H.C. Andersen til salg – Henry Luckow-Nielsen

H.C. Andersen som gipsmodel hos Københavns Kunsthandel

Henry Luckow-Nielsens model af H.C. Andersen-statuen er sat til salg, når mere end 60 værker af den danske billedhugger ser dagens lys hos Københavns Kunsthandel

Billedhugger Henry Luckow-Nielsen er kendt verden over for bronzestatuen af H.C. Andersen, som dagligt fotograferes af alverdens turister på Rådhuspladsen i København. Kunstnerens efterkommere lader nu et udvalg på 60 fine værker udstille hos Københavns Kunsthandel.

– Udstillingen rummer et væld af naturalistiske skulpturer, heraf både buster, dyrefigurer, portrætter, relieffer og tegninger. Man kan opleve skulpturer i bronze, brændt ler, gips, stentøj og træ. En lystvandring i klassiske skulpturelle dyder, udtaler kunsthandler Johs Schmidt.

Værker af Henry Luckow-Nielsen

Henry Luckow-Nielsen, født i Næstved i 1902 og død i København i 1992, nåede gennem sit lange liv at sætte betydelige aftryk. Han studerede på kunstakademiet fra 1923 til 1930 hos billedhugger Einar Utzon-Frank. I 1929 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling og i 1930 på Forårsudstillingen. Efter uddannelsen arbejdede Luckow-Nielsen med skulpturer, udsmykninger og relieffer, og modtog en række præmieringer og legater. Hans navn ses i mange kunstnerbiografier, idet han underviste på Frederiksberg Tekniske Skole og fik indflydelse på flere kunstneres karrierer.

Skønne danske mænd, kvinder og børn
På torvet ved Rådhuset i Maribo ses en formidabel skulptur af digterpræsten og modstandsmanden Kaj Munk. Der er både liv og andagt i den tænksomme skikkelse, som havde sin opvækst i byen.
Holmegaard-billedhuggeren Arne Bang priser ham for nogle skønne kvindeskulpturer, hvoraf nogle kan ses i Københavnske parkanlæg. Bang nævner også, at Den Kgl. Porcelainsfabrik genskabte nogle Luckow-Nielsen figurer.

Henry Luckow-Nielsen – Hønemor med kyllinger

Hos skribenten her er det særligt nogle fine barneskildringer i brændt ler, der fanger blikket. De er meget indlevende gjort, de små hænder og det sovende ansigt hos den nyfødte Jane.
– Heldigvis forsvinder fascinationen over livets under ikke ud af synsfeltet. Blandt nutidens kunstnere ses en række skildringer af det nyfødte barn hos Nour Fog. Også denne kunstner er optaget af lerets muligheder.

Henry Luckow-Nielsen er mest kendt for den store bronzestatue af H.C. Andersen, som i 1961 blev placeret ved Københavns Rådhus. Han har lavet den efter udkast af læremesteren Einar Utzon-Frank, som vandt konkurrencen, men døde i 1955 inden projektets realisering.

Kopier af H.C. Andersen-statuen ses i mindre udgaver i Shanghai i Kina og Kurashiki i Japan.
– Spændende, hvor gipsmodellen af den ender!

H. Luckow-Nielsen – Hønsegården

Luckow-Nielsen fik i 1976 mulighed for at skabe endnu en H.C. Andersen skildring i form af en buste til det dansk-skandinavisk prægede samfund Solvang i USA.

Jo, Henry Luckow-Nielsen blev verdenskendt. 

Læs mere om udstillingen her

… … …

Københavns Kunsthandel
Sønder Boulevard 81
Frem til 7. november

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – oktober 2023 
… … …

H. Luckow-Nielsen – Barneportræt

 

HCA af Henry Luckow-Nielsen, 1961

 

Tidens pointer skåret ud og til – Anna U Davis

Anna U Davis – Face it

Svenskfødte Anna U Davis leverer nutidens budskaber i formstærke découpager

Anna U Davis gæster for anden gang det københavnske Davis Gallery Contemporary Art, som med stor fornøjelse præsenterer soloudstillingen Reality Check.

– Jeg er vild med hendes grafiske blik, siger galleristen Annegrethe Davis om den svenskfødte og amerikansk bosatte kunstner Anna U Davis, der præsenterer découpager med klare budskaber i et unikt og særegent formsprog. Blandt andet har hun formet sine egne mennesketyper, som hun kalder Frocasians – et mix mellem afro- og caucasians, som ofte optræder i værkernes forskellige scenerier.

Hun spilder ikke tiden, kunstneren, men stiller skarpt på aktuelle problemstillinger og formidler emner, som rummer stof til eftertanke – fx diskussionen om ligeløn, relationer mellem kvinder og mænd, mænds forhold til kvindekroppen, og hvordan vi handler – eller netop ikke handler
i sociale sammenhænge.

