Fotograf Emil Frej Hansen har imponeret med fantastiske naturfotos og med en ypperlig kvalitet, da han fotograferede en billedkunstners sarte pasteller. For nylig har han leveret fotos til bogen 101 Kunstnere. Vi har fået lov at kigge fotografen Emil Frej Hansen over skulderen. Her fortæller han, hvordan fotografiet blev levevejen og at naturen stadig er det sted, som bedst lader ham op
Hvordan blev du fotograf?
– Jeg har altid beundret naturen og mennesker og detaljerne, der er i alting, fortæller Emil Frej Hansen. Han er født i 1985, og kan opleves dels via galleriet Artcompaz på Frederiksberg og dels via sit website frejfoto.dk.
– Da jeg var ved at gå ud af 9. klasse, købte jeg mit første lille digitale kamera, et Olympus, og på kortet kunne der være 26 billeder, så, mindre end en gammeldags filmrulle. Jeg har altid været kreativ anlagt, og er vokset op i en kreativ familie med en utroligt kreativ mormor og mor, samt en farfar, der var maler.
– Jeg begyndte at fotografere naturen og menneskerne omkring mig, og fandt en ro og tilfredsstillelse i at fange nogle unikke vinkler og stemninger. Jeg printede nogle postkort, og solgte nogle på min mors julemarked. I gymnasiet tog min interesse for foto til efter en skoletur til smukke Færøerne. Jeg investerede i et bedre spejlrefleks kamera og nogle bedre objektiver.
– Efter gymnasiet fik jeg job i en børnehave som pædagogmedhjælper. Her begyndte jeg at tage portrætter af børnene udendørs, og forældrene elskede dem. Dette gav mig blod på tanden, og jeg startede herefter på fotoskolen ude på Amager. Her gik jeg i et år, men indså hurtigt, at det nærmest var umuligt at få en læreplads, som var påkrævet for at fortsætte uddannelsen.
Så besluttede jeg at bruge 3-4 år på at starte mit eget, og i 2006 stiftede jeg mit eget firma Frejfoto og efter to og et halvt år levede jeg af det.
Du har haft naturen som legeplads, hvad har det betydet?
– Naturen betyder utroligt meget for mig, og jeg vender tilbage til den gang på gang, når jeg skal lave nye projekter. Det er her, jeg får mange af mine allerbedste billeder, og det er også her, jeg drømmer mig væk i små eventyr og visualiserer mig ting, jeg ikke ville komme på hjemme ved skrivebordet, fortæller Emil Frej Hansen, som er vokset op på nordsiden af Herlev ud til Smørmosen, et af Fingerplanens grønne åndehuller.
– Da jeg var knægt og ikke mere end 7 år gammel, gik jeg på eventyr i mosen, hvor vi boede. Jeg pakkede en vogn og drog ud på egen hånd med madpakke, fiskestang, kikkert, kniv osv.
– Jeg husker denne følelse af at udforske og opleve naturen, og det, at kunne ligge i en græsmark og kigge ind mellem græsstråene, nede langs jorden, og forestille mig, at jeg var helt lille og kunne gå på eventyr i denne enorme græsskov.
– Nogle gange vender jeg tilbage til denne følelse, når jeg laver makro fotografering, og det er helt fantastisk. Så, min opvækst i naturen, og mine forældres kreative og naturlige opdragelse, det har helt sikkert været med til at give mig helt vildt meget med på vejen.
– Jeg har også altid elsket at tegne, når jeg havde tid til det. Jeg er ikke særligt god til det, men elsker at skabe noget fra bunden, og se det udvikle sig. Jeg spiller også musik, guitar og trommer, og har et lille garageband, hvor jeg og fire andre gutter hygger med at spille noget hjemmelavet rock. Det bliver nok aldrig til mere end det, men vi hygger os og skaber noget, vi får glæde af, og for os er det, det vigtigste lige nu.
