Cover til symfonien EVOLUTION – komposition og design Bjørn Eriksen

Det er en fornøjelse for komkunst.dk at medvirke til at promovere EVOLUTION – 10. symfoni af komponist og billedkunstner Bjørn Eriksen.

Bjørn Eriksen har i 2024 indspillet symfonien – EVOLUTION – hos det Nordmakedonske orkester – FAME*S Symphony Orchestra.
Indspilningen foregik i Skopje over tre dage i april 2024.

– En drøm var det at opleve en af mine kompositioner i hænderne på den kompetente dirigent Oleg Kondratenko og et orkester af professionelle musikere, fortæller Bjørn Eriksen.
– Snart kan musikken deles med flere, når symfonien endeligt udgives 22. september 2024.

Siden 2016 har Bjørn Eriksen, der ellers er mest kendt som billedkunstner, udviklet sin musik. Den spænder over flere genrer fra klassiske værker, symfonier, klaverstykker og teatermusik til viser og sange, hvor han kombinerer elementer fra billedkunst, myter, drømme og filosofi.

Undervejs har han udgivet godt 20 albums via diverse streamingtjenester, samt optrådt og uropført musik bl.a. på Janus – Vestjyllands Kunstmuseum og i Kunsthal Vejle/Rum 21. Han har desuden skabt en teaterforestilling for børn, og en Syng og Malebog, gendigtet eventyr som viser på CD’en Grimm og HC, der alt sammen afspejler talentets mange facetter.

Komponist Bjørn Eriksen og dirigent Oleg Kondratenko 2024

Indspilningen af Bjørn Eriksens 10. symfoni – EVOLUTION med det nordmakedonske orkester blev realiseret efter idé fra filmkomponist og musiker Tin Soheili.

Læs mere på www.eriksen.be – på Wikipedia
og her

RELEASE – STØTTET AF RØDOVRE KULTURRÅD

Symfonien EVOLUTION præsenteres i Bjørn Eriksens atelier LegeHUSET
Blistrupvej 14, 2610 Rødovre
21. – 22. september, og udgives på diverse streamingtjenester.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Cover illustration af Bjørn Eriksen

Kitt Buch – At the Museum II

Kitt Buch udvider den menneskelige horisont hos Lyngby Kunstforening

Indenfor i Portnerboligen ved Sophienholm byder Lyngby Kunstforening på en herligt bizar totaludstilling i maleri og keramik af billedkunstneren Kitt Buch.

Her er Enhjørninge og bidske Bananer sluppet ud af raritetskabinettet i malerierne. Glubske væsner møder os helt livagtigt på græs i rummet, hvor trofæer i jakkesæt skuer ned over menageriet.
Tjeneren serverer et stykke frisk atomsprængning, men, med kustodens kop stående på bordet i hjørnet af billedet At the Museum II bliver det ikke rigtig skrækindjagende, men nok tankevækkende i forhold til, hvad det er for en verden, vi færdes i. Naturen findes muligvis ikke længere, men optræder i stedet som et kunstigt bagtæppe for hele sceneriet, hvor det er menneskelignende figurer, der ses installeret på podierne.

Kitt Buch – Caro Cochlea

Forholdet mellem beskuer og objekt vendes på hovedet. Det er den besøgende, der synes under observation af kyklopisk overraskende blikke fra alle sider. De keramiske væsners undersøgende øjne påkalder sig gæstens opmærksomhed og fastholder blikket.

– Mærker du verden? Naturen?
– Og det, der sker med den?

Sært og velkendt
– Kitt Buch undersøger spændingsfeltet mellem det genkendelige og det mærkværdige. Hvert værk balancerer på grænsen mellem velkendte elementer og foruroligende twist, hvor beskueren kan reflektere over sin egen opfattelse af det genkendelige og det fremmedartede.
– Kitt Buch er inspireret af de komplekse relationer mellem mennesker og de historier, vi skaber for at forstå vores verden. I værkerne ses både sociale og politiske temaer, der henter inspiration fra populærkulturen, videnskaben, mytologien og vores fælles symbolverden’, hedder det i presseteksten.