Anna U Davis – Diffusion of Responsibility

Ansvarsflugt // Diffusion of Responsibility
Kunstneren er bosat i Washington og beretter om en tragisk hændelse, som rystede mange: En ung kvinde blev overfaldet på vej hjem fra job en sen aften, og der var 35 vidner – men ingen kontaktede myndighederne. Tilsyneladende var der opstået en forventning om, at andre nok havde gjort noget.
Det ledte til et forskningsprojekt og en debat, som viste, at jo flere, der ser noget mistænkeligt, jo større er risikoen for, at ingen griber ind.

Anna U Davis valgte derpå at skildre en serie forskellige mennesker, som vi kan møde på gaden i storbyen, og det blev til serien Diffusion of Responsibility på netop 36 værker, der kan opleves på udstillingen.

Desværre kan vi nok ikke henvise denne triste erfaring til hylden med Kulturforskelle og Amerikanske tilstande. Herhjemme ser vi en trist ligegyldighed overfor medmennesker på gader og stræder, tag blot et kig på trafikkulturen i storbyerne, det er dybt beskæmmende, hvor lidt der gives plads til venlighed og medmenneskelighed. Kunstnerens statement er topaktuelt.

Ligesom Dronningen
Værkerne er skabt i papir, genbrugspapir af forskellig slags, som er limet op på et emne og lakeret – i Anna U Davis’ tilfælde er det på lærreder.

Det er i princippet samme teknik, som vores Dronning benytter, når hun skaber scenografien til eksempelvis Karen Blixens Ehrengard, eller den tidligere produktion med H.C. Andersens eventyr om Snedronningen.
– Der er dog en tand mere glamour over de auktionskataloger, som ofte ligger på Dronningens arbejdsbord.

Anna U Davis – Reality Check

Anna U Davis finder sit materiale i magasiner, reklamer og hun har endog arbejdet med at sammensy tekstiler i en periode.
– Det var noget, jeg havde lært i skolen hjemme i Sverige, fortæller hun.

Svenske tekstilmønstre og motiver har fundet vej til nogle af værkerne. Fx ser vi det typiske røde træhus i billedet Pay Gap Trap, som illustrerer kampen for ligeløn og respekt for arbejdet i hjemmet.

Enkelte af materialerne har kunstneren selv farvesat eller forsynet med tegninger af kropshår, men alt er skåret ud og sammensat i mosaik i et fornemt håndarbejde.

Mandens blik på kvinden
I værket Shark-Cuteri har kunstneren fundet paralleller mellem mænds blik på et uidentificeret kvindeligt individ og ’explaineren’ på et kødmarked med opmærkede kødstykker.

I det markant, store værk er opmærkningen fordelt over en kvindes krop. Hen over det bortvendte hoved står der Waste med samme typografi, som Arm, Leg, Breast. Igen må vi indrømme kunstneren et provokerende godt klarsyn.

Der er anledning til et Reality Check, og til at se nærmere på verden og vores nærvær i den. Udstillingen kan varmt anbefales. 

Anna U Davis – Shark Cuteri

Fakta: Anna U Davis er født i Lund i Sverige, Bachelor of Arts fra University of Columbia og har udstillet solo og i gruppeudstillinger i USA, Europa, Cuba (13th Havana Biennial), i Qatar samt for nyligt på The Swedish American Museum (Chicago), Galerie Myrtis (Baltimore) og på Embassy of Sweden (Washington, D.C.)

Davis Gallery Contemporary Art
Bredgade 69 – København K
Frem til 21. oktober

… … … … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2023
… … … … … … 

Anna U Davis – Reconstruction

Anna U Davis – Diffusion of Resposibility

Stand Up i strik – Signe Adrian

Signe Adrian – Knitwear’s Nightmare

Hos Signe Adrian er der mod til at eksperimentere og skabe ud af det uperfekte

Udstillingen Knitwear’s Nightmare med værker af Signe Adrian er en hyldest til det bøvlede, det uperfekte og hverdagens poetiske fumlerier. Kunstneren undersøger kontraster i strik, skitseagtige tegninger, tekst og maleri, og arbejder indenfor og udenfor rammen med et humoristisk overskud, som en anden Stand Upper.

Noget om taktilitet
De taktile fumlerier vidner om et dybt menneskeligt behov for at frembringe noget med hænderne. Under Corona pandemiens isolationsperiode fik flere og flere en tilskyndelse til at mosle med hjemmesysler som strikketøj, tegning og maling – således også soloudstillingens øvede kunstner og BKF-medlem Signe Adrian.

Der var bare den krølle på historien, at hun egentlig ikke var så vild med det der håndarbejde, og at det faktisk drillede en hel del. Det kunne hun heldigvis se ved siden af, og brugte processerne til at komme frem til det aktuelle udtryksfulde resultat, som kan opleves i galleriet Kunst86 i Ryesgade i København.

Signe Adrian – udstillingsview 2023

Forvandling // Forhindring // Erindring
Signe Adrian indfanger hverdagens forviklinger lige på kornet i en række mixed media arbejder med titler som fx Earring Meets Scarf og Jewelry Caught Yarn, hvor tegning bliver til maleri, som bliver til strik – både indenfor og udenfor rammen.

