunstskolen Spektrum, taget kurser på Holbæk Kunsthøjskole, samt undervisning gennem en årrække hos Mable Rose i Holte, hvor hun fortrinsvis har arbejdet med maleriet, med teknik og farvelære på en klassisk baggrund.

Janne Mikkelsen – Lyserøde Lag

Hun har en god stribe af udstillinger på CV’et, bl.a. Kunstnernes Påskeudstilling 2019, Kunstnernes Sommerudstilling 2020, gruppeudstilling på Kirsten Kjærs Museum 2020, Annaborg Hillerød Kunstforening 2020, Spektrum på Mississippi 2019, Brøndsalen 2018, samt Havarthigården i Holte.

Her i juni måned er hun medkurator for udstillingen FARVEGANG for gallerifællesskabet på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter.

En moden kunstner finder sit udtryk
– Tekstilerne har altid været en inspirerende faktor i min tilværelse, fortæller kunstneren.
– Jeg malede i en årrække, gerne på rå ubehandlede lærreder, men nu, hvor jeg i 10-12 år har været på en rejse udenom tekstilerne, føler jeg, at jeg med værkerne til udstillingen har fundet mit egentlige udtryk.
– Tekstilernes tekstur og transparens inspirerer, udfordrer og kalder virkeligt på mig, fortæller Janne Mikkelsen, der ind imellem tager sig i at fundere over værkernes funktion.

Et nyt lag af erfaringer er lagt til undervejs i skabelsen af udstillingen. Sådan fletter liv og kunst sig sammen. En tur i CoBrA Rummet kan varmt anbefales.

Janne Mikkelsen – Lilla Tekstur

CoBrA Rummet – Lyngby Kunstforening
Nybrovej 401 – Kgs. Lyngby
Frem til 6. juni

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – maj 2021

Janne Mikkelsen – Gule Lag

Rosengartneren Torben Thim

Tirsdag 25. maj fylder han 75 år, Torben Thim, rosengartner, arkitekt, maler, forfatter, filosof, sanselig mad- og musikelsker, kort sagt et renaissancemenneske med et vidtspændende talent, man ikke sådan lige sætter i bås.

I en alder af 33 år fandt han sit kald som rosengartner i Løve på Vestsjælland i 1979 som Valdemar Petersens Efterfølger, hvor rosens oprindelse og historiske perspektiv, dens mangfoldige arter og udtryk samt pasning og pleje for alvor indfangede den unge æstet.

Han blev født på Frederiksberg, voksede op i København og Birkerød. I skoletiden lyttede han hellere til engagerede kustoder på byens museer end til lærere i klaustrofobiske klasselokaler.

Efter et toårigt akademisk studenterkursus studerede han indretning på Arkitektskolen i København, dyreadfærd hos Konrad Lorenz på Max Planck Institut for Adfærdsfysiologi i Tyskland, filosofi på Københavns Universitet og billedkunst på Accademia di Belle Arti di Roma, portrætkunst i Spanien, Frankrig og Schweiz.

Han udstillede bl.a. på Kunsternes Efterårsudstilling 1973-1976. Charlottenborgs Forårsudstilling 1973-1975-1978 og 1983. Var medlem af BKF, indtil rosomanien tog endeligt over.

Det ledte til egen tegnestue med projektering af parker og slotshaver, blandt andet på Gråsten Slot i dialog med Dronning Ingrid.

Havevandring i Løve

Rådgivning blev ydet Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, anlæg for Odense ZOO, Valbyparken, Tusculum, Rosendal Slott Helsingborg i Sverige med mere.

Dertil dansk og international foredragsvirksomhed med rosen som omdrejningspunkt, hvor venskabet med skuespilleren Ghita Nørby har ført dem landet rundt på foredragsturné.
Torben Thim har som forfatter udgivet elleve bøger, bl.a. The History of the Rose in Denmark, Forlaget Centifolia 2018, Ghitas Roser – Smil til din skvalderkål, Lindhardt og Ringhof, 2011, og Christian IV og hans roser, Gyldendal, 2006, Historiske roser, Gyldendal, 1998.

Han rejser, og går gerne på rosenjagt efter nye arter med ligesindede i det franske bjerglandskab. Driver fortsat tegnestue som have- og bygningsarkitekt, skriver, maler og viderefører sammen med en håndfuld dedikerede medarbejdere den unikke planteskole med historiske roser i Løve.

Fødselsdagen fejres med de to sønner, bonusbørn og børnebørn.
– Tillykke!

Ghitas kjole i papir – detailfoto

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret i forskellige versioner på navnesiderne
i Politiken 24.5., Berlingske 24.5., Kristeligt Dagblad 25.5., 
Et længere fødselsdagsportræt kan læses her på Kunstavisen.dk

Torben Thim – serien Jagttrofæ

BLAA GALLERI – De fire esser

Hos BLAA GALLERI tager fire anerkendte navne nyt afsæt med udstillingen The Krunchist Movement

Ambitionsniveauet er højt, både idémæssigt og teknisk, når kunstnerne hos BLAA GALLERI og folkene bag slår an til udstillingen THE KRUNCHIST MOVEMENT. Udstillingen er samtidig startskud til en kunstnerisk bevægelse under samme navn, hvor det først og fremmest skal være vitalt og vibrerende, være dybt seriøst, og det skal føles crunchy, det kunstneriske pulsslag hos de udøvende. – De første fire, Matvey Slavin, ASK Fulgur, Christian Gundtoft og Henry The Rabbit, sender minimalismen grundigt ud i kulden.

