Hanne Nielsen Kjærsgaard – Ready to Hatch, 2022

Hanne Nielsen Kjærsgaard zoomer ind mod et transcenderende univers

En tur til Huset i Asnæs kom ret hurtigt i kalenderen denne sommer, da jeg så, at der udstilledes helt nye arbejder af billedkunstneren Hanne Nielsen Kjærsgaard. Fascinerende figurer, svævende vægtløst i en lysende strøm. Måske under vandoverfladen? Måske i et eventyrligt rum?

Jeg har fulgt Hanne Nielsen Kjærsgaard gennem flere udstillinger, hvor hun har deltaget i samarbejde med nogle af kollegerne fra Kunstskolen Spektrum. Blandt andet i Birkerød Gl. Præstegård, i Cobra-rummet ved Sophienholm, i Pakhuset Nykøbing Sj. Ja, lige siden ECHO-udstillingen i Gjethuset i Frederiksværk i 2020.

– ”Hanne Nielsen Kjærsgaards fine malerier rummer dualiteter af ude inde, nærvær fravær, nuet og historien, som får beskueren til at standse op. Titlerne understøtter stemningerne. Billedet We should have stayed, viser to kvinder på vej, som man får lyst til at lære at kende”, skrev jeg dengang til Kunstavisen. – Nu måtte jeg se at komme lidt tættere på kilden til det glødende maleriske udtryk, der fanger og fastholder blikket.

Mellem Himmel og Jord
Udsigten fra spisepladsen i kunstnerens køkken i det centrale København synes lige så vægtløs, som flere af Hanne Nielsen Kjærsgaards motiver. Her på 3. sal ser man lige ud i en lysende grøn trækrone, hvor synsfeltet beskæres af vinduernes format. Top og rod forsvinder. Der er alene det fritsvævende rum foran dig med mørke stammer og energifyldte blade på en solbeskinnet grund.

– Kontraster og dualiteter fordyber jeg mig i med forskellige værkserier. En tid har billederne handlet om Himmel og Jord, om lys og mørkekontraster, og det mystiske, som opstår i det storladne.
– En tid har mine motiver været præget af naturstemninger, komponeret, så man ikke helt kan vide, om man befinder sig under eller over vandspejlet. Noget flyder, noget svæver, og det ophøjede spejler sig i det rolige vand, som også rummer Chaos, fortæller Hanne Nielsen Kjærsgaard.

HNK – Where the Wild Roses Grow

Where The Wild Roses Grow
Gennem en radioudsendelse om blindfødtes beskrivelse af begrebet farve blev hun inspireret til at udforske det anderledes blik på verden, bl.a. det termiske kameras blik og dets alternative beskrivelser af, hvad der er varmt, og hvad der er koldt.
– Personer, som er født blinde, kan godt have en oplevelse og et sprog omkring farver, fortæller hun.
– Når de fortalte om farvernes symbolske betydning, var det som at se med andres øjne.
– Også insekter har et anderledes farvesyn. De bruger både ultraviolet lys og termisk energi.

Perspektiver herfra blev udmøntet i værkserien Mosquito Bite, hvor en særlig farveskala sætter den kendte verden til debat.
– I maleriet Where The Wild Roses Grow har jeg yderligere lånt inspiration fra en Nick Cave sang om en ganske dramatisk kærlighedshistorie, som slutter med en blødende hovedperson i det vildeste mørke.

Barok unatur
Hanne Nielsen Kjærsgaard kan godt lide at sætte i scene og vise ting i mørke rum.
Hun spidder menneskets relation til naturens forekomster i storbyen, når hun i serien City Glam skildrer byens træer, omviklet med lyskæder, så de knapt kan opfattes som natur længere.
Gennem vandspejlet fremkaldes et genskær i ansigterne på nattemenneskene, der vandrer forbi The Pond.
Her udfordres betragteren igen til at finde sig selv, midt i verdens larm.

HNK – City Glam – The Pond

Ballast i grafikken
Kunstneren har fundet inspiration til sine farvevalg hos forgængeren indenfor det abstrakte maleri, Mark Rothko, der også kunne få maleriets felter til at gløde ved at sammenstille forskellige og beslægtede kulører. Peter Doig nævnes ligeledes blandt inspiratorerne.

Oprindeligt er Hanne Nielsen Kjærsgaard uddannet fra Det Kgl. Kunstakademi i grafisk design. Herefter har hun studeret klassisk portrætmaleri i England på Heatherley School of Fine Art, London.
– Her blev der undervist i croquis, model, portræt og farvelære efter Euan Uglows principper.

På Kunstskolen Spektrum fik hun nye vinkler på sit arbejde som maler, og i 2018 blev hun Bachelor of Fine Arts fra Slade School of Fine Art – UCL, London.

Mennesket tilbage
– Nu er Mennesket på vej tilbage i mit maleri. Det fortællende omkring figurerne har jeg savnet, mens jeg har været optaget af naturen, siger kunstneren.
– For at de ikke skal blive for konkrete og styrende, fremtræder de som en form på linje med alt andet i motivet, forklarer hun.

HNK i Huset i Asnæs, 2022

I Huset i Asnæs var det motivet Ready to Hatch – (Klar til at klægges) – der stærkest fangede opmærksomheden. Med de to sarte embryo-væsner svævende i malstrømmen, omgivet af åkandeblade og skyggefulde bladkroner opstår et på én gang dystopisk og utopisk univers.

Et gennemgående træk er det i motiverne af Hanne Nielsen Kjærsgaard, at kompositionen opløser det tilsyneladende naturalistiske. Atmosfæren udvides i det uendelige, under eller over vandet i et twisted perspektiv. Maleriet får helt sit eget liv. 

– Her ligger skabningerne i det ulmende mørke, klar til at blive slynget ud af ursuppen og op i lyset.
– Det må gerne være dramatisk, så åndedraget måske står stille et sekund i mødet med billedet, siger kunstneren.

Det lykkedes i Asnæs. 
… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 9 / 2022 – oktober 2022

Læs mere:
www.nielsenkjaersgaard.dk

Ole Christiansen, Maggie Chung, Paris 1998
Copyright O.C.

Dynamiske fotografiske portrætter af Ole Christiansen på Det Nationalhistoriske Museum

Det er en stor, æstetisk fornøjelse at besøge udstillingen med Ole Christiansens fabelagtigt elegante portrætfotografier fra perioden 1982-2022 på Det Nationalhistoriske Museum. Knivskarpe står de, og meget kontrastfulde, nærmest som silhouetklip.

