Den vilde poesi og råheden – en billedbog om Vestkysten

Tyske bunkers på den jyske vestkyst
Den vilde poesi og råheden, udgivet af
Michael Ruby, 2015.

Langs den jyske vestkyst ligger sporene af Det Tredje Rige strøet ud i klitter og strandenes blankskinnende brændinger. De tyske bunkers fra 2. verdenskrig står ikke mere helt hvor de stod, som den magtdemonstrative Atlantvold, for naturen har været der og tidens tand har taget en ordentlig mundfuld. Kystdirektoratet har tillige fjernet de farligste, hvor armeringsjern og andet udgjorde en risiko for strandgæster og dyr. Men voldsomt indtryk gør de stadig, de forladte krigerspor, som rummer en særegen, stærk skønhed i forfaldet.

Som knægt kom Michael Ruby til stranden ved Hvide Sande på sine feriedage. Som velvoksen, bosat i Agger, har dagene ved Vesterhavet været vigtige for den kreative billedmager, skulptør, fotokunstner, art-director og nu direktør for Nordvest Safari i Doverodde og et visionært samarbejde med SMK – Statens Museum for Kunst, som er på vej til at leje sig ind i pakhuset i Doverodde Købmandsgård i Sydthy.

Michael Ruby tager aftryk af bunker – bly. Foto: Britta Bauer.

Gennem fem år gennemfotograferede Michael Ruby bunkernes beton, jerndragere, træbjælker, og indfangede havsaltets arbejde i overfladerne, bølgernes nedbrydning, sandets aflejringer inde og udenom de markante bygningsstrukturer, som langsomt synker ned i naturens opslugende glemsel.

I forbindelse med Kystdirektoratets oprydning opstod ønsket om at udføre et kunstprojekt, som i forskellige formater skulle dokumentere bunkernes tilstande og udtryk. Michael Ruby fik mulighed for at tage bunkeraftryk i bly, og at følge arbejdet fra Blåvandshuk til Skagen.

Råhed og vild poesi – bunkerfoto og blyplade af Michael Ruby.

Det kom der udstillingsmateriale ud af, og de 25 blyafstøbninger fik Michael Ruby gennem nåleøjet til den censurerede kunstudstilling Nordkraft i Aalborg i 2014.

Den vilde poesi og råheden – Af Michael Ruby.
192 sider, Udgivet i Agger, 2015.

Det kom der i 2015 også en kunstbog ud af, hvor Michael Ruby har skabt en stemningsfuld forbindelse mellem betonbunkernes råhed, og den vilde poesi, der ses i de forladte, nedbrudte og nærmest besjælede, skulpturelle bunkers, som runger af havets bølger og historiens vingesus. I bogen kombinerer Ruby bunkerbillederne med fotocollager af egne værker, dels grafiske tryk, dels malerier, hvoraf nogle er udført ude på stedet, hvor kunstneren har bearbejdet metalplader med hammer, farver og voks, og ladet vejr og vind og vand påvirke tilblivelsesprocessen. Derved er opstået en egen, flerdimensionel verden.

Sideopslagene er forsynet med korte billedtekster på dansk og på tysk, som afspejler såvel motivernes som bunkernes oprindelige baggrund. Fortællingen er hermed delagtiggjort for historiens og landskabets arvinger.

For nogle læsere er her måske tale om endnu en smuk coffetablebook. For den, der har klatret i klitterne, vandret på Vestkysten og måske selv vovet at bestige de dystre og fascinerende bunkers, så river bogen i erindringer og sansninger. Den viser, hvordan vi er betinget af det (kultur)landskab, vi er kommet af, og giver et bud på, hvad det kan bruges til!

Billedbogen – Den vilde poesi og råheden af Michael Ruby, 2015.

TAK for historien, til ophavsmanden, Michael Ruby – Tak for bogen om Den Vilde Poesi og Råheden.
192 sider. Udgivet i Agger, 2015.

Læs mere på www.michaelruby.dk
– Følg også det nye kunstprojekt Regelbau 411 ved Oddesund i Nordvestjylland, hvor en lyskasterbunker er blevet omdannet til en del af udstillingskonceptet ”Regelbau 411 Art Space – video, light & sound”.
Her vises udstilling med installation ved Kim Grønborg 15. juli – 30. august 2017.

Af Inge Schjødt // komkunst.dk        Tip! -> Klik på fotos og se dem i bedre opløsning! ->

Af Michael Ruby – Bunker interiør, maleri, fotocollage, 2015.

Den vilde poesi – Løkken Strand, foto af Michael Ruby.

Den vilde poesi og råheden – opslag bunkerfoto, metalmaleri.  Af Michael Ruby

Strandview Thyborøn – foto af Michael Ruby

Bunker interiør – foto af Michael Ruby.

Som Vor Mor lavede det – Af Jonna Pedersen, 134×170 cm, akryl på lærred.

Billedkunstner Jonna Pedersen ser det upåagtede og bringer dig tilstede i tilværelsen med tolkninger af hverdagens ikoner

Det begyndte med en gulvklud, fæstnet fuldstændigt uprætentiøst med sikkerhedsnåle på en tekstil-og papir-collage. Eller, nej, det begyndte faktisk med en artikel i Berlingske Tidende i sensommeren 2006, om billedkunstner Jonna Pedersens malerier af Jørgens Autohal, udstillet i København. Jonna Pedersens frimodige tilgang til at male det rå autoværksted fascinerede mig, og hendes materialevalg til tekstilcollagerne, som var med på Forårsudstillingen på Charlottenborg 2005, fascinerede mig. Siden 2007 har jeg fulgt Jonna Pedersen og har nydt gode samtaler om kunst og hverdag i Atelier legeHUSET i Rødovre. Her i juni-juli 2017 er Jonna Pedersen udstillingsaktuel i Thy med værkserien Brændende Kærlighed – der handler om danske middagsretter og madens betydning i hverdag og kunst.

