Mette Rishøj – ROYAL FLUSH 2016, akryl på lærred 170×205. Foto Thomas Petri

Symbolladede parafraser over ikonisk arkitektur er et af maleren Mette Rishøjs kendetegn. Hun udelader menneskelige figurer, mens hun twister farveskalaen, strammer op og skaber et  kontrastfuldt udtryk. Konflikter er der i Opstandelse ved Marmorkirken, i Fædreland ved Christiansborg, samt i Playfullness i Tivoli og ikke mindst over Royal Flush med Dronningens Amalienborg, hvor skyerne svovldryppende fylder synsfeltet for høj og lav.

Mette Rishøj deler en velkomponeret dobbelt solo med Anne Torpe hos Galleri Egelund i Bredgade, hvor begge kunstnere kommer til deres ret i al deres forskellighed. Torpe med undersøgende, spejlende silhuetter af hjemligt kendte elementer og Rishøj, råt for usødet, som hun ser byen.
– Det er ren KATHARSIS, det er opera for øjnene, når historiekritikken og de maleriske benspænd afsyrer synsfeltet og får samtalen i gang.

Med Rishøjs værker lader vi tankerne gå til modellerne for de royale rytterstatuer og til alle, som har ansvar for fremtiden i dette land.

Udstillingen er netop forlænget til 29. oktober 2016.

Læs mere om Mette Rishøj her på siden
Portrætartikel i North Art Magazine nr 152

Byens Scene af Mette Rishøj 2015

Anne Torpe OPSTILLING med planter, og Mette Rishøj ROYAL FLUSH – på OPSTALT – dobbelt solo 2016. Privatfoto.

Mette Rishøj – OPSTANDELSE 2016, akryl på lærred, 150×155 cm. Foto Thomas Petri

Astrid Marie Christiansen og Erland Knudssøn Madsen – PÅ KANTEN i Kunstbygningen i Vrå, 2016. Foto Tor Bagger

Interview med Astrid Marie Christiansen

Ned i en lavloftet kælder på Frederiksberg går jeg, gennem et stort atelier med remedier og rekvisitter alle vegne, hen til glasdøren, hvor Astrid Marie Christiansen byder indenfor i et lyst rum. Hendes kunstneriske baggrund vil jeg gerne høre mere om. Ikke mindst efter åbningen af udstillingen PÅ KANTEN i Kunstbygningen i Vrå, som hun deler med billedhuggeren Erland Knudssøn Madsen, en kunstner jeg genkender fra THY. Mens vi kigger på fotos af udstillingen kan jeg forstå, at Astrid Marie Christiansen er ret glad for udfaldet af deres kunstnermøde.
– Vi har en familiaritet i undersøgelsen af grænselandet mellem maleri og skulptur. Her kommer det bombastiske op mod det sarte, siger hun. – Hvor jeg står med noget let, som har et tungt udtryk, så kan Erland Knudssøn Madsens værker se bombastiske ud, men også de er lette, og virker som om de flyver, fortæller hun om mødet med EKMs Sommerfuglerester og Vækstmålere. Begge kunstnere har en udsøgt sans for materiale, farve og arbejdet med det formelle.

Astrid Marie Christiansen er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006-2012.
– Jeg startede figurativt med at gengive ting, der var i mit hjem. På et tidspunkt gik det op for mig, at jeg gik mere op i baggrunde udenom tingene, tapeterne, referencerne, og så kom baggrundene i forgrunden. Derudover stod jeg med en problematik, som alle andre malere vist også står overfor: Hvad gør man ved siderne på lærrederne? Kanterne?
– Så begyndte jeg at bygge mine egne rammer, og billederne blev mere og mere enkle, rent malerisk. Rammerne skiftede form, så kanterne blev mere fremtrædende, og formerne skiftede på lærrederne og blev til forløb med fejl, jeg søger at rette op på i maleriet.