Museumsinspektør og forskningschef Thomas Lyngby præsenterer udstillingen således:
– ”Ole Christiansen har som uddannet og professionel fotograf skabt portrætter af mere og mindre kendte mennesker gennem 40 år. Det er altid sket med stor respekt for de portrætterede og en ikke mindre konsekvent beherskelse af det fotografiske håndværk og dets historie.

På udstillingen kan man se portrætter af mennesker fra den danske og internationale kulturscene, men også politikere, mediefolk med videre. Her er verdensstjerner som Leonard Cohen, Yoko Ono og Iggy Pop, og fremtrædende personer fra den hjemlige, danske offentlighed som Suzanne Brøgger, Poul Schlüter og Medina.

Der er også portrætter af mindre kendte personer, fordi Ole Christiansens portrætter først og fremmest er billeder, hvis motiver tager afsæt i det menneskelige”.

Ansigtets arkitektur
Karakteristisk er kompositionernes arkitektoniske linjer og de nærmest skulpturelle former i fotografierne, der prioriteres frem for den glatte ansigtsgenkendelse.
Således har Bent Fabricius-Bjerre kun noget af et flygel med, og derved fremstår motivet meget mere interessant.

Ole Christiansen, Lars von Trier, Cannes 1984
Copyright O.C.

Et andet fotografi viser den 28-årige, nyudklæggede filminstruktør Lars von Trier, omgivet af brutale balkonlinjer på en hotellignende bygning i Cannes, året før Forbrydelsens Element vinder den tekniske pris i 1985.
– Vi får det dæmoniske blik, men ikke megen mimik fra det unge talent bag læderjakkens skjold.

Hos flere henligger den ene side af ansigtet i et dunkelt mørke, eller dele af ansigtet, fx panden og det øverste af frisuren udelades i beskæringen. Det er fuldstændig uproblematisk.
Vi genkender modellerne eller nøglepersonerne, og bifalder valgene, når det eksempelvis gælder den tidligere statsminister Poul Schlüter, maleren Michael Kvium og skuespilleren Erik Mørk.

Stjernevrimmel
Blandt filmstjerner som italienske Isabella Rosselini og billedskønne Maggie Cheung, som er model og skuespiller fra Hong Kong, møder vi musikere og forfattere fra den hjemlige stjernehimmel, eksempelvis Thomas Vinding, Peter Bastian og Villy Sørensen. Man ihukommer poesien fra deres stemmer, og sender dem en venlig tanke retur ad himmelstigen.

Ole Christiansen – Portræt af skuespiller Erik Mørk

Ole Christiansen byder på en tidsrejse, som det helt bestemt er værd at lade sig rive med af.

Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Frem til 26. februar 2023

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 9 / 2022 – oktober 2022

Lars von Trier, Cannes 1984. Fotograf: Ole Christiansen
Maggie Cheung, Paris 1998. Fotograf: Ole Christiansen 
Erik Mørk, skuespiller. Fotograf: Ole Christiansen

Bruno Nordensgaard modtager donation fra Sparekassen Thy

Fusioner af kraftfulde atomer sker der rigtig mange af i anlægget ved Mississippi Kunst & Kultur, som netop har fejret kunstudstilling nr. 50 og åbningen af en ny facilitet på stedet

Overdrivelse vækker opmærksomheden, og det kan godt siges alene om navnet Mississippi – Kunst & Kultur. Den bemærkelsesværdige institution på kunstscenen under det overraskende navn finder vi så langt vest for Louisiana Museum of Modern Art, som man næsten kan komme. Nemlig i Odby Gamle Friskole på Thyholm, lidt nord for Struer. 

Rammerne er nok mindre og mindre prangende, men ambitionerne er i sig selv ikke meget mindre end dem, der gælder for det danske hovedmuseum på djævleøen.
– Her handler det om at få det mest mulige ud af eksistensmulighederne, og at tilbyde et kulturinteresseret publikum energi fra de inderste kilder.

Siden 2015 har et anseeligt antal kunstnere udstillet, fordelt i stedets forskellige bygninger og i tætpakkede sammensætninger, eksempelvis ved den årlige, censurerede udstilling, der finder sted i forsommeren.

Daglig leder er Bruno Nordensgaard, som i en menneskealder har arbejdet med avisproduktion og systemudvikling – en ildsjæl af de sjældne, uden hvem, der ikke var et sådant kraftværk på Thyholm. Han sekunderes fornemt af en kvalificeret kreds af frivillige, der sætter udstillingerne op og passer huset.

Shelters ved Mississippi

Mississippi Kunst & Kultur fejrede 1. oktober udstilling nr. 50, og den åbnedes med sang og musik ved koret Opus 7790, som fremførte lyse toner af Johannes Møllehave og Anne Linnet.

– Fuldt fortjent stillede det lokale pengeinstitut Sparekassen Thy op med en check på 25.000 kr, og et håndtryk ved jubilæumsfesten. 

Derpå indviedes en ny facilitet – Mississippi City Station – med ventesal og overnatningsmuligheder.

Skolens gamle cykelskur er blevet omdannet til shelters, hvor besøgende på langfart kan leje sig ind i, og sove i frisk luft med udsigt til den Thyholmske udgave af Mælkevejen.
– Vi er i det mørke, tyndtbefolkede Vestjylland, hvor en åben nattehimmel kan synes aldeles overvældende i sin storladne skønhed – hvad end blæst og skyer suser forbi, eller stjernerne får lov at træde frem i millionvis for vort blik. 

Udstilling nr. 50 på Mississippi
Der er seks medvirkende kunstnere på jubilæumsudstillingen – Efterårsudstillingen 2022.

Kunstneren Faire har arbejdet på Grønland i tre måneder, og viser en serie motiver, hvor hundelivet er i fokus.

Faire – Sled dogs, 2022

Det dramatiske landskab, isfjelde og hvalturister fylder andre lærreder og ses i oliekridt på papir, som er et velegnet medie for den unge kunstners karakteristiske streg.
– Flere vil kende Faire fra Art Herning og fra udstillinger i København, hvor det også sker, at hans signatur dukker op på murværk, fx på Refshaleøens gamle B&W bygninger. 

Har hånden forstået, hvad øjet har set?
Overskriften her er et citat fra billedhuggeren Rodin, som har inspireret kunstneren Jens Bredholt. For ham er det i høj grad stregen og måden, der er omdrejningspunktet, frem for motivets figurative indhold.

Jens Bredholt – Ko og Krage

Med pudsige maskiner ridser han motiver i træ, i den modstandsdygtigt glaserede keramik og på lærred. Her indfanger Bredholt essenser af tangodansen, af naturen og dyrelivet i sitrende bevægelse.