Frokosten – af Fritz Syberg, olie på lærred, 1906.

Ved Frokosten
– For mig er madkultur et oplagt emne for samtidskunsten. Mad er en del af vores identitet og er forbundet med en masse fortællinger, mener Jonna Pedersen, som i flere værksuiter har dyrket genren stilleben.
– Jeg havde fortolket ikoniske emballager, fx Kæmpe Pålæg, melposen Gluten Flour, Ga-jol, Heinz Ketchup, Nutella, Familiebudding. Efter et møde med Fritz Sybergs Ved Frokosten gik jeg hjem, tilberedte min egen frokostopstilling, anrettede tallerkenen og dækkede bordet for at få det hele med. Derefter malede jeg opstillingen, som jeg så den. Jeg tog maden ud af emballagen, og blev inspireret til at portrættere kendte, danske middagsretter, som de ser ud. Jeg ønskede at skabe parafraser over kunsthistoriens fantastiske,  overdådige bordopstillinger i en nutidig udgave, baseret på min egen teknik og farvepalet.
Hendes Frokosthyldest til Fritz Syberg er et mindre billede, men nu blev det magtpåliggende, at motiverne kom op i de store størrelser, blev monumentale og maden dermed meget nærværende. Synsfeltet spændes helt ud, så billedet byder på en nærmest kropslig oplevelse, når vi kommer det i møde.

En dansk klassiker – Jonna Pedersen, akryl på lærred, 60×80, 2014.

Pirring af sanserne
Maden i motiverne er blevet tilberedt efter klassiske opskrifter, og anretningerne har alle stået model i kunstnerens atelier. Jeg har valgt at vise maden oppefra, set på tallerkenen, som om man lige skal til at spise. Jeg har arbejdet intenst med at få det sanselige frem gennem detaljerne. Alle risene i retten boller i karry er med. De kulørte sukkerkugler er tydelige på hindbærsnitten, og karsen på smørrebrødet med roastbeef er også gengivet ganske tydeligt. Det må gerne kalde mundvandet frem! Jeg vil gerne nå frem til at billedet berører med en opløftende oplevelse, som pirker til sanser og erindringer. Processen har inspireret mig selv til at skrive prosadigte om mad, fortæller Jonna Pedersen.

Kompanis – et madfællesskab
Udstillingen Velbekomme! finder sted i samarbejde med Corner-kunstneren Lars Heiberg og smørrebrøds-encyklopædist Jesper Aabille, som også fokuserer på madens lag af betydninger. Den kan ses frem til 9. juli i Kunstforeningen Det Ny Kastet i Thisted. Udstillingen rummer godt 30 af Jonna Pedersens malerier og 12 collager. Værkserien er netop udgivet i et katalog, der har form som et helt lille opskriftshæfte i bedste Karoline-stil.

Kunsten vælger kunstneren
Omkring årtusindskiftet 2000 valgte kunsten Jonna Pedersen, og viste hende, at hvis livet skulle have mening og mål, så var det kunsten, der skulle være hendes livsbane. Hun skiftede spor fra reklamebranchens heftige tonus til en uddannelse på Bjørn Ignatius Øckenholts Billedskole og inspiration i givende værkstedsfællesskaber. På en rejse til New York fik Jonna Pedersen øje på byens gader og facader, og malede løs, da hun kom hjem. Motiver fra New York, fra Jyllingevej og Husum Torv kom til, sammen med udstillinger i New York og Barcelona, og processen blev yderligere stimuleret af bogen København Con Amore af Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde. Jonna Pedersen leverede i 2007 en udsmykning til Finansforbundet på Christianshavn med bl.a. Lagkagehuset og værtshuset Eiffel Bar på setlisten.

Præstationen Brændende Kærlighed føjer Jonna Pedersens kunstneriske arbejde ind i verdenskunstens lange tradition for at gengive hverdagens energi og historiefortælling via stilleben-genren. Det mestrer kunstneren i dag i en personlig koloristisk stil, der refererer til konstruktivismen i den amerikanske udgave ved blandt andre Stuart Davis, som kan ses på Whitney Museum og MoMa i New York med collager og emballagemotiver, malet endnu før Warhols forbrugerisme kom på lærred.

Sommertid – Jonna Pedersen, akryl på lærred, 60×80 cm, 2014

For Jonna Pedersen handler det ikke om popkunst eller reklame, men om en undersøgelse, en dokumentation og fortolkning af kulturelle tidsbilleder, udtrykt bl.a. i værkserien Etikette, i stribevis af bymotiver, i serien om danske måltider og senest med tolkninger af Grøn Cecil og andre minderige cigaretpakker, omsat i Jonna Pedersens karakteristiske, farvestærke palet. Det er en begejstring for det upåagtede, som kalibrerer kunstnerens optik. Det er en fornemmelse for det nære, hvor humoren ligger i ske med alvoren, som er grundslaget i Jonna Pedersens tematik. Jonna Pedersens kunst får os til at se på det, vi kender med nye øjne, til at genfortælle livshistorier, og mærke, hvor vi kommer fra.

Til 9. juli – Velbekomme! Kunstforeningen Det Ny Kastet, Store Torv, 7700 Thisted
www.detnykastet.dk
www.jonnapedersen.dk

Glimt fra en Samling – værker af Jonna Pedersen, midterst ‘Kasseliv’, Charlottenborgs Forårsudstilling 2005.

Samtale med kunstneren, Kunstavisen 06/2017
Af Inge Schjødt
inge@komkunst.dk
tel 29 64 92 21

Læs også – fra Kunstliv.dk 2016
Pop – Guldkorn og Urbane fortællinger

Jens Thordal – Elementary Doverodde – 2017.