DEN, der forstår kontorartikler
Astrid Marie Christiansen viser mig en bog om industrielt design.
– Det er for den, som forstår kontorartikler, siger hun, og omgående deler jeg passionen ved de viste bykort, trafikkort, logo-design, plakat-design og så videre. Jeg er en af dem, som falder i staver over notesbøger, og køber mig fattig i arkivpap fra Ikea. Jeg elsker mixed media, collage og papir. Jeg elsker papirets tørhed, sammensatheden i de forskellige kvaliteter, og farvespillet hvor svagt, det end er, når der er tale om hvidt-i-hvidt, gråtoneskalaer med striber i knaldrødt, sort, orange og grønt. Jeg når ikke at sige det højt, men amerikanske Viktor IV, bosat på flåder i Amsterdam, er blandt mine yndlingskunstnere, for med sine drivtømmerværker og sine logbogsblade kombinerede han det stoflige, det grafiske og det der med tid.
På de hvide vægge i Vrå hænger tre store værker med let kryptiske titler: An hour of Sunshine in 1977 og Two weeks of Sunshine samt DDR Palette (Hopeful). De er malet med akryl, kaffe, grafit og lak på lærred.
– Jeg har kigget rigtigt meget på 5-døgnsprognoser og matematik, på illustrationerne i en bog om kemiske opstillinger, det fascineres jeg af. Tydeligvis indeholder det viden, noget potentiale…
– Jeg fandt ud af, at her fik jeg lektier for, forklarer Astrid Marie Christiansen.

De smukke farveskalaer i dine værker, hvor kommer de fra?
– De handler helt klart om noget med TID – den tid, det tager at male dem, og den fortælling, der ligger i hver enkelt, svarer Astrid Marie Christiansen, og viser mig eksempler på den udsmykningsopgave, hun er i gang med. Et værk, som skal blive over 20 meter langt til Bispebjerg Hospital.
– Det er rart at stå med. Det er noget, jeg virkelig nyder: at male felt efter felt, fortæller Astrid Marie Christiansen og viser hvor fin en farvegraduering hun bruger.

– Jeg har gået på Laboratoriet for lys og farve på Akademiet. Det var ret teknisk, bl.a. diskussionerne om Newtons farvespektrum og Goethes farvelære, men jeg gør det helt instinktivt – sammenstiller komplementærfarver, fordi det virker.

Astrid Marie Christiansen og Erland Knudssøn Madsen PÅ KANTEN i Kunstbygningen i Vrå, 2016. Foto Tor Bagger

På udstillingen i Kunstbygningen i Vrå har Astrid Marie Christiansen lagt rustbemalede lærreder ned ad væggen og hen ad murstensgulvet, og med værket Adjusted (Malajusted) tager hun en tørn med de stedspecifikke betingelser. Noget, der er et særkende for Astrid Marie Christiansens tilgang.
– Gulvet her, det var jeg nødt til at påtale. Med materialevalget og de blå indslag lægger det op til en dialog med Erland Knudssøn Madsens arbejder, hvoraf nogle har de samme rust-brunematerialer, og så naturens blå.

Blandt sine inspirationskilder nævner Astrid Marie Christiansen installationskunstnere som amerikanske Jessica Stokholder og britiske Rachel Whiteread, og den canadisk fødte, og noget tidligere minimalistiske og abstrakt ekspressionistiske tegner og maler Agnes Martin, som arbejdede med mønstre, strukturerer.

– Stokholder skaber installationer med garn og maler på ting. Hun undersøger, hvor meget man kan strække maleriet – hvornår holder det op med at være maleri. Jeg kigger udpræget på folk (andre kunstnere), der har et humoristisk udtryk og syn på kunst, og ligeså meget på, hvad de siger, forklarer Astrid Marie Christiansen, som også selv værdsætter et skævt forundringssmil fra sit publikum.