Jens Bredholt bor i Nykøbing Mors og arbejder om sommeren i Klitmøller på Thylands yderste – og efterhånden fashionable – vestkyst, hvor bølgerne lægger op til surfing ved Cold Hawaii, og startup-virksomheder forvandler strandet plastik til nye produkter. Der er masser af energi og udvikling i Thy.

Paris – Provence
Anderledes blidt tager Jette Bækgaard på penslen, når hun skildrer blomstermotiver fra ophold i Provence, men det veksles til en registrerende realisme af de parisiske gader i Marais-kvarteret, hvor ikke alle har til dagen og vejen.

Jette Bækgaard – Paris Marais

Den gamle gymnastiksal deler Jette Bækgaards malerier med keramiske skulpturer af Susanne Moeskjær, som mimer naturens undere og kulturens ditto i rustikt stentøjsler.

Hønsegården og Skolegården
Ganske finurlige og herlige er kunstneren Anne Mette Markussens figurer fra Hønsegården.
– Jeg hedder Anne Mette. Jeg bliver kaldt Mette – og somme tider også andre ting, som nu har fundet vej som titler på figurer af bronze eller papmarché: Store Ko, Dumme Gås, Lamseben, Gamle Krage osv.
– Meget har man skulle finde sig i gennem tiden, men det er slut nu. I stedet omsættes forulempelserne til værker, der punkterer den dårlige stemning, fortalte kunstneren ved åbningen.

Maja Vendelbo – Mor og barn

Og sidst – men ikke mindst – finder vi Maja Vendelbo i pavillon bygning D på den anden side af skolegården. Maja Vendelbo skildrer menneskemøder og klassiske opstillinger i en fornem og frisk koloristisk palet.
Til hverdag underviser hun i klassisk tegning på The Drawing Academy i Viborg. Selv har hun modtaget undervisning på Academy of Fine Arts i Skt. Petersborg, hvilket forklarer de vellignende motiver.

I selve skolegården finder vi udendørs skakspil og nogle tårnhøje robotter, skabt med fantasi af skrot og dippedutter. Dem fandt Bruno Nordensgaard et sted i udkanten, og fik dem anbragt i sikkerhed i sit kraftværk for kunst og kultur.

År for år vokser stedets udbud. Snart kan vi sige goddag til events med børneteater og dukkespil.
– Og hvem ved, hvad det nyindbragte klaver fremover kan give klangbund til?

I jubilæumsgave kunne man godt ønske for Mississippi Kunst & Kultur, at en kreds af købestærke gæster, fonde og erhvervsvirksomheder fik øje på den vedvarende energi, der strømmer ud herfra.
– Det kunne være en tiltrængt løftestang for de medvirkende kunstnere og for ildsjælene på Thyholm, der arbejder for almenvellet. 

Mississippi Robot 2022

Men her er pengene ikke altafgørende. Det er den gode idé.
Tillykke med jubilæet og udstilling nr. 50.

Mississippi Kunst & Kultur
Jupitervej 26 – Uglev, Thyholm
Frem til 6. november

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – oktober 2022

Faire – Icefjord Ilulissat

Det bobler i sukkerbyen Nakskov 

I et gammelt byhus midt i sukkerbyen Nakskov er hver kvadratcentimeter udnyttet i kunstens tjeneste, og ude i landskabet ser storslåede projekter dagens lys

Det er en glæde at komme en tur til Nakskov, og opleve kulturelle initiativer boble sammen med duften af de dampende sukkerroer, som sikrer byens eksistensgrundlag. Der er meget i kog i den lollandske købstad og omegn.

Billedkunstnerne Kit Kjærbye og Ole Holm er drivkræfterne bag Trappegalleriet, der året rundt præsenterer et levende program i et gammelt byhus i Kattesundet, centralt beliggende i sukkerbyen.

I 2022 har Trappegalleriet indtil videre præsenteret fem udstillinger, seks koncerter, workshops, artist talks, vinsmagning og kunstforeningsbesøg. I slutningen af november slås dørene op for konceptet Pay & Go’ ved den traditionelle juleudstilling med galleriets kunstnere.

Hertil kommer initiativtagernes engagement i de årlige begivenheder på Masnedø Fortet, samt begges kulturpolitiske arbejde indenfor regionale udvalg og de kunstneriske organisationer, Billedkunstnernes Forbund og Kvindelige Kunstneres Samfund.

Der er meget godt at se på Lolland

For nyligt har Kjærbye og Holm taget godt imod nytilflytteren, billedkunstner Evi Apostolou, der er rykket sydpå sammen med sin familie for at bo, undervise og arbejde kunstnerisk i provinsbyen.
-Umiddelbart et modigt træk, synes det – men Nakskov vinder ved nærmere bekendtskab, og spørgsmålet i overskriften kan besvares med et ja!

Matador Mix
Malone Dietrich og Åse Højer er to aktuelle udstillere i Trappegalleriet, som kan opleves frem til 12. november. Malone Dietrich har forholdt sig konkret til stedets rum, og viser en række fotos og tekstilcollager, hvor trapper indgår som centrale elementer i værkerne. Blandt dem er også tre kubebilleder, der leder tankerne hen på et fornemt malet tapet på Nyborg Slot fra midten af 1500-tallet med det genkendelige kube-flademønster, der leger med øjet og perspektivet. Åse Højer udfolder sig i en serie nyere malerier i en kontrastfuld farvepalet, hvor figurernes tilstedeværelse anes lag på lag i eftertænksomme rum.

Dodekalitten nu med otte steler

Flere attraktioner på vej
I Kunstavisen har vi tidligere omtalt det gigantiske skulpturprojekt Dodekalitten, hvor billedhugger Thomas Kadziola år for år føjer endnu en færdig granitstele til kredsen af de tonstunge tolvsten, som rejses i de lollandske alper, et stenkast fra færgen mod Femø og Fejø.

Blæsten fejer nu over otte færdige steler, og akkompagneres af elektronisk musik af Wayne Siegel. Tilsammen skabes en sakral oplevelse af mytisk format.

Senest har et nyt gigantprojekt set dagens lys – Art Barns Lolland, hvor en række store herregårdslader bliver omdannet til at huse international installationskunst i megaformat.

MatadorMix Af Malone Dietrich

De første kunstlader ventes at åbne i 2024, og flere kommer til frem mod åbningen af Femern Bælt-forbindelsen i 2029, kan man læse.