En treklang af eksperimenterende, østjyske billedkunstnere
Sarah Jo Fischer, Xenia Lassen og Jens Thordal udfordrer materialer og rum på sommerens første store udstilling i Doverodde Købmandsgård i Sydthy.
Stedet har for nyligt indgået samarbejdsaftale med SMK – Statens Museum for Kunst om udflytning, således at her bliver skabt et udstillingssted for vekslende dele af det statslige museums samling, som derved bliver tilgængelig, til glæde for tilrejsende publikum, og til gavn for Thyegnen i vid forstand. Med aftalen og med udstillingen Elementary er der taget hul på at forvandle det gamle industrielle bygningskompleks til et ekspanderende kulturpunkt.

Sarah Jo Fischer former i koldt porcelænsler universelle, naturinspirerede, rumlige strukturer.
– Jeg fascineres af hvor lidt der skal til for at skabe en form, der bliver genkendelig og levende, fortæller Sarah Jo Fischer om de sarte, hvide porcelænsskaller, elegant monteret på glas i Købmandsgårdens rustikke silo. Med sin arkitektuddannelse i bagagen var vejen kort for Fischer til at gå videre og udforske det skulpturelle formsprog.

Sarah Jo Fischer – Former i koldt porcelæn – Elementary Doverodde 2017

Sarah Jo Fischer – Form i koldt porcelæn – Elementary Doverodde 2017

– Når der arbejdes med fysiske modeller får jeg små gaver, fortæller Sarah Jo Fischer. Det kan være fra materialet, der måske reflekterer eller tager imod lyset på en særlig måde, en samling der har forskudt sig lidt og nu skaber en helt forrygende niche eller måske fungerer det hele først når alt er vendt på hovedet.
– Jeg begyndte at undersøge former, der blev mere abstrakte. De kom til at afsløre min interesse for former og mønstre i naturen og jeg oplever efterhånden disse knoglelignende strukturer, som udtryk med forskellige personligheder. Hvor de bliver levende for mig er de samtidig frosset fast i ubevægelige skeletter, som kunne være gamle forsteninger. Hvordan mon de ville se ud med kød, hud, skæl, fjer?
Som kunstneriske objekter rummer Fischers former såvel spontane som lovmæssige udtryk, og på samme tid en sart og stærk skønhed.

Xenia Lassen – 3DLIGHTWORKS – Elementary Doverodde 2017

Xenia Lassen arbejder med lysobjekter og udforsker lysets fænomenologi i geometriske 3DLIGHTWORKS, der i dag består af 4 store prototyper og 18 skitsemodeller, skabt for installation og udsmykning.
– Ved at anvende materialer, som bryder lyset i farver, kunne jeg arbejde med lys og farver på selve lysets præmisser, og videregive oplevelser af lysets fænomener på en meget levende og direkte måde, forklarer Xenia Lassen om værkerne i akryl og plexiglas.
– Det er et lys, man kan lade op ved, et lys, som forbandt mig med universet, og gør det muligt for mig at transmittere og kommunikere med det. Formerne er krystallinske, de kommer indefra og omgiver mig. De afspejler både lys- og himmelfænomener, samt vækstprincipper og former fra naturen, fortæller Xenia Lassen.

Jens Thordal – Elementary Detail – Doverodde 2017

Jens Thordal ætser, maler, lakerer, sliber og smelter motiver på metal i en alkymistisk fusionsproces, inspireret af kinesisk I Ching-filosofi, poeten Richard Rudd og det menneskelige potentiale i DNA kodernes 64 aminosyreforbindelser. I den præhistoriske filosofi og moderne videnskab er der et sammenfald omkring tallet 64, hvorfor Thordal har valgt at udføre et tilsvarende antal motiviske eksperimenter til udstillingen, som er på en gang abstrakte, ekspressionistiske og rundet af naturens spil i flade og farve.

Udstillingens værker står i stærk kontrast til det historiske pakhus på kanten af Limfjorden, og udfordrer gæsten til at åbne sind og sanser og meditere, fx over de tre tilstande: såvel skyggeside, som gave og guddommelig mulighed – i kunsten, i stedet og i menneskene selv.

Jens Thordal – Elementary Doverodde, 2017

Frem til 29. juni
Doverodde Købmandsgård
Fjordstræde 1, Doverodde
Hurup Thy

Af Inge Schjødt, KOMKUNST.dk

Som livets frontsoldat må enhver tage sine egne kampe, siger billedkunstner Külli Suitso 

Külli Suitso – Hjelm fyldt med Æbler, 120×130 cm, feb 2015

Billedkunstner Külli Suitso kommer ud i kulden og tager godt imod ved hjemmet på Nordfyn. Længe har jeg ønsket at høre Külli Suitso fortælle om den billedserie med militærhjelme, som har optaget hendes pensler de seneste tre års tid. Værkerne er kontrastfyldte, provokerende, overraskende, poetiske, og teknisk såvel som kompositorisk stærke præstationer. Et udsnit af dem har været vist på gallerier herhjemme. Serien er nu nået op på hele 37 malerier, kortfilm og flere installationer, og her til sommer er der soloudstilling i Tartu Kunsthalle i kunstnerens fødeby i Estland.

