Mon Kulturministeren melder PAS – Hjertesuk fra kunstsultne gæster

Nadia Plesner – Airport 4

DEBAT// Tre kunstelskere kalder:

Festen blev lukket ned, og gæsterne blev sendt hjem. Og damen for bordenden, der er ny i selskabet, gik i coronakoma i utide. Desværre udviser kulturminister Joy Mogensen endnu ikke det nødvendige format i forhold til at samle op i sit resort-område. Tværtimod så afviser hun, at tage sig af dem, som tilfører kulturlivet det grundstof, det hele handler om, nemlig de individuelle kunstnere.

Man hører lige nu om alle de tiltag, der skal gøres for at hjælpe diverse offentligt støttede kulturinstitutioner og zoologiske haver, teatre og medier; men hvad med de individuelle billedkunstnere, incl. billedhuggere, performere, kunsthåndværkere, m.fl., der leverer produkterne til museernes og galleriernes udstillinger, og udsmykninger i det offentlige rum? Hvem hjælper dem? Har Kulturministeren en plan?

Vi er nogle kunstelskere, der savner kunstmøderne på museer, i Kunsthaller og i gallerier. Vi har de sidste par uger haft særdeles god tid til at tænke på, hvordan fødekæden til disse kunstoplevelser, billedkunstnerne, har det lige nu.

Külli Suitso – LIBERA ME, 2020

Vi erfarer, at alle planlagte kunstudstillinger er aflyste på ubestemt tid! Jamen, hvad skal kunstnerne så leve af, når der ikke længere er mulighed for at udbrede kendskabet til deres kunst – og sælge værker?

Vi længes efter at høre en plan. Vi taler altså om mennesker, der lever af deres kunst, og som udgør fundamentet for det kulturliv, som holder samfundet sammen, – og i øvrigt også danner rammerne for at mødes i et fællesskab, som man ikke kan finde andre steder.
– Hvad vil Kulturministeren gøre for denne økonomisk sårbare og uundværlige gruppe i vores kulturliv? Vaske hænder?

Kommuner og privatpersoner må gå ind i opgaven
Samfundet, både politikere, embedsfolk, arkitekter og privatpersoner må tage et ansvar.
Når kommunerne får lov at sætte anlægsopgaver i gang, er det så med i projektplanerne, at der skal kunstnere ind over og sikre æstetikken og levere udsmykninger?
Dette kan kultur- og finansministrene indskærpe.

Men det kan ikke overlades til stat og kommune alene at holde kulturens grundforskere i gang.  Hvad kan man så som enkeltperson gøre, mens vi venter på åbningen af vores kunstinstitutioner?
Køb kunst on-line. Gå ind på galleriernes og kunstnernes hjemmesider og afsøg mulighederne, – og støt så kunstnerne ved at købe f.eks. en litografi, som kan fås til en fornuftig pris pga. edition- produktion,- eller køb et maleri, en skulptur, grafik eller andet.

Artmoney – Jonna Pedersen

Har du ikke ligefrem tusindlapper til rådighed, så kan du tjekke det virtuelle galleri i konceptet Artmoney, hvor kunstnere verden over viser og sælger små unikke kunstværker til 200,- kr. pr. stk. Alle værker har formatet 12×18 cm, men kan være udført i en mangfoldighed af materialer og udgaver. Se http://artmoney.org/
Der er ingen censur, kun den selvcensur, de udøvende udøver, så det er op til beskueren at se og at vælge at investere de 200 kr, – det er ingen herregård. Men mange bække små hjælper faktisk i et kunstneratelier.

Kunstens råstof
Få noget ind i din dagligstue, som kan glæde dig i din karantænestation.
Billedkunsten kan nemlig noget, som ingen andre kunstarter kan. Den åbner vha. farver og former for et refleksionsrum indeni beskueren.

Tanker sættes i gang om eksistentielle spørgsmål, om dit liv og samfundets tilstand og udvikling. Ja,- hele ens liv sættes i perspektiv. Du møder nemlig kunstnerens fortolkning af det liv, der leves lige nu. Du bliver udfordret, og du bliver måske også underholdt. Billedkunsten kan det hele.

Nadia Plesner – Airport 3

Den kan få os til at føle os som en del af et større fællesskab. Den følelse har vi ikke mindst brug for lige nu, hvor sammenhængskraften og tilliden til hinanden testes.  Så, til os alle som privatpersoner, gør noget nu: Køb noget kunst.

PS. Det fortælles, at redningskorpset Falck opstod i sin tid, efter at stifteren Sophus Falck havde stået og set kongeslottet og de kongelige samlinger på Christiansborg Slot brænde, fordi hjælpen udeblev – og ikke var tilstrækkeligt organiseret.
I corona-krise-tider må det private initiativ og det fælles via regering og kommuner gå hånd i hånd.

– Rita Houmann, kunstelsker 
– Connie Boe Boss, blogger
– Inge Schjødt, kunstanmelder

Christiansborgs brand 1884 – Litografi af Frants Henningsen (1850-1908)

Udgivet i Uncategorized.

Skriv et svar