Humoristiske undergangsvisioner
Kitt Buch synes stilmæssigt at hente noget af sin bizarre fortælling i surrealismen, men motiverne er mere explicitte, og fremstår mere symbolske end underbevidste i det malerisk, bevidst naivistiske rum, der i stedet betegnes popsurrealisme.
– Micky Mouse og hans venner fra tegneserierne har ikke levet forgæves.
– Anatomiens visuelt syrede verden heller ikke.

Kitt Buch – Destroyer of Worlds, Creator of Reality

Et af kunstnerens faste steder at søge inspiration er Medicinsk Museion i Bredgade i København. Det forstår man ved synet af de kødelige forvekslinger, og maleriet af montren med de jakkeklædte Siamesisk Tvillinger.

Humoren brænder igennem, og gør op med det groteske i motiverne, hvor ansigtet er en kotelet, og munden en benet sugekop, der viser tidens grådighed.

Udstillingen Strange and Familiar fungerer rigtig fint i Portnerboligens intime rum, hvor du kommer helt tæt på de detaljerede værker i olie på lærred, epoxyler, keramik og træ.

Kitt Buch (f. 1983) er uddannet på Kunstskolen Spektrum i København. Har bl.a. udstillet på KS – Kunstnernes Sommerudstilling 2023, og er repræsenteret af hovedstadsgalleriet på Nørre Søgade, Kbh Kunst.

God fornøjelse! Tag endelig børnene med.

Udstillingsview Strange and Familiar

Lyngby Kunstforening – Portnerboligen
Nybrovej 402 – Kgs. Lyngby
Frem til 11. august

… … … 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juli 2024

Kitt Buch – Hostile Flowers

C.A. Jensen – Selvportræt 1815.

Friske øjne henter portrætterne af C.A. Jensen frem i lyset

Mænd, vi kender fra historiebøgerne, skønne børn og enkelte markante kvinder præsenteres i sommerens udstilling, der bærer titlen Elsket og udskældt – C.A. Jensen på Frederiksborg. Især børnene og mændene er det interessant at se i øjenhøjde, for der er en utrolig friskhed og livfuldhed i malerierne.

– Ansigterne, øjnenes udtryk, hårpragten og mangel på samme, samt ligheder mellem far og søn er det fint at få at se. Man skænker det knapt en tanke, at de er malet for snart 200 år siden, så sanseligt nærværende er de.

Udvalgte er portrætteret flere gange, fx digteren B.S. Ingemann og kunstnervennen H.E. Freund – først som helt unge i Rom i 1820’erne, og siden som modne, anerkendte skikkelser hjemme i den danske andedam, hvor kritiker N.L. Høyens sindelagskontrol var med til at sætte C.A. Jensen ud på et sidespor.

Tidens kvinder
Kvinderne er lige så godt malet, men tidens påklædning minder så meget om scener fra filmen Borte Med Blæsten, at det er sværere at nå ind til dem, pakket ind som de er i kyser, kniplinger, kjoler med puf-ærmer og bådformede udskæringer i tyl og taft.

Her skiller tre portrætter af kunstnerens hustru, Catharina, født Lorenzen (1796-1874) sig ud.

Hustruen Catharina Lorenzen

Vi ser hende som ung og frugtsommelig i gult, som borgerhustru i sort – billedet er valgt som plakat og forsidemotiv til den informative bog om udstillingen – og endelig som moden frue, klædt fint på med smykker fra den store verden og moderigtig, orientalsk turban.

Malerierne af kunstnerens hustru præsenteres enkelt og alene i deres eget rum midt i udstillingen, og det fortjener hun, forstår man af fortællingerne om hende, idet hun med sine diplomatiske evner og netværk på royalt niveau havde stor betydning for ægtefællens kontaktflade og familiens økonomi.

Han var en tysker
C.A. Jensen var født i Sydslesvig i 1792, forblev en tid lang tysktalende, mens politiske kriser i 1807-1814 og 1848 kalder nationale ideologier frem.

Som studerende på Kunstakademiet i København, og imellem sine ansættelser som kopimaler på Frederiksborg og sit job i Kobberstiksamlingen rejser han ud for at male i Rom og Skt. Petersborg, og udstiller i London.

Pendulet svinger mellem anerkendelse, udstillinger på Charlottenborg, og krads kritik med beskydning i Corsaren for det fremmedartede ‘klatmaleri’. C.A. Jensen dør i 1870.

