Hvordan – Hvorfor

Inge Schjødt 2015, foto GDuportmenneske + idé + vilje + sted

HVORDAN
Tekstarbejdet foregår i en form for kunstnerisk proces. I skrivefasen
forenes syntesen af research, baggrund, erfaring, inspiration og sprog.
– Så må ordene danse og frembringe udtryk, som indvirker på eftertanke
og adfærd – og skabe ny adfærd om muligt – hvis verden vælger
at åbne øjne og ører for kommunikationen.
– Jeg arbejder intuitivt med de talenter, der er til rådighed, skaber netværk
og samarbejder gerne med folk, der krydser min vej, når jeg bearbejder
tanker til tekst, rådgiver, koordinerer virksomhedskommunikation og kampagner, eller introducerer kunst for kunder og kolleger, samarbejdspartnere og gæster..

HVORFOR – Det skønne, det livsbekræftende …
For mig ligger det i min dna, at det kreative felt er livsbekræftende, samarbejde og synergi er sundt, det skønne er væsentligt. Jeg har lært at værdsætte værdien af æstetik, og nødvendigheden af at investere i god kvalitet … såvel i arkitektur, byggeri, boliger som kunstnerisk virksomhed.
– Det er oxcytociner til hjerne og hjerte, og det er der brug for.

Jeg har fundet mit ståsted i mine erfaringer – og via en 2000 år gammel historie…
Kort resumé:
– Ved en særlig begivenhed i en fjern landsby blev der en aften båret en kostbar og ekstraordinært fint forarbejdet gave frem, og der blev brugt løs af den. Det vakte både glæde, undren, skepsis, tvivl og eftertanke. Var det nu rigtigt at gøre sådan?
Skulle man ikke hellere bruge ressourcerne anderledes? Hvad med de fattige?
– ‘De fattige har I altid hos jer’ sagde en klog mand i kredsen, som blev spurgt til råds.

Derfor er også mit svar: Ja, det er klogt
– Der skal gøres en indsats for det ekstraordinære, det skønne, det fantastiske og det livsbekræftende, når muligheden er inde. Vi skal også tage os af de fattige – det er indlysende.
– I den kreative skriveproces, hvor jeg gør mig umage med at finde ind til kernen af sagen, adfærden, succeskriterierne – er det en glæde at formulere, oplyse, dele viden og bygge erkendelser frem mod ny erfaring.

menneske + idé + vilje + sted