Befrielsen
Siden 2016 har gallerist og fotograf Harald Holst åbnet dør og sind for en lind strøm af kunstneriske udtryksformer, indtil han i samarbejde med nogle få visionære sparringspartnere har sat barren på plads for den profil, galleriet nu har fundet frem til.

ASK Fulgur – The Krunchist Movement

Og, hvorhen går da kursen hos kunstscenens aktuelle generation? Det ser ud til, at der er en ny retning på vej, skal man tro udvalget fra folkene i BLAA GALLERI, samt fortidens repetetive eksempler fra ismernes pendul.

Efter barokken og romantikkens periode forfinedes arkitekturen og kunsten efter nyklassiske idealer. Så kom paradigmeskiftet med impressionismen og ekspressionismen, farvens og penselføringens revolution.
Efter avantgarde, modernisme og funktionalismens forenkling, så vi en tid det abstrakt ekspressive omkring CoBrA, Picasso og andre internationale strømninger, som holdt skansen en rum tid. Derpå kom postmodernismens opbrud, renselse og dekonstruktion. Så vild figuration. Så formalistisk minimalisme.

Pendulet svinger igen over imod det sprudlende, og The Krunchist Movement lægger sig naturgivent i erfaringens kølvand, som et nyt bovspyd mod horisonten.

BLAA GALLERI – udstillingsview

Betegnelsen kommer af lydordet crunchy, og det er kommet til i mangel af bedre.
På en mavefornemmelse, på et behov for en reaktion mod det formalistiske, som bliver mere og mere tømt for indhold, set fra smeltediglen på Blågårds Plads.

De fire esser
På udstillingen præsenteres i første omgang værker af Matvey Slavin, ASK Fulgur, Christian Gundtoft og Henry The Rabbit.

Matvey Slavins navn vil sikkert vække genklang blandt læserne, for han er en af de yngre kunstnere, som støt og roligt har markeret sig i Danmark de senere år.
Født i Skt. Petersborg er han, opvokset og uddannet i Tyskland, dansk gift med kunstnerkollegaen Nanna Bastrup med hvem han et par år drev galleriet Kunstmix på Østerbro i København.

MS – Die Welt bei mir zu Hause

Matvey Slavin er en trænet plein-air maler, dygtig kompositeur og en gudsbenådet historiefortæller. I hans motivverden udforsker han såvel det nære som det internationale i tiden, hvor alle spejler sig i alle. Han bruger i høj grad kunsthistoriske referencer, trækker tråde og gør os bevidste om kulturarven.
– Den nerve, hvormed værkerne er malet, den gør, at det her er alles historie, han fortæller, udtaler galleristen. Hans ærlighed, kunstneriske perspektiv og det uforlignelige håndværk imponerer gang på gang, og berettiger ham til en plads ved bordet.

ASK Fulgur – et barn af punk og minelukninger
Fra væggene kalder engelske ASK Fulgur på opmærksomheden med sine malerier, som er både intime og storladne på samme tid. Det maleriske rum kan være et sovekammer, et studio eller en allegorisk fortælling, hvor penselføringen alene sprænger formatet. Det er her originaliteten ligger, sammen med den følsomme tolkning af motivernes indhold.

ASK Fulgur – Diptyc

ASK Fulgur er primært selvlært. Men, mange timers studier foran motiver på The National Gallery kiler sig ind. Ekspressionismen er ikke ret langt væk, når udtrykket på sælsom vis kombineres med noget klassisk i kompositionerne, for derefter nærmest at opløses i det vibrerende formsprog.

Modellerne bliver set på ny. Bliver betragtet som levende mennesker af maleren.
Ofte arbejder han sammen med personer, som færdes i fragile cirkler i samfundet. De sårbare, som ikke har frit valg på alle hylder i Harrod’s. Her får de rum og ramme, og vi får livets vilkår med flydende flæsk og bløde deller, på én gang ømt og realistisk fortalt råt for usødet fra paletten.
Ganske direkte er også de symbolladede allegoriske motiver som eksempelvis Riding Through Life on a Bighorned Ram. Her gælder det om at holde ved og holde fast, og tro på det, livet.

Kunstneren udforsker desuden flere bevidsthedslag og traditioner, og fremstiller i en helt anden boldgade en serie stramt komponerede geometriske værker, der leder tankerne mod Hilma af Klint og østlige religioners motivkredse. Det er således en kunstner med et stort vingefang, vi endnu har til gode at få udfoldet helt og fuldt. Spændende skal det blive at følge med hos ASK Fulgur, som er født i 1972, og derfor ikke er nogen vårhare. Men, hvad hjertet er fuldt af, løber penslerne i den grad over med.

Henry the Rabbit – Dying in Hakone

Gundtoft / Rabbit – Basgruppen
De næste to kunstnere, Henry The Rabbit og Christian Gundtoft har været med i udviklingen af BLAA GALLERI over et stykke tid.