Som alle store ideer mødes projektet af både begejstring og modstand.
– Begejstring for det initiativ, der skal give nyt liv til de store bygninger på egnen, som er gået ud af brug i forhold til de landbrugsformål, de var bygget til.
– Og modstand, når det går ud over eksisterende muligheder for at vise kunst og kultur på de steder, hvor dette allerede foregår. Man kan håbe, at det nye gigantprojekt formår at åbne flere døre, så allerede kvalificerede initiativer ikke blot løbes over ende.

Opløftende er det at møde dygtige ildsjæle raden rundt, som formår at sætte egnens ressourcer i spil.

Læs mere:
Følg Trappegalleriet på facebook
www.dodekalit.dk
https://www.artbarnslolland.org

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – oktober 2022

Kunsthandler Johs Schmidt. Foto: Maja Flink

Johs Schmidt fra Københavns Kunsthandel sælger og formidler kunst fra de seneste 200 år

– Interessen for kunst er vokset, særligt de seneste ti år, hvor besøgstallene på museerne nærmest er boomet, svarer kunsthandler Johs Schmidt, da jeg spørger ham, hvordan vi får flere til at interessere sig for emnet. Det overblik er ganske opmuntrende.

Siden januar 2022 har Johs Schmidt haft lyset tændt på Sdr. Boulevard på det livlige Vesterbro, hvor han oplever, at flere kommer ind fra gaden, når interessen fanges af de forskelligartede udstillede værker. Der er flest malerier, men også grafik og skulpturer af danske og internationale navne.

– Mange finder vej via Københavns Kunsthandels synlighed på sociale medier, fx instagram, og de kommer så her for at opleve kunsten i virkeligheden.
– Der holder jeg meget af de samtaler, vi får, hvor jeg forsøger at åbne og håndgribeliggøre kunsten.
– For mange er der noget fremmedgørende og mystificerende over det med kunst. Det vil jeg gerne gøre op med, og som regel falder det på plads, når vi går lidt tilbage i tiden, fortæller Johs Schmidt. Den kunst, jeg arbejder med, er funderet helt tilbage i Hulemalerierne. Det er alment menneskelige undersøgelser, der er i spil.

– Eksempelvis når en kunstner i 1940´erne har malet på en kartoffelsæk på grund af mangel på midler til rigtige malerilærreder. Det er interessant at tale om de praktiske aspekter ved maleriet, fx når kunstneren har stået og sprættet en sæk op, og klampet stoffet på noget pind. – Der begynder det at blive nærværende. Man kan se kartoffelsækkens grove struktur igennem malingslaget og det bliver en del af fortællingen.

I forgrunden ses Stele af Gunnar Westmann

Historiens lakmusprøve
– Hos Københavns Kunsthandel leder vi naturligvis efter perler, og når fokus er på kunst, der har mellem 30 og 200 år på bagen, så er det absolut muligt at finde noget, som har bestået historiens filtrering.

– Jeg udvælger værkerne selv rundt omkring, når jeg besøger privatpersoner, andre kunsthandlere eller kommer på vurderingsbesøg, fx i det nordsjællandske, hvor jeg fandt et tidligt værk af Vilhelm Hammershøis nære ven, Valdemar Schønheyder Møller i et sommerhus – det var en særlig oplevelse.

– Det er altid skønt, når der er udstillingsmærkater, står stednavne eller lignende oplysninger bag på værkerne. Det kan være med til at fortælle om værkets proveniens, dets oprindelse og hvem, der har købt og ejet det.
– Ind imellem er der også kunstmuseer, der søger rådgivning i værdisætning eller eftersøger værker til en udstilling.

Kunstneres arv forvaltes
– Københavns Kunsthandel arbejder også med forvaltning af såkaldte estates, hele samlinger af efterladte værker af en enkelt kunstner eller et kunstnerpar. Foreløbig har det udmøntet sig i nogle særudstillinger i Københavns Kunsthandel med værker af Herold G. Kristensen, og tidligere Jens Urup.  

Det er normalt kunstnerens familie og arvinger, der tager kontakt, og så drøfter vi muligheder og afstemmer forventninger til prisniveau, udvalget af værker, med mere.
– Det er meget meningsfuldt at formidle og finde nye hjem til kunsten.

Inspirerende forskellighed hos Københavns Kunsthandel

– Jeg ser mange salonvægge med tætte ophængninger af blandede udtryk i medierne – kan du bekræfte den tendens?
– Jeg oplever, at vi kommer lidt væk fra minimalismen, og godt kan slippe afsted med mere frodighed og forskellighed, bekræfter Johs Schmidt.

Blik for kvalitet
Johs Schmidt har en solid kunstfaglig baggrund med et mangeårigt virke i auktionsbranchen, og som senior vurderingsekspert har han haft et anseeligt antal kunstværker af alle slags mellem hænderne.

Før det var han tilknyttet Charlottenborg og Kunstforeningen Gl. Strand, og varetog udstillingsopbygninger med en baggrund som uddannet snedker. Via et job hos foreningen Kunst på Arbejdspladsen fik han en bred erfaring med at disponere udstillinger. 

– Hos Kunst på Arbejdspladsen bladrede jeg hyldevis af auktionskataloger igennem, og trænede i at kende forskel på kunstnere, deres metoder, med mere. Det blev en form for selvstudie.  

– Du er kunstnerbarn, søn af væveren Ane Henriksen og billedkunstneren Christian Ulrik Schmidt. Skal dine forældre også krediteres?

Af Egon Mathiesen

– Der var kunst all over the place i hverdagen, og det har lært mig meget på godt og ondt, smiler Johs Schmidt.
– Før gymnasiealderen ville jeg egentlig helst have, at mit kunstner barndomshjem var knap så fyldt med rariteter og måske lidt mere hjørnesofa og IKEA. Men det ændrede sig, og jeg blev optaget af det.  
– Sansen for kvalitet blev udviklet igennem min snedkeruddannelse, der blev et alternativ til et ellers planlagt universitetsstudie i Kunsthistorie. Den praktiske tilgang til kunsten er helt sikkert blevet et varemærke for mig hen ad vejen.

Interessen for kunst i dag
Der er gåpåmod og optimisme hos kunsthandleren.
Kulturinteressen er voksende mener han, til trods for det massive medieudbud – og sport i rigelige mængder.

– Kulturinteressen har muligvis overtaget den plads i folks liv, som kirken traditionelt har haft, konkluderer Johs Schmidt.
Næsten symbolsk inviterer han derefter på en udmærket frokost i Folkehuset Absalon, som har til huse i en nedlagt folkekirke, lidt længere henne ad Sdr. Boulevard på Vesterbro.