Astrid Marie Christiansen An Hour of Sunshine (bagest) og Two weeks of Sunshine (th) – (forrest) Klenodie og (tv) Vækstmåler af Erland Knudssøn Madsen PÅ KANTEN i Kunstbygningen i Vrå, 2016. Foto Tor Bagger

Jeg går glad fra Astrid Marie Christiansens værksted. Jeg har oplevet, at hun går i dybden med sin udforskning og generøst deler ud af sine opdagelser om skabelsens potentiale – omsat i værker af stor skønhed. Det er slet ikke så ringe endda, som de siger, de nordjyder.

– Inge Schjødt, komkunst.dk – 16. oktober 2016.

Jonna Pedersen – Jørgens Autohal 014, akryl på lærred, 110×140.

Snart er det 4. kvartal, og budgettet skal tjekkes. Er der ubrugte, frie midler, så er her råd til udsmykning. Men hvorfor vælge dette frem for så meget andet?
Æstetiske rammer giver mental tryghed, skaber genkendelighed i en travl hverdag, giver kroppen pauser. En udsmykning fungerer som et åndehul. Det er bl.a. derfor, at mange sætter billeder af børnene på skrivebordet eller på den private opslagstavle på skabslågen – eller sætter pinup-kalenderen på væggen ude i værkstedet. Skønhed – om den er kvindelig eller ej – fungerer som mental rensning af sindet, som stimulation, kort sagt som batterioplader. Derfor prioriteres udsmykninger også på de nye supersygehuse.

Dygtige billedkunstnere i mit netværk sælger ud af værker, som er velegnede som udsmykning, fx på et uddannelsessted eller i en privat virksomhed. I serien ’Jørgens Autohal’ har Jonna Pedersen hentet hverdagens æstetik i et godt, slidt autoværksted og skabt sine figurative abstraktioner. Et råd her fra KOMKUNST.dk er at give nye generationer af mekanikere, teknikere, produktionsfolk noget godt at se på. Det giver ballast i en livlig hverdag.

Særligt de unge har brug for kvalitet i den billedstrøm, de eksponeres for. Maleriet her har været udlånt til organisationen Headspace, som i Rødovre åbnede det første af seks væresteder – ikke med slidte plakater i grimme skifterammer på væggene, men med en formidabel ophængning af original kunst på væggene, takket være et velvilligt samarbejde mellem ledelsen på Headspace og billedkunstnerne Jonna Pedersen og Bjørn Eriksen. Desværre var der et begrænset budget, så billedet her blev ikke hængende i møderummet. Men to andre værker blev doneret af kunstnerne. De to kunstnere har siden leveret kunst til en stribe bosteder for socialt udsatte, hvor lederne ønsker at give tryghed og skabe en hjemlig ramme. Efterskoler, uddannelsessteder og andre virksomheder opfordres hermed til at anvende budgetrester til kunstnerisk udsmykning. Æstetik går ind i krop og sind.
Der er Åbent Atelier den 25.09. kl. 14-17 hos Eriksen og Pedersen på Blistrupvej 14, 2610 Rødovre.

Byen er Shaolins domæne. Han har blik for dens særheder, de intime steder, en lyskegle, for gadens horisont. Han tegner en filmisk stemning fra sin vandring i tusmørket. Vi følger efter og får lov at kigge med gennem hans strøg.

Shaolin – La Rue, 2016.
– En street artist går akryl.

Det er kunstnerens autentiske sansninger, vi får – lige fra gaden. Her ikke adopteret noget fra computernes spilunivers. Det er snarere omvendt. Computerspillene efterligner gerne byens grundliggende mytologi. Den kender Shaolin ind og ud. Han tegner sig gennem byens skyggeverden, som en Alley Cat, der kender sit nabolag. Han ser en figur, gående forbi på fortovet, og den gamle, træt hvilende på en bænk, og giver sin fortolkning. Her er humor og finter i motiverne, gerne en uventet billedvinkel og en vrimmel af fortællinger, og rebus og gåder, som det er op til beskueren at se og digte med på.

