Torben Thim – Klippede former

Atelierudstilling på Rosenplanteskolen i Løve med Torben Thims egne værker

Nogle kunstnere besidder en palet af talenter fra forskellige faglige felter, der får vekslende fokus i livets løb. For snart 45 år siden skifter Torben Thim atelieradressen i København ud med et stråtækt bondehus i Løve på Vestsjælland, midtpunktet i en usædvanlig rosenplanteskole, skabt af den aldrende rosenkender Valdemar Petersen (1901-1986).

Torben Thim, der er blevet grebet af roserne og deres vidtspændende fortællinger, flytter ind på sin 33 års fødselsdag i 1979, og tager videreførelsen af den historiske rosensamling til sig. Arkitektur- og filosofistudier bliver sammen med tegne- og malerkunsten ikke lagt helt på hylden, men må for en tid sættes i anden række.

Kunsten, som han skabte fra midten af 1970’erne med udstillinger på Charlottenborg og på Den Frie i godt selskab med blandt andre powerparret fra Birkerød, maleren Bent Stubbe Teglbjærg og keramiker Conny Walther, kalder igen og igen.

Den snart 78-årige Torben Thim har netop åbnet Planteskolens glashus og atelierbygning for en udstilling af egne værker.

Hvad byder vi Jorden?

Torben Thim – installation

En installation af ti glascylindre er det første, man ser. Hver af dem er fyldt til randen med håndstore og mindre objekter, som enhver anden ville have smidt i skraldespanden. Kontrasten er markant i forhold til Glashusets Clematis og italienske terracotta.

– Det begyndte med et barns glemte hårspænde, og derefter smed jeg lommens overflødige dimser samme sted hen. Over ti år er der akkumuleret utallige stumper.

– Hvad bliver det ikke til for vores Jord, når flere milliarder forbruger på den måde? spørger Torben Thim.

Nattens drøm er dagens motiv

I malerierne møder vi en blanding af abstraktioner og figurative elementer, nogle med reference til havekunsten, som de to motiver med Topiaries, rundt klippede former, set i en tysk specialplanteskole.

I en serie motiver med kvindekroppe har modellerne røde, næblignende masker for ansigtet?

– Kvindens væsen er for mig et mysterium. Det har jeg altid ønsket at afsløre, men jeg har aldrig kunnet male mig frem til hendes ansigt. Der kommer en maske på undervejs, fortæller han.

Torben Thim – Den korsfæstede

Kristendommens korsfæstede Kristus er et tilsvarende mysterium i kunstnerens motivverden.

Allegorier fra litteraturen og gedigent indrammede rene, maleriske abstraktioner optræder side om side i en farvepalet, skabt på gehør.

– Når jeg sætter mig i min malestol og griber om malekrykken – om jeg har smerter, bekymringer eller et sind fyldt af glæde, så går der snildt 6-8 timer i den særlige tilstand af fordybelse. Det er metamorfose i farver!

Vi tror ham på hans ord. 

… … …

Rosenplanteskolen Løve
Plantevej 3 – Høng
Frem til 1. juni 

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2024 – maj 2024 

… … …

Af Torben Thim

Jubilaren Annegrethe Davis i Bredgade

Annegrethe Davis fejrede 1. maj 25 års jubilæum som gallerist i Bredgade i København. Her repræsenterer hun danske og internationale kunstnere, viser glaskunst og keramik og skaber udstillinger og events, ofte relateret til udenlandske ambassader, baltiske og nordatlantiske repræsentationer.

Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en bred vifte af udstillinger fra klassisk modernisme, over 1980’ernes poetisk-narrative fortællinger til de lærde figurative realister i udstillingsrækken Realistisk Set.

Hun har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten, såvel danske Næblerød, som svenske og islandske malere, og hun har taget klimadiskussionen I Sagens Natur.

Annegrethe H. Davis fik grundlagt sin interesse for kunst fra 11-års alderen, idet hendes far, Kurt Hansen drev Bredgade Kunsthandel i København. Her lærte hun lærte indramning, og mødte talrige af tidens kunstnere. Efter studentereksamen arbejdede hun med kunstformidling i USA og Tyskland.

I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted og har videreført kunsthandlen, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art.

Samtidskunstnere i Bredgade 69

Gennem en årrække har hun bidraget til branchens udvikling gennem sin indsats i sammenslutningen Danske Gallerier og ved messeaktivitet i ind- og udland.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2024 – Navne
… … …               

Internationalt anerkendte glaskunstner Lene Bødker udstiller My Inner Garden

Realisterne Håkan Nyström og Thor Lindeneg 

Af Rikke Bjørn – Untitled

Den sfæriske geometri i Rikke Bjørns optisk-konkrete værker er meditativ som en solnedgang

Der er den smukkeste udsigt over Isefjordens udløb i Kattegat fra udstillingsstedet Fyrgården i Hundested. Kun et stenkast derfra ligger grønlandsfareren Knud Rasmussens Hus, så der er flere gode grunde til at sætte kursen mod Hundested og besøge Rikke Bjørns udstilling hos Hundested Kunstforening.