Af Kjeld Jensen

Københavns Kunsthandel
Sdr. Boulevard 81 – København V
www.koebenhavnskunsthandel.dk

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen nr 8 – september 2022     

Af Maurice Estéve

Af Annelise Kalbak

Rumlig forankring – skulptur af Lars Abrahamsen

Hørsholm Kunstforening byder på en sand perle af en udstilling i Fuglsanghus

Den prisbelønnede fotograf Kirsten Klein er kendt for sine sublime, stemningsfulde landskabsmotiver. Hun bor på Mors i Limfjorden, hvor der er højt til himlen og ikke ret langt til havet, og elementerne optræder storslåede og med den sarteste nuancering i hendes værker.

Billedhugger Lars Abrahamsen er ligeledes uddannet fotograf, men det er en anderledes form for registrering, oftest manifesteret i træ, sten og metal, der udgør kunstnerens kommunikation med verden.

Lars Abrahamsens skulpturer og Kirsten Kleins fornemmelse for landskab går godt i spand på udstillingen Rumlig forankring hos Hørsholm Kunstforening. Billedhuggeren og fotografen har sammen valgt udstillingens idé og titel, og udfolder den i fællesskab på fornem vis i husets to etager.

Materiens poesi
Det første rum i kælderen opleves som udstillingens maskinrum med Lars Abrahamsens konkrete og monumentale skulptur i bemalet træ – Snegalle, der står støt som en strandet skibskøl. Man må gerne røre den og banke på den.

Rundt om skulpturen viser Kirsten Klein sine fine billeder, udvalgt således, at det er motivernes sanselige strukturer, der fører fra det ene til det næste.

Fotografier af Kirsten Klein

De visuelle kvaliteter kommer vitterligt til deres ret, frem for en stum opremsning af motiver fra samme lokation.
Præsentationen af kunstnernes værker fortsætter i smuk samklang i kælderens øvrige rum. I stueetagens stuer kalder Abrahamsens skulpturer på opmærksomheden, centreret fra ende til anden med Mesterhak, Urvolvo og Stråletorso som de mest tydelige.

Beåndet natur
Begge kunstnere har blik for ånden i naturen, og skildrer gerne fuglenes sjælfulde vingefang. Et helt rum i stueetagen er befolket af næbbede væsner. Som observatør for Skov- og Naturstyrelsen på statens reservater; blandt andre Tipperne, Vejlerne, Vorsø, Hirtsholmene og Christiansø har Lars Abrahamsen et reservoir af erfaringer at trække på, som spejles i værkerne.

Kleinsk blik for fugle

Begge kunstnere mestrer variationer af fremgangsmåder. Lars Abrahamsen har senest taget polyester og gummi i brug i sin udforskning af rumlig form og flade. Og i bogen Må gerne berøres, udgivet i samarbejde med digteren Eske K. Mathiesen (1944-2021), fusioneres sprog og figurer med rustik humor.

Fra slutningen af 1980’erne arbejdede Kirsten Klein med gamle fotografiske teknikker som platintryk og cyanotypi, og i dag er det Pinhole og Camera Obscura, der er med til at fremkalde gråtonerne i den særligt Kleinske melankoli.

Den generøse udstilling med mere end 60 fotografier og næsten 30 skulpturer kan varmt anbefales. Tak til Hørsholm Kunstforening.

Fuglsanghus – Hørsholm Kunstforening
Gl. Hovedgade 2 – Hørsholm
Frem til 16. oktober

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 8 – september 2022

Kirsten Klein – Vindformet hegn i Sydthy

Nina Møller Kristensen – En keramiker, 2022

Mindebogen og udstillingen burde være forbudt for folk med et samler-gen, så smukke er Nina Møller Kristensens keramiske arbejder

På Kunsthåndværkermarkedet på Frue Plads traf det sig for nogle år siden, at jeg blev præsenteret for Nina Møller Kristensen og hendes ting. Elegante keramiske vaser, krus, kander og skåle, som det var umuligt ikke at blive charmerede af. Her var både unik form- og farvesans, et selvstændigt teknisk format – og en subtil livsgnist.

Kort efter besøgte jeg hendes værksted på Østerbro i selskab med en samler-kollega, og mens kollegaen valgte sin vase, fik jeg øje på en lille buttet krukke på nederste hylde med grønlandsk inspireret ornamentik.
– Den var hun ikke selv helt tilfreds med, så den ville hun godt forære mig – men ikke sælge mig.
– Der var noget, hun håbede at kunne forbedre.
Rørte gik vi derfra med hver sin vase, og en klar hensigt om at komme igen.

Inden vi forlod værkstedet, spurgte jeg lidt ind til, om hun fik vist og solgt sine ting via gallerier i hovedstaden, men det rystede hun beskedent på hovedet af.
– Jeg mente bestemt, at her var potentiale i hendes unikke og meget stilfulde arbejder. Keramikken var atter på vej op i både galleristers og kunstinteresseredes bevidsthed, og hendes indsats burde kunne få en plads på de hylder.

Nina Møller Kristensen – Kander. 

Glædeligt var det, da jeg senere fandt Nina Møller Kristensens arbejder hos galleriet og sølvværkstedet Argentum på Birkedommervej i København Nordvest, hvor jeg kunne erhverve en ny vase. Og særdeles vemodigt var det, da jeg siden kom igen, og fik beskeden om, at Nina Møller Kristensen var gået bort i efteråret 2021.

Blandt genstandene i galleriet var flere midlertidigt båndlagt med henblik på fotografering til en mindebog om kunsthåndværkeren med de fine kvaliteter.
– Nu er den her, bogen om keramiker Nina Møller Kristensen efter idé og tilrettelæggelse af veninde og kollega, Kirsten Christensen, samt tekst af kunsthistoriker og mangeårig museumsleder i Aalborg, Nina Hobolth.

Frem til 24. september kan man tilmed se et udvalg af NMK’s arbejder på udstillingen “Ukraine – To dødsfald – Et brev” hvor Kirsten Christensen ønsker at hædre to kunstnere og tætte veninder, Pia Juul og Nina Møller Kristensen.
Udstillingen foregår hos Banja Rathnov Galleri og Kunsthandel i København.

Nina Møller Kristensen – En Keramiker, 2022

En bog – Et skatkammer
Ved mødet med bogen blades siderne med de fine fotos af Ole Akhøj igennem, forfra og bagfra. Her vækkes genkendelsens glæde, suppleret med overraskelser over tidligere arbejder, jeg ikke kendte.