Fisk og fugle
Indenfor i køkkenet fortæller Külli Suitso, at hun som barn drømte om at blive biolog og at have med dyrenes liv at gøre. Bedsteforældrene boede i de mørke skove, og fantastiske naturscenerier lejrede sig som skønhed i sindet. Derfor ville hun være god til at tegne, og som 10-årig kom hun ind på en tegneskole, hvor hun kunne gå tre eftermiddage om ugen og lære tegning, maleri, komposition, kunsthistorie og skulptur. Efter fem år her og kreative linjefag på gymnasiet faldt valget på Kunstakademiet i Tartu, hvor hun i 1998 fik sin kunstpædagogiske uddannelse. Nogle år med undervisning og udstillinger fulgte, indtil Külli Suitso traf sin danske mand og familien i 2004 slog sig ned i nærheden af hans arbejdsplads på Fyn. En tid boede kunstneren, i hvert fald mentalt, fortsat i en flyttekasse. Papkasser kom til at danne baggrund for en serie billeder, indtil der en dag kom uniformerede folk til syne på lærredet.

Hellmet Between Peace and War – ArtBook cover – Külli Suitso, paintings, 2017.

Tyl og trusler
Hjelmen er et stærkt symbol. Hjelmen fascinerer. Den både tiltrækker og frastøder. Som en del af den militære uniformering er hjelmen på én gang med til at give soldaten rang, status, styrke og beskyttelse. Samtidig gør den soldaten anonym og skjuler mennesket som et individuelt væsen med drømme, planer, tanker og behov.
Hjelmene ramte for alvor lærredet hos Külli Suitso, da de russiske militære styrker rullede ind og annekterede Krimhalvøen i marts 2014. Begivenheden gav anledning til ekkoer af bekymring. Külli Suitso var gymnasieelev, da Estland blev frit og selvstændigt i starten af 1990’erne.
Men i stedet for at anspore til en form for propagandistisk reportagekunst, så blev der hos kunstneren vakt andre inspirationer, ressourcer og modstandskraft til live. Blandt andet den sorte, surrealistiske humor, som er mere velegnet til at få folk til at stoppe op og stille spørgsmålstegn. Motivet med et kranie, liggende i en hjelm med en sut i munden, er et eksempel.

Külli Suitso – Hjelm og det ægte kranie, olie på lærred (60×80 cm), 2016

– Propaganda bliver gennemskuet, siger Külli Suitso, for vi mennesker er heldigvis lidt krøllede, smiler hun.
I sin visuelle bagage har kunstneren tv-billeder af yndige russiske piger med lange fletninger, sløjfet op i kunstfærdige frisurer, som vandrer side om side med militære paradesoldater. Den erindring blev til motivet Sovjet Girl, hvor militærhjelmen har fået store tylssløjfer ved ørerne. I maleriet Dance Macabre – og ligeså i den senere installation med en kreds af hjelme, er der en åbning for håbet imellem hjelmenes bånd. I endnu flere motiver er det hverdagen, som får vendt hjelmene på hovedet, så de bliver fyldt med æbler, eller brugt til at bage brød i. Sidstnævnte er blevet til en happening, illustreret på kortfilm, med en poetisk fortælling om livets cyklus. Sådan har den ene motivmæssige opstilling med hjelm givet inspiration til den næste.

Paraden på loftet
Vi går over gårdspladsen til stalden, som danner ramme om Külli Suitso’s galleri, atelier og undervisningslokaler. På atelierloftet åbner kunstneren nogle papkasser fyldt af militærhjelme, som ved første øjekast ser helt fredelige ud. Hun pakker dem ud, og vi lægger dem op på række og geled.
– Jeg troede, at jeg var færdig med hjelme, fortæller Külli Suitso, da galleristen fra Galleri 5000 i Odense ringede og spurgte, om han måtte komme forbi med noget til mig. Han medbragte de her 17 hjelme, som nu har fået hver sit motiv, kreeret ved hjælp af reklamefolie og et udvalg af motiver. Denne her med Mariehønen er en af mine ynglinge, fortæller Külli Suitso. Motiverne leger med det kitchede, de balancerer på kanten af det banale. Det er kontrasterne, der får dem til at holde, til at fungere.

Külli Suitso – WAR IS OVER. HELMET WITH ROTTEN APPLES, oil on canvas 120×150 cm, 2016

– I processen med hjelmene har jeg gang på gang oplevet, at malerierne – med et citat fra min gamle læremester i Tartu, Boris Lukats – at malerierne er klogere end maleren. Jordbærrene og de grønne bær her, hvis de blev præsenteret i en almindelig skål, så kunne de ikke sige ret meget. Men i hjelmene, der får de en stemme. Realismen er ikke alt for udpenslet. Der skal være noget for beskueren at arbejde med.
– Kunsten kommer ikke fra et elfenbenstårn. Den kommer af den tid, man er rundet af. Man lever i tiden, og bliver berørt og influeret, og man influerer også selv på sin samtid, på sin egen måde, understreger Külli Suitso.

Udenfor i haven går der en fasan og finder korn fra musvitternes foderbræt. Fasanen er i kinesisk og japansk symbolik et tegn på lys, velstand og beskyttelse. Godt at den bor på Fyn.

FAKTA om Külli Suitso:  
Külli Suitso (f. 1974) Maleri, grafik, kortfilm
Uddannet fra Kunstakademiet i Tartu 1998
Underviser på Aarhus Kunstakademi
Medlem af BKF.
Separat- og gruppeudstillinger i Estland, Letland,
Finland, Sverige, Rusland, Østrig, Mexico og DK
Charlottenborg Forårsudstilling 2005, 2012
KE 2005, 2009, 2010; DCK#2007;
Kunstnernes Sommerudstilling 2010.
Viborg Int. Billboard Painting Festival 2012
2017: Separatudstilling i Tartu, Estland.

Citat fra poesibogen:
Den, som kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt – han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.
– Piet Hein.