Shaolin bruger kontrastfulde farver, gerne komplementære, klare kulører, og motiverne rammes typisk ind med sort. Regler opbygges og brydes i den kunstneriske arbejdsproces. Papiret er det foretrukne medie, hvor Shaolins tusch får den karakteristiske streg, hvad enten det er byens skyline, en figurgruppe eller en gadestemning fra Berlin, der fanger hans blik. Malerierne er et tredje rum, hvortil Shaolin adopterer byens jazzede kontur. Af og til i serier af motiver, der iscenesættes som et storyboard.

Musikken er i kunstnerens pulsslag. Som en understrøm flyder en blues, en jazzmelodi fra værtshusets piano. Shaolin smutter videre med blokken under armen, for kunsten kalder. Det skal blive utroligt spændende at kigge ham over skulderen i årene frem.

CV: Shaolin er født i København i 80’erne. Han har tegnet altid, i skoletimerne, indendørs og udendørs, og arbejder som kunstner under pseudonym. Han har udstillet og solgt via sit netværk, og søger i 2016 en kunstnerisk uddannelse. Shaolin deltog i 2015 på gruppeudstillingen Lysets Eliksir i Bredgade Kunsthandel, og udstillede solo på Tribeca NV.

Bredgade Kunsthandel viser frem til 17. september gruppeudstillingen – ‘Overground – Celebrating Street Art 2016’. Her deltager Shaolin sammen med Rens, Ola Kalnins, Kaos, NUG og nestoren Frodo Mikkelsen.

Af Tonie – Den gyldne hest, olie på lærred, 1981.

Et Hjerteligt Tillykke skal lyde for maleren, billedkunstneren Tonie, som utroligt nok runder 80 år i dag, den 18. august 2016. Din livsgnist og energi har dog ingen alder, så selve tallet kan vi gå hurtigt hen over.
Født ind i en familie af kunstnere, opvokset med Bedstefar Johan Jacobsens pastelfarvekridt som legetøj og far Fritz Jacobsens mange malerier, produktioner og idérige forretningsvirksomhed i blodet, så var livsbanen kridtet op, men du valgte den selv, som du siden har valgt dine egne veje på kunstscenen.
Skæbnen har givet dig ’noget at male af’ op gennem årtier med frigørelse i familiestrukturer, i kvindens rolle og position, i litteraturen, hos punkerne og den ungdomskultur, i sportens verden og storbyens puls. Alt sammen tidens aktuelle temaer, du har behandlet i din kunst sammen med fine portrætter, fortolkninger af myter, blomstermotiver, badebillederne, samt lyset, havet og dit elskede Skagen.
Skæbnen har også villet en betydelig del ugunst: sådan udbrød der f.eks. typografstrejke ligesom du åbnede en stor soloudstilling med Afrodite-serien, så der kom ingen anmeldelser. Et kedeligt fald forhindrede dig i at overvære præsentationen af en stor offentlig opgave – S-togsfriserne, som til dato må være den mest sete eksponering af dine visioner: Heart2Heart, som igennem et års tid kunne ses af 300.000 par øjne pr dag i de københavnske S-tog – et projekt, som din elev Jan Christensen arbejdede med på, og undertegnede var fødselshjælper for. Heart2Heart bestod af seks lange motiver, med enkle, almene tegn og fortællinger, placeret i S-togene til inspiration for passagererne for en god oplevelse på rejsen. En hyldest til livsglæden!

Livsglæden, farveglæden, viljen og hjerteblodet for kvalitet er dit kraftfelt, din levende reaktor. Det gælder om at holde sig GLAD, siger du, og understreger den enkeltes perspektiv og mulighed for at vælge fra og til i dagligdagen, i livet alt i alt. Trods de seneste næsten 20 års smertehelvede fra den tragiske trafikulykke, som ramte os i 1996, så har du holdt fast ved din gnist, din energi, og har givet den videre gennem dine værker, dine tanker og dit klassisk, dannede væsen. Selv smerteerfaringerne har du kunnet bruge som afsæt for undervisning, illustrationer og et nyligt udsmykningssamarbejde på Rigshospitalet.
Du har gennem årene været og er bestandig til inspiration gennem utallige telefonsamtaler, udstillingssamarbejder, venskab og samvær i det private regi.
Hjerteligt Tillykke med fødselsdagen, kære Maler, og TAK! Du har lært mig meget.