Midt i bogen er det vellykkede tekstafsnit med introduktion til NMKs uddannelsesmæssige baggrund fra Kunsthåndværkerskolen i København over Kunstakademiets afdeling for Mur og Rum, samt Kunstakademiets Kunstpædagogiske Skole, kaldet Bertrams Skole, som hver især fik stor indflydelse på kunstnerens lange virke.

Sidstnævnte, hvorfra hun dimitterede i 1974, inspirerede NMK til at undgå giftige kemikalier og arbejde med flouridglasurer, samt valget af det lavbrændte keramik, det røde lertøj, der blev hendes foretrukne.

I 1990 bygges værkstedet på Olufsvej på Østerbro, hvor Nina Møller Kristensen arbejder støt i op- og nedgangstider de næste 30 år.

To Keramiske Dagbøger

To keramiske dagbøger
Christensen og Hobolth introducerer Nina Møller Kristensens to vægtige, keramiske dagbøger, påbegyndt i 1982, som indeholder udførlige skitser, grundige forskningsbetonede beskrivelser af arbejdsmåde og idé, samt små tidsaktuelle notater. Gennem dagbøgernes akkurate beskrivelser kan vi følge kunstnerens udvikling af vekslende serier og udtryk fra det organisk inspirerede med plantedele, blækspruttearme og træstubstrukturer til det stramt geometriske, ja, krystallinske, der blev det fremtrædende udtryk de senere år.

– I 2015-16 sker der noget nyt. I kander og krukker arbejdes der stadig med lodrette linjer og reliefvirkninger, men de lodrette striber opbygges af firkanter: små og store kvadrater løber i diagonaler over korpus og glasuren pålægges i stærke kontraster.
– En inspiration fra modernismen, og ikke mindst Piet Mondrians serie af Boogie-Woogie kompositioner fra New York i 40’erne ligger lige for: livsbekræftende og perfektionistiske på samme tid, skriver Hobolth, og fortsætter: 

Nina Møller Kristensen – En keramiker.

– Piet Mondrians (1872-1944) kunstnerskab må have været en stor inspirationskilde for NMK. Hans udvikling fra naturalistisk til abstrakt maler er en af de mest fascinerende i kunsthistorien; NMK var selv udfordret af balancen mellem naturalisme og abstraktion. (…)

– NMK havde dagligt et citat af Mondrian for øje: Naturen er fuldkommen. Men i kunsten tilstræber mennesket ikke den fuldendte natur, netop fordi den er fuldendt. Kunstneren har derimod brug for en forståelse for, hvilken dybere betydning der gemmer sig i naturen. Den oprindelige fremtrædelsesform skal transformeres for at opnå dybere indsigt i naturen” citerer Hobolth.

Form og funktion
– NMKs arbejder er altid keramiske unika og tanken om funktion spiller en stor rolle, eksempelvis i den serie af eddikekander, som hun udfærdigede med stor akkuratesse ind i sin ’plat-de-ménage’-idé. (…)

Nina Møller Kristensen – Vaser. 

– Familien fortæller, at NMK lagde vægt på, at det var kunsthåndværk og også til brugskunst som krukker, vaser, fade; men ikke egentlig skulptur, selvom hun godt kunne sige, at noget var mere skulpturelt end andet.
Familien beretter også om NMKs vedvarende glæde ved naturen som inspirationskilde, sommerhusophold og rejsernes mangfoldige indflydelse på kunstneren, der sugede til sig lige fra Alhambra, Firenze og norske stavkirker. Det lyder som et berigende familieliv og livsforløb.

Om motivationen for bogen hedder det afslutningsvis:
– Det kunstneriske talent og den tekniske suverænitet, hvormed hun fra de tidligste år til det sidste skabte sit livsværk, giver Nina Møller Kristensen en fremtrædende plads i sin samtids værkstedskeramik. Selv var hun for beskeden til at forstå sin egen originalitet og berettigede position i dansk keramiks lange traditionsrige historie. Derfor denne bog.”

Derfor også denne anmeldelse af en absolut se- og læseværdig bog om et betydeligt talent.
Nina Møller Kristensen blev født 29. april 1946 og sov stille ind 17. oktober 2021.
Af Hjertet Tak – Æret være hendes minde.

Bogen forhandles hos boghandlere samt hos nedennævnte gallerier, hvor også Nina Møller Kristensens keramiske arbejder er at finde.  

Argentum – Galleri og værksted
Birkedommervej 68 – Kbh NV

Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel
Studiestræde 14 – København K
Frem til 24. september

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk 
Fotos: Keramikken er fotograferet til bogen af Ole Akhøj
Fotos af bogens sider – Inge Schjødt
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2022

Niels Corfitzen – Metamorfose 2022
olie på lærred, 190×190 cm

Det er en stærk, maskulin energi, som sanses i det umiddelbare møde med kunsten af Niels Corfitzen.
– Store lærreder. Dramatiske kompositioner. En stringent palet. Kraftfulde strøg.

Man genkender Niels Corfitzens billeder, de skiller sig ud i tidens strøm. Figurative er de, men med en udførelse, der kontrastfyldt tillige trækker på det abstrakt-ekspressionistiske.

Kunstneren behersker til fulde den realistiske gengivelse. Det ses tydeligst i rækken af bestillingsportrætter med socialdemokraten Svend Auken og H.K.H. Kronprins Frederik fra henholdsvis 2008 og 2018 som de mest prominente eksempler.
– I de to ret forskellige fremstillinger ses samtidig, hvordan formsprog og udtryk over tid har undergået en betydelig forvandling. Såvel det grimme som det smukke rummes i et mere åbent og mindre kontrolleret billedsprog.

I dag sanses en dybere tilknytning til naturen, som allerede fra en tidlig alder spillede en integreret rolle i Niels Corfitzens tilværelse.
– Med muligheder for at rejse ud og opleve, med muligheden for at anlægge en smuk have og med nærværende fællesoplevelser i den allertætteste familie vokser et roligere åndedrag frem, sammen med en grundfæstet
videnskabelig-filosofisk tilgang til universet.

Niels Corfitzen – Oscilliating Carpet, 2022

EN PENSEL MØDER ET LÆRRED
Motiverne dannes af en collage af indtryk. Naturen er bagtæppet i dag. Kulturen står centralt som forgrund, solistisk, men kun tilsyneladende sat i scene.

Mennesker, Corfitzen har mødt, som har gjort indtryk ved deres fordybelse og åbenlyse bemestring af deres fag, glider ind i motiverne. Ikke som narrativer, men som elementer i kompositionen, der vokser frem af den maleriske proces.
– Der er noget ægte over det menneske, som bare hviler i sig selv i processen, og ikke gør sig til som en påfugl. Som kokken, der står og finsnitter, som balletdanseren, der øver en position, en bevægelse. Som kaptajnen, der kender skibets kurs.