– Jeg har altid set op til min far, som kunne bygge ting, vores barndomshjem, eksempelvis. Jeg har dog aldrig selv haft helt de samme færdigheder, men som knægt fik jeg stukket en hammer, nogle søm og en sav i hånden, og så kunne jeg ellers bare gå i gang med at bygge huler. Og det gjorde jeg, fortæller han.
– Jeg byggede bl.a. en tre-etagers hule oppe i et træ med fælder, gulvtæpper og hele molevitten.
– Og sidste år byggede jeg en træhule oppe i et træ på vores grund til vores 3 drenge. Et sjovt, men svært projekt.
– Derudover kan jeg godt lide tanken om at kunne overleve i det fri, bruge naturen til ens fordel, samle svampe, urter, nødder osv. – Ved at kunne lave ild og finde ly, bygge huler og gå på eventyr, synes jeg, at man vender tilbage til en simplere tid, mens man gør det, hvor dagligdags bekymringer og stress forsvinder, og nye ideer tager fat.
Hvad sker der, når du fotograferer?
– Når jeg fotograferer, især naturen, men også sådan generelt, så forsvinder tiden omkring mig.
Man kan blive helt euforisk, når man fanger noget, man ved er helt specielt, og man kan også blive frustreret, når det ikke lykkes, og det hele bare ikke spiller.
– Det kan få én til at sidde timevis i bidende kulde for at fange det rigtige øjeblik, eller vandre op på toppen af et mindre bjerg med 20 kg fotoudstyr på ryggen. Man gør, hvad der skal til, svarer Emil Frej Hansen, som bl.a. har fotograferet på Island og i tropisk klima i Thailand.
Hvordan er der forskel på dine opgaver – hvad inspirerer dig i de forskellige set-ups?
Fotoopgaver kan være vidt forskellige, lige fra produktfoto af shampooflasker til naturbilleder i en thailandsk jungle.
– Selvfølgeligt er der også forskel på, hvor sjovt noget er, og generelt er det sjovest jo mere kreativ frihed, der ligger i opgaven.
– Nogle opgaver er meget låste, og skal se ud på én måde, og så laver jeg det, så godt jeg kan, og skaber nogle flotte, salgbare billeder. Dette skal man kunne som professionel fotograf, og er for det meste også en nødvendighed, hvis man vil leve af det.
– Så er der også de mere spændende opgaver, hvor man skal portrættere mennesker eller dokumentere spændende begivenheder, og hvor man har noget mere kreativt spillerum, og det er selvfølgelig ekstra fedt for en fotograf at lave, siger Emil Frej Hansen.
Vil du fortælle lidt om naturlige billeder contra manipulerede billeder?
– Der kan være mange holdninger til manipulerede billeder, men jeg ser det oftest som kunst, og jeg kan godt lide blandingen af det, og at lege med det, fortæller Emil Frej Hansen.
– Mange af mine naturbilleder og er også lettere manipulerede, da det ofte ikke er muligt at fange den aktuelle stemning i naturen i et billede, lige ud af kameraet. Typisk er det flottere i virkeligheden. Øjet er bedre til at fange detaljerne i himlen og skygger i området på samme tid.
– Nogle gange kan man også skabe meget manipulerede billeder, der skal ses som et kunstværk frem for et fotografi.
– Alle elementer i mine billeder er dog fotos taget af mig selv, men sat sammen på kryds og tværs.
Lige nu, hvad sker der så ?
Lige nu er hele verden lagt ned af en underlig virus, og ingen ved helt, hvordan fremtiden ser ud.
– Jeg håber dog, og er overbevist om, at vi nok skal komme igennem det sammen, og at kunsten og den visuelle kommunikation ikke er forbi, men altid vil bestå.
– Det har den gjort gennem alle krige og sygdomme gennem historien.
– Det vil bare kræve, at vi tilpasser os og hjælper hinanden, og bliver ved med at skabe, slutter Emil Frej Hansen.
Emil Frej Hansen bor og arbejder ved Køge Bugt
Studieadresse:
Degnestræde 7, Greve
Se mere på www.frejfoto.dk
Af Inge Schjødt
Publiceret Kunstavisen Online, april 2020
Klik ind og se billederne i bedre format