Indenfor på de to etager i den gamle fyrmesterbolig præsenterer Rikke Bjørn et tværsnit af værkserier, skabt indenfor de seneste 5 år. Hun maler en elegant og farvemæssigt moderne udgave af optisk-konkret kunst.

Visuelt har værkerne ikke direkte så meget med traditionelle solnedgangsbilleder at gøre – og dog. Den meditative effekt ved at betragte dem minder meget om solnedgangens enkle, varierende og beroligende perspektiv. Pulsen sænkes!

Rikke Bjørn – Untitled

Optisk kunst er for alle
Den klassiske variant af Op-Art, optisk kunst fra starten af det 20. århundrede ved Victor Vasarely og Bridget Riley, var skabt med det demokratiske formål, at kunstoplevelsen skulle være for alle uden krav om særlige analytiske færdigheder.

– Her er ikke en hel masse at fortolke, fortæller Rikke Bjørn om den maleriske genre, hun arbejder med.
– Det er den enkle komposition og de forskellige optiske virkninger, som er interessante.
– De fremkommer undervejs, som jeg arbejder mig frem med pensel og tape, fortæller Rikke Bjørn.

Som matematiker og systematiker skabte hun i gymnasietiden sin egen farvelære ved at farvelægge blokkevis af ternet papir. Farveøvelserne kommer hende nu til gode. Intuitivt i maleprocessen vælger hun farvernes rækkefølge.

De første eksperimenter i en ny serie er gerne legemsstore for at få en sanselig dialog i gang. Billederne bliver til på helt hvide lærreder, hvor hun starter med figuren i midten, og derfra bearbejder kompositionen ud på fladen. Her danner hun optiske forløb af stribede farvelag med flader og rum, der har mere eller mindre mættede overlap. Den samme hvide baggrund ser pludseligt forskellig ud, og det giver nogle unikt visuelle effekter, når farverne spiller op til hinanden.

Striber og cirkler

Rikke Bjørn – Untitled

Linjeløbene optræder perspektivisk som et trompe-d’oeil, der udfordrer synssansen. En elipseform bliver kuglerund, og i de stribede vægge i et frontalt perspektiv ændres rummets form ganske overraskende, når du flytter dig i forhold til billedet. En anden stribet flade træder frem, for derpå at træde tilbage i en ny dybdevirkning, mens du betragter den.

Oplevelsen af Bjørns indfarvede 3D-epoxyværker, de lange lærredsstokke og malerierne er som at blive givet en pause i en verden af visuelt overload.
– Her skal vi ikke forarges eller stødes, men blot være – og forundres for en stund.

Hundested Kunstforening
Fyrgården – Fyrstien 1 – Hundested
Frem til 16. juni 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – maj 2024

Se flere fotos fra udstillingen på facebook
komkunst.dk – 14. maj 2024

Rikke Bjørn – Untitled

NB! Kunst skal ses i virkeligheden
– særligt for farvegengivelse og proportioner

Objekter – Rikke Bjørn

Maria Engholm – Skuer ind i verden, udsnit

Maria Engholms udsmykning til Øregård Gymnasium blev til i tæt dialog med modtagerne

Billedkunstner Maria Engholm fuldendte i slutningen af januar en stor bestillingsopgave til Øregård Gymnasium i Hellerup. Efter et halvt års arbejde kunne hun endelig aflevere maleriet Skuer Ind i Verden.

For nyligt fik en kreds af kunstinteresserede Maria Engholms egen beretning om udsmykningens uortodokse tilblivelse og hørte om hendes ståsted i den kunstneriske praksis.
– Her er et sammendrag fra et berigende kunstnermøde.

Kunstnermøde på Gyldendal
På staffeliet i storstuen på gården Gyldendal i Lille Rørbæk står den grafisk fremstillede version af Maria Engholms udsmykning til Øregård Gymnasium. Billedet er optrykt i en begrænset edition af Giclée-tryk, hvor hvert eksemplar er blevet særskilt bearbejdet inden den omhyggelige indramning.

47-årige Maria Engholm blev sammen med 9 andre kunstnere inviteret ind i en udvælgelsesproces af kulturudvalget på Øregård. Her medvirkede både lærere og repræsentanter for eleverne, og det lykkedes for kunstneren gennem dialog ved udvalgets besøg i studiet for alvor at få fat i de unges interesse.