Rekvisitter i form af steder, huse, gader og facader eksempelvis fra Japan og New York dukker frem som erfaringer, registreret og gemt i kunstnerens mentale billedbibliotek. Historisk-symbolske elementer som sejlskibene og jollen, rejsetasken og bogen hentes frem. Dels fra filmens verden, dels fra mange timer i selskab med mennesker, der har arbejdet med handel, søfart og håndværk – og dels fra kære slægtninges ydmygt kunstfærdige tegninger og tolkninger af forgangne tiders eventyr i litteraturen
– til lands, til vands og i luften.

EN PROCES OPSTÅR I TID OG RUM
Livslysten vokser med kunsten som mulighed og ståsted, hvor Corfitzen dels kan arbejde med kroppen og kombinere det sanselige nærvær med de intellektuelt-filosofiske puslespil, der rumsterer: Hvad vil det sige at være menneske.

Niels Corfitzen – He was standing on the platform – watching her go…

I motiverne sanses menneskets sårbarhed i de til tider melankolsk indadvendte figurer. Omvendt møder vi det ultimative livsmod i nogle af billederne, hvor tyngdekraften synes ophævet, og følelsen af frihed lyser som det bedste guld ud af skikkelsen, der svæver på superkræfter.
– Det feminine element, kvinderne, er ofte i fokus. De har ikke altid fået den plads, ligeværdighed og respekt, som de har krav på. Kvinden kan nok leve uden manden, men det omvendte kan ikke lade sig gøre.

Fra den realistiske gengivelse hentes grundrids til basale billedkomponenter. Med pensler og palet bygges op, hvorefter der sorteres, tages fra og stilles til skue – måske i signalfarven rød.

– Det er sjældent, du ser den røde i naturen. Den er der som en valmue, som en rose, men i små mængder. Kunstneren vælger den ikke som en eyecatching signalfarve, i hvert fald ikke bevidst. Men den spiller uomtvisteligt en aktiv rolle, når den optræder i den røde kjole, i de røde sko, i gulvtæppet under kaptajnen og i personernes påklædning i øvrigt.
Den indfanger opmærksomheden.

Corfitzen mener ikke, at han har en favoritfarve, men flere yndlingsfarver. Nogle med fortællende navne, fx de italienske jordfarver fra Siena og Umbrien, og den Preussiske blå, der gemmer på et helt reservoir af referencer.

– Maleriet er en snørklet sti. Du kan fare vild i det, og her får man noget forærende, når man glemmer, at man leder efter noget. Jeg går efter en proces, hvor jeg kan overraske mig selv i værkerne. Jeg har derfor både en plan, og ikke nogen plan.
– I Zen buddhismen er der et mål, der drejer sig om at aflære begæret og aflære forventningerne til livet. Rejsen er målet i sig selv.  

TRANSISTOR
Bag værkernes tilblivelse ligger lysten til at udforske rammerne for det fælles sammen med lysten til at skabe og udtrykke sig. Kunstneren opfanger signaler, selekterer, transformerer, sender.

– Virkeligheden er det, du oplever. Det kan ikke beskrives dækkende. Når du bruger ord og navne, så har du bevæget dig væk.
– Et blad er ikke grønt. Kun i vores fiktive verden er det grønt, kun symbolsk er et blad noget grønt og hjerteformet. Det hjælper os med at kommunikere og komme steder hen, når vi reducerer det flertydige. Men så har vi bevæget os væk fra virkeligheden.
– En lyd i et splitsekund består af bølger af energi, og den energi fordeler sig i universet.

Titlen “METAMORFOSE” er et generelt udtryk for et af de aspekter og mysterier som i høj grad betager Niels Corfitzen. Nemlig den forvandling, forandring eller transformation som naturen og dermed også mennesket gennemgår kontinuerligt, uden ophør.
På trods af, at tilværelsen er gennemsyret af dette kosmiske kaos af forandringer, hersker der alligevel en konstant mængde energi, som binder universet sammen i et forunderligt mønster af ro og orden. Der råder en slags ustabil ligevægt.

Den forplanter sig til betragteren gennem kunstnerens maleriske indsats.

SOM VAND … LÆNGSEL …  LYST…  UDLÆNGSEL …  HJEMLÆNGSEL … TRØST

Af Inge Schjødt, komkunst.dk

Publiceret: Katalogtekst til udstilling
Galleri Christoffer Egelund
Bredgade 75 – København K
23. september – 22. oktober 2022

Grazyna Gotz – At Blomstre, 2022

I Portnerboligen ved Sophienholm viser Lyngby Kunstforening udstillingen At Blomstre med eftertænksomt abstrakte værker af Grazyna Gotz

Som at høre lyrisk musik er det at møde udstillingen At blomstre, skabt af kunstneren Grazyna Gotz.

I to små elegante stuer i Portnerboligen ved Sophienholm er det sanseligheden, der er i fokus frem for det logisk-narrative, som i hverdagen fylder sind og tanke.
Fornemme farveklange strømmer betragteren i møde fra en serie større og mindre oliebilleder, der byder ind til et eftertænksomt nærvær.

Malemåden hos Gotz er karakteristiske, transparente og laserede lag-på-lag. Man animeres til at gå ind og forholde sig til, hvad der mon ligger i baggrund og forgrund, og sanse vandret og lodret.

-Billedernes farveskala kan minde om Edvard Weies farver, fremhæver kunsthistoriker Alice Fanøe ved præsentationen. Her er det formodentlig værket Faun og Nymphe, 1940-1941, der tilhører Statens Museum for Kunst, de fleste vil relatere til.

At blomstre
Grazyna Gotz har ved valget af motiver forholdt sig udstillingsstedets smukke placering i de grønne omgivelser, den klassiske arkitektur og de fine lysforhold.

Grazyna Gotz, TWINs 2022

Kunstneren har ladet sig betage af blomstringen i naturen, af processen fra spæd knop til fuldt udfoldet vækst, kombineret med en abstrakt udforskning af maleriets billedsprog.
– Hun er overbevist om, at netop abstrakt kunst kan have en væsentlig indvirkning på det moderne menneske og samfundets udvikling.

Grazyna Gotz er født i Polen i 1959 og flyttede til Danmark i 1984. Hun er uddannet fra Kunstakademiet i Krakow og fra Universität für Angewandte Kunst i Wien. Debuterede i Wien i 1983, og på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus i 1984, og siden har hun deltaget på separate udstillinger og gruppeudstillinger på gallerier i Danmark.