– Hvor tit har man ikke skullet vriste sig fri af noget, som pludselig standsede det arbejde, man var optaget af eller den bevægelse, man var undervejs med?

– Coronapandemien gjorde det, præcis som den fastkørte lynlås eller trøjen, der hænger i, når man klatrer over et hegn, gør ved os. Den fik os til at holde livet ud i strakt arm, og tjekke ud og ind.

Genkendelige situationer er det Signe Adrian viser her. Og hun gør det med glimt i øjet.

Signe Adrian – Ear Stud Bites Cardigan

Standser og forvandler en strikket optakt, en vante, en sok, en nørklet bikini til en fortælling om at være undervejs, at tillade fejl og ’forsagere’, og at skifte retning, så der kommer noget ud af anstrengelserne. Selvom resultatet udstikker en noget anden kurs, end den, man lagde ud med.

Af udstillingens nyeste værker ses, hvordan Signe Adrian vender sig mod det mere abstraherende maleri. 

Kunstnerisk inspiration og uddannelse har Signe Adrian hentet på Holbæk Kunsthøjskole, Ærø Kunsthøjskole og med års mellemrum også på Kunstskolen Spektrum.

Hun har arbejdet med det uperfekte i flere serier, bl.a. en serie med titlen Morgenhår. Dertil er hun lektor i musikundervisning og underviser lærerstuderende. Det er helt sikkert ikke kedeligt, for her er humor og overskud med om bord.

Knitwear’s Nightmare af Signe Adrian

Kunst86
Ryesgade 86 – København
Frem til 7. oktober

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2023 

Husker du din skoletid? – Susanne Luup

Susanne Luup med motivet 1971

Maleren Susanne Luup kaster et blik ind i erindringens krinkelkroge med udstillingen Down Memory Lane hos Lyngby Kunstforening

Hvad husker vi hver især? Var tiden ren idyl?
Hvilke andre aspekter gemmer der sig i personernes nydelige opstillinger? Også i dag er der grund til at se lidt nøjere på menneskers ægthed og samspil i den billedstrøm, vi møder.

Med inspiration fra barndommens og ungdommens fotoalbums har Susanne Luup malet minder og oplevelser i et dramatiseret, farverigt udtryk, som med sin ekspressive stil stiller sig åbent for en fortolkning, som beskueren kan spejle sig i.

Den lille pige med cowboyhat, Teenageren i top-bluse, Skolefesten, hvor vi klædte os ud, Mor-mig-og Mormor på bænken i fint tøj.
– Fint ser det ud, men hvordan var det egentlig at være til stede i relationerne? Fotografier fra barndom og ungdom har bragt kunstneren i dialog med nutid og fortid.

Susanne Luup maler passioneret, i skiftevis laserende lag-på-lag og mættede flader – altid i olie på det hvide lærred.

Blandt kunsthistoriens inspirationskilder tæller hun J.F. Willumsen og særligt kunstmaleren William Scharff, som med sine karske penselstrøg og kontrastfulde kulører kunne fremkalde nærmest skulpturelle udtryk.

Susanne Luup – Attitude

Susanne Luup er født i Sverige, kunstnerisk uddannet via talrige kurser i ind- og udland, senest fra Kunstskolen Spektrum.

Hun tegnede fra en tidlig alder, og havde sans for – og lyst til det taktile. Men hun blev ikke opmuntret hjemmefra til en kreativ løbebane. I stedet blev der udstukket en vej med boglige studier.
Gennem årene kompenserede hun med kreative aktiviteter og et stort antal kurser i tegning og maling i forskellige formsprog – indtil hun fandt frem til sit udtryk og skiftede livsbane. Det er således en moden kunstner, der kigger tilbage på erindringens energi.

I 2023 er hun kommet gennem censuren på KS-Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup, på VK-udstillingen i Holbæk samt den censurerede udstilling hos Mississippi Kunst & Kultur på Thyholm, og har bl.a. udstillet sammen med en gruppe koloristiske kolleger i Aspekt 2 på det nyåbnede Riises Landsted på Frederiksberg.

På Møn, hvor hun har boet godt tyve år, finder hun ind imellem maleriske input i øens særlige horisont og markante natur, hvilket også kan opleves på udstillingen i nogle små studier.

Lyngby Kunstforening
Nybrovej 401 A – Kgs Lyngby
Frem til 24. september 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2023
Portrætfoto: Marianne Leth 

Susanne Luup – Down Memory Lane 2023

Ghita Nørby er storslået som den moderne Athene

Bag det formidable maleri af kunstens gudinde står hyperrealistiske Søren Hagen

Billedkunstner Søren Hagen har malet en ode, en hyldest til kunstens gudinde Athene i skikkelse af ingen ringere end kgl. skuespiller Ghita Nørby.

Athene – af Søren Hagen

Maleriet på 205 x 205 cm blev i samarbejde med Galleri Christoffer Egelund medio september overdraget til Det Kgl. Teater og placeret i Skuespilhuset ved Københavns Havn.