Kærlige hilsner
Inge Schjødt
komkunst.dk

Mere om Tonie som maler – se Om Tonie og HEART2HEART

Marc Chagall – Over Byen, malet 1914-1918, olie på lærred, 139×197 cm

Marc Chagall er blandt mine kunstneriske favoritter. Han er for mig, hvad store musikidoler er for mange af mine jævnaldrende. Det kendte motiv ’Over Byen’ – med ham selv og Bella tæt omslyngede over tilværelsens grå ironi – udtrykker for mig grundlængslen efter at ophæve tyngdekraften – det, ’at blive ét’ med den elskede…
Maleriet så jeg på Louisiana i 1983, og min elskede dengang var en meget smuk mand med træk, som en græsk yndling. Brune øjne og silkeblød hud. Jeg drømte mig i den syvende himmel og fik tre smukke børn. Med blågrønne øjne.

Denne sommer tog mine tre+ unge mig med til Middelhavet, hvor vi dykkede ned til fiskene i havets dyb, og fulgtes gennem smalle gader til trøffelduftende måltider. Turen sluttede i Nice, hvor vi sammen så Chagalls Museum – og en skildring af Paradisets Have, hvor Adam og Eva er sammen i livslængslen – og er lige gode om at række ud efter den – på godt og ondt. Chagall stillede mand og kvinde lige. Endnu en god grund til at ’like’ det gamle idol.

Marc Chagall – Paradiset, hvor kvinden skabes, så mennesket ikke skal være ene – og hvor de sammen spiser af frugten fra Kundskabens Træ.

Mine nye helte er mine++ unge, som rækker ind i fremtiden på så forskellige felter som fysik, medicin, it, marketing og journalistik. De gør deres indsatser, og sætter friske blomster i livstræets krone, så jeg roligt kan hvile på skyen blå i glad og stolt fortrøstning. Tak til Chagall – og til de unge – og til deres far, som var med til at sætte de her fine skabninger i Verden på vandringen mellem sky og by.

Hvilken ferietur, jeg fik – hvilken fantastisk sommer, 2016.

P for pause – maleri af Jonna Pedersen, 2016

Der er en tid til alt… Og nu er det tid til, at jeg via KOMKUNST.dk tilbyder tekst til hjemmesider, kampagner, foredrag, kommunikationselementer, PR med mere – på selvstændig basis.
– Døren til mit kommunikationsbureau er åben.

Først og fremmest kommer det til at handle om arbejdsmiljø i dialog med arbejdsmiljøkonsulenter og rådgivende virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Jeg er nysgerrig på processer, menneskers værdier og grundliggende antagelser, og den virksomhedskultur, som præger byggebranchen.
– Sindsygt spændende er det at kommunikere ind i feltet af kotumer og uvaner, penge og tidspres. Jeg gør brug af min kunstneriske tilgang til skrivefasen, hvor research, baggrund, erfaring, inspiration og sproglyst sammensættes til meningsfuld syntese.

Arbejdsmiljøfeltet stemmer fint overens med mine mål i livet, så jeg er glad for at hoppe ombord på en truck, der trækker mennesker i en positiv retning.

– Vil du have mig med på din vogn, så giv lyd, og lad mig høre, om vi eventuelt skal sætte kryds i kalenderen for et samarbejde.

Tag godt imod KOMKUNST.dk

På KØS – Køge Skitsesamling præsenteres udstillingen In your heart // in your city med fire japanske samtidskunstnere, som går i dialog med den besøgende, med stedet og byens borgere på en herligt engagerende facon. Fotografier af Chiharu Shiotas fascinerende installation Letters of Thanks vækker på forhånd min interesse, for jeg har set billederne af Shiotas lignende installation på Venedig Biennalen 2015 med rødt garn, tusindvis af nøgler og rå træbåde, som har givet kunstneren international stjernestatus.