Maria Engholm – This Is Not the End of the World, udsnit

Maria Engholm har gennem nogle år været optaget af såvel den æstetiske som den politisk-aktuelle samtid, og hendes værker afspejler diskursen om klimaproblematikker samtidig med venerationen for naturens skønhed og kraft.
– I hendes værker ser vi både det skønne, det grimme og et glimt af fremtiden, fremstillet i et sanseligt malerisk sprog med collage, pastose og tynde farvelag og en ret stor detaljeringsgrad i de genkendelige elementer.

Ofte maler hun på plader af birkefinér, hvor træets årringe inkorporeres i værket.
– Naturen kommer til at spille førsteviolin, helt konkret. Kunstneren røres af træets livscyklus, når hun så direkte kan aflæse, hvordan træet har haft det i sin tid i jorden.

De unges perspektiv
Gennem flere dialoger med nogle af gymnasiets elever fandt Maria Engholm frem til en række emner, der skulle indgå i maleriet. Eleverne nævnte fx sport, fester, fællesskaber, venskaber, kærlighed og knuste hjerter, kilder til både nervøsitet og boblende livsglæde. Men også en følelse af pres for at kunne følge med, og for at kunne se “godt nok ud” sammen med den voksende teknologiske udvikling, skærmens og sociale mediers magt!

– Fortællingen om skolen og dens historie formes i forskudte tidslinjer, hvor hver elev har sin individuelle fortælling og opfattelse af tid, situation og rum, forklarer kunstneren.

Maria Engholm – Skuer ind i verden, udsnit

Maria Engholm lod sig inspirere af gymnasiets markante, funktionalistiske arkitektur med dens symmetriske opbygning, marmorsøjler, trapper og store vinduespartier.

Hun besøgte både det trapperum, hvor maleriet skulle installeres overfor et marinemaleri af Christian Mølsted og den storslåede aula, som gør indtryk og virker som skolens kerne, ‘torvet i byen’, mødestedet, hvorfra der er åbninger til forskellige rum, fagligheder, fællesskaber og en verden af muligheder udenfor.

– Det smukke, matterede glastag lukker et blødt lys ind, og får måske den besøgende til at kigge op og -tankemæssigt – komme helt ud i universet, fortæller kunstneren.

Maleriets bestanddele

– Maleriet består af 4 dele, med forskydninger, brudte flader og mellemrum. Studenten står i centrum af maleriet i et rum, der har elementer og loft som i aulaen. Han eller hun står i et lidt uvirkeligt abstrakt landskab. I siderne er der åbninger til andre universer og verdener, hvor flere sidefortællinger folder sig ud. Studenten står og skuer ind, men også ud i verden.

– Vi kan se livets træ, eller måske kundskabens træ, eller måske bare et træ, og Slangen, der kigger på dig. Slangen med kontrastfylde betydninger – alt efter hvilken kulturel, religiøs eller filosofisk kontekst, du sætter den i – fx ondskab, synd, fristelse, men også helbredelse, fornyelse, død og genfødsel, lys og mørke osv.
– Æblet findes også i maleriet, men kun et æbleskrog ligger der tilbage!

– Der ligger forskellige bøger på noget, der ligner et bord, og på en af dem står en tekst: “Wherever you go, there you are”. Den handler om at acceptere og forstå dig selv i nuet, uanset din fysiske placering eller livssituation.

Maria Engholm – klik ind og se de mange detaljer i maleriet Skuer ind i verden

På en anden bog står der We are all connected – en sætning, der leder vores tanker mod alt levende på vores smukke planet, Jorden.
– Jeg tror, vi mangler at føle en større forbundethed med alt levende omkring os. Mennesket er på de fleste niveauer forandringskraften. Spørgsmålet er, om vi kan leve op til det ansvar?

– Vi er alle naboer. Hele verden kalder på nye måder, alle væsener leder efter nye veje, naturen søger efter ny energi både indefra og udefra.

– Klimakrisen berører mig utrolig meget. Til venstre i maleriet ser vi et paradis i forfald. Pga. stigende temperaturer er der udtørret natur, visne knækkede palmer, træer i brand. Midt i det hele ligger der efterladte redningsveste på jorden. I vandet er der plastik, og der ligger døde bier.

– Men i alt mørket og alvoren findes der lys og optimisme i horisonten.
– Tunge, alvorlige budskaber er man nødt til at servere med en del optimisme,
for ellers tror jeg ikke på, at du kigger på det, tænker over det og derved måske vælger at handle på det!