Kunstnerens søn 1836 – ligner far og mor

– Takket være friske øjne på Frederiksborg med samlingschef Mette Houlberg Rung og forskningschef Lone Kølle Martinsen i front, er C.A. Jensens livfulde portrætter hentet frem. Se dem af vennen C.W. Eckersberg, af Grundtvig, af prins Christian Frederik, senere Christian VIII og Baronessen til Nysø.

– Dem kan man gå helt tæt på og lære at male af.

Frederiksborg ∙ Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Frem til 22. september

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024

… … …

Vennen Eckersberg

Dansk Tekstilkunst hos Københavns Kunsthandel

Københavns Kunsthandel viser fornem dansk tekstilkunst fra 1960’erne til 1980’erne

Kunsthandler Johs Schmidt har gennem 2-3 år indsamlet værker fra en række store navne indenfor tekstilkunsten for at præsentere dem og introducere denne kunstform for sine kunder i Københavns Kunsthandel.

– Det er lykkedes at få fat i værker af Kim Naver, Jette Thyssen, Gudrun Pagter, Jette Kai, Ruth Malinowski, Elisabeth Ryde, Grete Balle og Franka Rasmussen til en velkomponeret udstilling af et formmæssigt stramt, næsten konstruktivistisk tilsnit med enkelte friere vævninger iblandt.  

Franka Rasmussen er en foregangskvinde på sit felt. Hun blev født i Frankfurt i 1908, uddannet først i maleri, og så i vævning i slutningen af 1920’erne. Fra 1940 og frem til 1977 var hun lærer på Kunsthåndværkerskolen i København, og hun har undervist en hel generation af store, danske vævere, hvoraf andre er uddannet fra Designskolen i Kolding og på landets væveværksteder.

Kim Naver, der har udsmykket Nationalbankens foyer, er repræsenteret med et rødt kvadratisk værk, som ved nærmere øjesyn viser sig at være en subtil komposition med symmetriske felter i to rødlige kulører.

Gudrun Pagter forstår at få rumlighed og dybde i sit mørke tæppe med forskellige skift i vævningen, hvor der udover den geometriske hvide boks, som destinerer det skildrede, ses en rød ’streg’.

Jette Thyssen hos Københavns Kunsthandel

Museum for tekstilkunst
– Tekstilkunsten har en lidt frit svævende status herhjemme. Den bevæger sig et sted mellem kunst og kunsthåndværk, og der er noget med genren, som ikke er tilstrækkeligt forankret, udtaler Johs Schmidt.
– Publikum er vant til at besøge museumsudstillinger med keramik på Clay i Middelfart, grafik på Kastrupgaard, og glas i Ebeltoft – men tæpper er en lidt mindre defineret kunstform indenfor samtidskunsten, som den absolut er en del af, fortæller han.

Til trods for, at der findes en ret lang række af capable vævere og tekstilkunstnere herhjemme, som har været med længe og udsmykket mange offentlige rum, herunder også mange kirker, så har kunstformen endnu ikke fået sit eget museum.

Det kunne der godt rådes bod på. Værkerne – og forskningen – ligger der!

– Vi ser en stigende interesse for tekstilhåndværket, bredt set. Der strikkes og broderes i stor stil, og der er fokus på kvindelige kunstneres indsats, så det kunne godt være nu, at tiden er inde.

– Og der er blevet taget godt imod initiativet; således har flere af tæpperne fået
nyt hjem i privat regi.

Af Franka Rasmussen

Hvis man besøger udstillingen i Københavns Kunsthandel kan man sammen med tekstilerne nyde Conny Walthers abstrakte, keramiske skulpturer i vinduerne og Gunnar Westmans markante stele i træ.

Københavns Kunsthandel
Sdr. Boulevard 81
Frem til 29. juni

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024 

Keramik af Conny Walther hos KK

Sophie Ohmsen – NTTM Studio Nordhavn

Menneskemøder i Afrika har givet Sophie Ohmsen nyt energifelt at male af

Hun er ellers vant til at rejse, kunstneren, 29-årige Sophie Ohmsen. Men en seks-måneders rundrejse blev til noget af en dannelsesrejse, da hun besøgte Mozambique, Tanzania og Soweto – forstaden ved Johannesburg i Sydafrika. Og ikke mindst hjemkomsten til de køligere, danske hverdage fik refleksionerne frem.