Ikke mindre end 3000 personlige tegn på taknemmelighed er flettet ind i det luftige spind af sorte tråde, som fylder KØS’ kuppelsal. Virkningen er fantastisk, stemningsmættet, som i et sakralt rum. Chiharu Shiota opnår en universel, opløftende bølge af energi med det fine trådværk og de mange papirark med hilsner, skrevet af sidste års gæster på KØS.
Ord som Kære Mormor, Tak fordi du ikke råber ad mig, går lige i hjertet.
– De lette materialer, papir og sort tråd, har en æstetisk enkelhed i sig, en vis nedtonethed. Noget der gennemsyrer japansk kultur, kommenterer grafiker Anneline Schjødt Pedersen, som ledsager mig på turen sammen med visuel designer Maja Kystol Schou, som ser en mulig modpol til tidens ego-tendens i brevenes udfordring. Hvad vil du selv skrive? Tak er her et kraftfuldt ord.

Pink eventyr og levende arkitektur
I Signs of Memory har Takafumi Hara taget udgangspunkt i 11 interviews med Køgeborgere om deres liv og bekymringer. Ud fra samtalerne har han komponeret en eventyrlig pinkfarvet billedserie, som dels kan ses inde i museet, og dels kan ses i stort format udenfor på facadens vinduesfelter. Gruppens yngste, Yukihiro Taguchi har foran museet genrejst sin bolig fra Berlin, og her kan vi senere på året møde kunstneren selv i aktion. Indenfor vises film, hvor ilden og en flok grå brædder tager på bevidsthedsudvidende, animerede byvandringer.

Bread Man og Art Mama kommer til byen
Nestoren, den Fluxus-inspirerede Tatsumi Orimoto kommer i august til Charlottenborg med sin spektakulære performance Bread Man og inviterer derpå 50 bedstemødre til middag i Køge. Indtil da kan hans aktioner, med og uden hans gamle mor, opleves på film og flotte fotos inde på KØS. De fire kunstnere formår på fornem vis at inddrage publikum i deres på en gang æstetiske og kommunikative værker.
Kommunikation må der til – på såvel lokalt, som globalt plan. KØS, der repræsenterer kunst i det offentlige rum, er således en aktuel medspiller i den internationale dialog, og fortjener stor TAK for at invitere Japan til Køge.

KØS – Køge Skitsesamling, Nørregade 29, 4600 Køge

Frem til 4. september 2016

Kvindelige Kunstneres Samfund fejrer 100 års jubilæum med en række aktiviteter og udstillinger
– landet over, året rundt i 2016. 

Oplev KKS’ 100 års jubilæum

Jubilæumsåret 2016 markeres med over tyve arrangementer rundt i moderlandet, bl.a. arkivudstilling ved Dronningesalen i Den Sorte Diamant, en konference om kønsperspektiv i samarbejde med Kvindemuseet i Aarhus
den 9. marts 2016, Open Call udstilling på Kirsten Kjærs Museum fra 4. juni, En hyldest til Anna Ancher på Skagen Odde fra 1. maj – medio juli samt en virtuel jubilæumsudstilling på KKS hjemmeside, et jubilæumsskrift m.m.

En Lakridsbuket af Jonna Pedersen

På Gammelgaard i Herlev vises frem til 20. marts udstillingen ‘100’ med værker af et halvt hundrede kunstnere. Blandt dem er ‘En Lakridsbuket’ af billedkunstneren Jonna Pedersen, Rødovre.

De 100 år er dokumenteret i bogen: “100 års øjeblikke – Kvindelige Kunstneres Samfund”, hvor 20 kunsthistorikere, kunstnere og forskere har fortalt om kvindelige kunstneres og kunsthåndværkeres vilkår på baggrund af KKS arkiv.
Bogen udkom på forlaget SAXO i oktober 2014.