Kunstnerens egne notater til billedet

– Nogle af tingene i maleriet er lavet for at fange de studerendes opmærksomhed, og få dem til at stoppe op, det er ting jeg har observeret en del unge gå rundt med, f.eks. Red Bull dåsen og Snuspakken. Skakspillet i græsset repræsenterer bl.a. temaer som strategi, taktik, beslutningstagning og balance mellem kontrol og usikkerhed.

– Jeg har valgt at lægge John Lennon og Yoko Onos plakat på bordet, der siger ”WAR IS OVER, If You Want It” som kommentar til tidens krige.
– Og jeg malede mit notepapir under plakaten med WAR IS OVER med mine håndskrevne noter.
– Derpå er noteret flere af de vigtige emner, jeg gerne ville have med i maleriet, bl.a. FREEDOM, Fællesskab, Verdensmål, USA, Fear Eats The Soul, LOVE og sætningen: HUSK DU ER VIGTIG!

Således kommer vi rundt om det fornemt detaljerede værk, der i virkeligheden måler 2,5 x 2 meter, og nu indgår i samlingen på Øregård Gymnasium.

Naturens stærkere kraft

Maria Engholms nordiske farvepalet og fokus på naturen giver nogle appetitvækkende værker, som får os til at se nærmere til. Vi opdager så, at egespiren vokser på en skraldebunke, og der flyder plastik i vandkanten, men det genkendelige holder blikket fast.

Kunstneren fortæller om udsmykningen Skuer ind i verden

Maria Engholm har stor tiltro til naturens egen kraft, og lader os se, hvordan elementerne får overtaget.

Indadtil fokuserer hun på relationer mellem omverden, krop og nuet, og fascineres eksempelvis af performancekunstneren par excellence, Marina Abramovic, der opfordrer os til at se i spejlet og hvordan vi kaster skygger – Look at your Reflection, siger hun.

Ungdommen på Øregård Gymnasium har i hvert fald fået et storslået værk at spejle sig i med Maria Engholms aktuelle udsmykning.

… … …

Øregård Gymnasium
Gersonsvej 32 – 2900 Hellerup
Permanent udsmykning

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – april 2024
Klik ind på illustrationerne og se dem i en bedre version

Skuer ind i verden – nu på Øregård Gymnasium

Motivet til Øregård – her i Giclee-tryk, limited edition

Grete Balle – Grønne Væsner

Grete Balle viser nye malerier med mere hos Galleri Valdal i Valby

Det er en ærværdig nestor på den danske kunstscene, som præsenteres på udstillingen Malerier m.m. hos Tolstrup og Pryds i Galleri Valdal i Valby. Og en særdeles levende én af slagsen.

Grete Balle, der runder 98 år, mens udstillingen pågår, bliver stadig optaget af de materialer og muligheder for at skabe, som hun ser omkring sig, og hun bliver ved med at overraske med sine valg.

På udstillingen præsenteres – ud over nye malerier og collager – et gensyn med kunstnerens anerkendte tekstilkunst samt en serie stærke, keramiske relieffer.

Den frie kunst
Det åbne sind synes at være kunstnerens stærkeste kendetegn.

Helt fra starten i slutningen af 1940’erne lod Grete Balle konformitet og kategorier bag sig, og rettede sit fokus mod det billedlige udtryk, som hun efter en figurativ periode formåede at danne på egen hånd, dels i maleri, dels i tekstil og dels indenfor keramisk dekoration. Ofte i blandformer, som sprænger rammerne.

I følgeskab med CoBrA-inspirerede kolleger, som ægtefællen Mogens Balle (1921-1988) samt abstrakt-eksperimenterende modernister, som Gunnar Aagaard Andersen, Arthur Køpcke m.fl., har Grete Balle selvstændigt udfoldet en lyrisk form- og farvesans, typisk med naturens store palet som inspirationskilde.

Grete Balle – Hirsholmenes fugle

Temaer slåes an, så betragteren fra kunstnerens hånd animeres til at zoome helt ind i stenens fascinerende materie og helt ud i en svimlende fugleflugt over Hirsholmene.
– Grete Balle nød godt af et arbejdsophold der i BKFs Kunstnerboliger, og på udstillingen kan man opleve et triptykon – Hirsholmenes Fugle.

For en sjælden gangs skyld optræder enkelte motiver med et tydeligere landskabspræg – for sådan har materialerne villet det! Lærrederne kan for Grete Balle sagtens være slidt sejldug med tydelige syninger, og forgrundens grønne enge kan bestå af tætkrøllet papemballage. På afstand viser bjergsøens klare horisont sig beroligende enkel midt i det fabulerende.