– For mig har Ghita Nørby været den eneste, der kunne udfylde rollen som kunstens gudinde, Athene, fortæller Søren Hagen.
– Samarbejdet har været fuldt af tillid og rigtig hyggeligt, og jeg har ikke tal på de gange, hun har stået model i atelieret, iført en enkel, brandrød kjole, som jeg fik lov at udpege i hendes garderobe.

Myten, kulturhistorien og samtiden
Arbejdet med maleriet begyndte dog på en ganske anden lokation.
Som barn stiftede Søren Hagen bekendtskab med nogle gamle fotos af en gigantisk naturkatastrofe, et formodet meteornedslag, der indtraf over Tunguska i Sibirien i 1908. Ubegribelige naturkræfter udløstes, skovene faldt omkuld som pindebrænde, og efterlod et martret landskab, der taler mysteriets sprog.
– Som kunstner har jeg altid vidst, at jeg en dag ville bruge dette i min kunst, fortæller Søren Hagen.
– Vi ser i dag, som dengang, civilisationer gå under og nye opstå under indflydelse af såvel naturens kræfter som menneskehedens forehavender.
– I værket Athene reflekterer jeg over det, at kunsten består gennem alle tider og tilskikkelser, og det er faktisk ganske berigende at arbejde med.

Athene i Værløse
Så langt som Sibirien har Søren Hagen dog ikke rejst med sin guddommelige model. Et sted i Værløse findes en lysning med en flot træstub mellem brændenælderne, hvor lyset falder helt rigtigt, når man ellers har tålmodighed til at vente på det rette tidspunkt på dagen. Her trådte Ghita Nørby op i bare tæer og så kunne Søren Hagen ellers indfange motivet på en række skitser.

I det endelige maleri ses Athene stå på træstubben midt i et dekonstrueret skovlandskab. I baggrunden sidder en opmærksom ugle, et af Athenes kendetegn og symbolet på visdom. På jorden til venstre ligger en antik, græsk tallerken, knust imellem græstotter, der trods alt spirer frem foran og lige omkring hovedpersonen, som ser direkte på dig, smilende sit dobbelttydige Mona Lisa-smil.

Athene er gudinde for krig, kunst og håndværk – og alle tre elementer har været til stede under processen med det markante værk, hvor alene detaljerigdommen i skovbundens grenstumper og af mennesket afsavede stykker, suger beskuerens opmærksomhed til sig.

Kunsten overlever alt!

Det kgl. Teater – Skuespilhuset
Sankt Annæ Plads 36
København 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 8 / 2023 – september 2023

Efter alle kunstens regler – Aleksander Kosmala

Aleksander Kosmala – Project 042

Aleksander Kosmala frisætter sig selv i skildringer af det moderne menneske

Zbigniew Aleksander Kosmala er født i Polen i 1954 og er uddannet fra Kunstakademiet i Gdansk i 1979. I 1986 valgte kunstneren og hans hustru at flytte til Danmark og blev respektfuldt modtaget.

På Falster knyttede han kontakt til kunstnerkollega, designer og grafiker Erik Mortensen, og siden 1988 har Aleksander Kosmala været med i kunstnersammenslutningen CIRRUS – en gruppe af ny-surrealister med relation til de svenske surrealister i Halmstadgruppen.

Her sættes barren højt for såvel ideernes verden som den håndværksmæssige kunnen, og det passer godt til Kosmalas temperament og kunstfaglige baggrund.

Taktilitetens kildevæld
Kosmala har altid tegnet, og mestrer at gengive næsten ethvert materiale. Han elsker at fordybe sig i stregen, fladen, strukturen og overfladen, og elsker at udforske, hvad der skal til for at løse en given opgave: Om det er materialet eller lysindfaldet, så fastlægges det med den yderste grad af præcision og finurlig variation i de enkelte arbejder.

Aleksander Kosmala – Short Pencils

Kunstneren udforsker lystfyldt taktiliteten. Med akryl i tynde lag og derpå kraftigere strøg modellerer hans pensler formerne frem, indtil objektets spænding er bygget op, og det næsten vokser håndgribeligt ud af lærredet. Valget af farver er til gengæld minimalistisk – det er indholdet mellem stregerne, det drejer sig om. Og her gemmer sig altid noget.

Kosmala elsker at registrere. Han er eminent til at se detaljer. En værdifuld færdighed i arbejdet som computergrafiker, hvor han behersker finesserne i Photoshop og skaber knivskarpe produktioner af illustrationer, bogomslag, udstillingsdesign, plakater og kataloger. Senest for Kunstudstillingen LF, for Carsten Krogstrups soloudstilling Demons & Passions i København og for CIRRUS.

Mennesket har han et indsigtsfuldt blik for. Ofte kan Kosmala ses i gadebilledet i Roskilde med et kamera i hånden, hvor han indfanger mennesker på vej til og fra deres personlige gøremål.
Som typer og arketyper henter han dem ind i sine kompositioner, hvor de i computergrafikken figurerer på baggrund af fotografier, men i malerierne tager han dem over på lærredet i fri hånd. Det kan han, og undgår dermed projektorens fristelser og faldgruber.