Det er allegoriske linoleumstryk fra Suite de Voleur, vi får at se fra engelskfødte og dansk bosatte Henry The Rabbit.
’- Skal man stjæle, så skal man stjæle fra de allerbedste’, siger kunstneren, og kigger Picasso over skulderen. Han er samtidigt optaget af både Van Gogh og japansk kunst, så resultatet er definitivt crunchy.
Ind imellem har Henry the Rabbit workshops i galleriet, hvor han lærer teknikkerne fra sig, og dertil er der et brændende musikalsk talent, som han deler med galleristen.

Christian Gundtoft viser en serie mediemixed relieffer på udstillingen.
Kunstneren, der tidligere har holdt til på kunstfabrikken Surrogaten ved Hedehusene bor nu i Zeitz i Tyskland, hvor visionære folk har inviteret kunstnerne til at indtage byens forfaldne bygninger i håbet om at genskabe vitalitet og aktivitet.

Christian Gundtoft – Crunchy Assemblage

For Christian Gundtoft har flytningen givet anledning til en pause fra maleriet og inspiration til arbejdet med assemblage i en stadig bevægelse mellem chaos og orden.
Disse værker skal vitterligt ses i virkeligheden, da intet fotografi yder dem retfærdighed, sammensatte som de er af bittesmå træstykker, perler, papir og masser af farve, der nærmest limer det hele sammen.

De fire esser her er en fornem start.
Der er saft og sanselighed, der er nerve og mening bag satsningen. Kunsten skal nå vores følelser, frem for intellektet, mener de gæve folk hos BLAA GALLERI.

Det skal blive livsaligt at følge med.
Tag godt imod THE KRUNCHIST MOVEMENT.

BLAA GALLERI
Blågårds Plads 29 – København N
Frem til 30. juni

Af Inge Schjødt, komkunst.dk – KLIK på billederne, få bedre kvalitet
Publiceret: Kunstavisen.dk, maj 2021

ASK Fulgur – Mexicana Knitting

Christian Gundtoft – The Krunchist Movement, foto BLAA GALLERI

Christian Schmidt-Rasmussen, Vægtløs no 2

Male, det kan han, Christian Schmidt-Rasmussen, der udstiller hos KANT i København

Billedkunstneren Christian Schmidt-Rasmussen kan spænde vidt.
Fra Ikaros-teater til store offentlige udsmykninger. Og her imellem kommer maleriet.

Udstillingen Wild Child / Strøget 73 hedder Christian Schmidt-Rasmussens dobbeltudstilling hos Kant, der kan ses i galleriets to afdelinger i St. Kongensgade i København. Her får vi en virtuost malende Schmidt-Rasmussen at se.

At gå fra én opgave til den næste, og at gå side om side med en pandemi? I livets sceneskift kan der indtræde en følelse af vægtløshed, og det har præget kunstneren i den periode, hvor han har malet op til den aktuelle udstilling, kan vi læse i introduktionen.
I en sådan tilstand ser man ned og tilbage, som Odins Ravne, og ser med en seismografisk opmærksomhed for at fremkalde vejen. Hos Schmidt-Rasmussen har det udmøntet sig i to nye værkserier.

Wild Child // Vægtløs
En gennemstrømmende musikalitet fornemmer jeg i de 12 billeder i udstillingens første afdeling. I værker som Uden titel no 7, Vægtløs no 2 og Wild Child no 2 svæver rummets figurer i vekslende planer. Nogle værker byder på et kontrastrigt farvebad, nogle er tonet ned i som i en tåge. Kompositionerne står balanceret og klart, uanset kompleksiteten.

Christian Schmidt-Rasmussen, Strøget 73

Her er et sitrende pulsslag i penselstrøgenes myriader af organiske former. I billederne indgår også guld og sølv med en transformerende vekselvirkning afhængigt af dagens og nattens belysning, så der opstår en næsten overjordisk klang. Ved at se på de billeder får jeg et musikalsk bagtæppe, en symfonisk storhed med i sansningen. Jo, Schmidt-Rasmussen kunne godt komme på tale til en sakral udsmykning.

Beatet på Strøget 73
I værkserien Strøget 73 i udstillingens anden afdeling følger vi kunstnerens blik tilbage til et andet beat, tilbage til teenagetidens 70’ere. I flydende, komplementære farvestrøg fremkalder han minderne om byens menneskemylder.

Vi flanerer en tur med ham mellem husmødre og hippier, mellem hotte modedyr og gadens musikanter i Indre by. Der observeres i albuehøjde, der tjekkes outfit og fortælles hverdagshistorier med en smøg i hånden. Et sted undervejs møder vi nogle, der spiller guitar. Her mediteres og fourageres. Et helt andet sted, udenfor billedet går der punk i historien.

Christian Schmidt-Rasmussen er født i 1963, dimitterede fra Det Kgl. Kunstakademi 1992. På CV’et står solo- og gruppeudstillinger, lektorater på flere kunstakademier, organisatorisk arbejde i legatudvalg med mere.

Christian Schmidt-Rasmussen, Untitled no 7

Man forstår godt, at en stund i vægtløshed veksles til fordybelse i det rene maleri. Og jo! Male, det kan han, Christian Schmidt-Rasmussen.