Malerier med mere
Til udstillingen har Tolstrup og Pryds lånt den markante vævning Gennem Rødt Land fra 1987. Den bæres af en smuk mørk gren fuldt integreret i værket, der i øvrigt består af alle former for tekstile og ikke-tekstile materialer – fra nylon til silke, fra plastik til uld og stumper af slået tovværk. Alt kan bruges.

Grete Balle – Evighedens Blå

I fire keramiske relieffer kaster kunstneren sig ud i endnu et eksperiment. En maler kender sædvanligvis farven i penslens strøg, men i den keramiske dekoration træder farvernes karakter først helt frem efter brændingen. Kunstneren Grete Balle står sikkert i sin sans for materiale, form og udtryk.

Galleri Valdal
Bykildevej 8, kld th – Valby
Frem til 11. maj 

….

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 4 / 2024

Grete Balle – Himlen, Jorden og Fjorden

Billedkunstner Jens Chr. Jensen

Kunstneren Jens Chr. Jensen sætter tydelige aftryk i det Midt- og Vestjyske kulturliv og rundt omkring i nordiske landskaber med sin kunst og sit engagement.

Han kendes på sine assemblager, skulpturer og udsmykninger til kirker, kunstmuseer og virksomheder samt for LandArt – fortrinsvis skabt af genbrugte elementer, der er samlet i en geometrisk opstilling.

22. april fejres en ny bogudgivelse med titlen TID & STED i Kunstpakhuset i Ikast. Bogen har tekst af undertegnede, kulturjournalist Inge Schjødt.

Med nu 75 år på Jens Chr. Jensens fødselsattest er der lagt et par kapitler mere til kunstnerens livs- og kunstfortællinger. Nye værker har set dagens lys og nye indsigter er kommet til veje. Det må vises og fortælles!

I tre tidligere bøger er en pæn del præsenteret og fortalt, dels af kunstkritiker og forfatter Erik Meistrup i bogen Materialernes sprog, 2004, dels af kunsthistoriker Bente Jensen i bogen NU & DA fra 2009 og dels af teolog og kunstanmelder Troels Laursen i bogen Fra en ny kant, 2019. De har alle tre kigget tilbage i både livshistorie og kunsthistorie.

TID & STED – med tekst af Inge Schjødt

I den nye bogs otte kapitler bevæger vi os ud i landskabet, omkring skulpturer, ser på kunst i og omkring kirken og kommer nærmere på Jens Chr. Jensens blik for og erfaringer med både industrihistoriske og kulturhistoriske materialer i nye assemblager, installationer, og udsmykninger – hovedsageligt fra de
seneste 5-6 år.

Alt skabt af Jens Chr. Jensen i samklang med naturens påvirkning i TID & STED.

Velkommen til lancering af bogen i Ikast 22. april. 
Bogen – indbundet, 220 sider – kan bestilles via mail hos kunstneren – jenschr@jenschrjensen.dk 

Kunstpakhuset Ikast
Reception og bogudgivelse
22. april kl. 19

Af Inge Schjødt, komkunst.dk

Læs mere i Kunstavisen 4 / 2024
– udkommer 20. april

… … …

Assemblage af Jens Chr. Jensen

LAND ART Norge

Aleksander Kosmala i Vandrehallen 2024

Velkommen til BKF Nordsjællands udstilling – Midt i en overgang / Grøn omstilling og klimabevidsthed – hos Hillerød Kunstforening i Kunsthuset Annaborg.

MIDT I EN OVERGANG…! Ja, det må vi nok sige!
Vi er i et årti med markante kriser og nye erfaringer,
der sætter spor og sætter spring i gang.

På mange felter ændrer forholdet sig
mellem det individuelle og det kollektive
indenfor den sociale, den politiske og den kulturelle samtale.

I årtier har kunstnernes bastion været en FRIHEDENS ARENA.
Hvor eksperimenter og provokationer har kørt i den GULE førertrøje
– og kravene er kommet fra kunsten i sig selv.

Noget tyder på, at den GRØNNE pointtrøje nu er givet højere rang.
Man skal som borger og som kunstner følge nye spilleregler
i et uset tempo – og helst alle på én gang.

Anneli Olesen – Moder Jord er os overlegen

Forandringer er ikke uden omkostninger på det menneskelige plan.
Vi oplever, at værdier kuldkastes, og der skal skiftes gear,
så man må gispe efter vejret.

Som Gert Brask siger i kataloget – Grøn?
-Jeg bruger ikke farven grøn i min kunst.

Men ret har Anneli Olsen i sin beskrivelse af Moder Jord,
der sprutter og prutter, fryser og fnyser mere uforudsigeligt nu af varme, af kulde i sin overgangsalder.