Aleksander Kosmala – Comrade in Arms, 2021

In eller outdated
Motivmæssigt har Kosmala over længere tid beskæftiget sig med sin egen version af stilleben – opstillinger, der ofte involverer menneskelige figurer i en metafysisk, drømmeagtig lyssætning, som har givet en særlig karakter til billedets rum og fortælling. Heri har menneskene bevæget sig på afstand af klassiske, kulturelle artefakter, og ind imellem har en vinduesrude sat skel mellem ude og inde.

Kosmala stiller spørgsmål til lidenskabens plads i tiden – og kunstens ditto.
– Er historiens rødder såvel som nuets ansvar visket ud af ligegyldighed eller selvoptagethed, når et vinglas skødesløst er efterladt på samme podie som skulpturen i motivet Exhibition, eller pizzabakken flyder i gadebilledet Sculpture?

Kort sagt er der betydelige eksistentielle og kulturelle temaer på spil i billedets eftertænksomhedsrum.

I grafikken er han gået mere direkte til konfliktstof, og illustrerer krigens meningsløshed.

Aleksander Kosmala – Project 010

Her kan han bruge sit kendskab til det tunge, russiske krigsmateriel i tankevækkende computergrafik. Ind imellem får vi også humorens løssluppenhed i surrealistiske settings. Nogle af dem minder om det gådefuldt finurlige hos Magritte. Smilets livseliksir skal der være plads til.

Kunstens regler
I kunsthistorien har Kosmala flere favoritter, men ikke egentlige forbilleder. Eksempelvis har han nydt at besøge hollandske Johannes Vermeer van Delft på internationale museer, senest i Amsterdam, og at betragte Rembrandts imponerende pastose penselstrøg, som de fx ses i Den Jødiske Brud, men også Pollock og moderne amerikansk kunst fanger hans blik, hvorefter vitaminerne lagres i hukommelsen.

Matisse er citeret for at beundre sin egen hånds kunnen, uden at hvert strøg er bevidst. Kunstneren ved ikke hele tiden, hvad der sker på lærredet, men vælger naturligvis, hvad der skal med i billedet.

– Der skal være et problem at løse i billedet, ellers er det børneleg, citerer Kosmala sin professor på Kunstakademiet i Gdansk, Wladyslaw Jackiewicz. Denne ønskede i øvrigt mest at sætte de unge talenter fri, og så sig selv som en lygte, hvorunder de studerende selv skulle vælge retning.

Frihed må der være i kunsten, hvor regler og benspænd er til stadig diskussion, men, den er ingen selvfølge.

Eksperimenterende

Aleksander Kosmala – suddenly

Efter i en lang periode at have fokuseret på at få de reneste linjer på plads i motiverne gennem en intens retoucheringsproces, har Kosmala fundet ind til et mere eksperimenterende og frit udtryk, hvor der er gjort plads til at lade penslerne danse.

Figurerne er samplet ind på lærredet fra fotografiske, computerbearbejdede forlæg og ligger frit på fladen, uden et narrativt rum til at styre betragterens blik. Tvært imod står det åbent, hvordan maleriet aflæses.

Her ser vi det moderne menneske, fritstillet, og kyndigt skildret med kunstnerens eget, genkendelige aftryk i stregens fysik.
– En særlig intensitet er der i de grafiske værker.

Se og læs mere: https://www.kosmala.dk/

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2023 – august 2023 

Heerup og PRO i dialog – Heerup Museum

Heerup i Annette Sjølunds præsentation

Sommerens udstilling fortæller med værker af den 60 år gamle kunstnersammenslutning PRO om samtalens ædle kunst

Indenfor i Heerup Museet i Rødovre tager mesteren selv imod. Han kommer cyklende på en genbrugt masonitplade med en skulptur foran sig, livagtigt tuschtegnet af Annette Sjølund.

I museets arkiv fandt hun og kollegerne i Kunstnersammenslutningen PRO hver nogle bidrag til en dialog med Heerup, og derfra har de skabt deres egne bud på en samtale til sommerens udstilling, der har kunstnersammenslutninger som undertema. Heerup har været medlem af Linjen, Høst, CoBrA, Corner og Decembristerne, og der vises eksempler på grafiske arbejder, plakater og katalogforsider, som Heerups symbolske koncentrater var velegnede til.

PRO fejrer sit 60 års jubilæum med den særdeles livskraftige udstilling Heerup og Pro på opdagelsesrejse, og Annette Sjølund, Bjørn Eriksen, Gunnar Bay, Hans Kjær, Hans Tyrrestrup, Jan Jensen, Henriette Lorentz, Jonna Pedersen, Jon Gislason, Ole Bach Sørensen og Karsten Vogel har set Heerups værker, tegninger og fotos som skitser til fri fortolkning.