KANT
St. Kongensgade 3 – København K
Frem til 9. maj

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen nr. 4 / 2021
 
Klik på de enkelte illustrationer for bedre fotokvalitet:
CSR – Vægtløs no 2, foto Inge Schjødt
CSR – Strøget 73 no. 5, foto Inge Schjødt
CSR – Untitled no. 7, foto Inge Schjødt
CSR – Wild Child no. 1, foto Inge Schjødt 

Christian Schmidt-Rasmussen, Wild Child no 1

Foto 1 – GANG galleri 2021

Bag kulisserne spirer initiativer i kunstnerdrevet galleri i Københavns Nordvestkvarter

Der er tolv kunstnere samlet i studie- og gallerifællesskabet GANG på Rentemestervej i København NV. De stamper og skraber, billedligt talt, for snart at møde publikum med deres kunst.
Pænt mange planer om udstillinger og Åbne Møder er under lockdown sat på vågeblus. Dog har coronaen på ingen måde bremset det kunstneriske arbejde og fællesskabet, som har holdt pulsen levende hos dem alle. 

Kunstnerfællesskabet i Utterslev, der er initieret af billedkunstnerne Linda Sandbjerg og Heidi Stibæk Kaiser, er udsprunget af Kunstskolen Spektrum, som har til huse på Kigkurren på Amager. Det er en fornøjelse at møde det mod til at eksperimentere med materialer og udtryk, som kendetegner Spektrum elever. De tolv her er modne folk og alle har haft andre karriereforløb, inden behovet for billedkunstnerisk skaben fik overtaget, så de deles godt om kuratering, PR, og værtsopgaver.

Foto 2 – GANG galleri 2021

Nu ser de frem til at slå dørene op for fællesudstillingen FARVEGANG i begyndelsen af juni, og byde bydelens beboere og andre interesserede indenfor. Og her får man noget på opleveren, får jeg indtryk af ved mit værkstedsbesøg.
– Noget du også kan få ved at kontakte GANG.

Tekstil // tekstur // papir
Janne Mikkelsen arbejder med bemalede tekstiler i flerdimensionelle formater. Christine Lyhne komponerer papir i forskellige varianter til elegante relieffer.

Papiret er også Linda Sandbjergs materiale i hendes collager. For tiden har hun fokus på verdenssituationens Overload. Maleren Linda Falkesgaard fortæller om konsumverdenen bl.a. i folierede blomsterbuketter, og de to sætter vores ræs og tid til debat.

Foto 3 – GANG galleri 2021

Maleriets oase
En anderledes tyst stemning er der i malerierne af Holger Bak, hvor arkitektoniske elementer spejler sig i lys og skygge.
Et par af hans værker kan for tiden ses på VK21 i Æglageret i Holbæk.

Heidi Stibæk Kaiser har transformeret arkitektens stringente arbejdsform til processer med formernes frie bevægelighed i maleri og i små coronarelieffer af pap. Rum, flade og farve kendetegner ligeledes Ulla Pedersens kontante formsprog, og hun sekunderes af Rikke Bjørns lyse geometriske eksperimenter.

Natur // natur
Lars Hilfling skaber digital fotocollage ud fra såvel historisk som nutidigt materiale, og et af hans hovedværker er velfortjent kommet med på KP20 i Aarhus Kunsthal. Her har Tina Kallehave ligeledes to naturinspirerede, skulpturelle værker med.

Hos Isabelle Geoffroy ses naturstrukturer i stjerneform i en karakterfuld oliekridtstreg. Og Louise Simony udforsker i portrætter det menneskelige sind.

Det er et fuldt ud gangbart hold, vi her kan besøge.

#christine_lyhne #heidistibækkaiser #holgerbak #isabelle_geoffroy #jannemikkelsen #larshilfling #lindafalkesgaard #lindasandbjerg #louisesimony #rikkebjorn #tinakallehave #u_pedersen

Sandbjerg, Kallehave og Kaiser – foto Inge Schjødt

Gang Galleri – kunstnerdrevet
Rentemestervej/Smedetoften – Kbh NV
Åbent efter aftale

Tekst: Inge Schjødt, komkunst.dk
Foto: Heidi Stibæk Kaiser, GANG galleri
Publiceret: Kunstavisen nr. 4 / 2021

Foto 1: GANG galleri med Heidi Stibæk Kaiser, Linda Falkesgaard, Holger Bak, Christine Lyhne, Rikke Bjørn, Linda Sandbjerg. 

Foto 2: GANG galleri med Linda Sandbjerg, Tina Kallehave, Lars Hilfling, Heidi Stibæk Kaiser, Christine Lyhne, Louise Simony, Ulla Pedersen, Janne Mikkelsen. 

Foto 3: GANG galleri med Louise Simony, Janne Mikkelsen og Ulla Pedersen. 

GANG med Pedersen, Lyhne og Simony – foto Inge Schjødt

Thor Lindeneg – Udsigt 2021

Den Vågne Drøm – Version II – En drøm vækkes til live igen med denne reprise af Lyngby Kunstforenings vinterudstilling med de 12 surrealister, som p.g.a. corona i alt for kort tid fyldte rummene på Sophienholm. – Nu er et udsnit at se i Bredgade Kunsthandel i København, frem til 22. maj.