Af Inge Schjødt
inge@komkunst.dk
Samtalen er bragt i Kunstavisen 05/maj/juni 2017

Karen Maagaard – En visionær livskunstner i den argentinske hovedstad

Her er beretningen om vejen til en livsform, som giver mening og autencitet i tilværelsen for Karen Maagaard, en passioneret brodøse og livskunstner. En vej, som mangen en kunstnersjæl har vandret før hende i modgang og medgang. For Karen Maagaard, født 1977, opvokset i Nordjylland, er kreativitet, mindfulness, broderi og tango blevet den cocktail, den energikilde, som livsgnisten næres af. Karen Maagaard deler og videregiver i dag disse fire elementer i såvel praktisk, forretningsmæssig som sanselig og æstetisk form. Karen Maagaard underviser i broderi, arbejder som reikihealer, og er i gang med en karriere som tekstilkunstner.

Livet er én lang uddannelse
Kreativiteten har Karen Maagaard udviklet gennem en uddannelse fra Odense Håndarbejdsseminarium og et arbejdsliv indenfor tekstildesign hos blandt andre Noa Noa og Coop, og senest i et liv som selvstændig, hvor hun udfolder sine talenter i friere og mere meningsfyldte sammenhænge. I 2012 mødte Karen Maagaard tangoen, den argentinske tango, som blev afsæt for den livsbane, hun har valgt. Tangoen åbnede strømme af energier og muligheder, da Karen først begav sig gennem nogle danselektioner i det danske tangomiljø, og siden ved gentagne besøg i den argentinske hovedstad Buenos Aires, hvor byen bød på såvel fysiske, emotionelle, som visuelle og æstetiske oplevelser – med og uden tangoen som omdrejningspunkt. Broderiet fulgte med på sidelinjen. Det kommer vi tilbage til.

Silkeblomst – af Karen Maagaard

Tangoen stemmer sjælen
Den argentinske tango er på én gang rolig og sensuel, og fordrer samtidig et stærkt personligt ståsted og vilje til at samarbejde i dansen. Her er varme, musikalitet, nydelse og balance – og til tider afstand, afsky, ubalancer og bratte stop i energiflowet, når gulvet byder på en mindre god dans eller dansepartner. Tangoen er åben, demokratisk så vidt, at begge parter skal byde ind med deres respektive energi i dansen, men den er også krævende, fordi manden – eller den der fører, SKAL føre, og følgeren skal følge. Som kvinde skal man dels stå på egne ben, og dels være lydhør og føjelig og kreativ indenfor dansens forskellige sekvenser. Som mand og fører skal der leveres både nærvær, omsorg, teknik og forudseenhed på dansegulvet – det stof, som en ordentlig gentleman er gjort af. I og med, at musikken kan forføre, og der også er en stærk fysisk kontakt, så går tangoen i marv og ben på den, der giver sig hen til denne dans.

For en sjæl, der har vandret gennem ørkner, så er tangoen et bombardement af sansninger og indtryk. Den griber dig, og for Karen Maagaard blev dansen det første skridt på vejen til forandring. HER var nøglen til et andet liv, et nyt og autentisk og meget mere tilfredsstillende liv. Karen Maagaard prioriterede at lære at danse, og samtidig kunne hun se muligheder for at flere får del i netop det, som dans, tangokultur, musikalitet og kreativitet kan tilføre. Karen Maagaard fandt plads og sparring på Institut for Liv, Læring og Lidenskab i København, hvor hun sammen med instituttets højskoleinspirerede forstanderinde har udviklet en palet af forskellige undervisningstilbud. Her er det dels som inspirator og underviser, dels som networker, hun nu deler ud af sine erfaringer. I første omgang rummede valget en del modstand, fordi springet væk fra et traditionelt lønarbejde til livet som selvstændig iværksætter ikke har noget sikkerhedsnet eller lette løsninger. Det spring ER med livet som indsats – og som gevinst.

Mindfulness blev et middel til at stå stormene igennem. Fremfor ræs og rationaler, så har Karen Maagaard søgt at skabe ro og skønhed omkring sig selv og sine to børn. Jobsøgning og deltidsjobs fulgte, frem til satsningen som selvstændig. Selvom det i en periode var et liv på et sparsomt budget, så valgte Karen Maagaard fordybelsen, og at eksperimentere sig frem mod det livsindhold, der skulle vise sig at være hendes. I sjælden grad har Karen Maagaard forstået at networke og at uddanne sig selv indenfor marketing, sociale medier og at opsøge kontakter, som hun udveksler ideer og kompetencer med. Eksemplerne er mange, men bl.a. via hendes lydhørhed og gå-på-mod, så kom evnerne som reikihealer frem, og hertil filmfolk og fotografer, der kunne hjælpe med at formidle denne satsning. I dag har Karen Maagaard som uddannet reikihealer del i behandlerfællesskabet Alle Led og Kanter på Nørrebrogade i København.

Samtidig har hun åbnet sit hjem for en perlerække af argentinske tangoundervisere, som her får et frirum, når de besøger DK for at undervise. De to børn suger til sig af spanske og engelske gloser, af frisind og gentlemanship og af den alternative tidsforståelse, som slet og ret er en del af argentinske kultur og tidsregning. Det er slet ikke så dårligt, for ungerne udviser mere og mere mod og selvstændighed på deres vej. Det giver også humør i sommerhuset på weekenderne sammen med bedsteforældrene.