Kunsten som opdagelsesrejse
At gå på opdagelse, det ligger implicit i den kunstneriske udfoldelse, beskriver Heerup selv i 1954:
– ”Som jeg blander farver på paletten, blander jeg motiver på lærredet eller masonitpladen. Selv om man arbejder efter en skitse kan der ske forandring under det afgørende arbejde.
Jeg er på opdagelsesrejse
.”

Jonna Pedersens tørresnor

I arkivet fandt Rødovre-kunstneren Jonna Pedersen motivet Dansende Pige, og skabte sin egen Sommerdans under en tørresnor, fyldt af linoleumstryk, kollegernes skitser og fotos af Heerup, som selv hængte sine tryk til tørre på samme vis. Dertil inviterer hun på en imaginær samtale med Heerup i LegeHuset, udført i digt, collage og installation, den besøgende må sidde med i.

Heerups skraldeskulptur Trafikuglen fangede Hans Kjærs blik, og han har skabt en finurlig uglekoloni. 

Jan Jensen husker Heerups litografi Rummanden fra Firenze-Hjælpen i 1967, og har transformeret det til en klimarelevant, humoristisk ubådsfører i træ. Henriette Lorentz bearbejder De fire årstider i fiberskulpturer, og i Hans Tyrrestrups skitser dukker Heerups formkraft frem.

Jon Gislason faldt over erotiske motiver, og har givet energien frit løb, stimuleret af sin egen ny-forelskelse. Gunnar Bay viser kvindefremstillinger i mixed media.

Ole Bach Sørensen parafraserer bl.a. over Heerups stærke Danmarksbillede fra 1942, og Karsten Vogel har komponeret lydspor ud fra mødet med Heerups blokfløjter.

Udenfor Heerup Museum står hans totempæl, og den har Bjørn Eriksen nyfortolket i sit maleri, hvor det nu er kvinden, der er det bærende køn.

Sådan har PRO-kunstnerne lyttet sig ind, og hver fundet en resonans i mester Heerups variable udtryk.

Jonna Pedersen – Kommer du over til kaffe

Heerup Museum
Kirkesvinget 1 – Rødovre
Frem til 17. september

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2023 – august 2023

 

Idyl med revner – Søren Martinsen

Søren Martinsen – STILL LAND/SKAB – Wet/dry bassin

Behersket biodiversitet og nylakerede minkbure rokker ved landskabsidyllen på soloudstillingen Still af Søren Martinsen

Der er så dejligt ude på landet – eller er der? Kontrasterne står i kø i den landskabelige idyl på Søren Martinsens soloudstilling Still hos Galerie MøllerWitt i København. Indenfor på de bonede parketgulve i københavnske Bredgade lyser hypnotiske blomster op i grøftekanten.

Smukt ser det ud ved første øjekast, maleriet LAND/SKAB i det anseelige format på 195×300 cm, der viser en gold, nyhøstet stubmark med letskyet blå himmel over den korngyldne forgrund – yndigt, som vi husker det hos J.Th. Lundbye og L.A. Ring.

På gulvet foran maleriet er stumper og stykker af udpint lerjord placeret i samme arealstørrelse som maleriet – og det får rent fysisk beskueren til at standse op.
– Hvad er der gang i? Landskabsidyllen slår bogstaveligt talt revner.

Stilheden sænker sig
Engang var det hvide grundmurede hus med det røde tegltag måske en pryd og en perle i landskabet? Nu ligger Haunted House øde hen med krakeleret gavl. Et stort skilt foran det varsler forandring, uden at vi rigtigt kan se, hvad der vil komme.

Søren Martinsen – Solskin i en forladt stue

Et andet motiv, Solskin i en forladt stue, rammer lige i hjertet på den, der har set tiden gå, og forældregenerationen gå ’al kødets gang’.
– Vemodigheden og melankolien i det tomme rum med nøgne træers skyggedans i et solnedgangsgult felt på væggen sætter for alvor tonearten i mol. Aluminiumsstigen varsler også her en forandring.

Fortid, nutid, fremtid
Søren Martinsen har installeret nogle minkbure – nydeligt nylakerede i guld og grønt – som en kommentar til den genoptagne minkavl.

-Selvom samfundet fik dyre lektier af den mildt sagt problematiske minkavl i forbindelse med corona-pandemien, så ser det ikke ud til, at vi er sluppet af med det modbydelige pensum.

Chancen for at få stoppet det dyreplagende, grådighedens erhverv blev forpasset i politisk og bureaukratisk tovtrækkeri – og nu er der vel ingen, der tør gøre det eneste rigtige?
Burene står klar til blød pels og endnu mere død.

Søren Martinsen – STILL – Mink

When will we ever learn?
Et fint vinterbillede bærer den sigende titel Den ene dag med sne, som endnu et rap til bevidstheden om den måde, naturen arter sig på, når mennesket negligerer sit ansvar. Vintrene forsvinder, og somrene bliver varme – for en tid.

Motivet Den nye vej gennem skoven lyser af sommer og solskin. Træerne bøjer sig eventyrligt ind over den solplettede, smalle vejbane og minder én om udflugter i vores meget smukke land.
– Endnu er der ikke gjort plads til transport af tonstunge bygningselementer eller de gigantiske landbrugsmaskiner, der har pløjet menneskespor hen over tidligere værker i Søren Martinsens produktion.