– Selv er jeg ret bekymret for hvad Golfstrømmen mon gør omkring vores skandinaviske paradis!
Men koblingen til Kunstens verden er ikke intuitiv!

– Bekymret bliver jeg, når det kollektivt og politisk korrekte optræder autoritativt…
– Historien viser, at det sjældent er sundt, der skal samtaler til!

Derfor glæder jeg mig til at se udstillingen! Og til at se, hvad kunstnerne tager op?
– Hvad kunstnerne ærligt har fremelsket i de stunder af sanselig kontemplation og umiddelbar væren, der gives i den kunstneriske proces.

Her er blevet moslet for alvor – og i leg, håber jeg…

Træer – noget om træer

– Med blyanter og Hjerteblod
– Med computergrafik og optiske bedrag
– med kædesting og kolorit
– med og uden natur på nethinden
– i tegning og maleri, skulptur og installation og i tekstilkunst, som også kan være i metal…

Kunstnerne har taget opgaven på sig…

Kunstnere influeres af tiden og kan give tiden form og udtryk.
Men helst ikke som blot illustration…

I kunstens arena skal der være plads til et blandet kor af individuelle stemmer.

…

Josephine Ernst – Venedigbilleder

Når vi går herfra – mætte af indtryk, så er der lige et par ting at huske at få gjort
… ud over den korrekte affaldssortering…

Hvis du altså vil …:
– Meld dig ind i en kunstforening!
– Meld dig ind i et politisk parti (jeg siger ikke hvilket) – eller en organisation
– og BETAL for de medier, du læser…

Klik på kulturens sider, og tag del i den æstetiske samtale.

Kunst og menneskeliv skal vi værne om:

– som om du bar et barn
– varsomt på armen …

……………………………………………………………

Af Inge Schjødt, komkunst.dk

BKF Nordsjælland – Åbningstale 23. marts 2024

Gert Brask – Midt i en omstilling

Aleksander Kosmala – Nye tider

Bodil Manz – Thin as Paper 2024

På soloudstillingen Thin As Paper lancerer Bodil Manz nye, sublime arbejder i det ældgamle porcelænsler

– Leret er mit materiale. Det holder mig levende, siger 81-årige Bodil Manz i præsentationen af soloudstillingen THIN AS PAPER hos Galerie MøllerWitt i København, og hurra for det!

Hvordan bærer hun sig dog ad? – Sådan spørger man uvægerligt sig selv ved mødet med de imponerende elegante, hvide og papirtynde cylindre i porcelæn, som nærmest bæres oppe af de grafisk udskårne, transparente, farvede felter.

– Jeg betragter cylinderen som et stykke papir, hvorpå jeg hele tiden kan udtrykke mig, i forhold til, hvad jeg oplever, og hvor jeg er i livet. Hver cylinder skal mange tanker og tekniske trin igennem, før jeg slipper den fri, fortæller hun.

Indsigt og udsyn

Med udsyn og indsigt henter kunstneren sin inspiration fra forskellige verdensdele.

Fra europæiske designmæssige højborge, som det 20. århundredes Bauhaus Skole, hvor Less is more – doktrinen har influeret på alt fra arkitektur, tekstil og møbeldesign – til den abstrakte billedkunst får Manz en del af sit formsprog. Og fra porcelænets hjemlige himmelstrøg i Japan og Kina flyder farveelementer og færdigheder naturligt ind i kunstnerens arbejde.

Bodil Manz – Japanese Red

Titlerne giver os nogle fingerpeg, og oplevelsen falder på plads i mødet med navne som Dessau, Japanese Red, Raindrop og Construction with Red – ved synet af de enkle former og udvalgte farvefelter. Det vil være forkert at kalde disse for dekorationer, idet de kompositorisk har en langt mere integreret betydning end blot overflade.

– Lys gennem den halvtransparente skærv er en vigtig komponent, som samler inder- og yderside til en sammenhængende komposition, forklarer Bodil Manz.
Går man helt tæt på, venter der betragteren netop denne sjældne helhedsoplevelse.

– Det tekniske og det kunstneriske krydser hele tiden spor, og begge ting skal lykkes samtidig, før man er i mål, udtaler Bodil Manz.

Bodil Manz – Construction

I mål, det kommer hun gang på gang, takket være den livslange passion og keramikerens rolige vedholdenhed.

Det er en imponerende smuk udstilling i Galerie MøllerWitts delikate opsætning.
Senere på året fortsætter den til Kolding og Trapholt Museet.

Galerie MøllerWitt
Bredgade 67, København
Frem til 20. april

…..

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – marts 2024

…..