Broderi i hvidt og sort, inspireret af gitre i Recoleta, Buenos Aires – af Karen Maagaard

Fynske fund og argentinske cirkler
Materialet til en endnu mere Mindful livsstil fandt Karen Maagaard gemt i en stor papkasse i sit eget klædeskab. Her lå stakkevis af tekstilprøver, lærestykker i såvel maskinbroderi som håndbroderede billeder, sammen med silkestykkerne fra brudekjolen og garn- og stofprøver i alverdens farveskalaer. Hendes uddannelse fra Odense Håndarbejdsseminarium skulle nu atter komme brodøsen tilgode.
På en af rejserne til Buenos Aires havde Karen Maagaard vandret med sit kamera gennem en monumental katolsk kirkegård, og pludselig kom der motiver til broderi og tekstilkunstværker i søgeren. Udsmykningerne i de fint forarbejdede smedejernsgitre blev registreret på sort-hvide fotos, som fik lys og kontraster, former og strukturer til at stå tydeligt frem. Hjemme igen begyndte Karen Maagaard at arbejde med cirkelmotiver fra kirkegårdsgitrene, og fandt ideer til tekstile værker i fri form. Der er ikke tale om hverken sofapuder eller etuier til mobiltelefonen. Broderierne er blevet til billedkunst, til skulpturer og til stor tilfredsstillelse, hvor processen i sig selv er rejsen værd.

Klassisk kreativt Broderi er blevet det seneste ben i Karen Maagaards karrierevej som selvstændig iværksætter. Her tilbyder hun undervisning i basale broderiteknikker og i Mindful broderi, hvor stilhed er en del af programmet på hendes workshops. Det giver nemlig ro at arbejde langsomt med nål og tråd og kædesting. Kombineret med perler og franske knuder kan der komme de fineste resultater ud af en dags indsats og fordybelse i det kreative broderiunivers. Karen Maagaards tekstile kunstværker har foreløbig imponeret italienske designere og været vist i forbindelse med en butikssatsning i København, og det har givet Karen Maagaard mod på mere i kunstverdenen.

Kreativt klassisk broderi af Karen Maagaard

Karen Maagaard har været på endnu en undervisnings- og inspirationstur til Buenos Aires, og det skal blive interessant at følge nye værkers tilblivelse, og se formidlingen af de kunstfærdige teknikker.

Med Karen Maagaards sans for silkens skønhed, naturens righoldige former og kontrasterne fra tangonætterne i Buenos Aires vokser der sanselige udtryk frem.
Karen Maagaards eksempel og fortællinger bliver fulgt af mange, bl.a. via netværk Ladies First, Iværksætter København, og via blogs, nyhedsbreve og på sociale medier. Karen både følger og fører livstråden med mod og med mål. Skønheden vokser, når den deles.
Karen Maagaard fylder 40 år 30. maj 2017.

Oceaninspirations in silk by Karen Maagaard

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk // 29 64 92 21

Ditte Eilerskovs portræt af statsminister Helle Thorning-Schmidt til Folketingets Vandrehal, 2017

Titlen her refererer til det bachelorprojekt, jeg skrev om kunsten i Folkekirken, hvor jeg bl.a. diskuterede, om aktuelle kirkeudsmykninger udfyldte deres funktion i kirkerummet – eller kunsten overtog i kraft af en misforstået kunstnerisk frihed, og satte Folkekirken i kunstens tjeneste?

I tilfældet med portrættet her af Helle Thorning-Schmidt vil jeg stille det samme spørgsmål. Ditte Eilerskov har helt bevidst valgt at give portrættet af den første kvindelige statsminister en karakter, som et photoshoppet glansbillede, som et udtryk for tiden. Hun har valgt at give os et billede af en tænkt model, og ikke et billede af Helle Thorning-Schmidt.

Når portrættet påkalder sig så kradse kommentarer på kvaliteten, og vækker så livlig en debat for og imod, så er det måske udtryk for, at kunstnerens valg er mere hendes, end det er tidens og dermed udenfor beskuernes forståelse i netop denne specielle sammenhæng: Et portræt af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt til blivende præsentation i Vandrehallen på Christiansborg.

Kunstneren skal naturligvis have sin frihed – men skal hun også det for enhver pris, hvor-som-helst?
Nej, det mener jeg faktisk ikke. Eller, jo – friheden har kunstneren, naturligvis – som ytringsfriheden er den uantastelig. Men, så kan værket ikke nødvendigvis fungere hvor-som-helst. Ditte Eilerskov maler et bestilt portræt til en repræsentativ funktion på Christiansborg – og ikke et værk til en udstilling i en kunsthal.

Værket her kunne bedre fungere i Portrætsamlingen på f.eks. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, hvor præmisserne om at afspejle samtidskunsten i portrætkunsten ville være i tråd med kunstnerens intention. Og dog, for efter min bedste overbevisning, så bremser det clichéagitige for oplevelsen. Den intenderede glansbilledeffekt får desværre alt for megen karakter af en illustration til Familiejournalen, og så falder oplevelsen til jorden – i hvertfald for mig.

Sorry, Ditte Eilerskov, det er en ommer.
Jeg håber for Helle Thornings eftermæle som statsminister, at portrættet får en afløser.

Ved at se live-præsentation fra portrættets afsløring på Christiansborg og ved at høre både den portrætterede og kunstnerens egne udsagn om det omdiskuterede maleri, kan en stor del af den aktuelle debat finde stof til eftertanke.

http://www.altinget.dk/artikel/her-er-det-nye-portraet-af-helle-thorning

Af Inge Schjødt, april 2017
Komkunst.dk

Anneline Schjødt Pedersen, One Inch Tall – KP 2017.

Grafiker Anneline Schjødt Pedersen kan her i foråret 2017 præsentere sine værker på en stribe markante udstillinger landet rundt. Med fin intuition, arbejdsomhed og mod er det gennem de seneste år lykkedes Anneline Schjødt Pedersen at finde vej for det stærke grafiske talent, og at positionere sig som anerkendt kunstner.

Til KP 2017, Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus er der i år udvalgt tre på én gang sarte og stærke raderinger – Havblik, Østenvinden og One Inch Tall. Det er en sanselig fornemmelse for naturens forunderligheder, der oftest fører grafikerens nål. Motivet vokser frem i en dramatisk tete-a-tete mellem streger og strukturer. Anneline Schjødt Pedersen gør i øvrigt brug af mange forskellige af dybtrykkets teknikker, blandt andet koldnål med direkte skravering i kobber eller zink, stregætsning, blødgrund og akvatinte. Ofte kombineres teknikkerne i det enkelte værk.