Måske er det ment som en pause – en udvej, det billede?

Kunstneren inviterer til eftertænksomhed på udstillingen Still. Den anbefales.
Kontrasterne kradser.

Søren Martinsen, født 1966, er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1989-1995 og Goldsmiths College, University of London 1993-94, har udstillet solo på SMK, Sorø Kunstmuseum, og Trapholt, og solgt til SMK, Kastrupgårdsamlingen, ARoS, Trapholt og Malmø Kunstmuseum. Offentlige udsmykninger i Næstved, Slagelse, Aarhus m.m. Præmieret med bl.a. Eckersberg Medaljen 2014. Fyldigt CV kan ses på gmw.dk

Søren Martinsen – Haunted House

Galerie MøllerWitt
Bredgade 67 – København
Frem til 23. september 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – august 2023

Klik ind og få en bedre billedvisning 

Søren Martinsen – Den nye vej gennem skoven 

  

Brug lidt mere end fire minutter – Mathilde Fenger

Mathilde Fengers Positive portræt – Kicki

De er tragiske og opløftende på samme tid Mathilde Fengers skæbneportrætter af personer med HIV

Der blev jeg klogere på HIV – betydeligt klogere. Immunsygdommen, der ramte verden for omkring 40 år siden og skræmte med sin dødelighed, kan i dag tackles med behandling, der fjerner smitterisikoen.
– Den viden må deles, så stigmatiseringen kan mindskes, og mennesker, der lever med HIV, kan få mildere livsbetingelser. Der er sket en meget opløftende udvikling, medicinsk.
– Nu er der brug for, at det bliver almen viden.

AIDS-fondet har bedt historiemaler Mathilde Fenger om at bidrage til den positive fortælling, så det kan blive en del af Danmarkshistorien, at HIV ikke mere er en smitsom dødsdom.

Mathilde Fenger har med stor respekt og ydmyghed mødt og malet portrætter af en perlerække af mennesker midt i livet, der af vidt forskellige årsager har fået HIV. De 12 malerier kan ses på Københavns Rådhus frem til 24. august.

En mangfoldighed af måder

De medvirkende mænd og kvinder, yngre som ældre har et vidt spekter af livshistorier og baggrunde, der lige så godt kunne tilhøre hvem som helst. HIV-smitten har de nemlig fået på vidt forskellige måder: en er født med HIV, en er som dreng blevet smittet gennem blødermedicin, en fik HIV efter en voldtægt, en blev smittet af en ægtefælle og nogle er blevet smittet i det homoseksuelle, LGBT+ miljø. I dag lever omkring 6.800 personer i Danmark med HIV.

Mathilde Fengers positive portræt af Jannick

Modigt er det af portrætmodellerne, som har stillet sig til rådighed for at medvirke. Med tilsagnet har flere forklaret, at det var en kærkommen mulighed for at dele ud af deres livserfaringer.

De helt individuelle beretninger har Mathilde Fenger formidlet i maleriernes attributter, i de inkorporerede genstande og i skyggespillet bag de enkelte.

I et billede ser vi et kendt stykke legetøj, i et andet ses et reagensglas med blod, som viser hen til den aktuelle persons skæbnefortælling.
Og baggrunden i malerierne er nok dyster og grå, men personerne lyser op på hver deres måde.

En vigtig pointe i de individuelle beretninger er dog værd at bemærke: det, at sygdommen uventet kan dukke op, så opmærksomhed på test og symptomer må ikke gå i glemmebogen. Blot kan den paniske frygtreaktion aflyses, og vores menneskemøder kan oplyses af tillid og håb, så vi giver hinanden lidt mere end blot fire minutters høflighed.

– Som vi så det med Corona-smitten, kan der ske en medicinsk udvikling, som sætter sygdom i skak, og som betyder, at vi kan løfte blikket og uden frygt møde mennesker, der er lever et liv med HIV.

Mathilde Fengers Positive portræt af Michael P

Det er tanken, at portrætterne skal ud på en turné, hvor de kan være med til at gøre udviklingen alment kendt, også for medarbejdere i sundhedsvæsnet, hvor der nok er en jævnlig berøringsflade, men ikke lige stor viden. Det er nu op til AIDS-fondet at lægge en køreplan for de positive portrætters historiefortælling.

Netop historiefortælling er Mathilde Fengers felt. Sidste efterår så vi hendes fremstilling af Inger Støjberg for Rigsretten, fortalt i en række personstudier og et stort hovedværk til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

Tidligere har hun arbejdet som decideret Bataljemaler med fremstillinger af Det danske Forsvars tilstedeværelse i Afghanistan. Værkerne kan ses på SMK og museet på Frederiksborg.
– Kunstneren er således ikke ubekendt med at skulle leve sig ind i såvel tragiske som opløftende livsfortællinger, og det gør hun her med stort hjerterum og finesse for de medvirkende, som er skildret næsten legemsstore, så vi kan mødes i øjenhøjde.