Nu maler hun sine brændende følelser – glødende, som Paul Gauguin gjorde på Tahiti – og stiller eksistentielle spørgsmål gennem sin kunst.

I et åbent studio i Københavns Nordhavn får jeg Sophie Ohmsens nye billeder at se. De er betydeligt større, fordi lokaliteten tillader det, end tidligere, hvor hun typisk har arbejdet i plakatstørrelser, og solgt dem via sin webshop.

En tid har hun haft fokus på Pausen og på nærværet mellem vennerne i sine velkomponerede motiver med spor af Modigliani og Picasso.

Rødt er farven for Eksistens

Sophie Ohmsen – Welcome Home

I billedet Welcome Home sidder en opgivende figur, klædt i et pænt jakkesæt i et hjørne af det røde rum med armene tabt ned langs siderne. Håret er lyst. Ansigtet er brunt.

– Ansigtet repræsenterer oplevelsen af en vis form for indespærring ved at komme hjem og føle sig fremmed i sin egen kultur. På det afrikanske kontinent var der en anden frekvens end her. Der var jeg mere på bølgelængde med den energi, jeg var omgivet af, fortæller Sophie Ohmsen.

– Kulturmødet var fra starten fuld af kontrast, for der viste sig en anden afrikansk virkelighed, end den, vi får et manipuleret kendskab til fra kampagner med lerhytter, krige og sultende børn.

– I Mozambique, som har været under portugisisk kolonistyre, var der en imødekommende atmosfære, og der var så meget gang i samfundet ved havet.
– Mens besøget i Sydafrika rummede en ret anderledes energi, endnu mærket af apartheid.

Sophie Ohmsen – Don’t Forget to Live

– Vi blev budt velkommen i kulturelle og sociale sammenhænge fx af BCUC’s bandmusikere, kunstnere og naboens børn. Det var supernemt og sjovt at male side om side, eller sammen på samme værk.

– Jeg var på udkig efter relationer, og blev inviteret ind i fællesskabet. Flere ville gerne møde den nyankomne gæst, og høre om vores danske kultur. De fleste havde ikke selv muligheden for at rejse rundt og opleve, som os, men de ville gerne vide mere om Danmark.

Der er et yndigt land
– At blive bedt om at fortælle om dansk kultur var en øjenåbner. Det var svært for mig at svare på, hvad der er dansk kultur?
– Jo, dansk design og sådan, men trods velfærdsstaten kniber det gevaldigt med omsorgen for fx ældre mennesker, når eksempelvis fysioterapeuten bliver det menneske, du får en venlig berøring af.
– Og her er der afsat alt for lidt tid.

– Tid og aftaler i det sydøstlige Afrika er af en anden kaliber, hvor det er nuet og fællesskabet, der tæller. Og der er en glad stolthed ved de afrikanske, kulturelle udtryk.

Motivet med masken, som jeg kalder The Sun and the Moon er en hyldest til dette – iblandet en lille snert af misundelse.

Sophie Ohmsen – The Sun and The Moon

– Men, hun er glad, kvinden bag masken, fortæller kunstneren.

Det, vi mødes om
– Herhjemme blev jeg ramt af det fortravlede liv med tætpakkede kalendere af perfekthed, og af den massive drukkultur. Der skal oftest alkohol på bordet, når vi mødes, ja – det er næsten det, vi mødes om. Eller, sådan lyder det.

– Alle de pæne ambitioner stiller mange krav, og hæmningerne letter ikke på samme måde, når vi drikker et glas Hyldeblomst.

– Jeg savner et alternativ til det hyperindividuelle fokus, men kan ikke sætte ord på. Derfor maler jeg mine spørgsmål ud.

Det, jeg kommer fra
– Jeg har malet, siden jeg var barn. Min Mor lagde vægt på, at jeg skulle opdage noget andet end at se TV, så hun opmuntrede mig til at prøve forskellige ting af, uden at være bange for, hvad andre tænkte. Samtidig var der den pæne side, hvor det var godt at få en ordentlig uddannelse.

– Som teenager holdt jeg en pause, indtil en ven spurgte, om jeg ikke skulle male et maleri til hans lejlighed? Der opdagede jeg det frirum, jeg havde glemt. Det fandtes!