Anneline Schjødt Pedersen er som kunstner autodidakt, men som datter af billedkunstneren Arne Aagaard Pedersen (1925- 2012) har hun været i en form for mesterlære. Hendes far har hele vejen igennem været en stor inspirationskilde, og gennem ham lærte hun tidligt, at god kunst kræver vedholdenhed, godt håndværk og hårdt arbejde. Hans fascinationer er gået i arv, hans store viden om kunst og meget andet, hans åbne og undersøgende tilgang til udtryk og motiver og mangesidede brug af materialer har givet hende en enorm appetit og mod til selv at kaste sig ud i billedmageriet. Værksteder og undervisere på bl.a. Holbæk Kunsthøjskole har befordret den kunstneriske kunnen sammen med lysten til at opdage og eksperimentere livskraften frem på papiret.

Anneline Schjødt Pedersen, Havblik, radering, KP 2017.

Hun er født i 1970 og opvokset ved Glyngøre i gå-afstand til Limfjorden. Efter et år på forskolen på Aarhus Kunstakademi valgte hun dog at uddanne sig som bibliotekar med kunst og kunstformidling om speciale. Gennem godt tolv år som vurderingsspecialist i auktionsbranchen håndterede hun utallige kunstværker inden for moderne kunst. Blandt andet gennem arbejdet med registreringerne dér har Anneline Schjødt Pedersen opbygget en betydelig indsigt og viden om kunst, som hun gerne deler ud af.

Anneline Schjødt Pedersen debuterede på KP 2015. Gennem de senere år er milepælene passeret en efter en, hvorved optagelsen i Bkf – Billedkunstnernes Forbund også kom i hus. På Den Censurerede Forårsudstilling i Hillerød har kunstneren netop modtaget 2. prisen for bedste værker.

Ud over KP2017 kan grafiske værker af Anneline Schjødt Pedersen opleves på Kastrupgårdsamlingen, Den sorte skole – Fyns Grafiske Værksteds 40 års jubilæum, indtil 5. juni. På Den Censurerede Forårsudstilling, Annaborg, Hillerød, frem til 17. april. På udstillingen Xperimenter, Grafikken, Fyns Grafiske Værksted, medlemsudstilling, frem til 2. maj, og på Påskeudstilling med Ken Denning, Jens Chr. Jensen og Christian Buur Bangsgaard, Galleri Salshus, Nors, Thy fra 13.- 23. april 2017.

Med et klik på illustrationerne på siden her, får du værkerne at se i en bedre billedkvalitet.

Af Inge Schjødt // KOMKUNST.dk // København, april 2017.

Anneline Schjødt Pedersen, Østenvinden, radering vist på KP2017

Billedkunstner Lars Heiberg (f. 1969) er manden bag værket ’Afterparty’, der for tiden kan ses på Corner 2017 på Sophienholm ved Kgs. Lyngby. Motivet med den døende blomsterbuket i containeren fanger blikket til refleksion.

Afterparty af Lars Heiberg, digitaltegning på papir, 42×32 cm.

Æstetisk smuk er blomsterbukettens forfaldsproces, hvor former forvrides, hvor nogle farver træder stærkere frem, mens andre forsvinder. Motivets kontraster, kors-chaos, natur-plastik, liv-og-død, skærper sanserne. Billedets nutidige digitale udtryk, som, efter sigende fra Charlottenborgs forestående Forårsudstilling, vinder mere og mere frem, gør værket aktuelt. Men her kommer det digitale heldigvis i en hastighed, så beskueren kan være med, uden at komme i mentalt overload. Værket er pågående, pirrende, som flere af Lars Heibergs arbejder, og kunstneren er dermed en af de mest interessante på Cornerudstillingen 2017.

Ord om ord
Genren, den klassiske ’still life’, ’stilleben’ – den må vi se at finde et bedre ord for. Genren er evigt aktuel. Kunstnerne gengiver til stadighed de kulturspor, de ser – hverdagens, gadens, festens opstillinger, men det akademisk tyske stilleben får beskueren til at forstuve tungen, eller til at sende blikket ind ad en hjernevindings tangent, så værkets aflæsningsmuligheder fortabes.
– Kom på banen, Ord-smede, og bring noget brugbart til torvs. Hvad skal vi kalde denne genre?
Ord som snapshots, kulturklip eller culture chats melder sig fra den digitale, filmiske undergrund.
Flere muligheder modtages med TAK.

Good News + Buket af Lars Heiberg, digitaltegninger, 42×32 cm.
Corner 2017.

Lars Heiberg – Modeller.
Corner 2017.

Inside Outside – an invitation, Emmanuel Martini, Senses – fragrances on paper, 2017.

Genboerne går nøgne rundt i lejligheden overfor, som en selvfølge, uden gardiner, uden blufærdighed. Det ville aldrig forekomme i den by, kunstneren kommer fra… Som nyankommen til den danske kultur vælter indtrykkene ind, og det personlige, ubevidste grundlag synes sårbart, skrøbeligt. Som Bambi på glatis kommer man på prøve, og det opleves både overraskende hårdt og samtidig pirrende, udfordrende at skulle lære at omgås menneskene i den nye fremmede hverdag, når kommunikations mulighederne forvandles – eller helt udebliver i storbyens anonymitet.
For franskfødte Gilles Jeronymos gav det anledning til refleksioner, som samtidig med mødet med dansk sprog og kultur, satte en kunstnerisk proces i gang.