AIDS-fondets præsident Susse Wold takkede ved åbningen de medvirkende – Anders, Michael, Zama-Zulu, Jannick, Lars Christian, Wilson, Michael, Palle, Mikkel, Steffen, Pia, Jens Peder og Kicki – samt kunstneren og sponsorerne. Udstillingen er støttet af Gilead Science, GSK, Gangstedfonden og Københavns Kommune.

Mathilde Fengers Positive portræt af Wilson

Positive Portrætter
Københavns Rådhushal
Frem til 24. august 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Foto: Kaare Smith for AIDS-fondet
Publiceret: Kunstavisen – august 2023

Aids-fondets direktør, præsident Susse Wold og kunstneren Mathilde Fenger, Kbh 2023

Rum og resonans – Eva Toft

Eva Toft – Floating Chairs I

Eva Toft går til maleriets yderligheder i Eks-rummet

Billedkunstner Eva Toft har fyldt Eks-rummet på Amager med maleri og mixedmedia i et stærkt taktilt udtryk, der klæder de rå rum på Prags Boulevard. Værkerne er en fin blanding af helt nye ting, og af nogle, der bygger videre på tidligere, stadigt pulserende procesforløb, recycled og transformeret til et nyt format.

Råt og robust kombineres lakeret broderi med maleri og fotocollage både inden- og udenfor rammerne – med en stor og frigørende selvfølgelighed, som er kendetegnende hos Eva Toft.

Frihed og benspænd
De klassiske elementer, som form, farve, komposition, format, rum, relation til beskueren med mere, har været igangsættende benspænd i begyndelsen af processen,
fortæller kunstneren, der er gået ned i værkstørrelse til den aktuelle udstilling, hvor det todimensionelle maleri er i fokus.

ET – Islandsbrygge lackered B

I det første Eks-rum lyser en neapelgul med logisk komplementær-blå indslag, som flyder over i næste afdelings violette og orange felter til variationer af grønt og rødbrunt. En behersket bevægelse, der accentueres af forskelligheder i formater og udtryk.

Dernæst er det dialogen med materialerne, som uafladeligt inducerer energi, når kunstneren føjer lag til lag eller vender billedet om, så bagsiden bliver forsiden. Transformation på transformation er, som åndedraget, nødvendigt – og fortsætter endog gennem udstillingsperioden med tilføjelse af flere værker.

Fortællinger og opgør
Mellem lagene gemmer sig narrativer, som har befordret processen, men som ikke nødvendigvis behøver at være tilgængelige for beskueren, fortæller Eva Toft. Tidligere lod hun gerne det formulerede mål være ledende. Men ordene og følelserne har hun holdt hen denne gang, og det har givet rummelighed for en friere udforskning.

Motivmæssigt er der fra forrige års produktion medtaget repetetive cirkler og brøndens mursten, som opløses i frigørende humor, samt malerier, hvor strøgenes mere tilfældige bevægelser og spor af materialet  får plads.
– Vender man det om, prøver sig selv af, giver lov og plads til at fejle
– så bliver det først rigtig interessant, udtaler kunstneren.

Eva Toft er født i 1974 og opvokset i Hellerup. Hun søgte den akademiske vej og studerede Kunsthistorie på KUA, hvorefter det fysisk-taktile for alvor trak i retning af den kunstneriske uddannelse, bl.a. via Ærø Kunsthøjskole og Kunstskolen Spektrum i 2010-2012.

Eva Toft – No. 9.

Eva Toft debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling Tistrup 2008, og derpå fulgte Forårsudstillingen Charlottenborg 2009, Kunstnernes Efterårsudstilling 2009 og 2015, samt Kunstnernes Påskeudstilling 2016. Sidenhen soloudstillinger på Æglageret Holbæk og Kirsten Kjærs Museum i Thy 2014 og 2020, samt i Cobra-rummet ved Sophienholm i 2021.

De første galleriudstillinger var hos Jytte Arntzen på Østerbro i København i 2010 og 2011, hos Galleri BLAA, Galleri VESS, og i Bredgade Kunsthandel, hvor hun var medkurator på ’Tell A Friend’. I 2021 og 2022 har hun medvirket på udstillinger i Kunstsalonens regi. 

Signatur
Den evige søgen – kampen med stoffet – kampen mod konventioner og fastkursaftaler – også de indre, idémæssige kampe afspejles lag for lag i udstillingens værker, hvor Eva Toft undervejs genfremkalder sin egen signatur i vekselvirkningen mellem ståsted og bevægelse.

Læg vejen om ad Eks-rummet i Atelierfællesskabet 61 på Prags Boulevard – og mød et sansemættet,  malerisk univers, som genlyder af galaktisk energi.

PS. Intet foto yder værkerne retfærdighed. Kunst skal ses i virkeligheden.

Eks-rummet
Prags Boulevard 61 – Kbh. S
Frem til 19. august

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – august 2023

Eva Toft – Eks-rummet