Bodil Manz – Dessau, Arabian form

Håkan Nyström byder på en malerisk rumvandring i City of The Mysteries

Håkan Nyström – Meditation Beach

Maleren Håkan Nyström er optaget af tilværelsens helt store mysterier og af at omsætte dem til maleriske udtryk. Han fortsætter på sin seneste soloudstilling hos Davis Gallery i København med at udforske City of The Mysteries, en værkserie, som vedvarende forsyner ham med motiver.

Denne gang er blikket rettet længere ud i universet og samtidigt dybt ind i det filosofiske felt omkring emner som tid, rum og den menneskelige eksistens.

Med inspiration fra Niels Bohr og Københavnereksperimentet, der handler om partikelfysik og manifestation, med indflydelse fra den modernistiske digter T.S. Eliot og psykoanalysens C.G. Jung i blodet – samt kunstneriske kilder hos Rembrandt, De Chirico og den svenske surrealist Erik Olsson – byder kunstneren sit publikum på en galaktisk rejse i det ukendte og på en surrealistisk vandring imellem det bevidste og det ubevidste.

Mellem Alt og Intet
I City of The Mysteries passerer man forbi dunkle bykvarterer og ser ind i besynderlige interiører, der synes befolket af noget udenfor rammen. Der er dioder og alarmknapper, som indfanger opmærksomheden, og samtidigt lysindfald og refleksioner, som peger et andet sted hen.

Håkan Nyström – Fire Alarm

– Hvem har mon haft noget at fortælle fra den grønne divan i det terapeutiske værelse? Og til hvem? Er der hjælp at hente, eller blot endnu et babylonisk system af skriveborde og indbakker uden respons?

Tiden går og går samtidig i stå i billedets øjeblik.

Lys og mørke
Håkan Nyström gør brug af den klassiske malemåde clair obscure, hvor mørket forstærker lyset og farvens resonans, som man ser det i Rembrandts figurbilleder. Rummene er dunkle og relativt enkle, som man ser det hos surrealismens forløber, skaberen af det såkaldt metafysiske maleri, De Chirico.

De kølige laboratorieagtige lokaler er indrettet med instrumenter og apparater, som fortæller om den optagethed af teknologi og videnskab, som præger vores tid. Men vi får ikke alt at vide. Sådan er tilværelsens mysterium
– og godt for det.

Håkan Nyström – Power Station

Udstillingens titel Between Everything and Nothingness – City of The Mysteries bekræfter vores menneskelige mellemstation, som holder tankerne og videbegæret i gang.

Håkan Nyström er født i Malmø, uddannet fra universiteterne i Lund og i København. Han har gennem mange år udstillet i ind- og udland med kunstnerkolleger fra Cirrus, Surrealisterne og Figuration bl.a. på gallerier, kunsthaller og museer som Charlottenborg, Skovhuset, Sophienholm og i Sverige på den beslægtede Halmstadgruppens Konstmuseum i Mjellby.

Hos Håkan Nyström er malelysten bestandig – et kald!

Davis Gallery, Contemporary Art
Bredgade 69 – København K
Frem til 6. april

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 3 / 2024

Håkan Nyström – Time Shaft

Håkan Nyström – Hidden Screen 

Anita Houvenaeghel
foto: Anne-Mette Vinter

En sky af blade startede kunstnerkarrieren for Anita Houvenaeghel

Mørket fik ikke bugt med lyset og livskraften hos kunstneren Anita Houvenaeghel, da hun kom til verden som krigsbarn i 1945 på Bogholder Allé i Vanløse. I hjemmet var der råt og fattigt, men også eventyr og glimt af kunstens verden, når stedfaderen skaffede billetter til Det Kgl. Teater, hvor han arbejdede, eller Anita selv opsatte dukketeaterforestillinger for kvarterets børn.

Den nu 79-årige maler, grafiker, billedhugger og foredragsholder opdagede ganske tidligt naturens dybe grokraft og fascinerende skønhed i æbletræet og i den urtehave, hun anlagde i et forladt hjørne af haven. Som blot skolepige supplerede hun familiens husholdning med grønsager. En sommerferie i et omrejsende tivoli stimulerede også fantasien.

Som 14-årig meldte hun sig ud af skolen, og gik sine egne veje. Det meste af tiden havde hun brugt på at tegne. Nu lærte hun sig syning og husholdning, først som ung pige for velstående og kulturelt dannede familier, og snart som nygift og mor i sit eget hjem.

En dag, hvor hun satte sig og ammede sit første barn på en bænk i Søndermarken, oplevede hun vinden gribe fat og lege med træernes visne blade, og Anita blev klar over, at det skulle hun male!

Herefter tager kunstens udfoldelse for alvor fat. Anita Houvenaeghel maler naturen og det nære i et ekspressivt-lyrisk sprog, og maler så godt som hver dag.