Dette er min tale ved genåbningen, søndag 25. april 2021

Tolv individualistiske kunstnere præsenteres på udstillingen Den Vågne Drøm. De er her med hver deres tilgang til kunsten, personligt ståsted, referencer og symboler, og med hver deres kunstneriske fortælling: Bente Olesen Nyström, Carsten Krogstrup, Poul Janus Ipsen, Gert Brask, Børge Christiansen, Roland Schneidereit, Erik Mortensen, Martin Burridge, Ronald Burns, Håkan Nyström, Aleksander Kosmala og Thor Lindeneg

De er fælles om et stærkt ambitionsniveau på kunstens arbejdsmark.
De er fælles om den sublime tekniske kunnen.
De er fælles om den surrealistiske inspiration, og ønsket om at dele det med os – publikum.

Håkan Nyström – Arcade II: The Transformation Room (Hommage á Huraki Murakami) 135x125cm, oil, 2020

Skandinavisk surrealisme
Surrealismen opstår som tænkemåde og som kunstretning i begyndelsen af det 20. århundrede med frisindede eksempler indenfor digtekunst, film, litteratur og filosofi i den smeltedigel af opbrud, der præger århundredeskiftet – kulturelt, politisk, psykologisk, teknologisk, designmæssigt. Fra Paris som magnetisk metropol og mødested flyder ideerne mellem syd og nord, og billedsproget udvikler sig på tværs af mestre, elever, fagdiscipliner og kontinenter.

Kunstneren Giorgio de Chirico (1888-1978) udforsker i ungdomsårene fra 1909-1919 erfaringer og sindstilstande i en stilart, han kalder ’metafysisk kunst’, stærkt inspireret af artefakterne i den italienske arkitektur, af klassisk mytologi og af værdier fra tysk filosofi, hvor metafysikken simpelthen er et disciplinært tema.

I Paris tager unge surrealister begejstret imod Giorgio de Chirico, og frem til i dag præger hans ikonografi og kompositioner såvel malerkunst, som film og teater. Selv skiftede kunstneren retning og udtryk i bevægelsen Retur á l’Ordre, som reaktion mod avantgarden kort efter verdenskrigens chaos. Men hans ideer og tidlige billedverden løber med i den lavine, som er i gang.

Forfatteren André Bretons gruppe, der i 1924 formulerede surrealismens manifest, og kunstnere som Max Ernst, Salvador Dalí, René Magritte, og endnu længere nordpå Wilhelm Freddie, Vilhelm Bjerke Petersen og Halmstadgruppens Erik Olson lever videre gennem deres indflydelse på de nulevende.
– Tråde kan trækkes direkte fra de første surrealister til udstillingens deltagere i dag.

Martin Burridge – fra Brave New World serien

Udstillingens kunstnere har samtidigt hver deres forbilleder langt bagud i kunsthistorien, hvorfra hentes tekniske, kompositoriske og udtryksmæssige fremgangsmåder.
– Flere i flokken mestrer renaissancens dramatiske clair obscure metode, bl.a. Håkan Nyström, Martin Burridge, og Carsten Krogstrup.
– Subtile er scenerierne hos Aleksander Kosmala, Erik Mortensen og Ronald Burns.
– Den surreelle narrativitet myldrer frem hos Bente Olesen Nyström og Gert Brasque.
Surreelle stilleben får vi hos Thor Lindeneg og til dels hos Poul Janus Ipsen, mens Roland Schneidereit bevæger sig ind i et formsprog med tydelige spor af Wilhelm Freddie.
– Endelig er der Børge Christiansens assemblager og skulpturer, der henter energi og æstetik i oprindelige kulturspor, ligesom de abstrakte CoBrA surrealister i sin tid gjorde det.

Schneidereit og Christiansen

Den Vågne Drøm – surrealistisk, metafysisk samtidskunst
Ideerne og skabelsens mysterium folder sig ud i metafysikkens sfære – set ud fra gruppens mindset. 
– I titlen Den Vågne Drøm refererer Drømmen til det ubevidste, til fantasien og den indre verdens gådefuldhed – Det tidløse. Det Vågne repræsenterer bevidstheden, det rationelle og det sociale – Det tidsbundne, har kurator Håkan Nyström sagt om udstillingens titel.

For de tolv medvirkende kunstnere gør det sig gældende, at de vågent styrer penselgangen. Det er ikke materialet, der er i førersædet, som det er tilfældet i meget af samtidskunstens andre udtryk, men derimod en beherskelse af teknik og udtryk, der stræbes imod i værkets tjeneste.

Verden kan ses på mange måder!
Det er vi ikke i tvivl om, når vi ser os rundt, og kan opleve de vidt forskellige motiver på udstillingen. Der er noget stærkt tillokkende ved drømmenes ukontrollérbare verden, det ubevidste og det surreelle.

Aleksander Kosmala – Nearby

Det står i stærk kontrast til vores logisk-videnskabelige og økonomisk-rationalistiske tidsånd.
– Men, der er endnu en længsel til stede, og vi vil begejstres.

Kunstens og fantasiens rum har dét underfulde, har dét overraskende, og har frihedens effikacitet i sig, som i dag ses som det ultimative mål.

– Helt så ligetil var det ikke at publicere sine drømme og visioner for omkring 100 år siden, hvor Surrealismen kom til verden.
– Helt så ligetil er det ikke, når vi ser nogle kilometer udenfor vore landegrænser, hvor den politiske ensretning igen og igen suger livet og selvstændigheden ud af borgerne.