– Her kunne jeg få ro og give plads til mig selv, uden jeg skulle omfavne og rumme andre først.
– Det var jeg blevet vant til i ekstrem grad, også i mit fag i sundhedsvæsnet.
– Når noget er ekstremt, er det jo ikke sundt, men her i maleriet kunne jeg være autentisk og egoistisk i positiv forstand.

Søren Kirkegaards ord om at ‘vælge sig selv’ i bogen Enten – Eller sætter Sophie Ohmsens beskrivelse i relief. Ham læser og kender hun.

Sophie Ohmsen – PAUSE #5

Der skal vi hen
– På rejsen havde jeg oplevelser, der ramte mig så stærkt, at alt andet måtte vente, til jeg havde fået dem fysisk bearbejdet ved at lave en skitse, jeg så kunne male senere.
– Jeg blev ramt af splittelsen mellem de forskellige omgangsformer og klasseskel.

– Vi skal lære noget af de sydøstafrikanske communities, hvor jeg kan stole på, at min nabo hjælper mig! Er man sin egen lykkes smed, får vi nogle ensomme liv. Vi kan godt være mere nysgerrige og få de rummelige samtaler.

– Når jeg nu skalerer motiverne fra skitserne op, så skaleres følelserne dobbelt op.

– Mit kærlighedssprog er TID, slutter Sophie Ohmsen, og det kan ses i de rolige, farvemættede flader, som bliver til under refleksionens gnistrende himmel i Københavns Nordhavn.

Her viser hun malerierne frem i slutningen af juni måned.

NTTM STUDIO
Århusgade 128K – 2150 Nordhavn
Frem til 30. juni

… … … 
Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024

Illustrationer:
Sophie Ohmsen – Studioview, Foto: Anne Ohmsen
Sophie Ohmsen – Welcome Home. Foto: Kasper Bechsgaard
Sophie Ohmsen – Don’t Forget to Live. Foto: Kasper Bechsgaard
Sophie Ohmsen – The Sun & The Moon. Foto: Kasper Bechsgaard
Sophie Ohmsen – Pause #5 – Tre veninder. Foto: Emil Monty Freddie

Sigrun Gunnarsdóttir – Liljerne

Færøske Sigrun Gunnarsdóttir viser hjertevarme fortællinger i København

På Nordatlantens Brygge i København finder vi malerier af stor enkelhed fra en varm stemme i Rigsfællesskabet. Billederne rummer på én gang den nøjsomhed, vi møder i egne, hvor havet, kysten, landet og himlen synger stærkest omkring os – og dertil en særegen intensitet i fortællingerne i et naivistisk-surrealistisk formsprog, fortalt til os af maleren, færøske Sigrun Gunnarsdóttir.

Motiverne på de to etager i udstillingen handler om nære ting, om samvær, om afsked, om gensyn, bekymringer, leg og håb i familiens skød – og om taknemmelighed for slægters gang under en stor himmel.

Midt i Bryggehusets første udstillingssal møder vi Spurven, skabt af skrøbelig papmaché – lysende orange, så den er til at få øje på. Den er en påmindelse om livskraften. En påmindelse om at se det store i det små – og om at være det, vi kan for hinanden, i al ydmyghed.

Arven
Sigrun Gunnarsdóttir er født på Færøerne i 1950 og uddannet i på Kunstakademiet
i København 1973-80 hos Sven Dalsgaard og Wilhelm Freddie.

Sigrun Gunnarsdóttir – I Bedstefars båd

I hendes barndomshjem var der kunst på væggene, malet af morfaderen Niels Kruse. Fra begyndelsen var der god opbakning til Sigruns levevej, og hendes valg virkede lette. Mere modstand viste sig, og lidt større etapespring udfordrede den unge elev til at kaste sig over opgaverne i studietiden.
Hjemme igen fortsatte hun en tid med at male et naturalistisk udtryk, men en tragisk begivenhed i familien fik hende til at stille skarpt, og vælge helt nye virkemidler – symbolerne, for livet er kort!

Op! Al den ting, som Gud har gjort
Rundt om på malerierne møder vi Spurven igen i forskellige formater, sammen med den gule lilje, Bedstemoderen, barnet, storken, fisken, Bibelen, brudeparret og Bedstefaderen. Men slet ikke det hele på én gang!