Inside Outside – an invitation
Gilles Jeronymos har omsat sine dyrebare erfaringer i egne værker, han har formet et udstillingskoncept og fået mulighed for at invitere en broget flok af andre kunstnere med indenfor. Det er blevet til en intim udstillingsvisit i Galleriet 1. tv. i Willemoesgade 44 på Østerbro, som finder sted kun to søndage i januar.
Hver for sig og sammen giver elleve kunstnere ti bud på en kunstnerisk fortolkning af kulturmødet og omkostningerne ved at skifte opholdssted – uanset om det er selvvalgt – af lykkelige tilfældigheder – eller fordi man er på flugt fra ulykker og fare.

Angelique Sanossian, Wake-up – Have you ever lost faith in humanity – photocollage, 2017.

La Maison de Verre, Gilles Jeronymos på udstillingen Inside Outside – an invitation

I udstillingen indgår værker i forskellige formater. Her er grafik, maleri, illustration, skulptur, installationer med og uden lyd, og fotocollage af syriske Angelique Sanossian, franske Paule Ducourtial, danske Stine Rørbech, Kit Kjølhede, Jeppe Worning, Anja Agnethe Kure & Tim Grabæk, Emmanuel Martini fra Frankrig, Touraj Khosravi fra Iran, og Gilles Jeronymos selv, samt Søren Flygenring Basset – den ene af de to værter i Galleriet 1. tv. For Søren og Mireille Flygenring Basset er det netop det tætte møde og samtalen med kunstnerne, som er baggrunden for galleriets virke. Den ideelle ramme er sat for konceptet INSIDE OUTSIDE – an invitation.

Det er klart udstillingens styrke, at den afspejler det kulturelle kuldegys, oplevet fra flere vinkler. Der er tale om meget mere end det gængse flygtningetema. Værkerne rummer hver sin fortælling om mødet med dansk kultur og kommunikation, her formidlet igennem kunstens facetterede sprog.

Det er mit håb, at dette udstillingskoncept kan komme på tale flere steder i landet.
Den foreløbigt sidste chance er Finisagen på søndag 29. januar kl. 13-16 i Galleriet 1. tv., Willemoesgade 44, 2100 Østerbro.
– God fornøjelse.

Touraj Khosravi – Integration – illustration, coloured print – Limited edition, 2017.

Søren Flygenring Basset – Inside Outside Parade, olie på E.Dahl, 2017.

Kunsten kan man ikke stole på, udtaler tegner, illustrator, billedkunstner Bente Olesen Nyström – med et glimt i øjet under mit interview med hende til Kunstavisen nr. 10/2016. – Eller kan man…? spørger jeg igen.

Bente Olesen Nyström – Aftenhavn. Gouache på papir, 30×40 cm.

Kunsten er det, Bente Olesen Nyström selv har valgt som line i livet, enten den skal ses som sådan én, som solodanseren betræder med største omhu og forsigtighed, eller det er den vilde elastikline for en bungy-jumper, eller måske den usynlige line i den flyvende sommer, som vi ikke kan se begyndelsen eller enden på. – Den, der får fantasien til at fortsætte mod det ukendte, det ubevidste, skabelsen selv?
Linen blev tidligt spændt op og meldt klar med en uddannelse fra Kunsthåndværkerskolen København. Efter mange års arbejde som tegner og illustrator er adskillige milepæle passeret.

Det stærkeste kendetegn for Bente Olesen Nyströms forhold til kunsten er FRIHED. Den har hun holdt fast ved gennem ikke mindre end 267 malerier og foreløbigt 7 billedbøger. Her bygger hun fantasiens huse og fylder rum og former med alt det, hun har lært at holde af. Gennem mange, mange timers arbejde med at illustrere naturvidenskabelige håndbøger om havets fisk og stuens flora bl.a. for Gyldendals Forlag har hun fået blik for de allerfineste farvekombinationer, strøg og nuancer i den fantastiske verden, som vi mennesker betræder. Hun har set frøerne danse, hun har set fossilerne smile tilbage til os fra stenene på stranden, og muslingernes perlemorsdragter. Hun har fået mulighed for at kigge mange kulturer i kortene og har brugt, hvad hun har set i sine maleriers galaktiske universer, naturprægede scenerier og ikke mindst i de 7 billedbøgers vidunderfulde fortællinger for voksne og børn.
I bogen om Hr. Alting ligger Solvognen som et stykke forladt legetøj på gulvtæppet, og fiskene dukker op de mest uventede steder. I Velkommen Hjem, historien om den hvide hund og Kongen, gælder det om at følge ledetråden, og se godt efter sporene på vejen. Det ses, at kunstneren morer sig undervejs, netop over de friheder, hun kan tage sig, mens værkerne vokser frem på papiret.
– Det kommer nu sjældent alt for nemt, siger Bente Olesen Nyström om sin proces. Et helt års arbejde er der i sådan en billedbog med tolv-fjorten opslag, fortæller hun. Teknikken er gouache på papir, tegnet, prikket og malet med de allerfineste pensler. Det kræver en rolig hånd.
Men livsbegejstringen er stor, og så gør det ikke så meget, at der skal baskes med vingerne. Det har hun gjort, Bente Olesen Nyström. Meget fortjent har hun modtaget adskillige legater og priser for sit arbejde.

Bente Olesen Nyström er medlem af BKF, Forfatterforeningens Illustratorgruppe, kunstnerkredsen Figuration og Cirrus-Surrealisterne, som netop har fejret 50 års jubilæum.

Læs hele interviewet i Kunstavisen nr. 10/2016 og se CV med mere www.cirrus-kunstnergruppen.dk

Af Inge Schjødt, November 2016.

Bente Olesen Nyström, Det uendelige hus, gouache på papir, 62 x 90 cm

Hr. Alting i Ørkenen – fra billedbogen “Hr. Alting”, Gyldendal, 2006