Her antager vi at Kønnenes rettigheder, individets rettigheder og frihed til at udtrykke sig er rodfæstet. – Og alligevel kan man blive i tvivl, når man lytter
til nogle af samtalerne i gruppen, hvor der skelnes skarpt mellem skidt og kanel på dagens kunstscene …

Bente Olesen Nyström – Nattens Huse

Friheden til at udtrykke sig er i dag en skattet værdi, der fortsat udforskes i kunsten – for at lokke hemmelighederne ud af universet, tiden, livet.

Verden kan ses på mange måder – og I får stor tak for at vise os jeres.

Tillykke med de 80 år til Thor Lindeneg (i går, 24. april)
– Hurra for denne mulighed for en reprise og version II af udstillingen Den Vågne Drøm – efter premieren hos Lyngby Kunstforening på Sophienholm.

Udstillingen kan ses frem til 22. maj 2021.
God fornøjelse.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Tale ved åbningen 25. april 2021

Her er glimt fra udstillingen Den Vågne Drøm – Version II
i Bredgade Kunsthandel
Frem til 22. maj 2021

Thor Lindeneg 80 år

Maleren Thor Lindeneg fylder 80 år lørdag 24. april
– Han er en kunstner, der ser det absurde i hverdagen, og det hverdagsagtige i det absurde, sagde Ole Lindboe om ham.

Let genkendelig er han på sine motivkredse, hvor især Ægget, Fuglen, Vanddråben, Stigen, Naturen, Violinen og Billedet fortælles og fortolkes.

Let genkendelig er Lindeneg også for sit stringente, blågrønne farvevalg, der står nordisk rent sammen med æggeskallerne, et oldgammelt symbol på livet, begyndelsen og skrøbeligheden.

Der er gerne en skæppe humor med i motiverne og ikke mindst i de underfundige titler, som billedet Afkom af Stolen forbundet med Skamlen, og Silence af den formummede Violin. Satirisk skarphed viser han i motivet Match, hvor vi finder tændstikken og elefanten sammen på den udtørrede jord. Motiverne er iscenesat med rum og dybdeperspektiv, hvori han fremkalder elementer som Vandhanen eller Viskestykket i en tredimensionel effekt, der rækker ud.
Billederne er malet realistisk og ekvilibristisk.

Thor Lindeneg – Forbindelser 2020

Thor Lindeneg debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1971, på Charlottenborgs Forårsudstilling 1972. Han har talrige udstillinger bag sig i ind- og udland, i Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig, Norge, Sverige, Italien og USA.

Han har været tilknyttet Galerie Passepartout 1975-1983, Galleri Gerly fra 1994-2004. I 2005 var han del af udstillingen Fantastisk Figuration på Skive Kunstmuseum, og i 2013-14 Efter Surrealismen i Kunstbygningen i Vrå, Skive Kunstmuseum, Vestjysk Kunstforening i Tistrup og på Rønnebæksholm i Næstved.

Han er repræsenteret på Trapholt Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmuseum, Skive Kunstmuseum, Vendsyssel Kunstmuseum, Tistrup Samlingen, Kastrupgårdsamlingen, og Ny Carlsbergfondet. Et gavlmaleri pryder gadebilledet på Frederiksberg.
Kunstneren bor og arbejder i København – på Frederiksberg.

Fødselsdagen markeres med en fornem solo og samtidig en reprise på udstillingen Den Vågne Drøm – Version II i Bredgade Kunsthandel, der kan ses frem til 22. maj.

Thor Lindeneg – Udsigt 2021

Tekst: Inge Schjødt, komkunst.dk
Fødselsdagsomtale til dagbladene
Portrætfoto – kunstnerens arkiv
Værkfoto: Annegrethe Davis, Bredgade Kunsthandel

Thor Lindeneg – Homecoming

Ekin Su KoÇ – Eva and Eva

Kunstneren Ekin Su KoÇ plukker fra øst og fra vest og fra tidens gigantiske Amagerhylde til serier med collagelignende, kontrastfyldte fortællinger

Tiltrukket? Ja! På de yndigste nøgne fødder vandrer hun imod dig, den æteriske Eva and Eva figur med frugten i den ene hånd, udslået lyst hår, omgivet af lyserøde valmuer og grønt løv på en hvid grund – og med en cigar i den anden hånd.
Ved nærmere eftersyn må man standse op, og træde et skridt tilbage.

– Hvad er det, der er på færde her?
Hovedet er sat omvendt på, og håret slører det juvelbehængte ansigt. Figuren har hele tre arme, og den er tildækket med mønstrede fragmenter af blandet herkomst.

Eva and Eva ser ud som collage, men billedet er skabt i olie på lærred af tyrkiskfødte Ekin Su KoÇ, som har sin første soloudstilling “ON EARTH, ON MOON, ON MARS” hos Galleri Christoffer Egelund i København. På udstillingen viser hun ud over malede collager to andre serier, bl.a. planetrunde relieffer med epoxyindlejrede collage- og naturelementer, og værker i gips og tekstil.  

Kunstneren bor og arbejder nu i Berlin, men kommer fra Istanbul, byen ved Bosporusstrædet i det nordlige Tyrkiet, hvor Europa og Asien mødes.
Ekin Su KoÇ er uddannet på universiteter i Tyrkiet og Sevilla, Spanien, og i 2015 afsluttede hun sin Master of Fine Arts med et projekt om den tyske kunstner, Anselm Kiefer, f. 1945, som også kendes for sin anvendelse af mangfoldige materialer sammen med maleriet.