Malerierne er underspillede med centrerede kompositioner, åbne som hos David Hockney – der i bedste ‘AI’-stil krydses med Míro’s mættede flademaleri, og et farvevalg, neddæmpet som Hammershøi.

Sigrun Gunnarsdóttir – Udsigt

– Vi er jo på Færøerne, hvor de regntunge grå skyer glider hen over det lysende, grønne bjerglandskab med dramatiske klippesider og blide engdrag – uden træer. Hvor kun enkelte blomster bryder markens græstæppe.

I de to bryllupsbilleder, hvor de forelskede helt mister jordforbindelsen i begejstring over at have fået en sjæleven, vedkender kunstneren sig inspiration fra Chagall.

Sigrun Gunnarsdóttir er repræsenteret ved udsmykninger på skoler, sygehuse og med et malet portræt, en gave til HM Dronning Margrethe, overrakt ved Majestætens besøg.

Kunstneren er portrætteret i filmen Heartist, som kan ses på DR2,
– og på udstillingen, som varmt anbefales!

Nordatlantens Brygge
Strandgade 91 – København K
Frem til 22. september

… … … 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024

Kunstnere med Vingefang – foto: Marianne Leth

Sigrun Gunnarsdóttir – Spurven

Külli Suitso – mellem roser

Külli Suitso fylder 50 år
Snart – nærmere bestemt 2. juli 2024 fylder den herboende, estiskfødte billedkunstner og kunstpædagog Külli Suitso 50 år. Hun er født og opvokset i Tartu, og uddannet i maleri og kunstpædagogik fra Universitetet i Tartu.

Herhjemme er hun kendt af mange som en skattet underviser, på bl.a. Aarhus Kunstakademi.

Få kunstnere kan som Külli Suitso arbejde med lyset – og med håbet, selv, når hun arbejder med dystopiske, militære hjelme.

Bogen Hellmet between Peace and War, redigeret af filmskaberen Imbi Paju, blev i 2017 en milepæl i værkserien med hjelme, der startede efter det russiske angreb på Krim-halvøen i 2014 og optog hendes lærreder en årrække.

I 2019 blev det til Missa-suiten med gennemsigtige hjelme fyldt af livstegn, som debuterede på Tinghuset i Ebeltoft, og herefter fulgte Secret Garden. Senest har hun skabt en unik billedserie, inspireret af Højsangen og af kinesisk poesi.

Külli Suitso, der er bosat udenfor Middelfart, er medlem af BKF og Den Fynske Forårsudstilling, og har siddet i dommerpanelet på flere censurerede udstillinger.

Külli Suitso på SAK – Secret Garden

Hun har medvirket på Vestjyllandsudstillingen i Tistrup, hun udstiller bl.a. hos Galerie Progress i Hundslund ved Horsens og hos Davis Gallery i København.

Sidst på året åbner en retrospektiv udstilling i Kunsthuset i Tartu og sætter en ny milepæl på hendes første halve århundrede på kunstscenen.

Foreløbig Tak! Og Tillykke med den runde fødselsdag!

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024

Bogen med de første Hellmets, 2017 

Udstilling i Tartu 2017

Jeppe Højholt ved tegnebordet – Gubbalyckan

Jeppe Højholt fejrer 60 år
Vi kender ham alle sammen, måske uden at være helt klar over det!
– Jeppe Højholt er født 8. juni 1964 i Kgs. Lyngby, uddannet med speciale i tegneserier fra Skolen for Brugskunst, Designskolen i København. Jeppe Højholt har skrevet og tegnet til universer i DR’s børnekanal ‘Ramasjang’, samt instrueret og produceret.

Mest kendt er Bamse, Kaj & Andrea, de skøre bøger med Carsten & Gitte fra Ramasjang, Pandaerne for Morgenthaler og DR, samt tegninger til Rasmus Klump og Fætter BR.

På DR blev han tegneserietegner, musiker, lydkunstner og vindharpebygger. I fritiden lavede han rock-tegneserie, pladecover, stickers og plakater for Dieters Lieder, og samarbejdede med Søren Rislund fra  Monrad&Rislund om tegneserien Rislund og Højholt i magasinet KystbaneKomix, samt leverede tegninger til det nordiske ungdoms-månedsmagasin, GameReactor.

