Det spørgsmål hører jeg ofte…
Collagebilleder skaber jeg for rekreationens skyld – og når jeg skal bruge en gave til et sagesløst familiemedlem… Men maler?
Nej, ikke som den basale livsindsats og ikke som den grundliggende aktivitet, jeg skal leve af.
– Min opgave er at kommunikere, formidle netværk, at skrive …
Men det er lærerigt at afprøve kunstnernes virkelighed på egen krop, og jeg har
eksperimenteret lidt. Mine collager har periodevis udsmykket lokaler i DSB S-tog
og på Café L’Orange i Valby. I sommeren 2015 debuterede jeg med en udstilling i
Galleriet, Vesterfælledvej 71, 1750 København V, hvor Martin Riber inviterede
mine billeder indenfor.
– Du kan læse om to af billedserierne her: Udsigt fra Himmelbjerget og Kunst på Pose
Kunstnerisk dannelse har jeg modtaget som elev på Engelsholm Højskole, og via kurser i
Kunsthistorie på Folkeuniversitetet. Jeg har studeret møbeldesign og indretning på Danmarks Designskole, og fået tegneundervisning hos maleren Ulrik Hoff, Charlottenlund.
– For at øge min indsigt i den kunstneriske proces har jeg gået på Tonies Malerskole, og været elev hos maleren Bjørn Eriksen, hvor jeg har deltaget i tegne- og maleundervisning i atelieret LegeHUSET i Rødovre.