Ekin Su KoÇ – A Goddess

Ekin Su KoÇ er desuden inspireret af en stor berlinerkunstner, den tyske dadaist og pioner Hannah Höch (1889-1974), der blandede fotomontage, grafik og andet på papir i sine værker, som bl.a. vistes på Den Første Internationale Dada udstilling i Berlin i 1920. Hannah Höch samarbejdede med bl.a. Kurt Schwitters på det avantgardistiske Merzbau i mellemkrigsårene.

En epoke, en opbrudstid, der på mange måder minder om vores, hvor en rivende samfundsudvikling atter sætter kønsidentitet og individets søgen efter mening på plakaten.

Kontrastfyldte fortællinger
Ekin Su KoÇ skaber sikre, symbolladede kompositioner.

Valmuen, der er både forførende og skrøbelig på samme tid, bruger hun som et gennemgående element. Også, når hun indstøber frøkapslerne i epoxyens flydende glas, og spørger, hvad vi mon har tænkt os at bringe med til Månen og til Mars.

Ekin Su KoÇ – Crossing Borders

I et andet malet collageværk Crossing Borders får vi et kalejdoskopisk vue med et får til venstre og et kort skørt til højre for en lyserød lænestol, som svæver hen over et bykort.
– Man kan forestille sig at flytningen fra den hjemlige metropol til en ny tilværelse i Berlin har betydet et spring af dimensioner.

I Berlins gader opdager kunstneren en ornamentik på bygningernes facader, der minder hende om hjemlandets tekstile folkekultur. Værkerne under titlen Altbau handler om dette traditionsmøde mellem østlig og vestlig dekorationskunst. Her er små stykker af tyrkisk tekstil indstøbt sammen med eksempler på midteuropæisk stukkatørkunst.

De viser dels, at nogle mønstre og symboler er universelle og dels, at øst og vest måske historisk er mere forbundne, og kulturelt har mere til fælles end de fleste måske er bevidste om.
Ekin Su KoÇ er født i 1986, og har tiden for sig.
Hun er godt i gang med at bygge broer.

Ekin Su KoÇ – Altbau I

Via galleriets hjemmeside kan man opleve på video, hvordan kunstneren skaber sine værker med en vifte af forskellige materialer og eksperimenterende tilgange.
God fornøjelse virtuelt og på udstillingen i København.

Galleri Christoffer Egelund
Bredgade 75 – København K
Frem til 1. maj

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Galleriets pressefotos – klik ind og se bedre udgaver
Se mere hos galleriet – foto og videos

Publiceret: Kunstavisen.dk, april 2021 

………………………………………………………….

Efterskrift om Collage: 

Stykkevis erkender vi

Collage af Marina Rubini Rordam

Collagen som kunstform er meget ældre, end vi regner med, fortæller collagekunstneren, illusionisten Marina Rubini Rordam, der har studeret emnet gennem længere tid.
Hun har bl.a. besøgt udstillingen Cut and Paste, 400 years of Collage, på Scottish National Gallery of Modern Art i Edinburgh i 2019, der betegnes som en epokegørende udstilling.
Der ville jeg godt have været med!

Siden jeg selv opdagede kunstformen hos den amerikanskfødte multikunstner Viktor IV, der boede på sit kompleks af kanalbåde i Amsterdam, og som hver dag skabte logbogsblade og værker af drivtømmer, har collagens mangfoldige muligheder fascineret mig med sit både delikate og rustikke udtryk. Og der er i dag en stribe af navne på min hitliste.

Herhjemme har arkitekten, den tidligere rektor for arkitektskolen i Aarhus, Nils-Ole Lund grebet mig med sine postmodernistiske universer. Jeg var heldig, at han sagde ja til at udstille i DSBs Kunstforening på Kalvebod Brygge, mens jeg slog mine folder der.

Ligeledes fascinerer kunstneren Claes Otto Jennow med Futuristic Depository, der er godt fortalt hos IDOART.
Jeg har oplevet nogle af hans værker hos Galleri Sandberg i Odense.

Linda Sandbjerg, Impact II

Og senest er jeg stødt på kunstneren Linda Sandbjerg, der bygger collager i 3D som væghængte skulpturer. Hun bruger elementer og ornamentik fra arkitektur og kombinerer med pressefotos, ofte i sort/hvid med et elegant og dramatisk udtryk til følge.

Blandt kunstnere, der faktisk maler efter collage, er Jonna Pedersen – en af dem, jeg følger på nærmeste hold. Hun bliver sammenlignet med den amerikanske kunstner Stuart Davis (1892-1964), der arbejdede med collage i 1940’ og ’50erne, og var stærkt inspireret af europæiske modernister som Picasso og Fernand Léger. 
Stykkevis erkender vi, hvor vi kommer fra, og hvad det kan give af sig.

Læs mere her:
Portræt af Marina Rubini Rordam – Illusionisten
Om Claes Otto Jennow  – Futuristic Depository– Copyright: IDOART v/Elena Stanciu 2019 –

Luna Scales – She will be able…

Det er sansemættede invitationer til at se på og lytte med, der gives hos Platform Arden Asbæk

Fødderne er lange, slanke, plantigrad, sådan lyder titlen på udstillingens første foto. Synet af de to nøgne pigeben på sort baggrund får mig til at tænke på det afsnit i Eventyret om Havfruen, hvor fiskehalen forvandles til ben i en proces så smertefuld, at det rækker ud over éns forestillingsevne. Situationen her er dog reel.