Udstillingen kan opleves frem til 18. september.

Lyngby Kunstforening i Portnerboligen
Nybrovej 401 – Kgs. Lyngby
Frem til 18. september

Grazyna Gotz – Bildraum,
olie på lærred, 200×140 cm

Tekst og foto: Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – august 2022

Grazyna Gotz – Inside Out, 130×150 cm, 2022

REFINE – seks kunstnere i Gjethuset

Udstillingen REFINE byder ind til fordybelse og forløser det monumentale rum i Gjethuset i Frederiksværk

Det er en meget vellykket udstilling under titlen REFINE, som seks udvalgte kunstnere viser i Gjethuset i Frederiksværk.

Bygningens monumentale rum med de bastante, gråpudsede vægge, høje vinduer, dybe vinduesnicher og betongulv kræver modspil, og det er præcis, hvad de seks kunstnere leverer på fornem vis med deres enkle, abstrakte og nonfigurative formater i en afstemt farvepalet.

Astrid Espenhain viser tekstil, foto og video, Bjørn Colstrup viser maleri og skulptur, Christine Lyhne 3D-collager i papir, Gitte Mørk maleri, Henriette Dan Bonde foto, og Janne Mikkelsen markerer sig ligeledes med tekstil.

Colour Garden
Der er på én gang en rolig samhørighed, og livfuld variation i kunstnernes bidrag, udvalgt og kurateret af Gitte Mørk og Bjørn Colstrup.

Astrid Espenhain byder indenfor i et syret og festligt univers i værket Colour Garden, skabt som en mobile, hvor beskueren bevæger sig rundt mellem de roterende, abstrakt-organiske elementer.

Her er syntetiske plastmaterialer, der reflekterer lyset, kombineret med stykker af mønstrede genbrugsbluser, nylonstrømper, skum og organza, syet op i hånden og iscenesat i dynamisk harmoni, som i en farverig have. Kunstnerens fotos står stærkt, nærmest som undervandsfotografier, og video mestrer hun også i det abstrakte rum.

Janne Mikkelsen tekstilt ankerpunkt

Christine Lyhne skaber sine objekter ved at komponere cirkulære skiver af origamipapir, syet sammen på symaskine. På udstillingen her får kunstneren særligt fine resultater i en bagbelyst komposition, og i to store gobeliner af papir.

Sans for proportioner
Et arkitektonisk ankerpunkt midt i det højloftede rum, er Janne Mikkelsens transparente, tekstile installation, som hænger frit, nærmest svævende fra gulv til loft, der, hvor lyset elsker at danse.
Værket består af lodrette, lette stofbaner, sammensat af punktsyede felter i vekslende versioner af gult, grønt og violet. Ved at kombinere materialer med forskellige tæthed og påføre et skær af malede strukturer skabes et sammenhængende, rumligt udtryk. Placeringen midt i rummet giver hele udstillingen krop.

Ej verden larmer mer’
Henriette Dan Bonde fotograferer elementer i byen, og overfører essensen til overflader af børstet metal, der giver et delikat, nærmest velouragtigt udtryk. Motiverne på udstillingen er hentet fra tre af hendes serier – Metropolitan Fragments, Exploring Solitude og Behind Consealments.

På to store stofbaner skaber byens lyspunkter bevægelse, mens fotostaterne sænker pulsen hos beskueren. Motivernes enkelhed og størrelse skaber en rolig atmosfære, hvor noget nok alligevel dølger sig i de dunkle udkanter, bag facaderne og de foldede gardiner. Værkerne fastholder opmærksomheden ved den tavse fordybelse, de inviterer til. Det er elegant gjort.

Gitte Mørk – Fractured Matter

Ulmende overflader og åbne rum
Gitte Mørk bygger selv sine billedrammer, limbehandler sejldugens overflade og blander selv sine farver for at fremkalde den ulmende dybdevirkning, hun ønsker i sine malede abstraktioner.

Motiverne i hendes tre billedserier er destillater af en fortløbende proces. I Twisted Matter danner krøllede tekstiler udgangspunkt for foto- og skitseproces. I Fractured Matter zoomes der helt ind i tekstilernes cirkelmønster, før den abstraherende udvælgelse og kompositionen af motiverne overføres til det to-dimensionelle lærred.

Senest, i serien Hidden Matter, slippes formerne fri og fortsætter ud over kanterne, efter det indledningsvist kondenserende skitseforløb. Resultatet er fortryllende i sin enkelhed, ikke mindst i kraft af de sikre farvevalg undervejs.

Hvor Gitte Mørk primært dyrker lærredernes overfladerum, bevæger Bjørn Colstrup sig omvendt noget længere i ind i billedernes dybdevirkninger med sine hard-edge, konstruktivistiske kompositioner, inspireret af Ellsworth Kelly og Frank Stella.

I de monokrome flader, lige linjer og symmetriske former inviteres beskueren i perceptionen til selv at færdiggøre de åbne former. En stimulerende proces opstår der ved det.

Bjørn Colstrup – Colour Complex

Colstrup udfylder Gjethusets ene endevæg med seks store kompositioner, flankeret af spinkle, rumlige skulpturelle objekter, der går fornemt i dialog med malerierne.

Kuratoriske refleksioner
Gjethusets modtående endevæg skiller sig ud ved at være en antrasitgråsort fremskudt skærmvæg ind til et garderobeområde. Her har kuratorerne placeret eksempler på de seks kunstners udtryk i mindre skala, efter, forstår man nogen overvejelse.
– Måske skulle den venstre halvdel af væggen blot have stået blank og tom. Derved kunne den mørke baggrund danne en roligere afgrænsning for Espenhains Colour Garden. Men, man kender det fra arbejdet med ethvert billede og fra enhver have: der er gerne et lidt rodet område i selv den smukkeste oase.

Den grå væg med værker i mindre skala

Den fragmenterede afslutning til trods, så er det en skøn vandring i en imponerende flot udstilling i Gjethuset. En meditativ vandring, der snildt kunne komme gæster på større museer som Heart i Herning og Kunsten i Aalborg til gode, hvor der er en passende majestætisk loftshøjde. Det tackler de seks kunstnere ganske udmærket.

REFINE udstillingen var hele køreturen værd, ca. 45 minutter fra hovedstaden, og får fem af seks store stjerner!

Gjethuset
Frederiksværk
Frem til 29. juli

Tekst og foto: Inge Schjødt, komkunst.dk
til Kunstavisen.dk 

REFINE – en oase i Gjethuset

Kuratoriske overvejelser