Jeppe Højholt – Levende lys

Med bureauet Savannah har han lavet animationer til computerspil. Skabt en portal for Danmarks Kirkelige Mediecenter, og undervist i tegneserier på Ungdoms- og billedskoler i København.

Som billedkunstner har han udstillet på Det Franske Institut, i Nikolaj Kirke i København, og med Katherine Whitehouse i Höörs Konsthal i 2022. Arbejder i dag som illustrator, animator, forfatter, samt billedkunstlærer i Kulturskolan i Hässleholm i Skåne.

60-års dagen blev fejret hos Davis Gallery, Contemporary Art i Bredgade i København, hvor nye værker kan opleves på Sommerudstillingen.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret på navnesiderne i Politiken (8. juni), i Kristeligt Dagblad (8. juni)
og Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024

Fødselaren gav en sang med vennerne 8. juni

PS!
Jeppe Højholt tegnede Adventskalenderen for Kunstavisen.dk i 2023:
– Mens vi venter på lysets komme – Jeppe Højholt

Copenhagen Photo Festival – Ulla Hauer i proces

Copenhagen Photo Festival fejrer 15 års jubilæum 6. – 16. juni

Med en vifte af begivenheder rundt i København og i Sydsverige inviterer Copenhagen Photo Festival til fejring af festivalens 15 års jubilæum fra 6. – 16. juni.

I det samlede program medvirker museer, gallerier og fotoskoler fordelt over København og Sydsverige, og der er meget at gå på opdagelse i eksempelvis hos Fotografisk Center, Galleri Banja Rathnov, Galleri Krebsen, Kunst 86 og mange flere.

På Refshaleøen ud for Copenhagen Contemporary og Skabelonloftet vises en udendørs udstilling af elevværker fra nordiske fotoskoler.

Festivalen har siden 2019 udnyttet mulighederne for en anderledes udstilling på B&W’s nedlagte bedding på Refshaleøen og forædlet festivalformatet på banebrydende vis, hvor det rå urbane vildnis giver den besøgende en kropsligt sanselig kunstoplevelse. 

Cph Photo Festival – Etna finder du i vildnisset

– En værkserie, fotograferet på den Sicilianske vulkan Etna, præsenteres således gemt i terrænet, så du selv skal klatre lidt for at se det hele, og en anden serie, som beretter om dramatiske flugtforsøg vises i grænselandet mellem industrielle bygninger og krat – det er godt tænkt. 

– Her forbindes bynatur således med festivalens fotografier, workshops, events og fester til glæde for fotoentusiaster og publikum også indenfor i store Tipi-telte og i containerbyen på stedet.

Forbundethed – ’Entanglement’

Årets tema er Forbundethed – Entanglement, som tolkes bredt. Nogle forholder sig til menneske og natur, nogle til politiske strømninger, sociale afhængigheder – og nogle forholder sig kun til sig selv. Et træk, der træder stærkt frem blandt elevarbejderne, hvor den enkelte sætter sig selv i fokus, bogstaveligt talt.

Andre forholder sig til vores forbundethed gennem tid. Eksempelvis tolker kunstneren Ulla Hauer gamle fotografiske portrætter ind i nutidens teknologiske muligheder, hvor mobiltelefonen bliver et værktøj i den kunstneriske bearbejdningsproces.

I en tid med overstrømmende mængder af visuelle indtryk og udtryk, ikke mindst fordi det er blevet muligt for den enkelte at bidrage med håndholdte mobilfotos, er det blevet til noget af en jungle at forholde sig til fotografisk kvalitet.

Ulla Hauer – Female Ancestor in digital recreation

– Det er så at sige lagt ud i egne hænder.

Fra at være en lokal festival med fortrinsvis amatører er det i dag en global festival også for semi-professionelle og professionelle, som ses præsenteret i gallerierne.

– Gennem årene har Copenhagen Photo Festival skærpet sit internationale fokus og med et ’open call’ tiltrukket fotografer til Danmark fra hele verden. I år modtog festivalen således hele 639 ansøgninger fra ikke mindre end 68 lande.

– Copenhagen Photo Festival 2024 står i fællesskabets tegn med både flere publikumsinvolverende tiltag og flere aktiviteter, der bygger bro mellem de udstillende fotografer og knytter tættere bånd mellem festivalens mange partnere, fortæller festivaldirektør Maja Dyrehauge Gregersen.