Luna Scales bruger erfaringer med egen krop som grundlag for en kunstnerisk analyse. Hun konfronterer ideal/automat opfattelser med en nøgtern, teknokratisk beskrivelse af hendes funktionsvanskeligheder, så vore øjne og ører må åbne sig for refleksion i mødet med hendes delikate video Physical Status Report 2.0 med den neutralt kølige speak, og udstillingens fotografiske materiale. 

– Det var råt for usødet, da hun som 20-årig fik påtegnet alvorlige journalbeskrivelser, der skulle bruges i et bureaukratisk regi. Næsten ikke til at bære, når man er på vej ind i voksenlivet.
I løbet af studieårene er  kunstnerens medfødte kroniske lidelse efterhånden blevet et vilkår så uomgængeligt, at hun i 2020 tog afgang fra Det Kgl. Kunstakademi på et projekt med hendes nøgne krop som omdrejningspunkt.
Med et Kierkegaardsk udtryk valgte hun sig selv i yderste potens.

Looking at me, looking at you, foto David Stjernholm

På udstillingen Looking at me, looking at you hos Platform Arden Asbæk får vi tre stemmers udsagn, hvor kroppen spiller vidt forskellige roller. Sammen med Luna Scales værker vises større og mindre antropomorfe skulpturer af Josefine Winding, og konceptuelt malede Mandskaber af Caroline H. Thon.

Venter på moderen
Mange vil genkende Josefine Windings værker fra præsentationer på Kunstsalonens forskellige udstillinger, fysiske såvel som online. Her er hun så hos Arden Asbæk, efter deltagelse på bl.a. gruppeudstillingen Material Matters på Den Frie og en skoling hos Kunstskolen Spektrum.

Man bliver berørt i mødet med Josefine Windings værker.
Uvægerligt afsøger blikket skulpturernes proportioner og former, mellemrum og dele for at gennemskue, om her eventuelt er tale om menneskelig fremtræden. Vores forestillingsevne og dybtliggende erfaringer sættes i spil. Og, hvor toppen af en figur bøjer sig blidt frem over resten, der synes det som om et moderligt favntag er inden for rækkevidde.
Figurerne er abstrakte, men de vækker en dyb længsel efter tilstedeværelse.

Josefine Winding – Caroline H. Thon

Josefine Winding skaber sine skulpturer i materialer som beton, gips og polystyren, og de udstråler tyngde. Det er nærliggende at søge efter referencer blandt CoBrA og andre modernistiske strømninger, men værkerne fortjener at stå for blikkets prøve i egen ret.

Mandens krop som æstetisk studiefelt
Beskueren får, som hos de to ovennævnte udstillere, endnu en gådefuld præsentation, et udsnit, en position, der skal undersøges og dechifreres med malerierne af Caroline H. Thon på udstillingen Looking at me, looking at you.

Caroline H. Thon maler landskabelige udsigter til en fredfyldt, hvilende mandekrop – som, lidt Pippi’sk, påkalder betegnelsen Mandskaber.

Billederne er malet i en tilnærmelsesvist monokrom skala på løst vævet hørlærred, som ser man ud over noget, der minder om et ørkenlandskab med mørke huler og solbeskinnede åse. Billedtitlerne – eksempelvis Forearm Bank – fortæller om kroppen, observeret som et landskab med dale, sletter, engdrag, bakker, klitter og busklandskaber.

Caroline H. Thon, der udover sit kunstneriske virke har en baggrund indenfor biologi og kuratering, fandt til sin store fornøjelse et blankt felt i kunsthistorien, mandekroppen, som da havde fanget hendes blik. Malerier af den mandlige krop var der få af, med mindre der var tale om religiøse fremstillinger af Jesus, helte- eller modelstudier, eller skildringer fra et homoerotisk miljø.

CHT – Forearm Bank

Et egentligt fokus på mandekroppen var et åbent felt, og det greb hun nysgerrigt, med et ønske om at fremstille skønheden i det.

Som en af udstillingens gæster præcist formulerede det, så formår værkerne:
– At gøre det ukendte fortroligt og at gøre det fortrolige ukendt, så der bliver åbnet for fortolkning og refleksion.
Værkerne på udstillingen ligger i fin forlængelse af kunstnerens tidligere skildringer af manden, som vi har set på KE 19 og i hendes internationale murmalerier. 

Kroppen mætter
At tage indtrykkene rigtigt ind for alle de tre deltagende kunstnere er faktisk en overdådig mundfuld. Selv i de dejligt lyse rum mod gården, der danner ramme om det eksperimenterende PLATFORM projekt på 1. sal hos Arden Asbæk i tilknytning til Martin Asbæk Gallery i København.

Men, ingen af de tre stemmer vil jeg alligevel være foruden.
Prøv selv!

Luna Scales – Fødderne er lange, slanke, plantigrad 

PLATFORM Arden Asbæk
Via Bredgade 23, Copenhagen
Frem til 30. april

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – april 2021

Josefine Winding – Untitled no 6

Caroline H Thon – Manscapes