For tiden er hun i gang med at forberede sin 12. kirkeudsmykning, og det er dybt interessant at følge de forskellige overvejelser, mens modeller og skitser nærmer sig de ønskede visioner om et åbent, imødekommende og tidssvarende kirkerum.

Fra Domus Vista til Charlottenborg

Kirkeudsmykning – forarbejde

De første kunder fandt hun i det nyopførte Domus Vista på Roskildevej. Om aftenen, når døtrene var lagt i seng, fyldte hun barnevognen med billeder, og gik i gang som dørsælger i den store ejendom.
– Her fik jeg mit eget kunstakademi, fortæller hun.
– Folk tog godt imod, og ville gerne høre mig fortælle, og kom selv med deres besyv.
– Alt dette noterede jeg ned, og tog ved lære af.

– Min første udstilling var i en HT-bus, hvor chaufføren venligt spurgte, hvad det dog var, jeg havde under armen på vej med billeder til en kunstforeningsudstilling.
– Det skal vi da se! Sagde han og kørte ind til siden og standsede. Så pakkede jeg billederne ud, folk kiggede og kommenterede, hvorefter bussen kørte videre ind mod byen.

Familien flyttede i kolonihavehus i Herlev, og motiverne ændrede karakter. Hendes flader blev tættere, mere intime med de legende børn og billedet af den røde dukkevogn i blomsterhaven. I 1970’erne åbnede disse motiver vejen til Charlottenborg-udstillingernes anerkendelse. Også Unicef og en Irma-pose var med til at gøre Anita Houvenaeghel til et kendt navn.

De spinkleste strå
Hun rykkede længere ud i naturen til Himmerland i det jyske. Her vandrede hun stierne tynde omkring sit sted. Det var et meget anderledes univers end storbyens oaser.

Anita Houvenaeghel – Langs Hegnet

Hun stod midt i frodige blomsterenge, og hun så, hvordan det vilde strå, et træ, en slyngning af åen greb fat i kompositionen. Deraf skabte hun serien Langs Hegnet og udstillede gentagne gange på Himmerlands Kunstmuseum. En god portion litografier skabte hun, som fandt vej til hendes kundekreds, banker, kunstforeninger og institutioner.

Høje fjelde og dybe dale i Norge
I 1991 får hun et nyt og voldsomt møde i naturen med de norske fjelde. De indtryk sætter en ny retning og en fysisk kraftfuldhed over hendes motiver, som bliver mere abstrakte. Farveskalaen ændres, penselføringen ændres og formaterne vokser.
På en udstilling i Berlin oplever hun en tilsvarende forvandling, da hun i 1996 ser ældre kunst, som skildrer storslåede rum, arkitekturelementer og figurer. Herfra vokser en ny billedserie frem med spor af indre og ydre rum. I samme epoke vinder Per Kirkeby frem som et af de helt store fyrtårne og tager stikkene hjem.

Kirker til mennesker
Anita Houvenaeghel indbydes i 1998 til at samarbejde med arkitekten MAA Poul Brøgger om restaurering af Brorstrup Kirke, en lille, romansk kvaderstenskirke. En ny altertavle, knæfald, og motiver til prædikestolen, samt farvesætning af bjælkeloft og inventar står hun for, og det giver et helt nyt lærings- og arbejdsfelt.

Kirkeudsmykning – Smerte

Elleve kirker er det foreløbigt blevet til af vidt forskellig karakter.

Hun lærer så meget håndværk, at hun i 2002 – knap 60 år gammel – køber en ruin af et husmandssted i Troldemosen og omdanner det til en drøm af en kunstnerbolig med to atelierer, have og urtehave og plads til gæster og foredrag.

Hun udfører bogillustrationer bl.a. til Paul Austers digtsamling for Per Kofods Forlag, og udgiver bogen Naturen og Lyset.

Laksen vender altid tilbage
Efter tolv år i Troldemosen flytter hun til Sjælland igen.

For nylig er en ny værkserie vokset frem, som i et næsten flydende formsprog afspejler Hvilken Verden, hvilken storhed, der er i og omkring os.

– Naturen har lært mig meget om at være menneske, om at være et agerende, skabende individ.
– Jeg var ikke ret gammel, da jeg forstod det, at se tingene i et perspektiv.
– Nysgerrigheden fik jeg i mødet med pælerod og kastanjeblade.
– Jeg lærte at skabe gennem legen.

…..

Anita Houvenaeghel – Hvilken Verden

Læs mere på Wikipedia om Anita Houvenaeghel – her

…..

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 2 / 2024 – februar 2024

…..