Tjek det samlede program på https://copenhagenphotofestival.com/
Nogle udstillinger kan have kortere/længere varighed.

Copenhagen Photo Festival
Festivalplads Refshaleøen 173 C
1432 København K
Til 16. juni

Cph Photo Festival 2024 på Refshaleøen

… … …

Festival kontor
Copenhagen Photo Festival
Villa Kultur · Krausesvej 3
2100 København Ø

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juni 2024

… … … 

Copenhagen Photo Festival 2024

Danskeren i rummet
Kunstavisen 5 / 2024

Maria Wandels store portræt af den danske astronaut Andreas Mogensen går én under huden

Vægtløst svæver han dig i møde, den danske astronaut Andreas Mogensen på billedkunstner Maria Wandels markante portræt. Det er malet på glas og belyst indefra i den specialfremstillede, dybe, boksramme af mahogni, tappet sammen af ahorn og forsynet med et element af uendelighed – den såkaldte Infinityboks – midt i billedet.

Det måler 210 x 150 cm, og man skal bestemt møde det billede i virkeligheden.

På den ene side af glasfladen har Maria Wandel skabt en farverig, abstrakt baggrund, der indeholder glimt af universet, som Andreas Mogensen har set og sendt til Jorden på sin 199 dage lange færd på Den Internationale Rumstation.

Kunstneren har her transformeret reminiscenser af Andreas Mogensens videoer, set fra hans yndlingsrum Cupola med maleriets akrylmaling og spejlglas på en måde, der får beskueren til at gå på opdagelse i værkets mange lag. Hist og her anes et landskab, måske en af de 16 daglige solopgange og -nedgange, som rumstationen gennemløb på jorddøgnets 24 timer.

Et anderledes astronautportræt
På forsiden af den tunge glasflade har Maria Wandel skabt et vellignende, men overraskende portræt af Andreas Mogensen.

Vi møder ham i et eftertænksomt øjeblik, i et frikvarter uden PR-smilet og uniformens glamourøse emblemer. I stedet holder han med en vis alvor den gådefulde Infinityboks, formet i 3D af spejle, lys og en cirkel af bladguld. Her er symbolet på det, det hele handler om – opdagelserne, forskningen, menneskets uendelige længsel efter at få overblik over universet – dets skabelse, og alt hvad der mon må være derude.

Portrætafsløring på Frederiksborg 2024

Med sin på én gang abstrakte og konkrete tilgang har kunstneren formået at give os et værk at undres over. Vi inviteres med i rummet og inspireres til at dele astronautens og videnskabsmandens urtrang til at opdage og undersøge. Det flerdimensionelle forlener det klassiske portræt med et element af den teknologi, vi præges af i dag. Det ajourfører hermed kunsthistorien.

Universets gåde
Værket blev afsløret af hovedpersonen selv og kulturminister Jakob Engel-Schmidt 4. maj i Frederiksborg Nationalhistoriske Museums Portrætgalleri, efterfulgt af et offentligt arrangement i Riddersalen, hvor børn og voksne kunne opleve at komme tæt på den verdensberømte dansker, som gerne delte sin veneration for Jorden og fremtiden i rumforskningen.

På Frederiksborg Nationalhistoriske Portrætgalleri var alle så starstruck, at kunstneren end ikke blev nævnt i velkomsten. Så meget mere velfortjent var klapsalverne til Maria Wandel ved præsentationen i Riddersalen, hvor hyldesten bekræftede portrættets berettigelse.

Frederiksborg ∙ Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Permanent i portrætsamlingen

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Forsideartiklen på Kunstavisen 5 / 2024 – maj 2024
… … … 

Lisa Bjerregaard i forgrunden – Andreas Mogensens Mor genkendte glimt i udstillingen

Børnene tegnede, mens voksne fortalte i Riddersalen 4. maj 2024

Detalje med spejl

Møbelsnedker Asger Mahnecke Traelala, 2024

.

.. … …

PS: Møbelsnedker Asger Mahnecke har lavet rammen i mahogni og ahorn
– Læs mere hos Traelala 

Foto: det færdige portræt krediteres
Frederiksborg ∙ Nationalhistorisk Museum.
Jonathan Damslund 

Fotos fra afsløringen af Inge Schjødt, komkunst.dk